Nyheder fra 2025
26. december 2025
Året, der gik
Året, der gik, er en fast rubrik på nyhedssiden på cirkus-dk. Den er bragt ved udgangen af hvert år. Du finder link til tidligere års nyheder nederst på nyhedssiden.
Indledning
Det er svært at drive cirkus. Omkostninger ved levende underholdning som cirkus er høje. Billetpriserne kan derfor ikke konkurrere med prisen for en tur i biografen. Samtidig er der regler, der giver både branche og kommuner en række nytteløse, men tidskrævende opgaver.
I 2024 modtog de danske cirkus driftsstøtte på 5 mio. kr. fra de såkaldte kulturelle udlodningsmidler. Det var et engangstilskud, som ikke blev gentaget i 2025. Til gengæld kom de danske cirkus på Finansloven og vil hvert år i årene 2026, 2027 og 2028 modtage 5 mio. kr. i kulturstøtte. Pengene skal fordeles mellem Cirkus Arena, Cirkus Arli, Cirkus Baldoni, Cirkus Mascot og Cirkus Trapez.
Seks danske cirkus var på turne i 2025: det store Cirkus Arena, det mellemstore Cirkus Baldoni og de mindre Cirkus Arli, Cirkus Krone, Cirkus Mascot og Cirkus Trapez. Hertil kommer det ganske lille Cirkus Solvej.
Søren Østergaards Zirkus Nemo gik efter nogle dårlige sæsoner konkurs i begyndelsen af året og kom ikke turne. Kurator solgte telt og vogne til et selskab ejet af Jackie Berdino. Efterfølgende er teltet solgt til en englænder og vognparken til en brasilianer, som driver cirkus i Florida.
Søren Østergaard havde ikke selv penge til at købe teltet, men mener at kurator eller køber burde have givet han tid til at forsøge at stable noget på benene for at kunne købe sit cirkustelt tilbage. Inden konkursen havde han planlagt, at han i år skulle lave en række afskedsforestillinger i sit cirkus. Men det blev stoppet af konkursen. I et konkursbo er kurator kreditorernes mand, for hvem det handler om at skaffe flest mulige penge til kreditorerne og ikke at tage hensyn til fallenten.
Årets forestillinger
I skolernes vinterferie optrådte CIRKUS MASCOT i Herning Centret. CIRKUS BALDONI optrådte i Ishøj bycenter. JIMMY ENOCH producerede en forestilling for Rosengårdcentret i Odense. CIRKUS TRAPEZ viste vintercirkus i 17 jyske haller. CIRKUS PANIK viste forestillinger i deres cirkusbygning i Vanløse. CIRKUSMUSEET I HVIDOVRE bød optræden af illusionisten Kim Kenneth.
Cirkus Arena
Cirkus Arena havde landspremiere på Bellahøj i København den 25. marts. I år kunne de fejre 70 års jubilæum.
Der er ikke mange cirkus, som klarer sig i 70 år. Og slet ikke med en direktør, der har været med fra den spæde start. Men Berdino-familiens Cirkus Arena har klaret det og er i dag både Nordens største og Nordens ældste cirkus. Og et cirkus, som i de seneste mange år har budt på flotte forestillinger med internationale artister af verdensklasse.
Årets Arena-forestilling blev lige som 2024-forestillingen præsenteret af Bubber og Malene Qvist. De gjorde det fremragende. Malene er nok den bedste af de partnere, som Bubber gennem årene har haft som medvært i manegen.

For 35 år siden var Bubber kendt fra børne-tv-programmet Sytten-nul-dut, som i folkemunde blev kaldt Bubbers Badekar. I 1991 var han for første gang i en hel sæson med i Cirkus Arena, som det år præsenterede Cirkus under vand, og hvor Bubber kom sejlende ind i sit badekar. I resten af 1990’erne var han fast sprechstallmeister hos Arena. En rolle, han vendte tilbage til i 2019. Bortset fra corona-årene 2020 og 2021 har han siden været en uundværlig del af forestillingerne i Cirkus Arena. Foto: Ole Simonsen
Forestillingen blev indledt med et illusionsnummer, som ifølge det trykte program skulle præsenteres af Christoffer Eötvös. Han var dog ikke med ved premiereforestillingen på Bellahøj. Forklaringen var, at han var med i det tyske Cirkus Krones vinterforestilling i cirkusbygningen i München, hvor sæsonen først sluttede 5. april. Christoffer optrådte sidste år på scenen i Cirkusland. Det kan være svært at få et scene-nummer til at fungere i en manege. Det nummer, som blev vist ved premieren hos Arena, var vist nok med nogle af Christoffers rekvisitter og bød på flotte illusioner, som desværre kunne være lidt svære at se for de tilskuere, der ikke sad midtfor på parket-pladserne.

Magi i manegen – i hvert fald for dem, der sad på parketpladserne. Foto: Jacob Boas Leitisstein
Dernæst bød Malene og Bubber velkommen. Den syngende Malene kom iført en flot rød kjole ned fra en trappe fra orkestertribunen. Mens jeg husker det: stor ros til det velspillende cirkusorkester!

Malene på trappen. Foto: Ole Simonsen
Første akrobatnummer var den unge Steven Ferreri med et flot og særdeles veludført nummer på line. Nummeret bød både på baglæns og forlæns salto. Steven var også hos Arena i 2023.

En mester på line. Foto: Ole Simonsen
Dernæst fulgte en kort entre med Cirkus Arenas mangeårige husklovn Jimmy Folco, som gerne ville hyldes, når Bubber bød ham velkommen i manegen. Bubber måtte derfor flere gange sende ham tilbage og opfordre publikum til mere hyldest, når Jimmy igen kom ind. Herunder til sidst på Bubbers opfordring stående ovation.
De alsidige artister Leonardo og Vita Costache var første gang hos Arena i 2017. Deres speciale er perchnumre samt luftnumre med brug af mundbid. I år der det deres 6. sæson hos Arena, og de viser et imponerende perchnummer, der først bød på at Leonardo gik op af stiger, medens han på panden balancerede en perch med Vita. Deres entre sluttede med, at Leonardo bar en perch på skuldrene. En perch, som på toppen bar et ’dødshjul’, som Vita kørte dødsdrom i. Særdeles spektakulært, når nummeret sluttede med lys i hjulet og Vitas kostume!
Duo Costache. Fotos hhv. Ole Simonsen og Jacob Boas Leitisstein.
Cirkus Arena har ikke længere egne dyr, men lejer dem i stedet fra andre. Sidste år var der nogle, der var skuffede over, at der ikke var heste med i forestillingen. Derfor havde de i år lejet 6 flotte frieserheste fra det svenske Cirkus Olympia. De blev fremvist af Karsten Berdino, som havde været på et kort træningsophold i Olympias vinterkvarter for at lære hestene af kende.

I år var der heste i manegen. Foto: Jacob Boas Leitisstein
Næste nummer i manegen var med en artist, vi ikke før havde mødt i Danmark. Og med et nummer, vi heller ikke havde set magen til. Det var franske William Tournoud, der optrådte med rola-rola på en svingende platform. De sidste tricks viste han dog, medens platformen hang stille.
Rola Rola på svingende platform har vi aldrig før set i Danmark. Fotos hhv. Jacob Boas Leitisstein og Ole Simonsen
Derpå fulgte en kort wild west entre med den fjerprydede Jimmy Folco og hans piskesvingende kone Claudia. Den entre, hvor Jimmy ender med at tabe alle fjerene. Jimmy og Claudia havde for resten sølvbryllup sidste år.

Jimmy Folco inden han taber fjerene. Foto: Jacob Boas Leitisstein
Sidste nummer før pausen var to medlemmer af Ortiz-truppen i dødshjul, der opnåede stor hast. I nummeret sidste halvdel løb den ene på ydersiden af hjulet, medens den anden fungerede som ’motor’ inde i sit hjul. Ydermanden mestrede både løb med bind for øjnene, at sjippe samt nogle drabelige spring, dog uden kolbøtter.

Vilde spring på dødshjul. Foto: Ole Simonsen
Efter ca. 20 minutters pause kom den unge svenske artist David Hammarberg i manegen, ridende på en kamel. Ved hjælp af et tov klatrede han op til et reb, hvis ender var fæstnet til cirkuskuplen, således at rebet hang ned i V-form. Han viste derefter et nummer i det, som hedder cloud swing, hvor artisten gynger i rebet og gang på gang lader sig falde, således han fanger rebet med fødderne eller laver en saltomortale. I dag en relativt sjælden disciplin. Sidst vi så det hos Arena var vist nok i 1986. I tidligere sæsoner hos Arena har den alsidige David Hammarberg optrådt i tissue og i bungee-trapez. Dejligt, at han i år viste os noget, vi sjældent ser. Som afslutning på nummeret kom Karsten Berdino i manegen med 3 kameler, der lige som hestene var lejet hos det svenske Cirkus Olympia.

Det er næsten 40 år siden vi sidst så cloud swing i Arenas manege. Fotos hhv. Jacob Boas Leitisstein og Ole Simonsen
I pausen havde Malene Qvist skiftet til en blå kjole. Bubber drillede hende med, at hun så kunne kaldes Madam Blå, der som den ældre del af publikum ved er navnet på en gammeldags kaffekande. Malene ville nu hellere være lille frøken Himmelblå. Så sammen med Bubber sang hun Gitte Hænnings og Dirch Passers gamle hit om frøken Himmelblå.

Lille frøken Himmelblå, sæt din skæve hat på skrå … Foto: Jacob Boas Leitisstein
Nu kom den unge jonglør Michael Ferreri i manegen og jonglerede med bolde, hvis antal steg og steg hver gang en bold faldt ned fra en boks under cirkuskuplen. Lige som sin bror Steven Ferreri var han hos Arena i 2023. Han mestrede at have 9 bolde i luften på en gang. Et forsøg på også at klare 10 bolde kiksede ved premieren, men lykkedes utvivlsomt mange gange løbet af sæsonen.

Svært at holde alle boldene i luften … Foto: Jacob Boas Leitisstein
Jimmy Folco har været kendt og undertiden kritiseret for at slæbe tilskuere ind i manegen. Ved premieren klarede han sig uden andre hjælpere end fru Claudia. Parrets sidste entre i forestillingen var den kendte restaurationsentre, hvor Jimmy skulle servere for sin gæst Claudia. Jeg røber næppe noget ved at afsløre, at Jimmy til sidst fik en lagkage i hovedet. Efter at have smidt spaghetti-stumper i hovedet på tilskuere på logepladserne!

På restaurant i manegen. Foto: Jacob Boas Leitisstein
Næste artist i manegen var den kun 15 år gamle Gabriel Della’Acqua, det viste et fabelagtigt flot håndstandnummer, der også bød på håndspring op af platforme, som udgjorde en art trappe. Efter nummeret fik han velfortjent spontan stående applaus. Det var også ham, der fik årets talentpris fra Den Danske Cirkuspris. I 2022 vandt han guld ved European Youth Circus festivalen i Wiesbaden.


Gabriel Della’Acqua – en rising star! Fotos: Jacob Boas Leitisstein
Forestillingens sidste nummer var den 7 mand store tårnlinetrup Los Ortiz. De var også hos Arena i 2023, hvor Den Danske Cirkuspris kårede dem som årets bedste nummer. Som i 2023 sluttede de entreen med den berømte 7-mands pyramide, hvor artister i 3 etager går over linen. Imponerende! I 2023 var masterne til linenummeret stillet op ved siden af teltmasterne til højre og venstre for artistindgangen. I år var de stille op således at linen spændte tværs over manegen, hvilket var en fordel i forhold til 2023-opstillingen.
Los Ortiz, som for 2 år siden vandt prisen som årets bedste nummer. Fotos: Jacob Boas Leitisstein
I finalen ved premiereforestillingen omtalte Bubber, at manden bag det hele, Benny Berdino, har været med i alle Cirkus Arenas 70 leveår. En dybt bevæget Benny Berdino takkede og udtalte samtidig en varm tak til sine børn Suzanne og Jackie Berdino.

Benny Berdino har været med i Cirkus Arena lige siden hans far startede det i 1955. Benny var den gang 8 år gammel. Foto: Jacob Boas Leitisstein. Klik her for at se flere af Jacobs foto fra forestillingen
Cirkus Arena sluttede sæsonen 24. august i Slagelse. 6. og 7. september viste de forestillinger i den nye superarena i Torshavn. Fra 30. september til 7. oktober gæstede de en række grønlandske byer.
Som tidligere år holdt Cirkusland i Cirkus Arenas vinterkvarteret i Årslev åbent i sommerferien og efterårsferien. Lige som i 2024 bød Cirkusland på et antal open air-koncerter med kendte danske orkestre.
Cirkus Arli
30. marts havde Cirkus Arli landspremiere ved Møllebakken i Fløng.
”Hvor møder man altid det gode humør – her i Cirkus Arli”. Sådan starter Martin Arlis velkomstsang. Og årets forestilling levede fuldt op til cirkusdirektørens løfte: en humørfyldt og godt sammensat forestilling, som bød på dygtige artister. Herunder flere, som vi ikke tidligere havde set i et dansk cirkus.

Den syngende Martin Arli bød velkommen. Foto: Jacob Boas Leitisstein
Nyt i år var, at den traditionelle klovneentre var erstattet af flere gode repriser med Alexander Arli, i en enkelt reprise bistået af Sergey Polupan. Og Martin Arlis hyggetrylleri var erstattet af et illusionsnummer med Jelena og Sergey Polupan.
Lige som sidste år havde direktørparret delt opgaverne med at præsentere numrene mellem sig: Bettina præsentere 1.afdeling og Martin 2. afdeling.
Forklaringen hedder Jamie og Noah, som er henholdsvis 3 og 4 år, og er Martin og Bettinas børnebørn, som de ofte passer, når deres far Alexander er i manegen og hans ægtefælle Tara Toya er på teateret. Tara er skuespillerinde og medvirkede i år først i Sound of Music og siden i Skønheden og Udyret. Så Martin kiggede efter Jamie og Noah under første del af forestillingen og farmor Bettina under anden del.

Kun få gange i løbet af forestillingen mødte vi Bettina og Martin Arli sammen i manegen. Foto: Jacob Boas Leitisstein
Efter Martins velkomst viste Duo Polupan et fint illusionsnummer. Vi ved godt, at Jelena er inde i kassen, men svært at forstå hvordan det kan lade sig gøre. Efter ”kassenummeret” viste parret det kendte substitution trunk-nummer, der altid gør sig godt. Til sidst kort jonglørentre, hvor Jelena svingede rundt med lysende kugler. Spektakulært!

Hvor mon Jelena Polupan gemmer sig? Foto: Jacob Boas Leitisstein
Dernæst kom en kort entre med den trompetspillende Alexander Arli.

Mr. Trompet. Foto: Jacob Boas Leitisstein
Glenn Folco var ny i en dansk cirkusmanege. Han har tidligere optrådt i storcirkus som Cirque d’Hiver Bouglione i Paris, Blackpool Tower Cirkus i England, Gt. Yarmouth Hippodrome i England og Flic-Flac i Tyskland. Fornemt, at familien Arli nu præsenterer ham for det danske publikum.
Glenn Folcos første entre var et fint nummer i pole.

Kan man gå i luften? Foto: Ole Simonsen
Han blev afløst af de to unge Gallingani Sisters, der også var nye i en dansk manege. Nathalie og Shelby er henholdsvis 20 og 23 år gamle. De viste et imponerende hånd-til-håndnummer, som også bød på contortion. Nummeret måtte dog udgå efter nogle uger, da den ene af søstrene var gravid og det ikke var forsvarligt at fortsætte med et så krævende nummer som deres. I resten af sæsonen blev de erstattet af deres far Davide Robert med et tallerkenjonglørnummer.
Unge rising stars, som desværre måtte udgå efter en måneds tid. Foto: hhv. Jacob Boas Leitisstein og Ole Simonsen
Nu kom Alexander Arli igen i manegen og ville stepdanse på en medbragt skive. Men hver gang han kom i gang, flyttede spotlightet sig, så han måtte flytte rundt i manegen. Til sidst ramte spotlightet en af masterne!

Alexander kan rent faktisk steppe! Foto: Jacob Boas Leitisstein
Næste nummer var et nummer i stil med det, Bettina Arli år tilbage fik sin manegedebut med: et knivkasternummer. Denne gang dog ikke med Bettina og Martin, men med Duo Montico, hvor den mandlige partner ud over at kaste med knive også skød med armbrøst. Lidt utraditionelt var det ved flere trick den kvindelige partner der flyttede sig til højre og venstre. Normalt står pigen ved skydeskiven musestille. Deres sidste trick var, at den mandlige partner med bind for øjnene stod på en skive, der drejede rundt, og kastede knive tæt forbi partnersken. Også Duo Montico var nye i en dansk manege.

Kast med bind på øjnene fra en roterende skive. Foto: Jacob Boas Leitisstein
Første nummer efter pausen var Davide Robert med et flot og dristigt rola-rola nummer, udført på toppen af en 2 meter høj piedestal. 2025 var åbenbart en rola-rola-sommer i de danske cirkus, da både Arena, Arli og Baldoni havde et sådant nummer med i forestillingerne.

Det turde jeg ikke! Foto: Ole Simonsen
David Robert blev afløst af en hula hop entre med Miss Teylor, den kvindelig partner i Duo Montico.

Hula hop med Miss Teylor. Foto: Jacob Boas Leitisstein
”Vil I se klovne”, spurgte Martin Arli. Svaret var selvfølgelig et rungende ja. Og så kom Alexander Arli i manegen sammen med Sergey Polupan i en humørfyldt og flot koreograferet entre som mini-klovne. En entre, hvor de brugte hænderne som fødder. Tilsvarende er set før i andre cirkus, men som jeg husker det aldrig som en duo, hvilket gav nummeret en ekstra pift.

To små klovne. Foto: Ole Simonsen
Årets luftnummer var et nummer i tissue (nedhængede stofbaner) med den alsidige Jelena Vasiljeva Polupan.

Luftens dronning. Foto: Jacob Boas Leitisstein
Dernæst havde Alexander en kort komisk jonglørentre, hvor han ville vise, at han kunne have 9 bolde i luften på en gang. Når du så forestillingen opdagede du, hvordan han løste den opgave.

Alexander kan jonglere med 3 bolde. Kan han også gøre det med 9 bolde? Foto: Jacob Boas Leitisstein
Forestillingen sidste nummer var et topnummer af internationalt format: Glenn Folco med en fremragende entre som tennisjonglør. Han startede med en art develstick-jonglering og endte med at have 5 ketsjere i luften. Suverænt det bedste tennisjonglørnummer jeg har oplevet, siden Serge Percelly for mere end 20 år siden. Serge, som var søn af den hvide klovn Bruno Stutz fra Chicky & Co, trak sig på grund af skulderproblemer tilbage for snart mange år siden. Så mon ikke Glenn Folco i dag er verdens bedste tennisjonglør?
Kan han vinde et tennismesterskab? Fotos: Jacob Boas Leitisstein. Klik her for at se flere af Jacobs fotos fra forestillingen
Cirkus Arli sluttede sæsonen 18. august i Sengeløse. Som sædvanligt holdt de sig til Sjælland med Faxe Ladeplads som det sydligste spillested.
For 12. år i træk stod familien Arli fra midten november og frem til jul for H.C. Andersens julemarked i København. Denne gang dog på Gammeltorv, idet et konkurrerende julemarked snuppede den plads på Nytorv, hvor de plejere at ligge, for næsen af dem.
Cirkus Baldoni
Cirkus Baldoni havde landspremiere i Hillerød den 8. april.
Baldonis forestilling var en flot og vel iscenesat forestilling. Lige som sidste år var den sat i scene af Peter Nørgaard og blev præsenteret af den unge syngende sprechstallmeister Mickey Juel Prüssing.

Ved indgangen til teltet bød cirkusdirektør René Baldoni, klovnen José Michel og sprechstallmeisteren Mickey Juel Prüssing velkommen
Efter åbningssangen kom alle artisterne i manegen, inden scenen blev overladt til Lénárd og Daniella Metos med deres flotte og tempofyldte cykelnummer, hvor Lénárd hoppede rundt på sin ethjulede cykel. De var også hos Baldoni i 2022 og med i Baldoni’s julecirkus i 2023. Men nummeret er så godt, at det sagtens kunne tåle et gensyn.
Sådan gik Lénárd op af en trappe
Næste nummer var også en genganger: Nandor Varadi med et jonglørnummer. Først med kegler. Derpå med bolde. Så med ringe for at slutte med jonglering med fakler. Der skyldes sikker premierenervøsitet, at en par trick kiksede. Nandor og hans partnerske Diana Boiachin var også hos Baldoni i 2023 og 2024.

Ikke så ringe …
Efter en kort reprise med klovnen José Michel kom et både smukt og klassisk nummer: Ballerina på line, stilfuldt udført af Marine Durand Rech fra Frankrig. Nummeret bød på både stolebalance og spagat og sluttede med, at hun gik hen over linen på tåspidserne! Godt nok med specielle sko, hvor der var en rille i skosnuderne.
Ballerina på line
Efter er kort intermezzo med Mickey Juel Prüssing og forestillingens trommeslager, var vi nået til forestillingens topnummer: Quincy Azzarios håndstandsnummer. I særklasse det bedste håndstandsnummer, jeg har set en kvindelig artist udføre. År tilbage havde Quincy sammen med søsteren Katie et helt fantastisk håndstandsnummer Azzario Sisters, som i 2012 indbragte dem en sølvklovn ved cirkusfestivalen i Monte Carlo. Duen blev opløst, da Katie blev gift med rovdyrdomptøren Alexander Lacey. Quincy fortsatte med sit solonummer med håndstand, men var dog også med i andre numre. I 2023 fik Quincy således sammen med René Casselly Junior og hans søster Merrylu en guldklovn for deres ”pas de trois” på hesteryg. Hos Baldoni viste hun sit flotte og tempofyldte håndstandsummer, der også indeholdt elementer af contortion. Hendes sluttrick var et, jeg aldrig før har set en kvindelig artist udføre: det berømte Encho-trick, hvor hun stod i håndstand på et stabel murstensformede klodser og skubbede dem væk for med hænderne at lande på håndstandsstængerne. Fantastisk. Og med ikke mindre end 8 klodser, hvilket vist nok har indbragt hende en Guinness rekord. Fantastisk!
Den Danske Cirkuspris kårede i august nummeret som årets bedste.
En verdensstjerne i manegen
Quincy er datter af forestillingens klovn José Michel og fru Giulia, der utvivlsomt nyder en sæson sammen med deres datter.
Første nummer efter pausen var af en type, vi ikke har set i danske cirkus de sidste mange år: et nummer med en stige som roterer på samme måde som et dødshjul, udført af Lénárd og Daniella Metos. Flot nummer udført i højt tempo!

Akrobatik på roterende stige er ikke noget vi ser hver dag
Nu kom en kort reprise med indianeren José Michel som knivkaster og med en publikummer foran skydeskiven. Set før, men verdensklovnen José gør det langt bedre end de fleste andre.

José Michel som knivkaster
José blev ved premieren afløst af Nandor med et lidt langtrukkent tallerkenjonglørnummer, som niveaumæssigt ikke helt var på højde med forestillingens øvrige numre. Det var dog en midlertidig foranstaltning, idet en af årets artister Rubel Medini på grund af andet engagement først kunne starte hos Baldoni den 15. april. Han er kæreste med Quincy Azzorio og viste et helt fantastisk rola rola-nummer, som fra 15. april erstattede tallerkennummeret.
Nu kom José og Giulia Michel i manegen med deres hovedentre: vandentreen, der både blev indledt og afsluttet med at de spillede på henholdsvis tenorsax og sopransax. Jeg har set vandentreen udført af andre, men aldrig så godt som José og Giulia gør det. De var helt forrygende! De viste også nummeret hos Baldoni i 2024, men nummeret kunne sagtens bære et gensyn.

En våd omgang!

Dejligt at opleve musikalske klovne
Efter klovnenummeret havde Diana Boiachin en kort entre i tissue (nedhængende stofbaner). Den slags entreer kan undertiden være lidt langtrukne, men instruktøren Peter Nørgaard havde ikke ladet nummeret trække længere ud end det kunne bære.

Diana i luften
Forestillingen sidste nummer var et nummer i særklasse. Den spanske jonglør Alfio Macaggi med ”bouncing balls”, som med stor sikkerhed både blev kastet op i luften og ned i gulvet. Nummeret sluttede med et par rundture i manegen, hvor Alfio samtidig jonglerede med hatte, der både bliver grebet med hænderne og hovedet. Et både flot og tempofyldt nummer, der var den helt rigtige måde at slutte forestillingen på.
Han kan med rette kalde sig tempojonglør
Som sædvanligt tog den dygtige unge fotograf Jacob Boas Leitisstein en række fotos fra forestillingen. Dem kan du se på https://cirkusportalen.dk/cirkusgalleriet-3.html
Teltsæsonen, hvor man traditionen tro holdt sig til Sjælland og Lolland-Falster, sluttede 3. september i Tureby. Tidligere år er sæsonen sluttet med gæstespil i haller på Færøerne. Har var kravet til halleje dog steget så meget, at men i år opgav denne besøg.
BALDONI´S JULECIRKUS havde i november og december forestillinger i en række haller på Sjælland og Øer, Falster og Bornholm, herunder i Fægtesalen ved Cirkusmuseet i Hvidovre.
Cirkus Krone
Cirkus Krone havde landpremiere i Hovedgaard den 17. maj.
Direktøren Frank Thierry havde lige som i 2024 valgt et koncept med en ca. 1 time lang forestilling uden pause. Der var en del spillefri dage i løbet af sæsonen og altid mindst en dags pause, når de flyttede til en ny plads.
Jørgen Lorenzen skrev således om årets forestilling:
Frank Thierry byder velkommen med Krones traditionelle bukke-entre, hvor publikum hilser på sidemændene og bukker for direktøren. Og han præsenterer sin mor Irene, som i år har 75 års jubilæum – efter hans udsagn i det kostume, hun havde på, da hun debuterede som 3-årig! Det er nok ikke helt rigtigt, men hun var iført en mellemting mellem en rumdragt og en kedeldragt. Børnene omkring mig fortalte, at det var en Mineon-figur.
Første nummer var Aurelie Brua, i et nummer i dobbelt pole Hun ledte tanken hen på et insekt, et overjordisk væsen eller en eksotisk fugl, som let og ubesværet kravlede, hang, svævede og balancerede på og omkring de to master. Bl.a. stod hun i spagat op ad den ene mast og stod i næste øjeblik i strakte arme vandret ud fra samme mast.

Aurelie Brua. Foto: Anny Schaldemose
Hun blev afløst af en drabelig giraf, som skred værdigt gennem teltet og hilste på de børn, den kom forbi. Lydbilledet var fint: smaske- og gnaskelyde, ræb og bøvs, sådan som en giraf kan. Klovnen Allando forsøgt at drive den ud, men den svarede med så heftige pruttelyde, at Allando dejsede om i manegen og måtte hjælpes ud.

Giraffen. Foto: Anny Schaldemose
Jongløren Kasparas Bujanauskis jonglerede med cigarkasser – klædt i sort, som er gentleman-jonglørens vanlige kostume. Det er altid et træfsikkert nummer med balance, bevægelse, rytme og spænding – især når han som sluttrick samler 15 kasser op fra manegegulvet – og holder dem samlet i rad og række.

Kasparas. Foto: Anny Schaldemose
Og tempoet skiftede. Frank Thierry åbnede sin artistskole, og børn blev inviteret ind og udstyret med passende prins – og prinsessekostumer, inden de skulle lære balancens svære kunst. En stod på hænder – Franks hænder! En anden stod på hans skuldre, og Frank ledsagede præstationerne med muntre og opmuntrende underfundige kommentarer. Nummeret fungerer jo fint, hvis børnene er med på spøgen. Sværere bliver det, hvis de føler sig utilpasse og bliver bange. Frank forsøger med hele sin energi at afdramatisere og jævne ud, så det alligevel lykkes.

Frank med elev i artistskolen. Foto: Henrik Andersen
Og der var mere Ninja. Sacha Yenivatov var klædt ud i samme outfit som Irene – banan i pyjamas. Han dansede, steppede, gik i spagat – og endte som banana-split - som Frank Thierry kaldte det.

Frank og Sacha. Foto: Henrik Andersen
Allandos hovedentre var den, hvor han går på jagt. Der er en rar og kælen isbjørn, der er hans mål, men børnene holder med isbjørnen, og en af børnene råbte: du kan skyde dig selv! Og naturligvis endte det godt, og både isbjørnen og Allando slap med livet i behold.

Allando og isbjørnen. Foto: Henrik Andersen
Slutnummeret var et flot jonglørnummer med kegler og ringe. Det var Kaspar(as), der viste klassisk, stilrent jonglage. Alle rutiner og variationer synes at være med. Men et enkelt trick brændte sig fast: en kegle stod på højkant på hans pande. Han kaster den bagover, og den falder ned langs hans ryg – hvorpå han med et kast med hælen sætter den i spil igen. Han kunne sætte 8 ringe op, men han fortalte, at hvis teltet havde været lidt højere, havde han sendt 9 op.

Kasparas. Foto: Henrik Andersen
Og så var det tid til finale. Ekstranummeret var den velkendte Krone-pyramide, hvor alle artister deltager.
Lydbilledet var fint, afstemt efter de enkelte numre, så musikken fremhævede og understregede stemningen og artisternes præstationer. Det var Kate Thierry, som betjente lydanlægget.
Det hele varede en time, og en time er tilstrækkeligt for børnene. De har suget til sig og er ved at blive trætte af de mange indtryk. Konceptet med kun en – lang – afdeling er sikkert et godt valg for et cirkus, der gerne vil være børnevenligt. Børnene morede sig højlydt, og de store børn frydede sig. Og en af glæderne ved at gå i cirkus er jo at se børnenes reaktioner. De lever med i eventyret – på en gang helt opslugt, og dog indforstået, fordi fantasiens rige jo er deres på en måde, som vi voksne glemmer eller er vokset fra. Tror vi da!
Senere på sæsonen blev Kasparas Bujanauskis afløst af to unge elever fra artistskolen i Budapest. Den ene, Daniel, jonglerede med bolde og kegler. Den anden unge mand, Zsolt, lavede stigebalance og jonglerede også lidt stående på toppen af stigen. Ikke mindst Daniel havde god publikumskontakt.

Daniel og Zcolt
Sæsonen sluttede 16. august i Herskind.
Cirkus Mascot
Cirkus Mascot havde landspremiere i 29. marts i Balling. Lige som i 2022, 2023 og 2024 spillede de i jyske og fynske sportshaller m.v. og lod teltet blive hjemme i vinterkvarteret i Roslev.
Kan man lave cirkus i en hal? Svaret må være et klart ja. Fra 1920 til 1966 viste engelske Bertram Mills juleforestillinger i Olympia Hallen i London. Det store amerikanske cirkus Ringling Bros. and Barnum & Bailey gik i 1958 over til at optræde i haller. I en del år havde Cirkus Schumann forestillinger i haller i Odense, Aarhus og Aalborg, efter at de havde sluttet sæsonen i Cirkusbygningen i København. Og Baldoni’s julecirkus er siden 2007 blevet vist i haller.
Så jeg er ikke enig med dem, der hævder, at man kun kan vise rigtigt cirkus i et telt eller en cirkusbygning.
Cirkus Mascot var i mange år et teltcirkus. Efter corona-nedlukningen prøvede de i efteråret 2021 lykken med en turne i sportshaller m.v. Det gik så godt, at de siden 2022 har valgt at lade teltet blive hjemme i vinterkvarteret i Roslev og i steder have forestillinger i jyske og fynske sportshaller m.v.
Et problem i sportshallerne har været, at man ikke kunne vise luftnumre. Men det har Cirkus Mascot nu fundet en løsning på: de har købt en kæmpemæssig trefod (Aerial Tripod), se foto, der muliggør optræden i såvel trapez som slør (tissue), og som ikke kræver forankring i gulvet.

Det er derfor med god grund, at Cirkus Mascot kalder årets forestilling Luft under vingerne.
Første nummer var Oleksi Trunov med en jonglørentre, der slutter med cube juggling. Endda med et afsluttende lasershow.

Dernæst bød Daniel Deleuran velkommen, inden han overlod manegen til sin gode ven Gulio, som siden 2003 har været Cirkus Mascots højtelskede klovn. I Gulios første entre var han en orientalsk tryllekunstner med komisk trylleri, herunder såvel sabelslugning som ballonslugning.

Daniel byder velkommen

Næste nummer var et helt uundværligt islæt i enhver Mascot-forestilling: Marianne Deleuran og hende legesyge hunde. Et fremragende nummer, hvor publikum bliver imponerede og hundene morer sig.

Hunde kan skam også køre bil

Hunde på vippen
Efter hundenummeret kom Oleksi igen i manegen, denne gang med en slaskedukke. Imponerende som slaskedukken kunne bukke sig sammen! Entreen sluttede med et kort quick change nummer, der afslørede at det var Oleksis partner Gereltuya ”Gegee” Ganbold, der havde været inde i slaskedukken.

Nu kom Gulio i manegen med en popcorns-sulten stork, mens rekvisitørerne stillede trefoden til luftnummeret op.

Første nummer i trefoden var et trapez-nummer med den unge danske artist Zanya Abelgren. Hun var et klart talent, som vi kan vente os meget af i fremtiden. Sæsonen hos Cirkus Mascot var Zanyas første sæson med en turnerende cirkus. Zanya har ikke sit talent fra fremmede: hendes mor er skuespilleren m.v. Jenny Abelgren, og hendes far er René fra Cirkus Baldoni.

Dernæst var Gulio tilbage i manegen, hvor han med hjælp fra et par fra frivillige fra publikum skulle lave et maleri af dem, medens manden med en rose i hånden friede til pigen. Jeg vil ikke afsløre, hvad tegningen forestillede.
Efter en kort entre med Marianne og en gås kommer endnu et luftnummer: Gereltuya ”Gegee” Ganbold i tissue, dvs. nedhængende stofbaner.

Marianne og hendes gås

Gegee
Efter en pause med mulighed for æselridning kom Gulio i manegen, denne gang som cowboy med en mimisk entre, hvor har fik hjælp af frieren fra hans foregående entre.
Så var turen kommet til endnu et dyrenummer: Marianne med en pony. Tidligere år har ponyen vist sig som regnekunstner. I år optræder den i frihedsdressur.

Efter ponyen kom Gulios datter Juliya i manegen med et hula-hop nummer.

Hun blev afløst af Gulio, der jonglerede med tørklæder. Først alene, siden sammen med en lille pige fra publikum. Hun viste sig senere at kunne jonglere med tre bolde. Du skal se forestillingen for at opdage, hvordan det gik til.

Dernæst mødte vi Marianne med grisen Sille. I år i et nyt nummer, hvor Sille blandt andet slog på tromme, og hvor Marianne senere puttede Sille og læste godnathistorie for ham. Selvfølgelig den om Store Stygge Ulv og de tre små grise. Et sjovt islæt i grisenummeret.

Nu kom Gulio endnu engang i manegen, denne gang i samarbejde med Daniel i den kendte du må ikke spille her-entre. Men i Gulio og Daniels helt egen version!

Sidste nummer var Oleksis og Gage med et fint rulleskøjtenummer, som de havde indstudere siden sidste år, hvor de også var hos Mascot, men med helt andre numre end i år.

Sæsonen sluttede 19. oktober i Roslev. Der var sommerpause fra 14. juni til 4. august. Cirkus Mascot vil også fremadrettet spille i haller og ikke i telt.
Cirkus Trapez
Cirkus Trapez havde landspremiere 16. april i Tønder.
Forestillingens gennemgående figur var den ungarske klovn Gabor, der også var hos Cirkus Trapez i 2023 og 2024. Han er det, man i gamle dage kaldte pauseklovn, og har mange udmærkede repriser (indslag) mellem forestillingens øvrige numre og er i øvrigt en alsidig akrobat.
Han indledte kort forestillingen inden alle de medvirkende artister kom i manegen til et charivari, hvor de viste korte smagsprøver på deres kunnen, og hvor cirkusprinsessen Stine-Marie Greisen færdigsminkede Gabor og gav ham den røde klovnenæse på, inden Isabella Enoch Sosman bød velkommen.

Første artistnummer var Duo Variety, som består af Bini og Hiwi. De kom fra Etiopien og viste formationsjonglering med kegler.

Gabor havde herefter et kort indslag, hvor han bl.a. balancerede en kegle på panden.
Dernæst kom Bernhard Kaselowsky i manegen. Først med en flot sort frieserhest, dernæst med en pony sammen med hesten og til sidst med tre ponyer.

Efter et kort orientalsk indslag med Gabor, Stine-Marie og Bini var Bernhard tilbage, denne gang som fakir og ildsluger.
½
Med bistand af en tilskuer lavede Gabor akrobatik, se foto.

Duo Medini kom fra Italien. De viste et pænt, traditionelt nummer med papegøjer. Noget vi vist ikke havde set i en dansk cirkusmanege siden 2015, hvor der var papegøjer i manegen hos Benneweis.


Men bistand af en par tilskuere lavede Gabor igen lidt akrobatik.
Artister som dansere var indledningen til Binis antipode-entre, hvor hun først jonglerede med tørklæder og siden med en tønde og et bord.

Ved hjælp af en tromme havde Gabor en kort klappeentre, inden Hiwi kom i manegen med cube-jonglering.

Næste nummer var forestilligens topnummer, Andrei Bocancea med hunde, hvoraf et par stykker er nogle han har overtaget fra sin afdøde kæreste Rosi Hochegger. Et elegant nummer, hvor han kombinerede akrobatik med hundestriks. Efter at hunde var sprunget gennem en ring syntes Gabor, at Andrei skulle gøre det samme. Og det gjorde han!

Save my love, my darling er en kendt klovneentre, hvor klovnen mimer til Renée and Renatos gamle hit. Gabor havde en udmærket version af entreen, hvor han gjorde andet og mere end bare at kopiere de andre.
Forestillingens luftnummer var et udmærket trapez-nummer med Stine-Marie Greisen, som har afløst Lilje Bekholt, der var med den første del af sæsonen.

Med bistand af Stine-Marie og siden en pige fra publikum havde Gabor en reprise, hvor han blandt andet stod på hænder på et rola rola bræt.

Forestillingens sidste nummer var bouncing-jonglering, udført af Duo Variety.

Ud over den sædvanlige forestilling havde Cirkus Trapez i løbet af sæsonen nogle korte plejehjemsforestillinger samt nogle korte open air-forestillinger. Teltsæsonen sluttede 14. september i Vejen. Fra 11. til 19. oktober viste de efterårscirkus ved Føtex i Randers. 4. til 7. december viste de julecirkus i Kolding.
Cirkus Solvej
Det ganske lille Cirkus Solvej er ejet af den unge Victor Høeg Abrahamsen. De har plads til ca. 60 tilskuere i teltet. Sommersæsonen startede 10. juli og sluttede 5. august. En af årets forestillinger blev 27. juli vist Ridehuset ved Cirkusmuseet i Rold. Jørgen Lorenzen så forestillingen og skrev:
Omkring 100 mennesker havde taget plads i det traditionsrige og stemningsfyldte ridehus. Den 2 timer lange forestilling – med 5 artister og en del dyr, både ægte og kunstige – blev en lang, festlig parade med indslag, der røbede dyb respekt for og kærlighed til den gamle cirkuskultur.
Direktøren hedder Victor Abrahamsen. Han har blandt andet fået sin ”cirkusopdragelse” i praktik hos Cirkus Mascot og hos Katja Schumann og Luffe Bøgh på Cirkusgården i Løkken. Altså en perfekt start for den, der vil cirkus. Endnu er han ikke fuldtids cirkusdirektør, men har et pædagogjob uden for sæsonen.
I begyndelsen lød der filosofiske guldkorn ud af højtalerne: ”Nogle drømmer om at vinde – nogle drømmer om at være til – og nogle drømmer om cirkus”.
Både Victor Abrahamsen og formanden for museumsforeningen, Niels Chr. Hansen, bød velkommen. Den sidste fortalte, at forestillingen var kommet i stand efter en donation fra sparekassen Danmark.

Victor Høeg Abrahamsen kalder sig Danmarks yngste cirkusdirektør. Til dagligt er han pædagogmedhjælper i Skolecenter Hirtshals. Men 4 uger i sommerferien turnerer han med sit lille cirkus Solvej. Alle fotos er smartphonefotos, taget af Jørgen Lorenzen
Og så var vi i gang. Bugtaleren Preben Palsgård havde fået en pakke med en kødædende plante fra Grenå, eller var det Ny Guinea? Planten kunne både bide, skælde ud og vise tænder. Den blev dog tæmmet og sendt tilbage til dyrehandler Clausen på Christianshavn.

Preben Palsgård og den talende og kødædende plante
Direktøren kom ind med ponyen Mattias, Det er altid morsomt, når dyr optræder, som om de havde menneskeforstand (selv om dyreværnsaktivisterne protesterer!) Den kunne gøre bordet rent – og gøre rent bord, når der blev lagt rugbrød hen til den. Den kunne sidde mageligt i en lænestol og drille Victor.

Victor og hans pony.
Derefter kom jongløren Jonas Alich med et poetisk nummer med ringe – nærmest et dansenummer, hvor han gjorde opmærksom på, at ringe består af en radius med et hul igennem.
Bettina (Bettina Lindskov Dyrholm Nørskov) havde en levende hund, der blev forvandlet til en hot dog, dog uden at lide overlast. Og derefter et nummer med duer, hvor duerne dog ikke blev forvandlet til duesteg.
Og atter en filosofisk kommentar: ”Cirkus sniger sig ind i kroppen, i bevægelsen, i åndedrættet. Dette er ikke et farvel til det gamle cirkus – men en tak”
Frida (Frida Lindskov Dyrholm Nørskov) er et ungt talent i luftakrobatikken – med en stor karriere foran sig. Hendes første nummer var akrobatik i en stor, roterende snegl, mens farfar stod uden for manegen og spillede guitar og sang en vise med teksten: Vi tror på bedre tider. Ja tak, også bedre tider for cirkus!
Efter pausen kom en udgave af den gamle klovneentre: Ikke spille musik her, hvor Victor blæste i trompeten. Og en gammel, rystende olding forvildede sig ind i manegen, men gradvist smed han sin maskering og bag facaden befandt Frida sig.
Og atter et samspil mellem Victor og en pony, og atter en pony, der tænkte og opførte sig som et menneske, der – selvfølgelig – er klogere end de rigtige mennesker. Preben Palsgård viste sin sketch med de to talende, kærestesyge sko, inden Bettina slukkede en ildebrand i sit hår.
Jonas Alich jonglerede med diabolo-rekvisitter, Preben tryllede dyr frem og sang sammen med dem.

Jonas Alich med diabolo
Slutnummeret var Fridas hovednummer: et flot nummer i ringtrapez. Nummeret blev udført med styrke, sikkerhed og elegance – sådan, at den professionelle artist sikkert ville karakterisere nummeret som færdigudviklet, og det vil jo sige klar til de store maneger ude i den store verden.

Frida i ringtrapez. Frida er netop fyldt 15 år. På grund af den lave telthøjde i cirkus Solvejs lille telt viser hun ikke trapeznummeret i teltforestillingen
Forståeligt, at mor Bettina sluttede forestillingen med en hyldestsang til sin datter, som sad ved hendes fødder.

Victor og hans 4 artister
Andre forestillinger
Det hollandsk ejede horror cirkus Circus of Torment besøgte Danmark i marts, april og begyndelsen af maj med forestillinger i København, Odense, Vejle og Aarhus. Med en forestilling, som bestemt ikke minder om de familievenlige forestillinger, vi kender fra de danske cirkus. De beskrev deres forestilling således:
”I dette horror-cirkus vender den afdøde cirkusdirektør Alexander Ferlucis rastløse sjæl tilbage fra de døde. Men han er ikke alene! Sammen med sine tidligere artister hjemsøger de mørket i deres forheksede cirkustelt! Rejs med tilbage til en mørk tid og oplev det spektakulære freak-show, hvor uhyggelige spåkoner, sindssyge akrobater og skræmmende klovne holder dig på kanten af dit sæde…”

Circus of Torment på pladsen ved Trianglen i København
For dem der holder af en klassisk cirkusforestilling og mener, at de forestillinger de så for 20 år siden var bedre end i dag, var forestillingen i Circus of Torment en skuffelse. Det samme var gældende for dem, der synes, at en cirkusforestilling er noget, de skal se med et barn eller et barnebarn i hånden.
Men for dem, der holder af Halloween-stemning og havde lyst til at se, hvad cirkus også kan være, var et besøg hos Circus of Torment en oplevelse. De skrev, at forestillingen ikke var egnet for børn under 12 år. Jeg ville sætte aldersgrænsen lidt højere og tro, at den primære målgruppe er unge fra tyve til midt i trediverne. En aldersgruppe, der ellers ikke vil finde på at sætte deres ben i cirkus. Derfor var Circus of Torment heller ikke en konkurrent til de danske cirkus.
I det lille 2-masters telt var der plads til 250 tilskuere.

I det mørke telt blev man omgivet af skræmmende freaks, psykopatiske artister og morderiske klovne, som bestemt ikke var bange for at komme helt tæt på publikum.
Som normalt i nycirkusforestillinger, skulle forestillingen ses som en helhed og ikke et show, der fokuserede på de enkelte artister, som ikke blev præsenteret ved navn. Der var heller ikke en sprechstallmeister. Det rokkede dog ikke ved, at forestillingen bød på udmærkede artistnumre. Med flere artister, som også har optrådt i traditionelle cirkus.
Den gennemgående figur var en dygtig mimiker med flere gode entreer som komisk tryllekunstner. En pige i hårhang kombinerede sin entre med contortion. Fra markedsgøglets verden mødte publikum ildslugere, hvor den ene vendte tilbage som fakir og sabelsluger og sluttede med ved hjælp af en krog gennem næsen at trække en pige op i en trapez.
En jonglør (danske David Sosman), som blev præsenteret som sindssyg, bouncede sine bolde ned i sit podium.
En diabolo-jonglør mestrerede at få 3 diabloer op i luften på en gang.
En duo viste et flot og særdeles tempofyldt rulleskøjtenummer.
Alle de medvirkende var flot sminket, se fotos. Bortset fra foto fra finalen, er artistfotos pressefotos fra Circus of Torment, da der ikke var tilladt at fotografere under forestillingen.



Fra finalen lige efter, at cirkusdirektøren Alexander Ferluci har hængt sig, Måske en lidt makaber måde at slutte forestillingen på.
År tilbage kunne man opleve artistoptræden i mange forlystelsesparker. Men det er desværre historie.
Katja Schumann har indrettet en cirkusgård lige uden for Løkken, hvor hun fra slutningen af juni til 10. august viste forestillinger.
Traditionen tro var der International Natcabaret i forbindelse med Aarhus Festuge. Blandt de optrædende var Søren Østergaard med forkortede udgaver af tre af hans kendte entreer:
Manden, der ikke kan fløjte
Smadremanden
Bager Jørgen
På scenen var han trods sygdomsramt morsom, men ikke så sprudlende som i Nemo-årene.
Blandt de øvrige optrædende var den finske tryllekunstner Marko Karvo, som vi flere gange har set i Zirkus Nemo, samt kinesiske Duo YingLing, som var hos Cirkus Dannebrog i 2003 og i Zirkus Nemo i 2013. Selv om de ikke er helt unge, viste de som da vi så dem første gang et imponerende jonglørnummer med paraplyer og tørklæder.
I skolernes efterårsferie producerede CIRKUS ARENA som tidligere år en forestilling for Kolding Storcenter. Lige som i 2024 en Halloween inspireret forestilling. Cirkusmuseet i Hvidovre bød på optræden af jongløren Jonathan Zeuthen og tryllekunstneren Andreas Brunsborg.
Sæsonen for Wallmans Dinnershow i Københavns Cirkusbygning løber normalt fra september til juni. 2024/25 showet JUBILEE stoppede dog med udgangen af marts. Derefter var bygningen lukket frem til august 2025 pga. diverse renovationsopgaver.
24. september var officiel premiere på 2025/6 showet Konfetti, som dog havde været vist siden slutningen af august.
Som altid var der ud over sangere og dansere cirkusartister med i forestillingen. I år muskelsvulmende Dmitriy Karpenko i hanging pole, den canadiske gadeartist DynaMike samt Daniel Rosenfeldt. Fra en platform noget op på gradinnet spillede sidstnævnte først fingerstyle guitar og derefter helt fantastisk nummer, som han kalder orbit juggling eller The Star Catcher, hvor lysende kugler i et roligt tempo dansede i luften i en art kredsløb. Han viste også close up magi ved nogle af bordene.
Den Danske Cirkuspris
Den Danske Cirkuspris gik i år til Cirkus Arenas sprechstallmeister Bubber. Prisuddelingen fandt sted 15. august i Fægtesalen ved Cirkusmuseet i Hvidovre under medvirken af kulturminister Jakob Engel-Schmidt. Årets talentpris gik til Gabriel Dell’acqua fra Cirkus Arena. Prisen for bedste nummer tilfaldt Quincy Azzario fra Cirkus Baldoni. Cirkusdirektørforeningens indsatspris gik til teaterchef Kasper Holten.
Dem sagde vi farvel til i årets løb
Jens Frobenius afgik ved døden 13. november. Han blev 84 år. I mange år var han formand for foreningen Barlys Venner, som i dag hedder Danske Cirkusvenner. Jens var en af de helt store primusmotorer i kampen for at få lavet et museum til jongløren Ølund Barlys enorme samling. Med passion og pondus kunne han fortælle om vigtigheden af cirkus, gøgl og artisteri og hvorfor det skulle have et museum. Arbejdet betalte sig, og i 2001 åbnede museet i den gamle kommandantbygning i Avedørelejren i Hvidovre Kommune. Frem til 2009 sad Jens i museets bestyrelse. Samme år kunne museet via fondsmidler lave en moderne udstilling og samtidig indrette Fægtesalen til cirkusaktiviteter. Det betød, at målet var nået, og Jens trak sig fra formandsposten i Danske Cirkusvenner og dermed også fra bestyrelsen på Cirkusmuseet.
Historien om Zirkus Nemo – en nekrolog
I sommersæsonerne 1994 og 1995 turnerede skuespillerne Søren Østergaard og Flemming Jensen med det ny-cirkus inspirerede show "Østergaard og Jensens Store Hundeshow". I 1996 prøvede de lykken i Tyskland, men takket være en uvederhæftig tysk samarbejdspartner endte det med et stort underskud.
Søren Østergaard havde dog fået mod på cirkuslivet, og i 1999 gik han sammen med journalisten og entertaineren Anders Lund Madsen i luften med deres store fælles satsning– et crazy zirkus, Zirkus Nemo. I den første sæson stod Søren og Anders selv for de fleste numre, men zirkustjenerne Søren & Lotte bidrog med artisteri og små numre mellem numrene. Det hæsblæsende zirkus-show sprængte grænserne for, hvad man hidtil havde troet, folk ville betale for at se. Nogle gik, men de fleste blev, og snart havde Zirkus Nemo opnået noget nær kultstatus. Forestillingen var dog mere show end cirkus.
Det var aftalt, at projektet skulle køre i 5 år. Søren Østergaard var med i alle årene, Anders Lund Madsen kun i 1999, 2000 og 2003.
Med tiden kom der flere og flere artister med i forestillingerne. Men det vigtigste element i Nemo-forestillingerne var altid Søren Østergaards egne figurer: Bager Jørgen, Smadremanden, Kim Tim og Målermanden m.fl. Mange, herunder dronning Margrethe, elskede Sørens figurer. Andre var mindre begejstrede.
Som turnerende cirkus holdt Zirkus Nemo pause 2004-2006, hvor Søren Østergaard stod bag Søren Østergaards Tivoli Varieté i Tivoli i København med et program i bedste Nemo-stil. Med Søren Østergaard som eneejer var Zirkus Nemo igen på turne i 2007. I 2008 og 2009 var Søren Østergaard tilbage i Tivoli, igen med et Nemo-show.
I Tivoli-årene begyndte Søren Østergaard at have internationale topartister med i forestillingerne, hvilket han fortsatte med, da Zirkus Nemo i 2010 genoptog teltturneen. Flere gange var det Nemo-artister, der indkasserede prisen for årets bedste nummer fra Den Danske Cirkuspris. Søren Østergaard selv modtog hædersprisen Den Danske Cirkuspris i 2017.
Søren Østergaard kaldte selv sit cirkus for Danmarks eneste zirkus for voksne og gik meget op i det høje tempo, de mange grin og ikke mindst musikken og de smukke vogne og udstyr. Mange af vognene var gamle vogne, som Søren Østergaard havde fået sat flot i stand.
Hvor andre cirkus havde mange endagsbyer, lå Zirkus Nemo mindst fire dage på en plads og havde normalt to spillefri dage ugen. Og aldrig mere end en forestilling om dagen. Hvor andre cirkus satsede på et familiepublikum, kaldte Nemo sig som nævnt zirkus for voksne. Deres seneste telt var et 4-masters Cannobio telt fra 2016 med plads til 588 tilskuere.
I mange år havde Zirkus Nemo en belægningsprocent, som var højere end i de fleste andre cirkus. Men de sidste par år faldt tilskuerantallet, og driften var tabsgivende. I sæson 2022 var det et underskud på næsten 1,6 mio. kr. og i 2023 et underskud på 869.000 kr. Resultatet for sæson 2024 kendes ikke, men selv ikke kulturtilskuddet på 800.000 kr. var nok til at få det til at løbe rundt.
Zirkus Nemo var etableret som et anpartsselskab. Alle anparter ejes af Fasø Holding ApS, der har Søren Østergaard som eneanpartshaver. 18. februar 2025 blev Zirkus Nemo ApS erklæret konkurs.
” Mit livsværk står i vand til knæene” udtalte Søren Østergaard i en udsendt pressemeddelelse.
Trist for Søren Østergaard, der brændte for sit zirkus og i øvrigt døjer med helbredsmæssige problemer. Som det hedder i sangen There's No Business Like Show Business: “The opening when your heart beats like a drum. The closing when the customers don't come”.

Søren Østergaard foran sit telt.
Året, der gik, er en fast rubrik på nyhedssiden. Den er bragt ved udgangen af hvert år. Du finder link til tidligere års nyheder nederst på nyhedssiden.

19. december 2025
Cirkus Trapez vintercirkus 2026. Som tidligere år viser Cirkus Trapez til februar vintercirkus i en række jyske haller. I 2026 gæster de 17 haller i dagene 6. til 22. februar. Blandt de optrædende i vintercirkus 2026 er
Eddy Carello , trommejonglering og comedy
Josefine Kaselowsky, pony og hundenummer
Nynne Hulsig Samuelsen, hula hop og trapez
Joel Lutzny, stolenummer og billard jonglering
Stefan Dvorak rola-rola

Den unge Stefan Dvorak kommer fra Østrig. I februar i år optrådte han i Enoch’s Cirkus Show i Rosengårdcentret i Odense. Utroligt, at han kan holde balancen på så mange ruller.

18. december 2025
Copenhagen Contemporary Circus College - ny dansk cirkusuddannelse. ISCENE skriver i deres nyhedsbrev:
Der er grund til jubel i denne uge. For her på kanten til det nye år, er det omsider lykkedes cirkusmiljøet i Danmark at tage det afgørende skridt mod en videregående uddannelse. Copenhagen Contemporary Circus College (CCCC) hedder uddannelsen, som har til huse i den gamle vandflyverhangar på Refshaleøen i København. Her er der rum for det hele. Højt til loftet, stor sal og kontorfaciliteter. Kort sagt basis for at videreudvikle og uddanne det fremadstormende cirkusmiljø, som siden 2018 har stået uden en national videreuddannelse, efter forsøgsuddannelsen AMoC blev lukket.
En privat investor vil dække opstart og fire års drift. Fremtidsvisionen er at få cirkusuddannelsen statsligt finansieret og lagt ind under Den Danske Scenekunstskole på linje med musical, skuespil og øvrige linjer
Klik her for at læse mere.

16. december 2025
Vintercirkus i Malmø. I weekenderne 12. til 14. december og 19. til 21. december præsenterer den unge Albin Ganovic vintercirkus på Barnens Scen i Folkets Park i Malmø. Den lille cirkelrunde bygning kan rumme godt 200 tilskuere – op til 180 på tribunen og 30 - 40 på stole rundt omkring manegen.

Første gang Albin viste vinterjulecirkus (julecirkus), var i 2013 Helsingborg. Albin var den gang kun 19 år gammel. Han viste også julecirkus i 2014. Derefter kom der en pause, indtil han i 2019 viste vintercirkus i et telt i Malmø og Helsingborg. Det gentog han i 2022. I 2024 rykkede han indendørs til Barnens scen, og det er også tilfældet i år.

Da der ikke er en foyer i Barnens scen, er der opsat et foyertelt uden for bygningen med salg af candyfloss og popcorn mv. Indkøb skal betales med det svenske betalingssystem Swish (en pendant til MobilePay) og ikke med kreditkort eller kontanter.
Først kom klovnen Cito alias Albin Ganovic i manegen sammen med sine artister.

Første artistnummer var den unge danske jonglør Jonathan Zeuthen. Han jonglerede først med ringe og siden med bolde. Han jonglerede også med tre cigarkasser, som han senere balancerede sammen med 6 andre cigarkasser. Hans udmærkede entre sluttede med, at han greb ringe, som er par andre artister kastede til ham med stor hast. Første gang mislykkedes det for ham, med det var vist et fingeret uheld.


Jonathan Zeuthen
Nu kom Cito tilbage i manegen sammen en (mekanisk) rotte, der var blevet kulturminister og som ville forbyde cirkus. Det overrasker næppe nogen, at det i løbet af forestillingen lykkedes at gøre rotten positiv over for cirkus.
Numre i aerial ring kan være lidt ensformige. Men et sådant nummer for et løft, hvis det er med to artister. Og under navnet Matricas viste Anna og Dorka fra Ungarn et fint nummer i aerial ring.

Duo Matricas
Næste artist var Orest Glavatskyi fra Ukraine. Han viste et nummer på ethjulet cykel, hvor han hoppede op og ned på farvestrålende træpaller og hoppede hen over artister, der lå på ryggen i manegen.

Orest Glavatskyi
Nu kom finske Milja Jaskari i manegen med et udmærket nummer i cyr wheel.

Milja Jaskari
Dernæst var turen komet til forestillingens yngste artist, den 11 år gamle Matvey Molodid fra Ukraine. Han optrådte med håndstand, contortion og i strapater (aerial straps). Usædvanligt at indlægge strapater i et håndstands/contortion nummer. Matveys alder taget i betragtning imponerede nummeret.

Forestillingens yngste artist Matvey Molodid
Efter en pause var Jonathan Zeuten tilbage i manegen, hvor han jonglerede med farveskiftende kegler og siden med bolde. Særdeles spektakulært.
Han blev afløst af Cito med i den kendte stolelegs-entre med en dreng samt tre voksne fra publikum som medvirkende. Selvfølgelig vandt drengen og jog Cito ud af manegen.
Nu kom en anden finsk artist i manegen: Minea Korhonen, som optrådt i strapater (aerial straps).

Minea Korhonen
Dernæst inviterede Cito tre børn i manegen. De blev udstyret med vandpistoler og skulle skyde efter sæbebobler, som Cito pustede ud. Selvsagt sådan, at vandet også ramte de tilskuerne!

Lige som i 2024 havde Cito børn med vandpistoler i manegen
I forestillingens sidste artistnummer var Orest Glavatskyi tilbage i manegen. Denne gang med et rola rola nummer, som bød på de tricks, som den slags numre plejer at gøre. Imponerende at han kunne holde balancen!

Turde du det?
Som nævnt ovenfor var kulturminister-rotten ikke positiv over for cirkus. Men det ændrede sig, da han selv fik mulighed for at optræde som kanonkonge!
Alt i alt en udmærket forestilling, der klart vandt ved at blive akkompagneret af et 5 mand stort orkester. Vist nok amatører og ikke professionelle musikere. Men de gjorde det godt.

Levende musik giver altid en forestilling en ekstra pift
Forestillingen varede godt 1½ time inkl. pause. Lad os håbe, at der også næste år bliver vintercirkus i Malmø.

13. december 2025
Cirkus Nemos vogne til Florida. Som tidligere nævnt her på siden købte et selskab ejet af Jackie Berdino telt, gradin og vogne fra det konkursramte Zirkus Nemo. Teltet blev hurtigt solgt til en englænder. Og nu er vognparken også solgt. Køber er brasilianer, der driver cirkus i Florida.

Dele af Zirkus Nemos vognpark

13. december 2025

Der var godt fyldt i sportshallen ved Kulsviergården i Alsønderup, da Cirkus Baldoni bød på julecirkus fredag den 12. december. En glad René Baldoni fortæller, at det samme bortset fra i Aakirkeby har været tilfældet fsv. angår de øvrige juleforestillinger.

I Hillerød var forestillingens jonglør Oliver Berdino. Til og med 7. december var det jongløren Jonathan Zeuten publikum oplevede. Men derefter måtte Jonathan stoppe, da han havde job ved Malmø vintercirkus. Han blev derfor afløst af Oliver. Oprindelig havde Baldoni engageret den russiskfødte jonglør Victor Krachinov, men hans nummer måtte af forskellige årsager udgå inden premieren på julecirkus.

11. december 2025
Statsstøtte til de danske cirkus. I dag vedtog Folketinget finansloven for 2026 og dermed den støtte til de danske cirkus på 5 mio. kr. om året i årene 2026, 2027 og 2028, som tidligere har været omtalt her på siden.
I den anledning skrev MF Anders Kronborg følgende på Facebook:
I går under finanslovsdebatten var der en festlig fejring på Christiansborgs 3. sal, hvor vi takkede hinanden for den mangeårige kamp, for at det for første gang nogensinde i Danmark er lykkedes at få cirkus på finansloven.
Det er noget jeg har arbejdet for i flere år, da jeg mener denne kulturform er vigtig for kulturlivet i Danmark. Formanden for Folketingets Kulturudvalg, Hans Christian Schmidt (V), og formanden for Danmarks Cirkusdirektørforening, Martin Arli (Cirkus Arli), holdt fine taler.
Flere politikere fra folketingets partier var mødt frem. Både politikere fra partier som er med i finanslovsaftalen, men også politikere fra andre partier. Bl.a. Mikkel Bjørn (DF) og Kristian Bøgsted (DD). Det er dejligt, at beslutningen om at cirkus skal anerkendes som en vigtig kulturarv og skal være en del af finansloven har fået så bred opbakning og ejerskab på tværs af partier i Folketinget.
Der er seks cirkusser tilbage i Danmark. Flere repræsentanter fra disse cirkusser var også mødt frem, så der var også spændende anekdoter fra et langt liv på landevejen. Til næste år kan Benny Berdino f.eks. fejre sit 50 års jubilæum som cirkusdirektør for Cirkus Arena, som i dag har vokset sig til at blive det største cirkus i hele Norden.
Tak til mange af mine kollegaer for et rigtig godt samarbejde og at lykkes med at få gjort kulturpolitikken bredere til også at omfatte de omrejsende.

Foto gengivet fra Anders Kronborgs Facebookside. Anders står på forhøjningen. Tv. skimtes nakken af Martin Arli

8. december 2025
Cirkus Charlie. Jørgen Lorenzen så forestillingen i Mårslet multihal, 6. december kl. 15 og skriver:
I 1972 skrev forfatteren Per Højholt et essay, eller rettere en bog, om cirkus og andre showformer. Det hedder Intethedens grimasser. Hans tankegange er svært tilgængelige, men man kan forstå ham, når han siger, at ”et shows natur er evnen til at skabe stor og præcis forventning.” Denne sætning passede fint, da cirkus Charlie blev genfødt som rejsende cirkus – denne gang som halcirkus. Cirkus Charlie var på landevejen fra 1988 – 2007, og det flotte Charlie-telt rejser sig i dag i sommermånederne som et monument, når man besøger Cirkusfabrikken i Lindum, hvor Einar Trie er direktør, iværksætter, idemager, ildsjæl, organisator – og sikkert så meget andet. Men nu foregik det i hallen i Mårslet.
Einar Trie bød velkommen. Og børnene var straks på hat med ham. Han udstrålede forventning, og børnenes forventning skyllede op mod ham. De så en rar, gammel mand – bedstefar – som var sjov, lun, lidt hemmelighedsfuld og fuld af påhit og ideer og uforudsigelige indfald – helt anderledes end de andre voksne. Et forvokset barn - en af deres egne, som de kunne spejle sig i. Stor og præcis forventning fra og til manegen! Og børnene stod på spring, hver gang han bød et barn ind i manegen for at hjælpe. Stor og præcis forventning, som Højholt udtrykte det. Begge veje.
Der var kun 4 medvirkende i den to timer lange forestilling, som ikke virkede et minut for lang, fordi der hele tiden skete noget interessant og vedkommende inde i manegen. Der var ingen døde tidspunkter, men et konstant ”flow” med gode temposkift og stor variation i de enkelte numre.
Direktøren var i sit es. Han boltrede sig med velanbragte og morsomme replikker, f.eks. ”Hun har rejst helt fra Mongoliet og hertil, så hun har været tidligt oppe.” Og han viste finurlige numre: den kinesiske tryllepose, rebtricket, sømkassen og det nummer, hvor en mand fra publikum bindes og bastes, og hvor rebene skifter til et medium bag forhænget. Og til sidst tog han klovnenæsen på og viste sit gamle nummer, hvor han går på en line, der er udspændt mellem to faldefærdige stole. Og det lykkes da heller ikke, men det er morsomt at leve med i hans genvordigheder. Børnene morer sig og har jo mange gode forslag til, hvad han skal gøre, for at det kan blive til noget.

Einar Trie som tryllekunstner. Alle foto: Anny Schaldemose

Einar Trie som klovnen, der vil gå på line
Det alsidige artistpar Gegee Ganbold og Oleksi Trunov var i manegen hver for sig og som par. Oleksi er en ferm jonglør. Man bemærkede, at han kunne skyde en bold op fra sin fod til panden og fra fod til skulder – hvor bolden altså blev liggende. Han var også inde i det spektakulære Slinky-rør, som appellerer stærkt til børns fantasi og humor.

Oleksi som slinky
Gegee viste færdigheder i tissue, bl.a. stod hun i spagat , mens hun hang i de to stofbaner. Og hendes nummer på piedestal – en blanding af håndstand og kontorsionistik – viste artisteri af stor skønhed og høj klasse. Det blev afsluttet med bueskydning med fødderne, mens hun stod i håndstand.

Gegee i tissue

Gegee i håndstand
Sammen havde artistparret to indslag. Et par terre-nummer, præget af skønhed og af styrke. Gegee stod i enhåndstand på Oleksis hoved og i håndstand på hans pande. Kraftbetonet, men æstetisk. Og i forestillingens slutnummer løb de på rulleskøjter, rundt og rundt. Masser sf bevægelse og farver og rytmik.

Gegee og Oleksi
Den sidste artist var Lilje Bekhøj. Hun var assistent for Einar Trie, og hun havde sit eget indslag i solotrapez. Et spændende nummer, fordi hun ikke så meget som andre kvindelige trapezpiger bruger rekvisitten til at flyve i, men i højere grad laver akrobatik i og på den, mens hun roterer om trapezens akse.

Lilje Bekhøj
Som sagt varede forestillingen omkring to timer, inkl. pausen, og publikum følte sig tilpas og tilpas mætte men ikke overmætte og ikke mætte før tid. Forventningen var indfriet – stor og præcis forventning, som Højholt skrev.

7. december 2025
Kulturarvsmedaljer til Trolle Rhodin (Cirkus Brazil Jack) og Tilde Björfors (Cirkus Cirkör)
Det svenske Kungl. Patriotiska Sällskapet har tildelt Trolle Rhodin III kulturarvsmedaljen for ”hans arbete med att förnya den traditionella cirkuskonsten”.
Tilde Björfors blev samtidig tildelt Kulturarvsmedaljen for “hennes nydanade arbete med att etablera nycirkusen i Sverige”.
Medaljen for bevaring af svensk kulturarv (Kulturarvsmedaljen) blev indstiftet i 2012 med det formål at belønne og fremhæve vigtigheden af de mange uselviske og engagerede indsatser, som enkeltpersoner, foreninger, virksomheder, menigheder og organisationer gør for at bevare, udvikle og tilgængeliggøre den svenske kulturarv. Medaljen er lavet af 18 karat guld.
I mere end 250 år har Kungl. Patriotiska Sällskapet uddelt medaljer og hædersbevisninger inden for forskellige aktivitetsområder.

Medaljemodtageren Trolle Rhodin. Pressefoto fra Kungl. Patriotiska Sällskapet. Foto: Jonas Ekströmer (TT) / Kungl. Patriotiska Sällskapet

6. december 2025
Cirkus Trapez julecirkus. Jørgen Lorenzen så forestillingen i Kolding 4. december kl. 18 og skriver:
Juleforestilling – et indslag i Kolding lysfestival
Faktisk er Kolding en god cirkusby. Byen har en cirkusplads – med vejskilte, der viser den fremmede vejen derhen. Byen har en helårs campingplads, hvor artister kan overvintre, mens de venter på nyt engagement. Og Kolding Storcenter har hvert år i efterårsferien en uges cirkusforestillinger på centertorvet.
Og netop nu er der lysfestival, hvor cirkus Trapez deltog – med forestilling og efterfølgende parade med fakler og ildshow. Den anviste cirkusplads for enden af slotssøen måtte inddrages. Der skulle være fyrværkeri på samme sted, og brandmyndighederne sagde stop for cirkus. For i Kolding har man jo Seest-ulykken med i erindringen. Men Kolding kommune tilbød en ny plads lige ved jernbanestationen. Lille, men meget iøjnefaldende. Og hele kvarteret omkring banegården var et orgie i lys og lyd, i gaderne, på de åbne pladser og på husgavle – og lige op i den blå luft.

Gavl med lys. Foto: Anny Schaldemose
Forestillingen varede en time – i et dejligt opvarmet telt og med mange unge og børn – både i manegen og i stolerækkerne på den anden side af pisten.
Efter åbningsparade med alle de medvirkende går David Sosman i aktion. Han er en alsidig artist, som kan mange af fagets discipliner – på et højt niveau. Her gælder det flaskebalance, efter at han har givet koncert ved at slå på halvfyldte vinflasker. Med en pind munden formår han at balancere med flasker og glas, som han sætter på pinden. Sluttricket: han placerer en opblæst ballon på pinden. På ballonen balanceres en flaske, og da ballonen sprænges, falder flasken ned på pinden – og bliver stående!
Pusle Picasso er kun et barn, men hendes færdigheder i ringtrapez peger frem mod en stor karriere. Og allerede som lille pige har hun den voksne artists udstråling og sikkerhed.
Lasse Hasager– drillenisse og spasmager - har nu så stor en manegeerfaring, at hans komiske talent stråler i alle retninger. Han dirigerer publikum i en klappekoncert, hvor der er mange afbrydelser og listige ind- og udfald – kropsligt og verbalt. Og han får da også tid til en flirt med en kvindelig tilskuer.
Efter Lasse kommer Pusle og Nicolai med ponyer. Det afløses af Lasses diabolonummer, Og efter stor (Lasse) kommer mindre (Josef) og til slut den mindste (Nicolai) – ligeledes med diabolo-kast.
Så lægges der an til ildshow. Bernhard Kaselowsky sluger ild og blæser ild – omgivet af sit dansende harem. Man ser i mængden Isabella Sosman, Katja Enoch, Jasmin Nørgaard og Stine Marie Greisen.

Bernhard Kaselowsky. Smartphonefoto taget af Jørgen Lorenzen
Lasse følger efter – med et lysshow, der består af en lystænder til stearinlys.
David Sosman dukker frem med en bagerpose, som giver et knald, hver gang en fra publikum kaster en imaginær bold ind i manegen. Og undertiden rammer den posen.
Jasmin Nørgaard viser et fint slørnummer – mens manegen befolkes af engle, og blandt dem er Lasse, som dog mest er at ligne med en falden engel, der basker med vingerne som et stort insekt.

Jasmin i slør (tissue). Smartphonefoto taget af Jørgen Lorenzen
Næstsidste nummer er David Sosmans flotte jonglør- og bouncingnummer. Et kvalitetsnummer, som kunne gøre sig i et hvilket som helst storcirkus. Og det mest imponerende er måske der, hvor han lægger sig på ryggen og rejser sig igen – med boldene i spil.

David Sosman er søn af cirkusdirektøren Isabella Enoch Sosman. Smartphonefoto taget af Jørgen Lorenzen
Slutnummeret er Andrej Bocancea, assisteret af Stine Marie Greisen. Hundene kommer ind enkeltvis, men de viser alt det, et godt hundenummer skal have. Og et hundenummer associerer børnene sig let med, fordi mange har hund derhjemme. Hundene hopper, danser, springer, løber, drejer pirouetter og ruller sig. Og måske det sværeste: hvem har før set en hund løbe baglæns?
Forestillingen er slut, artisterne præsenteres og publikum går glade hjem – en oplevelse rigere – den som kun cirkus kan give.
Senere var der parade. Artisterne gik gennem byen, og der var enkelte indslag på de pladser, optoget passerede. Det havde dog været langt bedre, hvis det var foregået i de lyse timer, så man kunne se. Og allerbedst, hvis der havde levende musik i spidsen og artisterne var transporteret på et køretøj. Men det lærer man til næste år!

5. december 2025
Billedkunstneren Helle Abildgaard fylder 70 år 14. december. Som ung kunstner drog Helle i 1985 sammen med ægtefællen Viggo Salting på turné med Cirkus Benneweis. Helle blev optaget af det internationale velfungerende samfund, hvor direktion, artister, cirkustjenere og knyster levede tæt sammen i det nødvendige hierarki. Klovnen blev beskrevet i tegninger og akvareller, og alle indtryk kom i skitsebogen fra plads til plads. Klovnerne var Jody The Clown, Chicky og Bruno. Især fik Francesco Caroli en plads på lærredet. Det var Francesco Caroli, der inviterede til Cirque D´Hiver i Paris i 1989. Det blev tilbagevendende ophold i Paris, og her mødte Helle Abildgaard mimekunstneren Marcel Marceau. Invitation til at tegne under Marcel Marceaus mimeforestilling på Theatre Antoine tog Helle varmt imod, og arbejderne blev efterfølgende gengivet i en række grafiske blade. Turneen med Cirkus Benneweis sluttede naturligt ved Eli Benneweis´ død i 1993. Herfra udviklede Helle sammen med Viggo et godt forhold til Diana Benneweis og tog ophold i cirkus efter behov.
For to år siden slog kunstnerparret sig ned i Nordjylland i Rødhus syd for
Blokhus.
Klovnen er altid med, og nysgerrighed bragte uundgåeligt Helle sammen med Katja Schuman og hendes cirkusgård i Løkken. Her nyder Helle at sætte sig i den atmosfærefyldte rustikke manege med skitsebogen og tegne de smukke heste i tæt samhørighed med Katja, Luffe og Liv. Og… Cirkus Lever i Nordjylland!
Cirkus Solvej er et lille turnerende cirkus med rødt telt og en mast. Teltet har
tidligere tilhørt Det Mindste Cirkus med klovnen Jody alias Arne Bjørk. Helle og
Arne har været tæt på hinanden i årene 1999 – 2005, hvor Helle sammen med Viggo
var indehaver af Cirkushotellet på Fynshoved. Arne Bjørk var husklovn med en
lang række af sine kendte poetiske numre. Helle Abildgaard er historiefortæller
i billedsprog og fletter sine oplevelser med dyr, klovner og artister sammen på
det store lærred.
I sommerhalvåret 2025 har Cirkusmuseet i Rold stået for en flot gennemarbejdet
og informativ udstilling med Helle Abildgaard og Viggo Salting. I 2026 har
Børglum Kloster inviteret parret til at udstille.
Er man nysgerrig og gerne vil se Helles malerier, kan besøg aftales på Galleri
Skovklovnen, Rødhusvej 245, 9490 Pandrup. Telefon 28 14 10 49, mail
viggo@viggosalting.dk

Helle Abildgaard udfører keramisk relief på Tommerup Keramiske Værksted. Foto
Viggo Salting.

Helle på udstillingen i Cirkusmuseet. Foto: Ole Simonsen

3. december 2025
Ny norsk cirkusbog:
Geir Støre: Cirkus Berny. 5 generasjoner Barthel og Berny. Myten og menneskene.

Rune Berny skriver:
Jeg er kjempefornøyd. Dette er ikke min bok og mine historier. Det er forfatter
Geir Støre sin bok. Geir skriver i forordet: "Intensjonen med denne boken er å
beskrive cirkus og gjøglermiljøet i Norge generelt, og Cirkus Bernys historikk
spesielt, fortalt gjennom historien til fem generasjoner Barthel". Boken er på
530 sider i A4 format. Boken er selvfinansiert og har et opplag på kun 140 ex.
Det er bl.annet hjerteskjærende historier i cirkuskunstneres hverdag. Konstant
på vandring, sterkt rammet av sykdom, fysisk og psykisk stress med tidlig tap av
unge cirkustalenter. Pris på boken er kr. 500,- og kr. 100,- for Norgespakke +
porto. Pengene dekker kun trykk, layout og design.
Hvis interesse så
send mail til
rune@berny.no
Thorbjørn Klæbo Flo skriver: Herved anbefalt, her er det mye historie og foto
dokumentasjon.


2. december 2025
Christofer Eötvös
vender tilbage til Cirkus Arena 2026. Den ungarske illusionist Christofer Eötvös
optrådt i Cirkusland i 2024 og i Cirkus Arena i 2025. Dog således af han var i
Cirkusland i sommerferien og hans illusioner i den periode blev præsenteret af
af en anden.
Christofer Eötvös er tilbage i Cirkus Arena i 2026 med andre illusioner end dem
publikum så i 2025. Godt hjulpet på vej af hans mange trylleassistenter.

Christofer Eötvös & co. Pressefoto fra Cirkus Arena

1. december 2025
Cirkus Charlie genopstår. Einar Tries Cirkus Charlie turnerede fra 1988 til 2007. Siden har Einar Trie bortset fra enkelte One man show koncentrerer sig om Cirkusfabrikken i Salling, som han er daglig leder af.
Men i år genopstår Cirkus Charlie for en kortere bemærkning med forestillinger i nogle nordjyske haller. De skriver:

Cirkus Charlie er igen på landevejen, nu med artister fra Mongoliet, Ukraine og Danmark. De lever som altid op til deres ry som Danmarks Sjoveste Cirkus, og publikum i alle aldre, er med hele vejen. I forestillingen er der alt det der forventes af RIGTIGT cirkus, her er luftnumre, jonglering, magi og trylleri, seriøse numre blandet med skøre numre, her er cirkusprinsesser og selvfølgelig klovnenummer. Som de selv siger, så har de Danmarks Bedste Publikum, dette på grund af, at forestillingen hele vejen er en fest i tæt samarbejde mellem artister og publikum.
Forestilling varer 90 minutter inkl. pause. Der er følgende forestillinger:
Søndag d. 30. november kl. 15: Søby Højslev Arena, Stoholmvej 20, 7840 Højslev
Onsdag d. 3. december kl. 17: Nykøbing Hallen, Nygade 29, 7900 Nykøbing M
Lørdag d. 6. december kl. 15: Mårslet Multihal, Testrupvej 6B, 8320 Mårslet
Søndag d. 7. december kl. 15: Videbæk Idræts- og Fritidscenter, Vestervang 28, 6920 Videbæk
Der var forpremiere i Skave Multihus 16. november.
Blandt de optrædende er parret Oleksi Trunov og Gereltuya ”Gegee” Ganbold, som i sommer turnerede med Cirkus Mascot. De kommer henholdsvis fra Ukraine og Mongoliet. De er flyttet ind på Cirkusfabrikken med deres barn Anna. Efter forestillingerne i Cirkus Charlie tager de til Østrig, hvor de er med i et julecirkus.

Gegee. Fotos fra forestillingen 30. november, stillet til rådighed af Einar Trie.
Fra Danmark kommer Lilje Bekhøj, som har trænet i Salling Cirkus Kids i flere år og de tre sidste somre har været hos Katja Schumann på Cirkusgården i Løkken. Lilje går nu i niende klasse, og er i en otte måneders skolepraktik på Cirkusfabrikken.
I forestillingen møder du også Husik, søn af klovnen Gulio. Husik arbejder på krydstogtsskibe, men bor på Cirkusfabrikken i sine ferier. I Cirkus Charlies forestillinger optræder han med et solonummer for at holde træningen vedlige.

30. november 2025
Malmø Vintercirkus har offentliggjort yderligere et par navne på de optrædende.
Duo Matricas (Anna och Dorka) fra Ungarn viset et luftnummer.

Orest Glavatskyi fra Ukraine optræder med rola rola og på ethjulet cykel.

Navnene på de øvrigt optrædende var nævnt her på siden den 28. november.

28. november 2025
Malmø Vintercirkus. I december 2024 præsenterede Albin Ganovic vintercirkus på Barnens Scen i Folkets Park i Malmø. Der var 5 forestillinger plus et par solgte forestillinger. Det blev en succes, som Albin gentager til december i år, hvor der er 10 forestillinger i dagene 12. til 21. december.
Barnans Scen er en lille cirkelrund bygning, som kan rumme godt 200 tilskuere – op til 180 på tribunen og 30 - 40 på stole rundt omkring manegen.
Forestillingens gennemgående figur er klovnen Cito alias cirkusdirektøren Albin Ganovic.

Derudover møder du den svenske børneunderholder og sanger Pidde P (Petter Hedwall) og skuespilleren Marianne Mörck, som i sine yngre dage både både har været Eliaza i My fair Lady og Maria i Sound of Music.
Artisterne i forestillingen er blandt andre Minea Karhonen i aerial straps, den 11 år gamle kontortionist Matvii Molodid, Milja Jaskari i Cyr Wheel og den danske jonglør Jonathan Zeuthen, som også var med i forestillingen i 2024. Lige nu er Jonathan på turne med Baldoni’s julecirkus, hvor han stopper 7. december.




Forestillingen akkompagneres af et 6 mand stort orkester under ledelse af Rasmus Ringdahl.
Folkets Park ligger i gåafstand fra Trianglen Station i Malmø med direkte togforbindelse til København.

27. november 2025
Cirkus Baldoni 2026. De skriver:
Til næste år har vi 25 års jubilæum og vi er allerede nu i gang med planlægning af turné og booking af artister og vi kan endnu engang love at det bliver forrygende. Vi har blandt andet Peter Nørgaard tilbage som sprechtallmeister, Mr. Jumping vores mest efterspurgte artist som begejstrer i hans trampolin. Derudover går vi lidt ud over vores koncept idet vi i 2026 vil have kattenummeret med, som også har været efterspurgt lige siden de var her sidst i 2017 og bare rolig der er helt styr på dyrevelfærden. Vi har selvfølgelig også mange andre artister på programmet.

Mr. Jumping (Peytchev Plamen Metodiev) var første gang hos Baldoni i 2006. Dette foto er fra 2011. Senest vi så ham hos Baldoni med trampolinen, der er maskeret som en swimmingpool, var i 2017.

I Cirkus Baldoni 2026 kan du blandt andet opleve Fatime (Fatime Horvath) og
hendes katte. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

26. november 2025
Kulturpris til Niklas Bengtsson. I Gislaved kommune i Sverige går kommunens kulturpris i år til direktør Niklas Bengtsson, der driver Cirkus Olympia sammen med sin familie. I flere år har Niklas præsenteret Cirkus Olympias heste. Men han arbejder med alt i cirkusset! Det ene øjeblik er han mekaniker, og det næste taler han ejerne af cirkuspladserne. Han gør det hele!

Niklas Bengstsson med pony. Pressefoto: Fotograf Emelie Kindblad

21. november 2025
Baldoni’s Julecirkus 2025¸Jacob Boas Leitisstein skriver:
Baldoni’s Julecirkus er igen rullet ud på landevejen. Julesæsonen startede med tætpakkede forestillinger i Fægtesalen ved Cirkusmuseet i Hvidovre den 15. og 16. november.
Igen i år var det Mickey Juel Prüssing og Matilde Holmstrup Andersen i rollerne som Nis og Nisseline, der guider publikum gennem forestillingen. Mickey kender vi som sprechstallmeister i de seneste sommersæsoner hos Cirkus Baldoni. I år krydrer Mickey og Matilde juleforestillingen med sang, dans, nissedrillerier og sjove indslag. Også René Baldoni er med i manegen – både som julemanden og sammen med julegrisen Anton.

Nis, Julemanden og Nisseline. Alle fotos: Jacob Boas Leitisstein

René og julegrisen
Forestillingen startede med et kaskadørnummer med Artists of Dance. Nummeret blandende vilde stunts med humor og dans. Artists of Dance præsenterede senere i forestillingen også et breakdance-nummer.

Gabor Mayer og hans Artists of Dance

Breakdance
Duo Santus stod også klar i manegen to gange i løbet af forestillingen. Først med et flot cykelnummer – på to- og ethjulede cykler. På cyklerne blev der både jongleret og udført akrobatik. Anden gang Duo Santus indtog manegen, var det med et rulleskøjtenummer.

Duo Santus
Fra Danmark kom jongløren Jonathan Zeuthen Gradman. Jonathan præsenterede et elegant, sikkert og klassisk jonglørnummer, hvor der både blev jongleret med kegler og bolde.

Jonathan Zeuthen
Forestillingen sluttede med fodantipode-nummer med Vanessa Alvarez. Med fødderne jonglerede Vanessa med tæpper og også en guitar.

Vanessa Alvarez
Baldoni’s Julecirkus kan opleves i haller og kulturhuse på Sjælland, øerne og Bornholm frem til og med den 14. december.

Finale. KIik her for at se flere af Jacobs fotos.
21. november 2025
Cirkus Flik-Flak
i Odense skriver:
Så er Cirkus Flik-Flak klar med 2 fantastisk juleforestilling, der emmer af jul
og hygge. Vi vil derfor gerne invitere til julecirkusforestilling tirsdag d.
25. november kl. 18.30 eller onsdag d. 26. november kl. 18.30
Begge aftener starter kl.18.30 med juleforestilling og efter forestillingen vil der være forfriskning, kaffe, the og sodavand.
Pris: Voksne kr. 60,- Børn kr. 40,-
Billetter købes på
www.cirkusflikflak.dk

Cirkus Flik-Flak på H.C. Andersen julemarked i Odense
Der er lagt op til traditionel julehygge og gammeldags markedsstemning, når
Cirkus Flik-Flak besøger H.C. Andersen Julemarkedet i Odense.
Til julecirkus vil der være lokale børnegøglere og cirkuskunstnere tilsat
cirkushygge med lirekassemand og masser af hep. Du kan opleve en lille
gøglerforestilling, hvor artister viser jonglering, et-hjulede cykler, trylleri,
diabolo mv.
29.-30. november og 7.-8. december folder børnegøglerne sig ud med gratis forestillinger af børn og til børn på julemarkedet.
Sted: plads foran Odense Koncerthus
Tid: kl. 10.00-16.00 (med pauser indimellem)


20. november 2025
Et dødsfald: Jens Frobenius.
Den tidligere formand for foreningen Barlys Venner, som i dag hedder Danske
Cirkusvenner, sov stille ind den 14. november. Han blev 84 år. Jens Frobenius
var en erfaren DR programmedarbejder, som i 1990 lavede et program ”En aften i
Bakkens hvile”. Som led i udsendelsen fortalte jongløren Ølund Barly om sin
samling, og Jens blev engageret i arbejdet med at finde et blivende sted til den
enorme samling. I 1992 var han medstifter af Selskabet Barlys Venner, som han få
år senere blev formand for. I de følgende mange år kæmpede han for at finde et
blivende sted til samlingen. Uden hans enorme indsats var samlingen måske gået
til grunde. Jens formåede i 1992 at få Københavns Amtskommune til at etablere et
projekt til registrering af samlingen på mere end 100.000 effekter.
Indtil nu havde samlingen tilhørt Barly. Men i 1995 etablerede man Barlys
Venners Fond, hvis aktiver bestod af den enorme samling.
I 1996 kom man i jagten efter lokaler til et museum i kontakt med Hvidovre kommune, og det førte til etablering af Cirkusmuseet i den gamle kommandantbygning i Avedørelejren. Det var dog nødvendigt med såvel indvendig som udvendig istandsættelse, så først 1. september 2001 kunne Cirkusmuseet slå dørene op i Avedørelejren.
Efter at museet var åbnet og Hvidovre kommune havde påtaget sig at finansiere
driften, fandt parterne det naturligt, at samlingen, blev overdraget til
kommunen.
Med etableringen af Cirkusmuseet havde Barlys Venner sådan set opfyldt sit formål, og der var enkelte der mente, at foreningen så kunne opløses. Langt de fleste ønskede imidlertid, at foreningen fortsatte som en forening, hvis formål var at udbrede interessen for cirkus og cirkushistorie, herunder at støtte Cirkusmuseet i Hvidovre. På en ekstraordinær generalforsamling 13. november 2005 ændrede man derfor formålsparagraffen og skiftede samtidig navn til Danske Cirkusvenner.
Frem til 2009 sad Jens i museets bestyrelse. Samme år kunne museet via
fondsmidler lave en moderne udstilling og samtidig indrette Fægtesalen til
cirkusaktiviteter. Det betød, at målet var nået, og Jens trak sig fra
formandsposten i Danske Cirkusvenner og dermed også fra bestyrelsen på
Cirkusmuseet.
Bisættelsen finder sted torsdag den 27. november kl. 11 i Stavnsholtkirken i Farum.

Jens Frobenius fotograferet på Cirkusmuseet i 2003. Uden hans indsats var museet
næppe blevet til noget.

8. november 2025
Cirkus Trapez præsenterer Kolding Julecirkus 2025
Cirkus Trapez skriver:
I samarbejde med Kolding Light Festival, Slotssøbadet og Kolding Kommune gæster vi Kolding i forbindelse med Kolding Lightfestival fra d. 4. – 7. december.
Glæd jer til at opleve en magisk og eventyrlig cirkusforestilling, der byder på fantastisk tempofyldt jonglering, diabolo kunstner, smukke luftnumre, klovnerier, søde husdyr og meget mere.
Alt sammen til tonerne af dejlig julemusik, og ellers alt hvad der hører julen og cirkus til.
Men det slutter ikke her. I vores fortelt byder vi på alt til hvad hjertet begærer af popcorn, candyfloss, æbleskiver, gløgg og meget mere.
Vi glæder os enormt til at byde jer alle velkommen.
Sted: Cirkusteltet stilles op ved Slotssøen i Kolding.

Se i Cirkuskalenderen om spilletidspunkter og billetbestilling. Forestillingerne varer ca. 1 time.
De medvirkende i juleforestillingen er:
David Sosman med det musikalske flaskenummer og hoppeboldene, desuden en reprise.
Lasse Hasager med diabolo sammen med Katja Enochs søn Joseph.
Juleenglen i slør er Jasmin Nørgaard.
Drillenissen i luftring Pusle Picasso (Pusle Picasso Lund Larsen)
Desuden optræder Pusle med en af Cirkus Trapez’ ponyer
Hesten Frederik optræder med englevinger
Andrei Bocancea med hunde
Ud over de nævnte juleforestillinger kan du i Kolding Bymidte 4., 5. og 6.
december kl.19.45 og 20.30 opleve Cirkus Trapez’ særlige open air lys-cirkusshow
med jonglering, diabolo kunstner, hulahop, ildslugning og meget mere. Alt sammen
med masser af flot lys og ild. Inden forestillingerne bevæger artisterne sig i
en flot parade fra Slotssøbadet til bymidten. Forestillingen varer 25 minutter,
og er gratis – billetter ikke nødvendigt.
I 2020 havde Cirkus Trapez planlagt at vise julecirkus i Kolding fra 19. december til 3. januar. Coronaen betød dog, at alle forestillingerne måtte aflyses. De prøvede lykken igen i 2021, men efter kun 5 spilledage tvang Corona-restriktionerne dem til at aflyse resten af forestillingerne. Efter princippet alle gode gange tre lavede de så julecirkus i 2022. Besøgstallene var skuffende, så de lavede ikke julecirkus i 2023 og 2024. Men i år er der altså julecirkus i Kolding i dagene 4. til 7. december i forbindelse med Kolding Light Festival.
6. november 2025
Hvad er cirkus. I 1991 udgav Jørgen Lorenzen bogen Hvad er Cirkus. Bogen var på 128 sider med en del illustrationer. Bogen kan ikke længere fås i boghandlen, men kan lånes på biblioteket.
Bogen er stadig værd at læse og burde genoptrykkes i en revideret udgave – der er jo sket en del siden 1991. Men der er ikke økonomi i en sådan udgivelse. I stedet har Jørgen Lorenzen gennemgået og opdateret bogen og tilladt, at den i passende portioner og med supplerende billedmateriale i digital form blev bragt i Facebook-gruppen Dansk Cirkus Forum.
Første afsnit blev bragt 7. juli. Siden er der bragt et kapitel om uge, opdelt i to, tre eller fire underafsnit. Alle kapitler er revideret, og der er indsat yderligere fotos i forhold til 1991-udgaven. Sidste afsnit bringes 11. november.
Hvis du ønsker det, kan du pr. mail som pdf-fil få de 20 kapitler, som de har været bragt i Dansk Cirkus Forum. Send en mail til cirkus-dk@mail.tele.dk, hvis du er interesseret.

Jørgen Lorenzen foran det tyske cirkus Charles Knie juni 2025. Foto: Anny Schaldemose

4. november 2025
Foredrag med Marianne Deleuran. Tirsdag 11. november kl. 14:00 holder Marianne
Deleuran foredrag om sit liv med cirkus i Roslev Sognehus, Jernbanegade 16, 7870
Roslev.
Siden 1994 har Marianne drevet Cirkus Mascot – først sammen med Jess og siden sammen med den ældste af parrets børn Daniel, som de seneste år har været Cirkus Mascots sprechstallmeister. Marianne anede ikke, at hendes kommende mand Jess kunne trylle, da hun mødte ham i 1987, hvor de begge var ansat på Jysk Telefon. Hun opdagede ved et tilfælde, at han havde et skab fyldt med tryllerekvisitter, og foreslog at de skulle tage ud for at trylle. Det gjorde de, og med årene fik de en fælles drøm om eget cirkus.
De forsøgte at låne penge i banken – uden held, og i stedet fik de lov til at
køre med et cirkus fra Tyskland. Det var lidt af en forestilling… Og den
stoppede tre uger inden sæsonen var ovre. I 1991 fik parret job i det lille
Cirkus Scandinavia. De skulle lave et illusionsnummer samt et nummer, hvor
Marianne var tankelæserfænomenet Lizette. Efter 3 måneder var kassen i Cirkus
Scandinavia tom, og parret havde lært noget om, hvordan man ikke skulle drive
cirkus.
På grundlag af denne viden stiftede Jess og Marianne i 1994 Cirkus Mascot. Der
var plads til 270 i teltet – men publikum strømmede ikke ligefrem ind. Med sig i
cirkusvognen havde de sønnen Daniel på fire år, en puddel og et par ballonhunde.
Siden hen et par geder og flere hunde. Og gæs, ponyer og udenlandske artister.
Cirkus Mascot blev langsomt en succes, og Marianne fandt ud af, at hun har en
særlig forbindelse med dyr, ikke mindst hunde. Hun kan få dem til næsten hvad
som helst – og de kan få hende til det hele.
I 2013 blev Jess og Marianne skilt, og hun og sønnen Daniel driver Cirkus Mascot
videre sammen. De bor i Roslev. I mange år turnerede de med telt, men de senere
år har de valgt at optræde i jyske og fynske sportshaller.
I 2023 modtog Marianne Deleuran hædersprisen Den Danske Cirkuspris.

Hædersprisen bestod af et maleri
skabt af klovnens mester Viggo Salting. På billedes ses Marianne Deleuran med
maleriet, omgivet af kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Viggo Salting. Foto:
Bent Hjarbo
Marianne Deleuran bor som nævnt i Roslev og skriver ”Glæder mig til at fortælle min historie blandt venner og bekendte herhjemme”.
Ud over foredraget i Roslev holder Marianne Deleuran en række foredrag for FOF i forbindelse med deres efterårshøjskoler.

3. november 2025
Vivi Rufford: Et liv præget af cirkus – når udtryk bliver til aftryk. Den 9. juli bragte vi Jørgen Lorenzens anmeldelse af bogen, som den gang kun fandtes som E-bog. Nu kan bogen også får som papirbog som print on demand. Den kan købes i boghandlen og i netboghandler som Saxo. Da det er print on demand, er der normalt et par ugers leveringstid.

Jørgen Lorenzen gav bogen 4 stjerner. Her er forlagets omtale af bogen:
Bogen handler om Vivis barndom i 1950’erne, hvor de rejste med cirkus Royal. Her kommer læseren med helt ind i familiens primitive hverdag. De boede fire mennesker i en lille bitte campingvogn, som faderen selv havde bygget. Der var en mælkejunge til vand og et enkelt primusapparat til at lave mad på. Vivi havde sammen med sin far Anker Rufford og storebror Villy, et cykelnummer på et og tohjulede, høje og lave kunstcykler. Dette liv var på visse punkter ganske magisk og spændende, men var på de fleste andre fyldt med udfordringer som hun beskriver ærligt og følsomt. Så simple ting som at finde et toilet eller et sted at få et rigtigt bad, var ret svært. I denne cirkus historie hører vi ikke kun om den glamour der er ved at optræde i projektørlyset, men også om alle de mange kilometer cirkus flyttede sig hver dag, ventetid på landevejen i punkterede campingvogne, og om opstilling i regn og storm. I dag med mere end 8 årtier på bagen, og i erindringerne, godt hjulpet på vej af alle de gamle billeder som bogen er fuld af, må Vivi Rufford erkende, at det barndomsliv har præget hendes personlighed og senere liv på godt og ondt, og i en grad hun ikke havde troet muligt.

31. oktober 2025
H.C. Andersens Julemarked. Det er 11 år siden, familien Arli for første gang bød velkommen til H.C. Andersens julemarked. Den gang var det på Kultorvet i København. De senere år har det været på Nytorv foran Domhuset. Men i år er det flyttet til Gammeltorv på den anden side af Strøget, idet et andet julemarked, Christmas World Julemarked, har snuppet pladsen på Nytorv for næsen af dem.
Gammeltorv er det ældste torv i København. Om sommeren hersker næsten sydlandske tilstande på Gammeltorv, da der er fyldt med mennesker, trafik og markeder. På Kongens fødselsdag springer der guldæbler i vandstrålerne på springvandet. Og der er langt mere liv på Gammeltorv end på det lidt større Nytorv.
Christmas World Julemarked drev fra 2015 til 2023 julemarked på Kongens Nytorv og i 2024 på pladsen foran Thorvaldsens museum. De flyttede, fordi nogle københavnske politikere mente, at der kun måtte sælges designvare fra et julemarked på Kongens Nytorv. Det var der også enkelte, der prøvede. Det blev nu ikke en succes: De, der vil have designvarer, går i Illums Bolighus og ikke på julemarked.
Chistmas World Julemarked, som altså i år overtager pladsen på Nytorv, er ejet af Art & Artist Agency ApS, som igen er ejet af Dorte Villemand Nielsen. Hun er gift med tryllekunstneren og kræmmermarkedskongen Michael Deutsch, der forvejen driver julemarkedet på Højbro Plads. Micael Deutsch og hans kone havde sikkert håbet på at blive de eneste julemarkeder ved Strøget. Det er jo altid rart kun at skulle konkurrere med sig selv!
Men familien Arli vil ikke svigte de mange, der har følt at deres julemarked er noget helt specielt. Mange mener, at deres julemarked er klart det bedste og hyggeligste i København. Et julemarked, hvor man altid kan møde et eller flere medlemmer af familien Arli, og hvor der ud over de mange boder med spændende tilbud er mulighed for at møde såvel julemanden som H.C. Andersen.
Så holder du af den helt specielle stemning på familien Arlis julemarked, så husk af det i år er på Gammeltorv og ikke foran Domhuset på Nytorv. Der skal du kun gå hen, hvis du skal i retten.


31. oktober 2025
Baldoni’s julecirkus skriver:
Vi har ingen valgplakater – men vi har noget meget sjovere!
I år er der kamp om lygtepælene – politikerne har nærmest belejret hver eneste lysmast med deres plakater. Så hvis du undrer dig over, hvorfor du ikke ser os hænge i lygtepælene som normalt, så er forklaringen enkel: Der er simpelthen ikke plads til os!
Men fortvivl ikke – vi kommer stadig ud med vores indendørs Julecirkus! Vi behøver nemlig ikke store løfter for at skabe smil, grin og magi – vi gør det live i manegen!
Der er forestillinger i en række haller fra 15. november til 14. december. Se nærmere i Cirkuskalenderen

30. oktober 2025
Julemagi og gøgl. Cirkusmuseet i Hvidovre skriver:
Tag hele familien med til Avedørelejrens Julemarked søndag den 7. december fra kl. 10 til 15, når Cirkusmuseet og Forstadsmuseet inviterer alle til en festlig dag fyldt med julestemning, underholdning og gode oplevelser.
Oplev den hyggelige julemarkedsstemning med et væld af unikke julegaver, lokale delikatesser og lækre julespecialiteter. Dette års marked byder på over 75 spændende boder, hvor du kan finde alt fra keramik, håndarbejde, julepynt, naturfarvet garn til lækre slagtervarer, lokal øl og hjemmeslynget honning. Markedets stadeholdere er en god blanding af lokale erhvervsdrivende, kunsthåndværkere og dygtige håndarbejdsentusiaster, hvilket giver et rigtig hyggeligt marked med produkter af høj kvalitet.
I de fristende foodtrucks og madboder kan du forkæle dig selv med bl.a. Forstadsmuseets berømmede hjemmelavede gløgg, æbleskiver, flæskestegssandwich, libanesisk mad og et bredt udvalg af julede snacks og delikatesser.
Dagen igennem kan hele familien få sig nogle hyggelige oplevelser sammen, hvor de både kan hilse på julemanden og slå sig løs i børneteltet, hvor der er fri cirkusleg under kyndig vejledning af Cirkusmuseets artist. På pladsen vil der være artisteri og musik, som uden tvivl vil begejstre både børn og voksne.
Julemarkedet finder sted på Alarmpladsen, i hjertet af Avedørelejren, og alle er velkomne til at deltage. Der er fri entré til både marked og Cirkusmuseet på dagen. Fra julemarkedet i Avedørelejren kan du gratis køre med Regnbuens hestevogn til Quarks julemarked, hvor der også vil være en masse julede aktiviteter for hele familien.

Til årets julemarked i Avedørelejren søndag d. 7/12 kl. 10-15, kan du opleve artisten Kasper Jensen, der vil give den gas med gakket gøgl og imponerende jonglering, og i hyggeteltet kan du blive forundret af magi og tryl leveret af tryllekunstnere fra Magisk Cirkel. Læs mere her
Vi glæder os til endnu et fantastisk marked!

Om sommeren kan du tit opleve Kasper Jensen med gadegøgl på Bakken. 7. december kan du opleve ham på julemarkedet i Avedørelejren.

29. oktober 2025
Donnert-familien til Cirkus Arena. I min omtale 10. oktober af Cirkus Arenas 2026-program skrev jeg, at det blandt andet bød på Donnert-familien med pas de deux på hesteryg. Benny Berdino fortæller, at resten af Donnert-familien også er med i forestillingen med deres nummer med jockey-ridt. De kommer fra Ungarn og er en af cirkusverdenens kendte rytterfamilier. De fik en bronzeklovn ved cirkusfestivalen i Monte Carlo i januar 2013 og var senere samme sæson hos Cirkus Benneweis. I 2014 og 2017 optrådte de i det svenske Cirkus Brazil Jack. Om deres optræden i 2017 skrev jeg: ”Ud over de klassiske spring fra og til hest mestrer de fejlfrit både en forlæns og en baglæns salto på hesteryg. De klarer også den baglæns salto fra hest til hest, til slut endda i en version, hvor springeren står på ryggen af en anden akrobat.”

En baglæns salto fra hest til den bagved løbende
hest var et af de tricks, som i 2013 indbragte Donnert-familien en bronzeklovn i
Monte Carlo. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

Donnert Family hos Benneweis i 2013. Foto: Rud
Kofoed / Ajour Press

Donnert-familien hos Brazil Jack i
2017. Foto: Ole Simonsen
Ikke mindst unge mennesker finder de tempofyldte jockey-numre mere spændende end det traditionelle nummer med heste i frihedsdressur. Så de har noget at glæde sig til i den kommende Arena-forestilling.
Vidste du for resten at Benny Berdinos kone Hanne stammer fra en gammel cirkusfamlie, Reinsch-familien, der var kendt som formidable ryttere? Hendes papfar Alex Reinsch udførte sammen med brødrene Albert og Arthur et ridenummer, som vakte opsigt og beundring: Foruden salto fra hest til hest og alle de andre vanskelige tricks, der hører til faget, viste de en baglæns saltomortale fra en to mand høj søjle til stående stilling på den efterfølgende hest og gentog derefter tricket, men nu som en dobbelt baglæns saltomortale. De udførte også en perch-akt til hest.

25. oktober 2025
Statsstøtte til danske cirkus. Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Det Konservative Folkeparti har indgået aftale om finansloven for 2026. Aftalen betyder, at der bliver prioriteret ca. 2,3 mia. kr. til kultur, medier, idræt og foreningslivet. Af beløber er 5 mio. kr. om året i årene 2026, 2027 og 2028 hvad Kulturministeriet kalder ”håndsrækning til cirkus”. Beløbet svarer til regeringens forslag, som blev omtalt her på siden 26. august.
I 2024 gav Folketinget for første gang nogensinde de danske cirkus støtte på fem millioner kroner fra de kulturelle udlodningsmidler. Pengene blev fordelt mellem Cirkus Arena, Cirkus Arli, Cirkus Baldoni, Cirkus Krone, Cirkus Mascot og Cirkus Trapez samt det nu lukkede Zirkus Nemo i forhold til, hvor mange billetter de solgte i 2023. Der blev ikke givet nogen støtte i 2025. Beløbet fra 2026 vil højst sandsynligt blive fordelt mellem Cirkus Arena, Cirkus Arli, Cirkus Baldoni, Cirkus Krone, Cirkus Mascot og Cirkus Trapez i forhold til, hvor mange billetter de solgte i 2025.

26. oktober 2025
Invitation fra det svenske cirkusakademi. De skriver:
Hej alla Cirkusvänner!
Alla är hjärtligt välkomna till Cirkusakademiens sammankomst i Stallet på Kaplansbacken 3-4 B vid Kungsholms kyrka på Kungsholmen i Stockholm
LÖRDAGEN DEN 15 NOVEMBER 2025 KL. 13.00
Programmet blir då bl.a. ”Svenska artistnummer från 50-talet och framåt”. Videofrossa med bl.a. 3 Kims, 2 Riveros, Jörgen & Conny, Flying Sparrows, Silver Line, Reino m.fl.
Bonusfilm: Djurgårdscirkus 1997 efter renovering
Alla cirkusintresserade är alltid välkomna till Cirkusakademiens möten tillsammans med vänner och bekanta!
Mötet kommer också att sända via Zoom. Vi bjuder på kaffe med dopp.
Med reservation för ev. ändringar.
Anmälan om deltagande (även via Zoom) till Hans Lindgren, E-post: hans.k.lindgren46@gmail.com senast den 13 november 2025.

24. oktober 2025
Foredrag med Bubber. Omkring 40 personer havde en regnfuld torsdag aften fundet vej til Cirkusmuseet i Hvidovre, hvor Bubber holdt foredrag med titlen Sådan blev jeg Bubber med særlig fokus på hans år i Cirkus Arena.
Tilhørerne mødte en sprudlende veloplagt Bubber. Han fortalte, at han var ordblind og måtte gå et par klasser om. Efter 10. klasse kom han et år til USA og blev betaget af de mange tv-kanaler, amerikanerne havde. Den gang havde Danmark kun en enkelt kanal. Bubber fandt ud af, at det med tv var noget han ville, og han løb den lille københavnske lokal-tv-station Kanal 2 på dørene og fik lov til som runner at hjælpe til med diverse praktiske opgaver. Til sidst fik han lov til at være med i programmet Morgenflimmer. Her mødte det brede publikum ham for første gang, og han blev hurtig kendt og populær.
Jackie Berdino mente, at Bubber måske også kunne bruges i cirkussammenhæng. Benny Berdino var først tøvende, men lod sig i 1990 overtale til at bruge Bubber i nogle særlige forestillinger, Cirkus Arena lavede for børnehaver. Særforestillinger, hvor man fjernede loge-rækkerne og lod børnene sidde på græsset rundt om manegen.
Interessen for disse forestillinger var langt større end Benny havde troet. Det førte til at Bubber i 1991 fik en hel sæson med Cirkus Arena. Dog således, at han havde fri om lørdagen, hvor TV2 viste programmet Sytten-nul-dut, som i folkemunde blev kaldt Bubbers Badekar. Benny havde nemlig ikke undervurderet reklameværdien af, at publikum kendte Bubber fra TV.
I de følgende sæsoner var Bubber sprechstallmeister i Cirkus Arena, som han efter en pause vendte tilbage til i 2019, og hvor han siden bortset fra corona-årene 2020 og 2021 har præsenteret forestillingerne. De sidste par år sammen med Malene Qvist, som også havde fundet vej til Cirkusmuseet, og også gav sit besyv med.

Bubber omtalte også udfordringerne for cirkus. Der er høje omkostninger ved at lave levende underholdning, som endda hver dag flytter fra sted til sted, og hvor teltarbejdere er blevet en mangelvare og derfor langt dyrere end i gamle dage. Bubber glædede sig over, at politikerne nu har indsat, at cirkus er kultur og behøver støtte lige som andre kulturinstitutioner.
En både spændende og underholdende aften på 2. sal på Cirkusmuseet. De, som på grund af regnvejret blev hjemme, har grund til at ærgre sig!
Det kommende nummer af Cirkusbladet indeholder et interview med Bubber, som i august i år modtog hædersprisen Den Danske Cirkuspris.

Blandt gæsterne var klovnen og entertaineren Per ”Tøffe” Nielsen, der her ses sammen med Malene Qvist og Bubber

Danske Cirkusvenner var medarrangør af foredraget. Her ses Bubber sammen med bestyrelsesmedlemmet Irene Hansen, der overrakte Bubber en vingave.

22. oktober 2025
Turbulence. Torsdag 30. oktober er der premiere på nycirkusforestilingen Turbulence hos Dynamo - Workspace for circus & performing arts i Odense. Den vises hos Dynamo til og med 1. november. Fra 6. til 13. november kan den ses hos AFUK Scene i København.

Forestillingen præsenteres således:
Hagl på størrelse med en voksen mands knytnæve, tørke, orkaner, skovbrande og oversvømmelser. Klimaforandringerne er ikke længere noget diffust, som hører fremtiden eller fjerne egne til. Det er her og nu, og vi står midt i dem.
TURBULENCE undersøger virkningerne af klimaændringer på almindelige mennesker og den kropslige oplevelse af at være på flugt. Her bliver fem cirkusartister sat ind i en fysisk kamp, hvor overlevelsestrategien fordrer, at de konstant må flytte deres base. Deres center for akrobatisk udfoldelse sættes i bevægelse og udfordres, og de må opfinde nye måder at agere på for at overleve.
Medvirkende:
Kajsa Bohlin (svensk): Cyr Wheel og gulvakrobatik, vokal og strygeinstrumenter
Mikkel Hobitz Filtenborg (dansk): Kinesisk pole, slap line, parakrobatik, guitar
Eivind Øverland (norsk): parakrobatik, trapez
Lotta Paavilainen (finsk): parakrobatik, rola rola, vokal
Stina Kopra (finsk): parakrobatik, rola rola, vokal
Forestillingen er skabt og instrueret af Troels Hagen Findsen (Danmark), der har arbejdet med adskillige cirkusartister og kompagnier (herunder Acting For Climate, Tin Can Company, Clowns Without Borders, Lotta & Stina, Sparrow Dance, Villads Bugge Bang, Alfred Hall von Kriegbaum & Sonia Matos, Sunniva Byvard m.fl.) som instruktør, konsulent og medskaber.
Musikken komponeres af Rumpistol (Danmark), også kendt som Jens Berents Christiansen.
TURBULENCE produceres af Out of Balanz. Out of Balanz er et prisvindende, internationalt turnerende scenekunstkompagni med base i København.
Forestillingen er blevet til med støtte fra Statens Kunstfond, William Demant Fonden, Nordisk Kulturfond, Københavns Kommune, Odense Kommune, Finsk-dansk Kulturfond, Wilhelm Hansen Fonden, Dansk Artist Forbund, Kgs. Enghave Lokaludvalg og Knud Højgaards Fond.
Du kan finde link til billebestilling i Cirkuskalenderen

23. oktober 2025
Halloween på Cirkusmuseet i Hvidovre. Museet skriver:

Fredag d. 31. oktober kl. 16.30-19.00 forvandler vi museet til et (u)hyggeligt sted fyldt med mørke, ild og mystiske rotter!
Udforsk museet i mørke og gæt, hvor mange rotter der gemmer sig – måske vinder du en skræmmende lækker gavekurv! Få lagt en uhyggelig makeup af en professionel sminkør (25 kr.). Hyg med en kop varmt og lidt sødt fra vores caféudsalg. Kl. 17.30 Kan du oplev det vildese ildshow med Pyromania på Alarmpladsen
Der er slik til alle børn – og gratis entré for alle, der kan lide et godt gys! Tag familien med og få en Halloween-aften, I sent vil glemme!

21. oktober 2025
Halloweencirkus i Cirkus Flik-Flak. Odenses børn- og ungdomscirkus Flik-Flak skriver:
Søndag d. 26. oktober kl. 14.00 inviterer vi børn og voksne til at træde ind i en mystisk verden fyldt med magi, spænding og lidt uhygge. Tag hele familien med til en uforglemmelig Halloween-oplevelse, når Cirkus Flik-Flak laver årets halloween cirkusforestilling i en mystisk, forladt dukkehus hvor vi skal møde Frankensteins Monster, mumier, marionetteater osv. Forestillingen byder på et væld af fantastiske scenarier hvor klovne og akrobater svæver gennem luften med glitrende kostumer. Oplev de skræmmende spøgelser i det forladte dukkehus, hvor mørket gemmer på overraskelser. Cirkus Flik-Flak lover en eftermiddag fyldt med latter, spænding og et strejf af uhygge – perfekt til børnefamilier, der ønsker at fejre Halloween på en sjov og underholdende måde.
Kom og vær med til en magisk eftermiddag, hvor græskar og cirkusmagi mødes! Vi glæder os til at se jer!

Nogle af de optrædende fra tidligere Halloween-forestilling
Link til billetbestilling

17. oktober 2025
Cirkus Arena har i mange år produceret efterårsforestillinger for Kolding Storcenter. Det er også tilfældet i år, hvor Jørgen Lorenzen så forestillingerne 16. oktober kl. 13 og 15. Jørgen skriver:
Der var 3 forestillinger – kl. 11,13 og 15. Og hver forestilling var anderledes end den forrige. Julia og Joakim Myllykangas (børn af Lasse Nørager og fru Tiina) var de gennemgående figurer. De er alsidige artister, som kan så meget, og man kan se, at de brænder efter at vise det. Til at hjælpe sig har de Freddi Steckel, som nyder hvert sekund på scenen – og som har så megen komik i sig. Man kan næsten fornemme, at han er den, der morer sig allermest. Og den slags smitter!
Lasse Nørager - i sine imponerende pludderbukser – er udråber. Og så går det løs – med hans ord: ”mærkværdigt, uhyggeligt og skørt.” Og ja, det indeholder alt: gys, humor, humør, galskab, og scenen er en mellemting mellem en markedsplads for gøglerne og et cirkus for artisterne.

Lasse Nørager. Alle fotos er smartphonefotos taget af Jørgen Lorenzen
Som sagt var numrene forskellige i de 3 forestillinger. Men Julias hårhang gik igen.

Julia hænger i håret
Om formiddagen var Freddi Steckel kaskadør med sit bordnummer. Og til den sidste forestilling var der en spændende ny artist. Othilie Zielke er uddannet hos Dynamo i Odense. Med sin spinkle skikkelse og sin sorte dragt gjorde hun et stærkt indtryk – ikke mindst, fordi der var så langt op til centrets tag, hvor hun hanghøjt oppe i stofbanerne. Det var et rigtigt luftnummer, og Ottilies vævre krop udstrålede skrøbelighed og styrke på samme tid. Poesi - og en episk fortælling om menneskets lyst til at vise det utrolige og nå ud til grænsen for det mulige. Hos hende blev det en æstetisk og legende demonstration – skønhed, dristighed og dygtighed smeltede sammen og gjorde et stærkt indtryk på tilskuerne.

Othilie Zielke i tissue
Fra Ungarn var der kommet to artister. Lajos Nereus viste et muntert og stilsikkert tallerkennummer – med indlagt vandpjaskeri og en vandmeteor – altså et fyldt glas, der står inde i en ring, der slynges rundt – uden at vandet løber ud. Angelica viste et flot piskenummer, først med sig selv som mål, og siden med et ”offer” fra publikum, som måtte holde roserne, som pisken sønderdelte. Da hun var færdig, fortalte Lasse Nørager, at hun skulle til Egtved pigeskole for at piske flødeskum. Og så piskede hun af sted!
De to Nørager-børn var inde med gøgl og gags – forskellige og mangfoldige, tilsyneladende fra et uudtømmelige lager. Og nyt kommer til repertoiret. Et enkelt eksempel: Joakim havde konstrueret et monstrum af en cykel – af Lasse Nørager skildret som ”cykelhandlerens mareridt.” Cyklen ville ikke makke ret – gik i stykker, hjulene kørte hver sin vej og drejede rundt om sig selv, og den blev til et levende bæst. En ældre herre fra publikum – og man anede Freddi Steckel i en forklædning – ville hjælpe til med at få styr på cyklen – i mere end en forstand! Men så gik et først galt! Helt afgjort har Joakim her et nummer, der kan udvikles og blive til et langt nummer i lighed med det, Joe Jackson JR i sin tid viste – hvor cyklen bliver et uhyre, der lever sit eget, uregerlige liv og tager magten fra ham.
Kort sagt: flot underholdning. Afvekslende, sprudlende, iderig og morsomt. Sådan som cirkus og gøgl er, når det er bedst.
Centertorvet var i øvrigt forvandlet til et halloween-sted, med skeletter, spøgelser, hekse, blod og afrevne lemmer.

16. oktober 2025
Hanne og Benny Berdino fejrer 50 års jubilæum som cirkusdirektørpar. I 1976 fik Cirkus Arena deres første 4-masters telt med plads til 900 tilskuere. Sankt Hans aftens dag samme år døde Arne Berdino Olsen pludselig og uventet. Samme aften stod 29-årige Benny Berdino i manegen som cirkusdirektør. Benny og Hanne Berdino kan derfor 23. juni 2026 fejre deres 50 års jubilæum som direktionspar. Benny kan også fejre en rund dag i 2026: 3. august 2026 fylder han 80 år.

Benny og Hanne Berdino, fotograferet under Cirkusfestivalen i Monte Carlo i 2012. Det år var Benny Berdino medlem af juryen. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

16. oktober 2025
Cirkus Trapez efterårsforestilling
Jørgen Lorenzen så forestillingen i Randers, ved Føtex på Mariagervej, 12. oktober kl. 16 og skriver:
Cirkus Trapez lå på et græsareal ved en indfaldsvej til Randers – synlig og lokkende for alle. Der var et velholdt telt i blåt og rødt og en stor, ligeledes velholdt vognpark i dæmpede pastelfarver. Man var ikke i tvivl: her lå et rigtigt cirkus – værd at besøge!
Forestillingen varede en time. Det er nok en passende længde for mindre børn, som ikke kan holde koncentrationen længere end det. Og det er sikkert en god ide, at cirkus på en plads i længere tidsrum – som cirkus Nemo gjorde. Og til gengæld satser mere på forsalg og forberedende markedsføring. I Randers by var der sat plakater op næsten overalt.
Teltet var godt opvarmet, og forestillingen førte tilskueren hele vejen rundt i cirkuskulturen - viste, hvad cirkus kan og gør. Og illustrerede, hvorfor cirkus er magisk og fascinerende – og altid vil være det.
Isabella Enoch Sosman bød velkommen. Men den gennemgående figur i forestillingen var Lasse Hasager. Han er og har et komisk talent. Med sin ranglede, magre skikkelse og sin sikre manegeoptræden dukkede han op i løbet af forestillingen, som spasmager, som klovn og komiker – og såmænd også som artist, for hans diabolo-nummer havde høj kvalitet. Med sine gags, sine ind- og udfald, små og store misforståelser og katastrofer ledte han tanken hen på andre sort- og kjoleklædte entertainere: Charlie Chaplin, Buster Keaton og Storm P.-figurerne, som svingede mellem snusfornuftig vagabond og gammelklog verdensherre. Han noget at arbejde videre med og udvikle– på vej til en stor karriere.
Duo Variety – Hiwi og Bini – var jonglører. De kunne jonglere i formation og stående, hvor den ene stod på skuldrene, mens keglerne for op og ned., De kunne bounce, dvs. slå boldene ned i gulvet. Og de kunne den svære kunst at jonglere til og fra en skrå plads – så boldene kunne antage sære og uberegnelige rejseruter. Og den kvindelige del af duoen viste et fint nummer som antipode-jonglør, dvs. liggende på ryggen, mens hun med fødderne og hænderne jonglerede med duge og med større rekvisitter.

Alle fotos: Anny Schaldemose
Jasmin Nørgaard viste sit fine nummer i ”stof”, ”gardiner”,”tissue” eller hvad man kalder de to stofbaner, som hænger ned fra teltets kuppel. Balance, styrke, behændighed og først og fremmest sikkerhed kendetegner det nummer. Først og sidst gælder det om at sikre sin position, så man ikke falder uden kontrol. Og et højdepunkt er der, hvor hun falder i rotationer ned langs stoffet – og standser lige før hun når manegens bund. Gys, lettelse, beundring og forundring går gennem publikum – og man kan mærke det og høre det.
Og cirkus er forbundet med dyr. Man kan lave cirkus uden dyr, men man mærker altid på bifaldet, at dyrene er velkomne og velsete. Bernhard Kaselowsky var i manegen med en pragtfuld sort hest i samspil med en pony – stor og lille, hvor ponyen kan løbe ind under hesten og omkring den. Og Andrea Bocancea fremførte hunde – af mange slags. Hundene viste, hvad en hund kan, vil og gør, hvis den får lov: hoppe, springe, løbe, danse, rulle sig og gø. Og det fik hundene lov til, og som i et godt dyrenummer var man aldrig i tvivl om, at der var nære bånd mellem dyrene og dressøren. Det var en leg – muntert, lyst og dyrevenligt. Og et pudsigt træk: der var kun en enkelt gang brug for en rekvisit, en ring, som hundene skulle springe igennem. Men hvorfor ikke omvendt: hvorfor kunne det ikke være dressøren, der sprang gennem ringen? Og sådan blev det! Rollerne blev vendt om.
Stine Marie Greisen var med i det meste. Som danser, som assistent, som ringmaster. Og en detalje: direktør Isabella Enoch Sosman skiftede kjole flere gange i løbet af forestillingen. Måske, fordi cirkusfolk tilsyneladende elsker at skifte kostume. Og måske, fordi det udtrykker respekt for det, der sker i manegen.

Artisterne samledes ved indgangen, da publikum forlod teltet. En god skik. Man får lejlighed til at hilse på dem, give dem en kommentar og i det hele taget komme tæt på dem. Og man mærkede det, der er det allervigtigste: publikum var mætte, tilfredse med det, de havde set. Og når cirkus så bliver i byen et par dage længere, er der chance for, at naboer, venner og bekendte til eftermiddagens publikum følger det gode råd at gå derhen med deres børn, så også de får en god oplevelse
P.S. Det er en gammel skik hos artisterne, at man skifter tøj, når man går ind til finalen. Når man kaldes frem til slut, er det ikke i det kostume, man optrådte i – men et andet.

15. oktober 2025
En kommentar til filmen "En plads i Manegen ". Som nævnt i omtalen af filmen 8. oktober er Benny Schumann både overrasket og bitter over at Fredy Knie JR i filmen udtaler, at hverken Benny eller hans bror Jacques har interesseret sig for cirkus. Alle, der kender Benny, ved at det, Fredy Knie JR siger, ikke passer. Benny Schumann modtog da også 2019 hædersprisen Den Danske Cirkuspris for sin indsats til fremme af cirkuskunsten i Danmark.
Benny Schumann skriver:
En plads i Manegen, som netop har haft premiere, er en smuk og rørende dokumentarfilm om min kusine Katja Schumann og hendes heste.
I filmen er der optagelser fra Katjas liv på hendes cirkusgård og diverse historiske filmklip af familie Schumann fra vores storhedstid i Cirkusbygningen. Klip fra min private samling, som jeg har stillet til rådighed for filmselskabet.
På et tidspunkt i filmen, hvor Katja og hendes elev Liv er taget til Schweiz for at se på hestedressur i Cirkus Knie, er der en optagelse, hvor Fredy Knie Jr. udtaler : "Katjas fætre, Benny og Jacques interesserer sig ikke for noget". Med Benny menes mig. Jacques er min bror. At Fredy Knie Jr. taler tysk, gør at det er et af de få steder, der undertekster på filmen, hvilket gør udtalen meget markant.
Det er en udtalelse, som jeg og min familie tager stor afstand fra, da den både er uforskammet og en lodret løgn. Det er uforståeligt, at denne udtalelse taget med i filmen.
Måske har man beholdt udtalelsen for at fremhæve Katja som en "Ener" i Cirkusfamilien Schumann på bekostning af familiens andre medlemmer.
Da vi havde set filmen første gang i Hjørring d. 20. september, skrev jeg til instruktør Anne Svejgård Lund om problemet med udtalelsen i filmen. Hun har ikke svaret.
Jeg har i øvrigt fundet ud af, at filmklippet med Fredy Knie udtalelse om Jacques og mig er taget ud af en længere samtale.
Jeg har altid beundret min kusine Katja for sin passion og sit talent med heste, men hun er ikke "den eneste" af Schumann familien, der har passion for heste.
De fleste i familien både 4, 5, 6 ,7 generation Schumann, føler en ære i at være del af en arv helt tilbage fra 1848, da Gotthold Schumann begyndte sin hestekarriere i cirkus.
Havde jeg kendt til, at filmselskabet Dune Productions ville gengive den grimme udtalelse om mig og min bror i filmen, havde jeg aldrig tilladt dem at bruge mine filmklip.
Midt i en glæde over at filmen er en succes for Katja , for det under alle i familien hende, er det en stor skuffelse at filmen bringer en negativ omtale af andre i familien.

Benny Schumann og hans mor Paulina. Foto fra Schumann-årene i Cirkusbygningen. Foto fra Benny Schumanns samling

Katja og Benny Schumann har flere gange optrådt sammen. Her i The Medicine Show i 2015 på Ditlevsdal Bisonfarm. Foto fra Benny Schumanns samling.
Filmen er blevet godt modtaget at såvel publikum som anmeldere, selv om den næppe bliver en blockbuster.
I Politiken giver Kim Skotte filmen 6 hjerter og skriver, at filmen med sin hesteglæde og humoristiske menneskeklogskab har tryllebundet ham som et kærligt, ærligt og eventyrligt iscenesat portræt af en livsform, der kæmper for at leve videre på en ny tids præmisser.
Ritzau, hvis anmeldelse er gengivet i en række dagblade, giver filmen 4 stjerner. Anmelderen Casper Hindse skriver blandt andet, at filmen udvikler sig til at blive en skæbneberetning om en virkelighed på kant med sig selv, hvor Katja vil beskytte de traditioner, hendes familie så storslået har skabt.
I Berlingske Tidende giver Thea Torp filmen 5 stjerner og skriver blandt andet, at der er så meget stof til eftertanke i Anne Svejgård Lunds cirkusdokumentar, at man risikerer at blive helt livsklog af det. ”Og lad os så komme i cirkus”, slutter Thea Torp sin anmeldelse.

10. oktober 2025
Cirkus Arena 2025. Cirkus Arena skriver:
RIGTIG CIRKUS I VERDENSKLASSE 2026
Giv familien en oplevelse i særklasse, når Cirkus Arena kommer nær din by med Bubber og Malene Qvist i spidsen for et show, du aldrig før har set magen til.
I 2026 skriver Cirkus Arena historie: Hanne og Benny Berdino fejrer 50 års jubilæum som cirkusdirektørpar. Ingen anden europæisk cirkusdirektør har nogensinde stået i spidsen for en cirkus i 50 år. Det fejrer vi med et festfyrværkeri af en jubilæumsforestilling for hele familien!
Sammen med Bubber og Malene vil I opleve det bedste af det allerbedste indenfor cirkusverdenen. Prisbelønnede verdensartister, søde dyr og duften af savsmuld – det er rigtig cirkus.
Bubber og Malene Qvist er tilbage som sprechstallmeistere. Malene Qvist er kendt fra den danske poptrio Sukkerchok og som børne-vært fra bl.a. Ramasjang og Rasmus Klumps Julekalender - og selvfølgelig fra Cirkus Arena.
I årets jubilæumsshow rykker Cirkus Arena igen barren for, hvad der er muligt i en cirkusmanege. Glæd dig til verdensrekorder på stribe.
I manegen byder vi bl.a. velkommen til den nye børnevenlige klovn Michael Alves, som med smittende energi, legendarisk timing og nye påhit skaber varme grin hos børn og voksne sammen med Jimmy Folco.
Oplev også cykelartisten Kelly Folco der som den første nogensinde cykler på en ethjulet cykel bestående af 15 hjul oven på hinanden!
De prisvindende akrobater Quincy Azzario og Rubel Medini (guld- og sølvvindere fra Cirkusfestivalen i Monte Carlo og 7 Guiness World Records) balancerer bogstavelig talt på kanten af det umulige i et forbløffende rola rola- nummer, man skal se for at tro.
Glæd dig også til adrenalinfyldte stunts, imponerende illusioner, fuldstændig mageløs jonglering, elegante heste, fortryllende luftakrobatik og en perlerække af sange og overraskelser.
Tag del i jubilæumsfejringen, når Cirkus Arena fejrer Europas længst regerende cirkusdirektion, som gennem 50 år har udviklet Cirkus Arena fra Danmarks mindste til Nordens største cirkus.
Der er lagt op til 2,5 times imponerende underholdning, der samler hele familien om en morsom og livsbekræftende oplevelse, når Cirkus Arena kommer til din by i 2026.

Der er landspremiere på Bellahøj tirsdag den 24. marts 2026 med forpremiere fra 20. marts
Den nye klovn Michael Alves har optrådt i Cirkusland i 2023 og 2024. Det samme gælder hans kæreste Kelly Folco.

Klovnen Michel (Michael Alves) i Cirkusland i 2024.
Benny Berdino sad i juryen ved cirkusfestivalen i Monte Carlo i 2012, hvor man efter hans forslag gav Quincy Azzario og hendes søster Katie en sølvklovn for nummeret Azzario Sisters. Duen blev opløst, da Katie blev gift. Quincy fortsatte med sit solonummer med håndstand, men var dog også med i andre numre. I 2023 fik Quincy således sammen med René Casselly Junior og hans søster Merrylu en guldklovn i Monte Carlo for deres ”pas de trois” på hesteryg. Benny Berdino har længe drømt om at få Quincy i Arenas manege med en ny partner. Og det er lykkedes nu, hvor hun og kæresten Rubel Medini har indstuderet et helt nyt nummer.
Blandt de øvrige optrædende er jongløren Juan Pablo Martinez, Donnert truppen med pas de deux på hesteryg, den unge håndstandakrobat Sara Dell’aqua, Duo Costace og David Hammarberg. Flere artistnavne offentliggøres senere.
Juan Pablo Martinez var også hos Arena i 2018. I år har han optrådt i det svenske Cirkus Brazil Jack.

Tempojongløren Juan Pablo Martinez i Cirkus Brazil Jack
Donnert-familien optrådte i Cirkus Benneweis i 2013 og i svenske Cirkus Brazil Jack i 2014 og 2017. De fik en bronzeklovn i Monte Carlo i 2013.

Duo Donnert med pas de deux hos Benneweis i 2014
Sara Dell ‘Aqua er lillesøster til Gabriel Dell'acqua, der i august i år fik talentprisen fra Den Danske Cirkuspris.
Det er Duo Costace 8. sæson hos Arena. Og for David Hammarberg er de 4. sæson.

10. oktober 2025
Halloween-show på Cirkusfabrikken. 11. og 12. oktober inviterer Salling Cirkus Kids til Halloween-show på Cirkusfabrikken på Skivevej 88, Lindum, 7870 Roslev.
Dørene åbnes fra 10:00 - 17:00, hvor der er åbent i legelandet og cafeen. Fri entre.
Der er Halloweenshow med Salling Cirkus Kids, begge dage kl. 11:00 og 14:00 og ture i HALLOWEEN-MONSTER-KÆLDER begge dage kl. 12:30 og 15:30.

8. oktober 2025
Gallapremiere på filmen ’En plads i manegen’. Tirsdag d. 7. oktober kl.18.30 i var der gallapremiere på Anne Svejgård Lunds dokumentarfilm ’En plads i manegen’ i Grand Teatret i København. Anne Svejgård Lund har fulgt cirkusartisten og hestetræneren Katja Schumann gennem 6 år og har fået indblik i hendes personlige rejse og mødet mellem familien Schumanns berømte hestedressur og fremtidens muligheder.

Forud for forestillingen var Katja, hendes elev Liv og hesten Esko på den røde løber foran biografen.

Hesten var også kort på scenen foran biograflærredet
Filmen giver er smukt og fornemt portræt af Katja Schumann.
Katja blev født i 1949 som cirkusprinsesse i det berømte Cirkus Schumann, der frem til 1969 viste deres flotte forestillinger i Cirkusbygningen i København. I dag kan man kalde hende cirkusdronning nordenfjords med base på Cirkusgården i Løkken. Prinsesse- og dronningetitlerne til trods har der nu aldrig været meget primadonna over Katja.
Filmen handler om hendes tilværelse fra hun 4 år gammel fik sin debut i Cirkusbygningen til i dag, hvor hun sammen med sin ven Luffe Bøgh driver Cirkusgården i en nedlagt grisefarm uden for Løkken.
Det er dele af Katjas liv, som filmen har fravalgt at omtale. Blandt andet tiden fra 1977 til 1982 med hendes fars teltcirkus, hendes turneer med Cirkus Dannebrog og Cirkus Mascot og tiden i Luffe Bøghs No Name Cirkus. Der er heller ikke omtale af sæsonen hos Roberts Bronetts hesteshow Levade eller en sæson i det norske Cirkus Berny.
Dette skal dog ikke forstås som en kritik, men er blot nævnt for at påpege, at det ikke er en traditionel film med en kronologisk gennemgang af Katjas liv.
Katja er datter af Max og Vivi Schumann. Max drev i mange år Cirkus Schumann sammen med sin bror Albert, der var det man i Schumann-familien kaldte Altmeister. I erhvervslivet ville man nok kalde det administrerende direktør. Hendes far trænede med hende, hvilket filmen ud over Katjas speak beskriver med mange fine klip fra Benny Schumanns samling.
I filmen fortæller Katja, at hun fik et chok, da det efter sæson 1969 var slut med Schumann i Cirkusbygningen. Hun havde aldrig forestillet sig, at Schumann ikke skulle fortsætte. Filmen beskriver, hvordan hun senere kom til USA, hvor hun optrådte i Big Apple Circus og blev gift med direktøren Paul Binder. Parret fik to børn, men arbejdet med hestene var stadig en vigtig del af Katjas liv. Efter knap 20 år blev ægteskabet opløst, og Katja vendte senere tilbage til Danmark. Parrets to børn blev i USA og fortsatte ikke deres cirkuskarriere. Noget de vist aldrig havde brændt for på samme måde som deres mor.
Efter hjemkomsten til Danmark havde Katja en drøm om at skabe et sted, hvor ideer kunne omsættes til gavn for cirkus som kultur, og hvor de kunne styrke samspillet mellem dyr og mennesker. Et sted hvor cirkus udvikles. Et træningscenter. Et historisk vingesus. Fortiden skulle danne fundament for nytænkning og innovation og for show, hvor publikum kunne opleve heste i den runde manege.
I 2015 købte Katja Schumann en 21.000 m2 stor nedlagt grisefarm uden for Løkken. Den gang så ejendommen ud, som ventede den på en bulldozer. Men siden har Katja og hendes ven Luffe Bøgh sat den faldefærdige ejendom i stand og skabt en imponerende cirkusgård med fokus på heste og andre dyr. Der er også en hal med manege til forestillinger, et cirkusmuseum og et miljø, som hver eneste sommer tiltrækker mange besøgende. Og dermed er drømmen gået opfyldelse.
Men Katja står i dag over for over for sit livs måske største opgave: at give kunsten og hendes livsværk videre. I flere år har hun arbejdet sammen med den nu 21-årige Liv P. Veiler, der har boet på Cirkusgården i de tre år, hun gik på gymnasiet i Hjørring. Katja har en drøm om, at den passionerede Liv vil bære de stolte cirkus- og hestetraditioner ind i fremtiden. Og at heste som i Schumann-årene stadig vil have en plads i cirkusverdenen.
Filmen beskriver på den smukkeste vis Katjas unge år, tiden i USA og tilværelsen i Løkken.
Lidt overflødigt er der et klip i filmen, hvor Fredy Knie JR fra det store schweiziske Církus Knie påstår, at Katjas fætre Benny og Jacques ikke har interesseret sig for cirkus. En udtalelse som Benny med rette tager afstand fra.
Dele af filmen blev sammen med ”live” indslag med Katja, Liv og nogle heste fra 12. september til 4. oktober vist i Vendsyssels teaters publikums- og anmelderroste forestilling En plads i manegen. Det vil være skønt, hvis den forestilling også kunne vises i København, fx på Østre Gasværk Teater. De har før haft dyr i manegen i forestillingen Hjælp Søges, hvor blandt andet Suzanne Berdino og hendes dyr medvirkede.
Indtil det sker, kan jeg på det varmeste anbefale filmen, som bliver vist i et antal biografer landet over. Noget der sjældent sker for dokumentarfilm.

8. oktober 2025
Efterår på Cirkusmuseet i Rold. Cirkushusets Museumsforening skriver:
I efterårsferien er der to arrangementer i Cirkushuset. Tirsdag optræder klovnen Allando, og om onsdagen er der besøg af Victor fra Cirkus Solvej, der medbringer de små ponyer.
Billetterne købes på Nordjyske Museers hjemmeside under arrangementer.
Oplev klovnen Allando
Tirsdag 14. oktober optræder den kække klovn Allando på Cirkusmuseet i Rold.

Med sig har han en række levende tøjdyr i voksenstørrelse, som altid vækker stor begejstring hos de mindste. Forestillingen er fyldt med skøre indfald, der bringer publikum ind i en fantasifuld verden af overraskelser, hvor cirkus-tøjdyrene kommer og går, når man mindst venter det. Og publikum må ofte hjælpe til, da Allando nemt bliver forvirret.
Bag figuren Allando står Jan Allan. Han har i mange år har optrådt i Cirkus Krone, hvor han har vist sit særlige talent for klovnerier i børnehøjde. Med sig i manegen har han tidligere cirkusdirektør i netop Cirkus Krone, Irene Thierry, som er ”kvinden inde i tøjdyrene”.
Forestillingen henvender sig især til familier med børn i alderen 3 til 7 år.
En billet giver desuden adgang til udstillingen på Cirkusmuseet.
Cirkus Solvej: Hesteshow i Ridehuset
Familieforestilling. Henvender sig især til børn i alderen 5-10 år.
Cirkusmuseet får onsdag 15. oktober besøg af søde, sjove og dygtige shetlandsponyer, når Cirkus Solvej kigger forbi det gamle ridehus ved museet. Her optræder det med et forrygende hesteshow i den gamle cirkusmanege.

Forestillingen er en hyldest til klassisk cirkus, og den leverer ægte cirkusmagi og stemning i forskellige numre med shetlandsponyer – fra sjove, finurlige tricks til smuk og rolig frihedsdressur. Forestillingen varer ca. 30 minutter.
Efter forestillingen er der mulighed for at hilse på både hestene og cirkusheste-domptør Victor Høegh Abrahamsen. Her fortæller han om ponyerne.
Ridehuset blev bygget i 1912 bygget af cirkusdirektør Heinrich Miehe, så Cirkus Miehe havde et sted at træne sine cirkusheste. Manegen er dermed skabt til netop denne type forestilling, hvor man kommer helt tæt på dyrene.
En billet giver desuden adgang til udstillingen på Cirkusmuseet.
Manden bag Cirkus Solvej hedder Victor Høegh Abrahamsen. Han har selv trådt sine første skridt i cirkusverdenen som feriebarn hos Cirkus Dannebrog og har siden arbejdet i flere andre cirkus. Hans store passion for heste opstod, da han lærte den verdensberømte hesteartist Katja Schumann at kende. Hun har lært ham alt om klassisk hestedressur på sin cirkusgård i Løkken.

8. oktober 2025
Et dødsfald: John Erik Wallbom (kaldet Lillebror). Det svenske cirkusakademi skriver:
Lillebror, född 1 juli 1947, avled 30 september 2025. Han invaldes i Cirkusakademien 1997 och har ingått i vår Arkivkommitté samt innehaft en stol i Loge nr 6. Han har tilldelats Cirkusakademiens diplom till ledamöter och cirkusvänner för förtjänstfulla insatser inom Cirkusakademien. Stort och varmt tack för dina insatser John Erik. Våra tankar går nu till John Eriks vänner och anhöriga.

6. oktober 2025
X Circus i Malmø. De senere år har du i Sverige kunne opleve tre cirkus: Det store Cirkus Brazil Jack, det mellemstore Cirkus Olympia og det lille Cirkus Rhodin. Dertil kommer et eller flere mindre tyskejede familiecirkus.
I år har svenskerne kunnet opleve endnu et cirkus: X Circus. Det er et mellemstort cirkus, der drives af firmaet MJ Entertainment AB. Søstrene Michelle Dornseiff og Jasmin Dornseiff Köllner står bag X Cirkus. Under turneen er Jasmin daglig leder af cirkus. Hendes søster Michelle er ikke med rundt.
X Circus startede deres turne 8. august i Göteborg. Siden har de besøgt Karlstad, Stockholm og Norrköping. Sæsonen slutter i Malmø, hvor de i dagene 3. till 12. oktober spiller på parkeringspladsen ved Jägersro trav & galopp.
Udefra ser X Circus ikke ud af meget. Et tomasters telt med fortelt. Det eneste, der antyder, at der er tale om et cirkus. er et lysskilt med cirkusnavnet mellem masterne. Ingen markeret indgang, så forbikørende kan meget vel tro, at der bare er tale om en eller andet form for arbejdstelt.

X Circus en regnvejrsdag på pladsen ved Jägersro trav & galopp.

X Circus by night
I forteltet er der kiosk og billetsalg. Hovedteltet, som formentlig har en diameter på 26 meter, har 3 rækker med plasticstole med puder (!) og 4 rækker bænke med ryglæn. Den let ophøjede manege er firkantet, og pisten er gittermastsagtig med mange påmonterede spots. Lysanlægget er helt fantastisk. Lysår bedre end man ville forvente i et cirkus af den størrelse. Musikken er forudindspillet og mere moderne, end man er vant til at høre i et cirkus. Alt tyder således på, at man satser på et ungt publikum. De er da også en ung team, der driver X Circus.

Inde i teltet
Publikum var der nu ikke mange af ved forestillingen lørdag 4. oktober kl. 18. Der skulle også have været forestilling kl. 14, men den var aflyst på grund af stormen. Det påvirkede måske også tilskuerantallet til aftenforestillingen, selv om stormen havde lagt sig. Det gør det nok heller ikke lettere for X-Circus at være det tredje cirkus, der besøger Malmø inden for en måned.
Det lave tilskuerantal er synd for både cirkus og publikum, for X Circus viste en seværdig forestilling.
Første nummer var et enmandsbetjent dødshjul, der var gjort klar inden forestillingen begyndte. I ”parkeret” stand nåede dødshjulet næste op til teltkuplen. Det betød at artisten Jefferson måtte dukke sig, når han løb på ydersiden at hjulet, og at de vilde spring vi er vant til at se dødshjulsakrobater udføre på hjulets yderside ikke var mulige. Dette taget i betragtning udførte artisten det, man er vant til at se i dødshjul. Herunder gang på hjulets yderside med bind for øjnene.

Jefferson i dødshjul
Næste nummer var talentfulde danske David Sosman, som er både komiker, jonglør og entertainer. Hans første entre bød både på komik, flaskespil, jonglering og glasbalance, alt sammen vist med humor og god publikumskontakt. Han startede sin entre ved publikumsindgangen og sluttede i manegen.

David Sosman med flaskespil og glasbalance

Ballonen bliver punkteret og flasken gribes på pinden i munden
Efter en kort entre med den brasilianske klovn Mango, kom Viktoriia Burdeina fra Ukraine i manegen med et fint nummer i aerial ring. Nummeret bød blandt andet på hælhang - ikke noget man hver dag ser i den slags numre.

Klovnen Mango

Viktoriia Burdeina med hælhang i aerial ring
Hun blev afløst af Yuchan Iizuka i et udmærket nummer i pole. Yuchan er født i Tokyo, men bor i dag i Berlin, når hun ikke er på turne. Hun startede som balletdanser og er uddannet fra Balletskolen i Hamborg i 2010. Siden 2017 har hun tillige arbejdet som artist, især med luftnumre.

Yuchan Iizuka pole
Klovn Mango kom nu i manegen med en entre, der sluttede med, at han ved hjælp af en stige holdt af en fra publikum fik fat i en kasse, der hang under teltkuplen.
Nu kom Jasmin Dornseiff i manegen som fodjonglør (antipode). Hun jonglerede først med tørklæder og senere med store bolde. Nummeret sluttede med et helt originalt trick, hvor hun ved hjælp af en art rutschebane til bolde fik tre bolde til at køre i kaskade rundt om sig selv, se foto.

Jasmin Dornseiff
Første nummer efter pausen var Mango med en entre, hvor han blandt andet med bind for øjnene gik på en line, der var lagt på manegegulvet.

Mango på line
Nu var turen kommet til David Sosmans hovedentre, hvor han både bounchede og jonglerede med bolde. Entreen er klart bedre, end da jeg for nogle år siden så ham ved cirkusfestivalen i Budapest, og et dejligt alternativ til den klassiske tempojonglørentre, som de fleste cirkus byder på.

David Sosman
Efter et kort mellemspil med Mango kom Viktoriia Burdeina igen i manegen. Eller rettere sagt over manegen i et nummer i tissue, også kaldet aerial silks.

Viktoriia Burdeina i aerial silks
Dernæst kom Mango tilbage med et nummer med stolebalance. Først troede jeg, at det var et komisk nummer. Men han nåede faktisk op på stolebalance med hele 6 stole.

Mango med stolebalance
Nu var turen kommet til et gensyn med japanske Yuchan Iizuka i det, hun selv betragter som sit hovednummer: et nummer i aerial straps, som hun kalder "Ballet Straps” eller "Passion Seduction, Love". Et fornemt nummer, der bød på andet og mere end at hun bare som andre strapatartister drejer sig op under teltkuplen. Fx hænger hun i løbet af nummeret både i knæ og nakke.
Yuchan Iizuka
Et favoritnummer hos den yngre del af publikum er dødsgloben. Og X Circus sluttede forestillingen med Team Nogueira i dødsglobe. Der skulle oprindelig have været 3 ryttere i globen. Men den ene var skaderamt, så Malmøpublikummet måtte nøjes med at se to ryttere: Jasmins ægtefælle Bira (Ubirajara Nogueira Neto) og hans makker Lucien. Globen var vist nok lidt mindre end den ”splitting globe”, vi har set Diorios optræde med i Cirkus Arena og Cirkus Brazil Jack.

Dødsgloben
Der var ingen sprechstallmeister, og ingen af artisterne blev præsenteret ved navn.

Finale
Det er aldrig let at starte et nyt cirkus. De nyder ikke godt af den goodwill, der er knyttet til navnet på de eksisterede forretninger. Så sæsonen har vist nok, måske bortset fra Stockholm, ikke helt budt på det tilskuerantal, Jasmin Dornseiff og hendes team.
X Circus er trods det udmærkede program ikke en storcirkus. ” We are just a small show that is starting and we just wanna do what we love to do. Circus!”, skriver Jasmin.
Som nævnt spiller X Circus i Malmø til og med 12. oktober. 11. oktober kl. 14 og 18 og 12. oktober kl. 12. Du finder link til billetbestilling i Cirkuskalenderen.

3. oktober 2025
Baldoni’s julecirkus. For mange er et besøg i Baldoni’s julecirkus blevet en fast tradition. Årets forestilling har premiere i Fægtesalen ved Cirkusmuseet i Hvidovre den 15. november. Derefter og frem til 14. december viser de forestillingen i en række haller på Sjælland, Øerne og Bornholm.

Lige som sidste år er det Mickey Juel Prüssing og Matilde, der i rollerne som Nis og Nisseline præsenterer forestillingen. René Baldoni trækker selv i julemandstøjet og har som nisse julegrisen Anton Antonius på armen.

Sommersæsonens sprechstallmeister Mickey Juel Prüssing har sammen med Matilde rollerne som Nis og Nisseline. Foto: Jacob Boas Leitisstein
I forestillingen møder du yderligere Vanessa Alvarez med antipode med tæpper, jongløren Victor Krachinov samt Duo Santus med rulleskøjter og på cykel (á la Dennie Enoch). Ingen af dem har tidligere optrådt i Danmark.

Victor Krachinov er bror til jongløren Semen Krachinov, som danskerne oplevede i Cirkus Benneweis i 2013.
Du møder tillige Gabor Mayer og hans breakdansere, som under navnet Artist of Dance var hos Baldoni i 2024. I år har de tilbragt sommersæsonen hos det svenske Cirkus Brazil Jack.

En af de tre ungarske breakdansere. Foto: Jacob Boas Leitisstein
Du finder turneplan samt link til billetbestilling i Cirkuskalenderen,

1. oktober 2025
Cirkus Trapez efterårsforestilling. I samarbejde med Føtex Randers viser Cirkus Trapez korte cirkusforestillinger i deres telt fra 11. til 19. oktober kl. 11 & 16:30 ved Føtex på Mariagervej.
De optrædende er Duo Variety med kegle jonglering, antipode og boldjonglering. De har netop fået Circus Roncalli-prisen ved festivalen Salieri Circus Award i Verona. Det betyder, at de får engagement i en af Roncalli's produktioner til næste år. Til jul skal de optræde i det tyske Cirkus Flic Flac i Bielefeld.

Duo Variety
Med hunde er det Andrei Bocancea.
I luften Pusle Picasso.
Comedy og diabolo Lasse Hassager.
Med hest og pony Bernhard Kaselowsky.
Både Duo Variety og Andrei Bocancea var med i Cirkus Trapez’ sommerforestilling.

1. oktober 2025
Den Danske Cirkuspris – nyt jurymedlem
Foreningen af Danske Teaterjournalister, som udpeger det ene af Cirkusprisens fire jurymedlemmer, har valgt Anne Liisberg som nyt medlem af juryen.
Anne Liisberg er journalistisk chefredaktør på ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Jurymedlem i Revyernes revy og comedyfestivalen UP. Bestyrelsesmedlem i Foreningen Danske Teaterjournalister. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
ISCENE er et landsdækkende, webbaseret nyhedsmedie om scenekunsten.

Anne Liisberg. Foto: Kia Hartelius
Ud over Anne Liisberg består juryen af skuespilleren og sceneinstruktøren Jan Hertz, formanden for Cirkushusets Museumsforening Niels Chr. Hansen og Ole Simonsen, der har en fortid som artistisk og kunstnerisk rådgiver for Cirkus Benneweis og er tidligere næstformand for Danske Cirkusvenner og redaktør af cirkus-dk og Facebook-gruppen Dansk Cirkus Forum.

30. september 2025
Cirkus Arena besøger Grønland med nyt spektakulært show - nu også Sydgrønland! Traditionen tro besøger Cirkus Arena Grønland i løbet af efteråret med en særforestilling. I år besøger de også Sydgrønland, hvor sportshallerne i Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik forvandles til magiske cirkusmaneger. Showet præsenteres af den grønlandske sangerinde Julie Bertelsen og tv-værten Bubber, der guider publikum gennem en aften fyldt med cirkusglæde og store oplevelser.

I manegen venter en perlerække af internationale artister. Oplev Duo Costache – prisbelønnede akrobater med imponerende styrke og balance. Klovnen Bonbon indtager manegen med sit badminton-nummer. Et overraskende og komisk cirkusindslag, der får hele salen til at le. Bonbons og fru Tiinas børn Julia & Joakim er et elegant makkerpar med energi, charme og publikumsnær kontakt. Den unge svenske luftartist David Hammarberg tager pusten fra publikum højt under sportshallernes lofter. Komikeren og slangemennesket Barto (Bart Van Dyck), som senest var hos Cirkus Arena i 2009, skaber smil og glæde for alle aldre med sin varme humor og poetiske komik.
Bubber, som er kendt fra TV, og sangerinden Julie Berthelsen leder publikum gennem forestillingen på både grønlandsk og dansk.
Cirkus Arena besøger:
Narsaq 30. september kl. 18.30
Qaqortoq 1.oktober kl. 18.30
Nanortalik 2. oktober kl. 18.30
Nuuk 5. oktober kl. 14 og 17
Ilulissat 6. oktober kl. 18.30
Aasiaat 7 oktober kl. 18.30
Sisimiut 8. oktober kl. 18.30
Billetter kan købes hos supermarkedskæden Pisiffik samt ved døren 1 time før forestillingen. Billetterne koster 170 kr. pr. stk.

1. oktober 2025
Dødsulykke i tysk cirkus. Det er heldigvis meget sjældent, at der sker alvorlige ulykker i et cirkus. Men under en forestilling 27. september i det tyske Cirkus Paul Busch gik det galt, da den 27-år gamle spanske luftartist Marina Barceló optrådte i slør (tissue). Isabella Enoch Sosman fortæller, at Marina til slut lavede den affalder, hvor artisten falder til et par cm fra jorden. Der havde hun forregnet sig og faldt direkte på hovedet og var død med det samme. Det kan være, at slørets længde havde ændret sig lidt, det afhænger af temperaturen. Hvis det er koldt, krymper stoffet lidt, og ved varme er det lidt længere. Man ved ikke hvorfor, det er bare tragisk.
Marina Barceló var oprindelig gymnast. Hun begyndte sin cirkus karriere i 2020 og havde siden optrådt i cirkus Tyskland, Spanien og Polen. Så hun var en erfaren artist.
"Jeg tænker og føler meget med hendes familie, der skulle miste deres datter, søster, familiemedlem så tragisk," skriver Isabella, som kendte Marina og på et tidspunkt lå i forhandlinger med hende om optræden i Cirkus Trapez.

26. september 2025
Wallmans Konfetti – et show i verdensklasse
★★★★★★
”Det et uden tvivl den bedste oplevelse, jeg har haft i Wallmans. Virkelig god musik og show”, skrev min ældste søn, efter at han for et par uger siden så showet sammen med min svigerdatter og to børnebørn på henholdsvis 17 og 20. Jeg er helt enig med sønnike!
Allerede inden du går ind i cirkusbygningen, kan du se, at der i år et sket noget nyt: billedhuggeren Frederik Hammeleffs smukke stenfrise med væddeløbsmotiver fra antikkens Rom og Grækenland er blevet renset, og der er kommet en stor LED-skærm op over indgangen, smagfuldt integreret i den historiske bygning.

Cirkusbygningen med LED-skærm og den rensede frise
Inde i bygningen møder du en verden af farver og lys. Foyeren og barområderne har nemlig fået nyt liv i form af Verner Pantons ikoniske farve- og lysunivers, genskabt efter hans design fra 1983. Billetlugen er helt nyindrettet, og garderoben og toiletterne har fået en opdatering med moderne komfort og kvalitet.

Fra foyer med Verner Pantons ikoniske farver og stole

Barområde og bar

I et af barområderne er der en stor LED-skærm, hvor man viser fotos af cirkusbygningen gennem årene. De ældre fotos af farvelagt ved brug af AI
Inde i salen er der ikke sket de store ændringer. Der er dog kommet nyt gulvtæppe, og lydsystemet er blevet opgraderet.

Årets show er bygget op over samme koncept som de sidste mange shows: Der er seks store medleys med sangere og dansere, tre artistnumre og et Celebration-nummer. Men konceptet har i år lige som bygningen fået et gevaldigt facelift der gør, at årets show, som min søn skrev, er det bedste mange år.
Ny som værtinde er Jasmin Gabay. Allerede i 2014 var hun hos Wallmans som en del af ensemblet. Hun blev i 2018 finalist i Den Store Bagedyst. I 2019 stillede hun op til dansk Melodi Grand Prix med sangen ’Kiss Like This’. I sommer havde hun stor succes i Sønderborg Sommer Revy. Nu er hun tilbage hos Wallmans som værtinde. Og ikke bare som værtinde, men også som sanger, der hurtigt lægger salen ned med et skønt Anne Linnet-medley. Jasmin er i den grad showets helt store stjerne!

Jasmin Gabay er i den grad med til at få stemningen helt i top. Pressefoto fra Wallmans, fotograf John Resborn
Som tidligere år bød showet på 3 cirkusartister.
Den canadiske gadeartist DynaMike (Michael-Anthony Bonnici-Erichsen) har to entreer, hvor han får hjælp af frivillige fra publikum og blandt andet jonglere med knive og en motorsav. Jeg fandt især hans anden entre, hvor han gjorde brug af en høj ethjulet cykel, en smule langtrukket. Men min søn, svigerdatter og to børnebørn, der som nævnt så showet for et par uger siden, fandt ham exceptionel sjov.

DynaMike.
Pressefoto fra Wallmans, fotograf John
Resborn
Daniel Rosenfeldt var også hos Wallmans i sæson 2019/20. Den gang viste han close up trylleri ved bordene, ligesom han havde et indslag, hvor han spillede guitar med ”fingerstyle” med guitaren liggende på knæene. Også i år viser han korttrick mv. ved bordene – det er dog ikke muligt for ham at nå at besøge alle borde. Fra en platform noget op på gradinnet spiller han senere i forestillingen først fingerstyle guitar. Dernæst kommer et helt fantastisk nummer, som han kalder orbit juggling eller The Star Catcher, hvor lysende kugler i et roligt tempo danser i luften i en art kredsløb. ”Orbit” er det engelske ord for kredsløb. Svært at beskrive, men klik her for at se en 5 år gammel promo-video for nummeret. Og der er som billedet nedenfor viser tale om fysiske kugler og ikke bare om en lyseffekt.

Daniel Rosenfeldt med sin orbitkugler

Orbit juggling. Pressefoto fra Wallmans, fotograf John Resborn
Den muskelsvulmende Dmitriy Karpenko fra Ukraine var også hos Wallmans sæson 2023/24 og 2024/2, hvor han i optrådte i aerial straps. I år viste han en helt ny entre i hanging pole, også kaldet hængeperch. Et imponerende nummer af en slags, vi ikke ser så tit. Måske en kandidat til en af næste års cirkuspriser?

Dmitriy Karpenko i hanging pole. Pressefoto fra Wallmans, fotograf John Resborn
Sangerne, danserne og artisterne blev lige som det har været tilfældet de senere år akkompagneret af en velspillende band med fire medlemmer. Levende musik er i den grad med til at gøre showet til noget helt særligt.

Et af medleyerne er bygget over nogle af Robbie Williams mest populære sange. Pressefoto fra Wallmans, fotograf John Resborn
Under det knapt 4 timer lange show bliver der serveret en lækker 4-retters menu. For dem, der efter showet vil svinge dansebenene, omdannes salen til en natklub med dansegulv der, hvor der i cirkusårene var manege.
Se nærmere på www.wallmans.dk

25. september 2025
Sådan blev jeg Bubber. Cirkusmuseet i Hvidovre skriver:
Torsdag den 23. oktober kl. 19 kan du komme til et særdeles interessant foredrag på Cirkusmuseet med tv- og cirkuspersonligheden Bubber.
Bubber trådte første gang ind manegen i Cirkus Arena i 1990 som 26-årig, og han har lige siden, med nogle få afbræk, bestridt sprechstallmeisterposten. Det medførte blandt andet, at han fik hædersprisen ved uddelingen af årets cirkuspriser. Sideløbende har han lavet adskillige tv-programmer såsom ”Bubbers badekar”, ”Scenen er din” og ”Danmark ifølge Bubber”, og han er således en af de mest eksponerede personligheder i det danske mediebillede.

Foredraget vil især have fokus på Bubbers tid i Cirkus Arena, og hvorfor han finder cirkus fascinerende. Hvorfor vender han tilbage år efter år til en livsstil og en kunstart, som ikke tilbyder luksussuiter, og hvor der er en høj grad af uforudsigelighed? Bubber hedder Niels Christian Meyer – men er der forskel på de to personligheder, og hvordan agerer han i og uden for rampelyset? Og hvordan var egentlig hans vej ind i berømmelsen?
Livet har budt på både med- og modgang for Bubber, men trods det møder han altid verden med et smil og løftet pande. Han vil i foredraget også komme ind på, hvordan han holder et positivt sind – selv i stormvejr.
Foredraget er en unik mulighed for både at komme bag facaden i cirkus og få et indblik i personen Bubber. Det finder sted i Auditoriet, Vestre Kvartergade 5 i Avedørelejren. Billetter koster 75 kr. Gratis adgang for medlemmer af Danske Cirkusvenner. Foredraget er arrangeret af Cirkusmuseet og Danske Cirkusvenner. Link til billetbestilling

21. september 2025

Flere medlemmer af Schumann-familien var så heldige 20. september at opleve Katjas smukke og bevægende forestilling "En plads i manegen" på Vendsyssel Teater i den specielt produceret udgave, hvor filmen bliver suppleret med levende heste i manegen og forskellige fantasifulde teateroptrin. Her et foto taget i manegen lige efter forestillingen. Fra venstre Adrianna , Laura, Susanne , Natalia, Katja, Philip, Marianne, Benny og forrest talentfulde Liv, som sammen med Katja medvirker i både filmen og i forestillingen. Adriane og Natalia er døtre af Katjas bror Philip og fru Susanne. Foto stillet til rådighed af Benny Schumann

19. september 2025
En plads i manegen. ★★★★★★
Jørgen Lorenzen så forestillingen i Vendsyssel teater, 17. september kl. 19.30 og skriver:
Forestillingen var totalteater – en blanding af film, cirkus og teater. I teaterrummet var der en cirkusmanege, og i baggrunden var der 3 heste i hver sin boks. Der var en roterende skærm, som viste film, og der duftede af rigtigt cirkus – hestepærer og savsmuld.
Og så fik tilskueren et sansebombardement, som førte helt ind i cirkussjælen. En demonstration af skønheden i cirkus og de mennesker, der har viet deres liv til cirkus – og som er kompromisløse. Med Katja Schumanns ord: ”Det er noget, man ikke kan undvære, når man først har smagt det.”
Tilskueren fik en fin indføring i hestedressur – hvordan, hvorfor og hvad man skal gøre og ikke gøre. Der var billeder af Schumann-familiens uforlignelige hestedressur. Katja og Luffe Bøgh forklarede og demonstrerede på fim, og hestene kom ind i manegen og var et levende bevis på dressuren eller skulle man sige: træningen. For intet foregik under pres og tvang. Tålmodighed, kærlighed og kyndighed er nøgleordene her. Alt på dyrenes præmisser. Der var billeder både fra træningen i Cirkusgården i Løkken og fra de store maneger, som Schumann-familien har været i op gennem tiden.

Foto: Cathrine Ertmann.
Katja Schumann var omdrejningspunktet. Hendes skønhed brændte sig fast. Nok er hun ikke ung, men hendes ansigt er så udtryksfuldt: glad, optimistisk, humoristisk, stolt, livsklogt og taknemmelig for det liv, hun har og fik. Man fik beretningen om hendes liv, også i Amerikatiden, da hun var gift med Paul Binder fra Big Apple Cirkus. Men så hende sammen med børnene, og man oplevede hende, da hun for første gang siden 1969 trådte ind i Cirkusbygningen i København – et tempel for Schumanns hestekunst. Og det gjorde ondt på hende! Man oplevede hende, når hun trak sig tilbage i ensomhed i sit drivhus, hvor hun vegeterede sammen med sine tomatplanter. Drivhuset kunne nemlig rulles hen over manegen, så det var der, hvor der var plads til det.

Foto: Cathrine Ertmann.
Og man blev løbende forsynet med billeder fra cirkus – fra Schumann-familiens hestedressur i Cirkusbygningen og andre steder, og man så billeder fra prøverne, som viste, at selv den mindste detalje kræver øvelse, indsigt og tålmodighed. Intet kommer af sig selv, men meget kan lade sig gøre, hvis de rette betingelser og den rigtige viden er til stede.
Men forestillingen var ikke kun nostalgisk. Den rettede blikket fremad. For Liv var med – Katja og Luffe Schumann elev. Hun var til stede i manegen, og man fulgte på filmlærredet Livs ophold i cirkus Knie – vel nok det bedste hestecirkus i nutiden. Et træningsophold sammen med Katja, hvor hun sugede til sig af erfaring og forstand på heste.

Foto: Cathrine Ertmann.
Det er Dude Productions, der har lavet filmsekvenserne. Filminstruktør Anne Svejgård Lund har i 6 år fulgt Katja Schumann og været til stede tidligt og silde. Hun har tegnet et nærportræt af Katja, som vil stå som et monument for eftertiden. Hendes kærlighed til cirkus og til Katja Schumann brænder klart igennem. Det er professionelt håndværk, men det er også varme følelser og stor respekt for cirkus og for Katja Schumann.
Slutscenen var så bevægende, at man kunne mærke det i teatersalen. Katja Schumann var i en i gylden, lang kjole, og de 3 heste havde gyldne plumer. Til sammen viste de et vekselspil mellem mennesker og dyr, som rørte alle tilskuerne. Hestene fulgte hende rundt, hun hviskede til dem, og de forstod hende, for de talte samme sprog. I et glimt viste hun Schumann-familiens enestående og magiske kunst, hvor dyrene kommer til deres ret og mennesker viser deres ubegrænsede tillid til og respekt for dyrene. En forsmag fik man i løbet af forestillingen, da hestene enkeltvis fulgte Katja Schumann rundt – helt ind i drivhuset, hvor hun sad og tænkte kloge tanker om livet.

Foto: Cathrine Ertmann.
Det var en forestilling, som brændte sig fast – og som helt afgjort bør vises i hovedstaden. Den er et monument over cirkus, over Schumann-familien, og den peger fremad. Liv er med, og det er op til hende at forvalte arven. Cirkus var og er en kunstform, som aldrig vil forsvinde, men som sætter sig sine smukke spor. Schumann er et af de brede.
***
Forestillingen er blevet overvældende godt modtaget af såvel publikum som anmeldere. På Kulturen.nu skriver Bent Stenbakken således: ”Det her er faktisk ikke rigtig teater. Sådan i traditionel forstand. Men det er dæleme rigtig godt. og giver forestillingen 5 stjerner. Dagbladet Nordjyske gav forestillingen 6 stjerner.
Forestillingen kan ses på Vendsyssel Teater i Hjørring til og med 4. oktober. De fleste forestillinger er allerede udsolgt, og teateret fortæller, at der er kommet to ekstra spilledage 22. og 29. september, så endnu flere får muligheden for at opleve filmen, forestillingen – og ikke mindst Katja Schumann og hendes vidunderlige cirkusheste. Som en ekstra nyhed kan teateret nu også tilbyde balkonpladser på alle spilledage – til en reduceret pris, da der er begrænset udsyn. Det er en oplagt mulighed for dem, der endnu ikke har sikret sig billetter.
Filmen får biografpremiere 16. oktober.

18. september 2025
Efterårsferie på Cirkusmuseet i Hvidovre. Museet skriver:
Er du klar til en efterårsferie fyldt med grin, trylleri og cirkusleg? Så tag hele familien med på Cirkusmuseet i uge 42, hvor der venter sjove oplevelser ud over det sædvanlige!
Cirkus ZigZag tryller og jonglerer for både børn og voksne
Hver dag fra mandag d. 13. oktober til fredag d. 17. oktober kan du kl. 11 opleve det sprudlende Cirkus ZigZag, hvor artisten Jonathan Zeuthen og tryllekunstneren Andreas Brunsborg slår sig løs med jonglering, magi, musik og masser af skøre indfald.
Forestillingen med Cirkus ZigZag koster 20,- udover entréprisen, som er 75,- for voksne og gratis for personer under 18 år.

Cirkusartist for en dag
Efter forestillingen kan hele familien selv få cirkuskræfterne i spil til Cirkusleg, som er en sjov og aktiv aktivitet, hvor du kan prøve trapez, jonglering og mange andre cirkusdiscipliner under kyndig vejledning af museets cirkusinstruktør. Det foregår hver dag kl. 12.30-14.30 i uge 42 og søndage kl. 10.30-12. Cirkusleg er inkluderet i entréprisen.
Sjov udstilling med opgaver og præmier
I museets udstilling kan du møde bugtaleren Peter Nørgaard og den frække hund Charlie, som på skærme rundt i udstillingen fortæller sjove og spændende historier om livet som cirkusartist. Børnene kan også tage på Cirkusjagt og trylle en lille præmie frem.
Kreativt værksted for hele familien
På museets 2. sal kan du slippe fantasien løs på det hyggelige Kreaværksted, hvor du kan lave din egen fantasifulde klovn eller farverige cirkushat med materialer som gamle cirkusplakater, programmer, karton, pomponer og meget mere.
Der er altså rig mulighed for at få en hyggelig, sjov og lærerig familiedag på Cirkusmuseet i efterårsferien.

18. september 2025
Cirkusponyer døde efter trafikuheld. Sent onsdag aften brød to ponyer ud af deres indhegning i Cirkus Trapez’ vinterkvarter i Mølby ved Sommersted efter at en medarbejder havde glemt at lukke en låge. 100 meter derfra blev de påkørt af en bilist, der efterfølgende kørte fra stedet. Den ene pony brækkede bagbenet i forbindelse med uheldet og måtte aflives kort efter. Sent torsdag morgen blev den anden pony fundet død i en grøft lige ved siden af, hvor den første pony blev fundet sent onsdag aften.
En pony er så stort et dyr, at det er utænkeligt, at bilisten ikke har opdaget påkørslen, der også må have lavet gevaldige buler i bilens frontparti. Selvfølgelig burde bilisten være stoppet og tilkaldt hjælp for at sikre sig hjælp til det påkørte dyr, så det ikke blev påført unødige lidelser. Man kan i en sådan situation ganske gratis kontakte Dyrenes vagtcentral på telefonnummer 1812. Det er normalt en frivillig fra Dyrenes Beskyttelse eller en dyreredder fra Falck, som rykker ud til skadede og syge dyr, uanset om de er vilde eller ejerløse. Det er Dyrenes Beskyttelse, der betaler for behandling eller evt. nødaflivning af det tilskadekomne dyr.
Når det er sagt, kan ingen bilist være forberedt på i en sen nattetime at møde ponyer på kørebanen. Det er ponyejernes ansvar at sørge for, at de ikke kan bryde ud af deres fold.
Selvom cirkusteltet er pakket sammen for i år, er Isabella Enoch og en håndfuld af hendes medarbejdere i øjeblikket i Frederikshavn for at optræde på blandt andet plejehjem.
Kilde: TV2 Syd

16. september 2025
Motus Teeterboard til Kina. Det danske cirkuskompagni Motus Teeterboard er blevet inviteret til at optræde ved Wuqiao International Circus Festival i Kina – en af verdens største og mest prestigefyldte cirkusfestivaler og den asiatiske version cirkusfestivallen i Monte Carlo. Den finder sted i dagene 20. september til 3. oktober.
Grunden til de er kommet med, er fordi de under navnet X-Board Teeterboard vandt guld ved Cirque du Demain i Paris januar i år. Truppen har originalt 5 medlemmer. Men bliver nødt til at låne artister fra ind og udland til at være 6, som nummeret kræver.
Motus Teeterboard blev stiftet i 2014 og specialiserer sig i teeterboard, en spektakulær akrobatikdisciplin på en vippe-lignende konstruktion. Gruppen har tidligere optrådt i Danmark, Tyskland, Island, været med i Cirque du Soleil – og som nævnt vandt de senest guldmedalje ved Festival Mondial du Cirque de Demain i Paris.
De glæder sig til at til at repræsentere dansk cirkuskunst på den internationale scene. Det en ren dansk gruppe.
En andet lidt tilsvarende nummer Scandinavian Boards fik en sølvklovn i Monte Carlo i januar. Truppen havde et dansk medlem: Daniel Bendtsen fra det danske nycirkuskompagni Volantes. Daniel skal i øvrigt også med til Kina.
Ved at bruge springbrættet som vippe med en hoppende artist i hver ende, bliver der mulighed for meget høje spring, herunder spring med saltomortaler og skrue, samt spring fra det ene springbræt til det andet. Se fotos nedenfor af Motus Teeterboards nummer.

Fra premieoverrækkelsen i Cirque du Demain. Alle fotos stillet til rådighed af
Motus Teeterboard.

5. september 2025
Søren Østergaard bitter over salg af Nemo-udstyr. I forbindelse med Aarhus Festuge optræder Søren Østergaard i Aarhus Natcabaret med forkortede udgaver af tre af hans kendte entreer:
Manden, der ikke kan fløjte
Smadremanden
Bager Jørgen
På scenen er han trods sygdomsramt morsom, men ikke så sprudlende som i Nemo-årene. I et interview med BT giver han udtryk for, at der ikke er meget more sig over. Trods et statstilskud på 800.00 kr. gik Zirkus Nemo konkurs tidligere i år. Søren Østergaard havde valgt en model, hvor Zirkus Nemo blev drevet som et anpartsselskab, der både stod for driften og ejede alt materiel. Andre cirkus har valgt en konstruktion, hvor materiellet tilhører et holdingselskab og driften ligger i et datterselskab af holdingselskabet.
Den model, Søren Østergaard havde valgt, betød at kurator i konkursboet skulle sælge materiellet bedst muligt og gøre det rimeligt hurtigt, således af konkursboet kan afvikles med størst mulig dividende til kreditorerne. Som tidligere nævnt her på siden kom bedste bud fra et selskab, ejet at familien Berdino fra Cirkus Arena. De købte materiellet for at beholde det, de selv kunne bruge, og videresælge resten. Blandt det allerede videresolgte er Zirkus Nemos telt, der er solgt til en køber i England.
Søren Østergaard havde ikke selv penge til at købe teltet, men mener at kurator eller køber burde have givet ham tid til at forsøge at stable noget på benene for at kunne købe sit cirkustelt tilbage. Inden konkursen havde han planlagt, at han i år skulle lave en række afskedsforestillinger i sit cirkus. Men det blev stoppet af konkursen.
Ifølge BT har Søren Østergaard ikke lagt cirkusdrømmen på hylden. Han vil gerne ud med en ny Zirkus Nemo. Han har en ide om at lave det på en anden måde, for han kan ikke holde til samme arbejdsindsats som tidligere.
Årsagen til konkursen var, at Zirkus Nemos udgifterne var langt større end indtægterne, blandt andet fordi tilskuerantallet var faldende. Kurator i et konkursbo er kreditorernes mand. Han skal som nævnt sælge aktiverne bedst muligt og kan ikke tage hensyn til den tidligere ejeres følelser eller drømme. Hvis selskabets tidligere ejer vil købe noget, må han komme med en konkret bud. Det gjorde Søren Østergaard ikke. Og der er intet odiøst i, at en køber videresælger det købte materiel.
Men det er selvfølgelig ikke nemt at se sin livsdrøm falde i ruiner. Eller at forstå, hvorfor det ikke kunne hænge sammen.
Som det hedder i sangen There's No Business Like Show Business: "The opening when your heart beats like a drum. The closing when the customers don't come".

Zirkus Nemo i Køge 19. juli 2024. Teltet er et 4-masters Cannobio telt fra 2016 og havde i Zirkus Nemos opsætning plads til 588 tilskuere. Teltet er nu solgt til en køber i England.

4. september 2025
”En plads i manegen” kommer i biografen. Dokumentarfilmen om Katja Schumann En plads i manegen vises i udvalgte biografer fra 16. oktober. Blandt andet i Grand Bio i København. Det er muligt, at Katja tager hesten Esko med til gallapremieren i Grand.
Det er sjældent, at dokumentarfilm finder vej til biograferne.
Fra 10. september til 4. oktober kan du se filmen i Vendsyssel teater, hvor der også er 3 levende heste med i forestillingen.


31. august 2025
Aarhus Natcabaret 2025.
★★★★★☆
Jørgen Lorenzen så premiereforestillingen 30. august og skriver:
Også i år var cabareten flot. Men anderledes, fordi komikken havde fået en
større plads. Den egentlige klovn er en sjældenhed i en cabaret, men komikeren
og entertaineren passer fint ind. Og her var han – selveste Søren Østergaard!
Søren Østergaard
er ramt af sygdom. Men når han står på scenen, glemmer han alt om det. Dog går
han med stok – hvad han selv ironiserer over. Han er inde i tre omgange. Først
som manden, der ikke kan fløjte, men som skaber sig en karriere som
ikke-fløjtemand, og som højdepunktet på sin ikke-kunst alligevel får sit
radioprogram fra 9 til 15.30. Dernæst som smadremanden, der taler århusiansk og
åler både publikum rundt om i salen og alle, der bor i hele Århus og omegn. Selv
AGF må stå for skud. Og så går han over til at massakrere flødeboller efter alle
kunstens regler – en kunstart for sig, og kun han kan den, for det er en
videnskab for sig. Undervejs fortæller han, at han kommer fra et cirkus, som er
gået neden om og hjem. Men han konstaterer, at da er rart igen at få tag over
hovedet. Og tredje gang, han dukker op, er han Bager-Jørgen, som underholder med
sin virtuose koteletdans. Koteletterne forvandler sig, ligesom tidligere
flødebollerne, til genstridige, levende væsener, som han taler til og med, og
som han til slut får nedkæmpet. Han taler til dem og kommanderer med dem, inden
de giver op og lægger sig fladt ned.

Søren Østergaard som Bager-Jørgen. Alle fotos er pressefotos fra Aarhus
Natcabaret
Men han stjæler ikke showet. Der er
meget andet – en perlerække af artistikkens mange discipliner. Duo Ying Ling
er på scenen to gange. Først med et jonglørnummer, hvor de ligger på ryggen
og jonglerer med fødderne - synkront med store paraplyer. Og synkront skal tages
helt bogstaveligt. Det er, som om de styres af et og samme pulsslag.
Deres andet nummer er et akrobatisk nummer på den runde, lille scene, som står midt i salen, hvor publikum sidder. Iført røde dragter med guldlamé balancerer de med hinanden og på hinanden, og til slut jonglerer de med duge.

Duo Ying Ling. Første gang danskerne mødte dem var i Cirkus Dannebrog i 2004. I
2013 turnerede de med Cirkus Nemo. I 2017 var de med i natcabaretten.
Tryllekunstneren Marko Karvo tryller duer og papegøjer frem af det rene
intet. Selv har han et stift, udtryksløst pokeransigt, lidt hemmelighedsfuldt.
Og det forstår man godt. De mange dyr dukker op, sammen med bure, de kan
flytte ind i. Og en papegøje foretager en lufttur hen over publikum, inden den
lander hos tryllekunstneren. Hvordan gør han? Det er tryllekunstnerens
hemmelighed, men en del af den er, at han henleder publikums opmærksomhed i en
anden retning, så tilskueren ser det forkerte sted hen og ikke opdager det, de
heller ikke må.

Marko Karvo. Mange husker ham fra hans tre sæsoner i Zirkus Nemo: 2013, 2015 og
2019.
Krisztina Vellai
er en klassisk natklub-artist. Hun er sexy, klædt i sort, og hun indleder sit
nummer med at lade en mandlig tilskuer trække hendes handsker af, inden hun
tager plads i en stor ring, luftring hedder det vist, hvor hun viser færdigheder
som akrobat. både i ringen, på ringen og med ringen, når hun sætter den i
hvirvlende rotationer og selv roterer med, så det kniber for tilskueren at følge
hendes flugt i rummet. Og nummeret forstærkes, fordi Emma Thierry står i
baggrunden, foran orkestret, og synger stemningsfuldt.
I øvrigt: også i år er det Marc Thierrys trio, der akkompagnerer artisterne. De fleste numre afvikles dog med båndet musik – en skam, når man har et orkester siddende i baggrunden. Synd og skam, når musikerne er der, men sikkert lettere for artisterne. Men heldigvis får de 3 musikere deres eget indslag, hvor de to af dem går frem på scenen og i et musikindslag viser, hvad de kan.

Marc Thierry
Maxim Laurin
og Gullaume Larouche er en nyskabelse. Ikke på grund af det, de gør, men
på grund af måden, de gør det på. De er springbrædtakrobater, og de er iført
almindeligt tøj – ikke kostumer. Man mærker her påvirkningen fra nycirkus, som
lader artisten optræde i hvad som helst, men også, fordi de vil fortælle en
historie med deres springkunst. Hvad den går ud på, må tilskueren gætte eller
fantasere sig til. Men den er der - som en ramme omkring den artistiske
præstation. Nummeret vil det, som nycirkus kan og gør - sætte præstationen ind
i en sammenhæng. Artistikken står derfor ikke alene, men den sættes ind i en
hverdagsagtig reference. Men springene, de foretager, når de hvirvles op i
luften over springbrættet, er de klassiske spring – og de sværeste spring.
Dobbelt salto med pirouette, og mange enkeltsaltoer – med variation. Et
springnummer giver altid god stemning, og de fik måske aftenens største bifald.
Aftenens sidste nummer var et kraft- og styrkebetonet nummer på en pæl, kaldet en pole, som Domitil Aillot kravlede og gled op og ned ad, når han da ikke lige stod i positioner ud fra stangen. Altid et godt nummer, fordi det i den grad udfordrer tyngdekraften, og ingen er i tvivl om, at det kræver enorme kræfter at kunne det – og få det til at de let og ubesværet ud. Det forstår publikum så godt.
Alt i alt: Natcabaretten 2025 er endnu en perle i rækken af flotte artistforestillinger. Og publikum kvitterede med et langt, varmt bifald. Og mange af premieregæsterne havde fundet det pæne tøj frem. God stil!

26. august 2025
Statsstøtte til de danske cirkus. I forbindelse med uddelingen af cirkuspriser den 15. august fortalte kulturminister Jacob Engel-Schmidt, at der i regeringens forslag til finanslov indgik støtte til de danske cirkus. MF Anders Kronborg har nu løftet sløret for, hvad man kan forvente. Til Avisen Danmark fortæller han, at cirkusbranchen får støtte i minimum en tre-årig periode med i alt fem millioner kroner om året. Pengene bliver fordelt til Cirkus Arena, Cirkus Baldoni, Cirkus Arli, Cirkus Krone, Cirkus Mascot og Cirkus Trapez.
»Der er brug for et fremtidigt politisk sikkerhedsnet for cirkus. I Danmark skal der være plads til både Det Kongelige Teater og cirkus, så også de kommende generationer kan opleve duften af savsmuld, når cirkustæppet går,« siger Socialdemokratiets kulturordfører Mogens Jensen.
”Vi er meget glade og taknemmelige,” siger cirkusdirektørforeningens formand Martin Arli.
Cirkus Arena skriver:
”For os har cirkus altid været noget af den fineste kultur: vi samler generationer om en fælles oplevelse, vi viser det, der synes umuligt, men som bliver menneskeligt muligt gennem dedikation, talent og hårdt arbejde – og vi bringer det hele ud til byer i hele landet. Men cirkus er også en omkostningstung kunstform. Produktionen af en stor forestilling med den bedste artistkunst og den landsdækkende turné til 105 byer kræver enorme ressourcer. At cirkus nu anerkendes på linje med andre store kulturinstitutioner og får fast støtte de næste tre år, er et kæmpe skridt – både for os og for publikum i hele Danmark.”
Cirkus Baldoni skriver:
”At cirkus nu bliver anerkendt på linje med andre store kulturinstitutioner giver os ny energi - og vi er mere end klar til at slå teltdugen op til en sæson fyldt med fest, fortryllelse og fantastiske artister!”
Cirkusmuseet i Hvidovre skriver:
”Det er en anerkendelse af cirkuskunsten og -kulturens værdi, og det er en god hjælp i en tid, hvor det at drive cirkus bestemt kræver noget andet end for bare 20 år siden.”
I 2024 gav regeringen de 6 ovennævnte cirkus samt det nu lukkede Zirkus Nemo støtte på fem millioner kroner fra de kulturelle udlodningsmidler. Cirkus Krone fik et grundtilskud, mens de resterende seks cirkusser fik penge i forhold til, hvor mange billetter de solgte i 2023. Det er formentlig samme fordelingsnøgle, man vil fortsætte med. ”Men det afgørende er, at vi kan sende et signal til cirkusserne om, at vi afsætter penge til dem. At de ved, at staten er klar til at støtte op om dansk cirkus som en kunstform og noget, vi anerkender som en vigtig kulturarv og kulturinstitution i Danmark,” siger Anders Kronborg til Avisen Danmark.
Finansloven vedtages normalt kort før jul, og der kan ske ændringer i, hvad der er foreslået. Der synes imidlertid at være bred politisk opbakning til støtte til cirkus, også fra partier uden for regeringen.

Anders Kronborg sammen med Cirkusdirektørforeningens formand Martin Arli. Foto fra 2022, hvor Anders Kronborg modtog Indsatsprisen fra Den Danske Cirkuspris. Anders Kronborg, som sin tid var med til at starte et børne- og ungdomscirkus i Esbjerg, har altid talt cirkus sag, både i forbindelse med arbejdet i Folketinget og i medierne. Foto: Jacob Boas Leitisstein

26. august 2025
Cirkus Trapez på Bellahøj Kræmmermarked. Lige som i 2025 har Michael Deutsch, der står bag kræmmermarkedet, engageret Cirkus Trapez til at vise korte forestillinger i et lille telt, når efterårsmarkedet afholdes i dagene 5. til 7. september. De optrædende er:
Katja Enoch med Cirkus Trapez’ ponyer.
Hendes søn Joseph med diabolo.
Tællehesten, som bliver vist af Pusle Lund Larsen
Luftring (aerial ring), også med Pusle
Nandor Varadi som jonglør og med et tallerken nummer
Om fredagen klovnen Knud
Lørdag og søndag klovnen Njetski
Cirkus Trapez slutter sommersæsonen 14. september i Vejen.
I efterårsferien fra lørdag 11. oktober til søndag 19. oktober har Cirkus Trapez et samarbejde med Føtex i Randers, hvor de laver mini forestillinger alle dagene i et telt.
De optrædende i Randers er
Duo Variety jonglering, antipode og boldjonglering
Andrei med hunde
Bernhard Frederik og ponyerne
Bernhard Kaselowsky med ild.
Jasmin Nørgaard, slør og trapez
Joseph Enoch diabolo
Isabella Enoch håber at klovnen Gabor kan også kan nå at være med, før han igen skal til USA for at optræde. Men de har endnu tiderne, hvor Gabor skal begynde prøverne i USA.

Andrei Bocancea og hans hunde har i årets sommerforestilling vist et elegant
nummer, hvor han kombinerede akrobatik med hundetricks. Randrusianer kan opleve
ham i efterårsforestillingen ved Føtex.

26. august 2025
God sæson for Cirkus Arena. De skriver:
Sidste forestilling er spillet, de sidste popcorn er spist – og vi ser tilbage på en helt fantastisk 70 års jubilæumssæson. Mere end 120.000 publikummer har delt magien med os i 2025.
Vi kan slet ikke vente med at byde jer velkommen tilbage i 2026, når Cirkus Arena fejrer endnu en milepæl som hele Danmarks cirkus.
I 2026 sætter vi igen alle sejl til, når vi fejrer Hanne og Benny Berdinos 50 års jubilæum som direktionspar. Ingen cirkusdirektør i Norden har tidligere stået i spidsen for en cirkus i et halvt århundrede – og det fejrer vi med en ny, spektakulær forestilling.

Benny Berdino overtog ledelsen af Cirkus Arena, da hans far Arne Berdino Olsen pludselig og uventet døde Sankt Hans dag 1976. Samme aften stod 29-årige Benny Berdino i manegen som cirkusdirektør.

24. august 2025
Cirkus Olympia i Malmø. Sveriges næstørste cirkus besøger Malmø i dagene 1. til 4. september. De byder på en international cirkusforestilling med flere dyr, end du i år har oplevet i et dansk cirkus. De har som det eneste svenske cirkus et cirkusorkester. Der er følgende forestillinger i Malmø-området:
Malmö, Ribbersborg 1. september kl. 18
Malmö, Ribbersborg 2. september kl. 16
Bunkeflostrand 4, september kl. 18
De skriver: Cirkus Olympia presenterar en helt ny 2 timmar lång internationell cirkusföreställning för hela familjen. Skickliga akrobater, roliga clowner, vackra hästar och hundar och en cirkusorkester. Clownen Tumpy från Chile, luftakrobaten Frida Evelina Persson från Sverige, BMX Stunts med JanShow från Ukraina, jonglören Rafael Gil från Mexiko, språngbrädesakrobaterna Familjen Guerrero, hissnande trapetsartisten Ester Viljanen från Finland och sångaren och gitarristen Paul Szabó från Ungern är några av årets spännande artister.
Hjärtligt välkomna till årets cirkusäventyr!

BMX Stunts med JanShow. Pressefoto. Fotograf Emelie Kindblad

Direktøren Niklas Bengstsson med pony. Pressefoto: Fotograf Emelie Kindblad
Hvis du booker billet online og indtaster rabatkoden Olympia25 i feltet "Til dig med rabatkode", får du 20 SEK rabat på hver billet ved at vælge Vuxen Rabatt eller Barn Rabatt. Og husk, at en svensk krone er billig! En plads på 1.parket (den placering mange cirkusvenner foretrækker) koster efter rabat 310 svenske kroner, svarende til ca. 210 danske kroner.
Link til billetbestilling: https://www.nortic.se/ticket/organizer/1316

22. august 2025
René Mønster Baldoni fylder 60. Lørdag den 23. august fylder direktør René Mønster Baldoni, Cirkus Baldoni, 60 år. Efter endt skolegang fik René en elevplads i en kommune. Han havde imidlertid en drøm om at ernære sig som tryllekunstner og tog derfor efter endt elevtid job i Cirkus Arena. Der var han i årene fra 1986 til 1994 og arbejdede dels som forretningsfører og dels et par sæsoner som tryllekunstner under kunstnernavnet Ron Marvin. Han ville dog hellere have sit eget, og i 1995 etablerede han et børneteater og i 1998 den turnerende forretning Cirkusteatret. Cirkusteatret var en nyskabelse inden for cirkus og teater. De to former blev kombineret og krydret med musical, og forestillingen havde en sammenhængende handling. Oprindelig var forestillingerne mere børneteater end cirkus, selv om der indgik flere cirkusnumre. Med tiden blev forestillingerne dog bredere og fik flere cirkuselementer.
Efter sommerturneen i 2001 ændrede René Baldoni koncept og navnet blev nu Cirkus Baldoni. Siden har Cirkus Baldoni, som i dag må kaldes en mellemstor forretning, turneret på Sjælland. Siden 2007 har Cirkus Baldoni sluttet sæsonen med gæstespil i en række haller på Færøerne. Besøget er dog opgivet i år.
Indtil 2021 præsenterede René Baldoni selv forestillingerne, bistået af bugtalerdukken den frække løve Leonardo. Fra og med 2021 valgte han at overlade opgaven som sprechstallmeister til andre.
Baldoni’s Julecirkus så dagens lys i 2006, hvor de fra 30. november til 30. december spillede i et telt i Fælledparken ved Trianglen. Programmet var godt, men der kom alt for få tilskuere. I 2007 droppede René Baldoni ideen med julecirkus i telt og lavede i stedet julecirkus i en række sjællandske haller. Samme koncept blev brugt i 2008. I 2009 var der ingen offentlige juleforestillinger, idet man udelukkende spillede ved solgte arrangementer i storcentre, juletræsfester og andre julerelaterede arrangementer. I 2010 var der nogle få forestillinger på Sjælland, inden de i dagene 16. til 19. december gæstede Færøerne. Fra 2011 til og med 2014 var der bortset fra to forestillinger på Cirkusmuseet i Hvidovre kun solgte forestillinger for institutioner og skoler og juletræsarrangementer for firmaer og foreninger. I 2015 og 2016 var der nogle få åbne forestillinger. Siden 2017 har Baldoni’ julecirkus været vist i en række haller på Sjælland og øerne, og for mange er et besøg i Baldoni’s julecirkus blevet en fast juletradition.
I 2022 udgave René Baldoni bogen Tænk stort – mindre kan ikke gøre det, hvor han fortæller om sin vej til at skabe sit eget cirkus og deler ud af sine egne livserfaringer om at skabe det liv, man ønsker.
Den runde dag tilbringes i Virum, hvor Cirkus Baldoni har forestilling kl. 14 på pladsen for enden af Furesø Parkvej.


21. august 2025
EN PLADS I MANEGEN - Biograffilm, teater og cirkus med levende heste. Vendsyssel teater skriver:

Det er med stolthed og glæde at Vendsyssel Teater sammen med Dune Productions præsenterer en urpremiere på mange planer. Biograffilm, teater og cirkus med levende heste skaber fra 12. sep. - 4. okt. 2025 en unik forestilling i Vendsyssel Teaters Store Sal - tre genrer som aldrig i denne konstellation er mødtes på en scene før. Den nordjyske filminstruktør Anne Svejgård Lund står bag idé og instruktion af dokumentarfilmen ’En plads i manegen’ - filmens hovedperson, den verdenskendte cirkusprinsesse Katja Schumann opleves live med sine heste på teatrets skrå brædder, mens filmen ruller over lærredet. Cirkus, film og teater bliver til en samlet unik oplevelse - specielt iscenesat til Vendsyssel Teater i samarbejde med Dune Productions.
Anne Svejgård Lund fra Dune Productions, der står bag publikumssuccesen ’Os der lever’, er nu aktuel med den næste biograffilm, der først får et helt særligt liv på Vendsyssel Teater. En konflikt mellem tradition og fornyelse er hovedtemaet i dokumentarfilmen, der handler om cirkusprinsessen Katja Schumanns utrolige liv og livsværk. Katja Schumann repræsenterer en epoke i dansk kulturhistorie og bærer arven fra det prestigefyldte cirkusdynasti Cirkus Schumann, der bl.a. gennem flere årtier husede Cirkusbygningen i København. Sidenhen har Katja rejst verden rundt med cirkus og sine unikke evner med heste.
Hun har slået sig ned i Vendsyssel, hvor hun nu driver Cirkusgården i Løkken - men hvad med arven? Familiens eftermæle? De mere end 100 års cirkustraditioner? Hvad med hendes særlige viden om heste - en viden, som gør hende legendarisk og eftertragtet i hestekredse og cirkus verden over også den dag i dag? Der er ingen naturlig arvtager, men måske er der håb - et håb i at overlevere sit livsværk til den unge, livlige og uerfarne Liv, der er rykket ind på Cirkusgården.
Gennem 6 år har Anne Svejgård Lund fulgt Katja Schumann og har fået indsigt i en helt utrolig verden og livshistorie. Filmen portrætterer Katja, der med et solidt greb i fortiden oplever, hvordan tider og traditioner ændrer sig. Publikum bliver vidne til de sjældne og spektakulære facetter, som livet har budt Katja, men også til helt basale livsudfordringer og refleksioner, vi kan spejle os i. Det er en særlig opsætning, der udfordrer på genrer, følelser og forventninger. Anne Svejgård Lund uddyber:
”Filmen ’En plads i manegen’ udspringer fra min fascination af Katjas særlige livsfortælling, som rummer både styrke, sårbarhed og forandring. Ved at kombinere filmen med teatret og levende heste ønskede jeg at udfordre grænserne for, hvad en dokumentar kan være. Teatret løfter nu filmen ind på scenen på en måde, som hverken jeg eller publikum har oplevet før, og som også er helt nyt for den garvede Katja. Det er med til at skabe den helt særlige nyskabende nerve i hele projektet.”

Pressefoto fra Vendsyssel Teater. Fotograf Anne Svejgård Lund
Det er en unik oplevelse at se dokumentarfilmen i en helt en anden ramme, end film normalt præsenteres i - og teater i et helt nyt format, end hidtil set. Den genrebrydende totaloplevelse af filmen på Vendsyssel Teater er med til at kickstarte dokumentarfilmens videre liv i biografer i resten af landet fra 16. oktober.
Link til billetbestilling

17. august 2025
Cirkusfestivaler i 2026.

Cirkusfestivalen i Monte Carlo afholdes i dagene 16. til 25. januar. 16., 17. og 18. januar vises de to udvælgelsesforestillinger. Klovnerne af guld, sølv og bronze uddeles ved en galla 20. januar. De følgende dage vises et særligt winners show. Det er allerede nu muligt at købe billetter – her er link til billetbestilling. Det mest interessante for danske, svenske og norske cirkusvenner er de to udvælgelsesforestillingerne (competition show) og eventuelt gallaen.
Nærmeste lufthavn er Nice. Som det ser ud nu har Norwegian og SAS i januar direkte flyvninger fra København til Nice.

Cirkusfestivalen i Budapest finder sted i dagene 7. til 12. januar. Nærmere program kendes endnu ikke, men festivalen plejer at byde på to udvælgelsesforestillinger, en særlig ungarsk forestilling og et late night show. En tur til Budapest-festivalen er væsentlig billigere end en tur til festivalen i Monte Carlo, og der plejer at være mange danske cirkusvenner blandt gæsterne. Deres foretrukne hotel er IBIS Herolds Square, der ligger i gåafstand fra cirkusbygningen og også bruges af mange af de medvirkende artister. Booking kan ske med mulighed for afbestilling indtil 24 timer før ankomst. Se nærmere om festivalen på https://budapestcircusfestival.hu/
Som det ser ud nu har Norwegian, Ryanair, SAS og Wizz Air direkte flyvninger fra København til Budapest.
For dem, der gerne vil til Monte Carlo eller Budapest og ikke selv vil arrangere turen, arrangerer Briano’s Cirkusrejser som tidligere år ture til begge festivaler. Til Monte Carlo med afrejse 16. januar og hjemrejse 19. januar. Det bliver en rejse med hotel i Nice og cirkusbillet til premieren på A-showet om fredagen og premiere på B showet om lørdagen. Til Budapest med afrejse 8. januar. Også her med billet til begge udvælgelsesforestillinger. For begge rejser gælder, at Brian sørger for hotel og cirkusbilletter samt transfer fra lufthavn til hotel, hvis man vælger det af Brian anbefalede fly. Fly skal deltagerne selv booke. Hotel, cirkusbilletter og transfer refunderes ikke, hvis en gæst aflyser, men kan overdrages til andre. Se nærmere på www.cirkusrejser.dk

15. august 2025
Den Danske Cirkuspris går i år til Bubber, kendt fra både tv og som sprechstallmeister i Cirkus Arena. Talentprisen til Gabriel Dell’acqua fra Cirkus Arena. Prisen for bedste nummer til Quincy Azzario fra Cirkus Baldoni. Indsatsprisen til teaterchef Kasper Holten.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt overrakte i dag dansk cirkus- og artistverdens fornemste pris, Den Danske Cirkuspris, til Bubber.


Bubber sammen med kulturministeren. Alle fotos pressefotos fra Den Danske Cirkuspris
Børn kender ham i dag som den veloplagte sprechstallmeister i Cirkus Arena. Deres forældre husker ham blandt andet fra børneprogrammerne Bubbers Badekar og Snurre Snups Søndagsklub samt fra dokumentarprogrammer som Danmark ifølge Bubber og Bubber og B.S.
Bubber fik sin cirkusdebut i 1991, hvor Cirkus Arena i 2. afdeling bød på Cirkus under vand og Bubber kom sejlende ind i sit badekar. Til og med 1998 var han sprechstallmeister i Cirkus Arena. Derefter fulgte cirkusmæssigt set en pause. I 2006 var Bubber vært på TV2’s serie Sådan Cirkus, der gav en række håbefulde amatører lejlighed til at afprøve deres talent i en cirkusmanege. Samme år var han vært i underholdningsserien Cirkus! Cirkus!, hvor TV2’s seere fulgte otte kendte danskere, der gik i lære som cirkusartister. Serien blev optaget i Cirkus Benneweis, men Bubber var ikke med i de almindelige forestillinger hos Benneweis.
I 2019 vendte Bubber tilbage til Cirkus Arena. Han skulle også have været med i 2020 og 2021, men coronaen betød, at forestillingerne blev aflyst. Men siden 2022 har det igen været den altid sprudlende veloplagte Bubber. der har præsenteret forestillingen. I 2022 og 2023 sammen med Julie Berthelsen og i 2024 og 2025 sammen med Malene Qvist.
Tidligere modtagere af Den Danske Cirkuspris:
1968 Albert Schumann
1969 Eli Benneweis
2016 Benny Berdino
2017 Søren Østergaard
2018 Martin Arli
2019 Benny Schumann
2022 Katja Schumann
2023 Marianne Deleuran
2024 Freddi Steckel
Årets talentpris til Gabriel Dell’acqua fra Cirkus Arena.


Gabriel Dell’acqua sammen med Hvidovres borgmester Anders Wolf Andresen
GABRIEL DELL’ACQUA. I Cirkus Arenas jubilæumsforestilling møder du den kun 15 år gamle akrobat Gabriel Gabriel Dell'acqua, der viser et fabelagtigt flot håndstandnummer, der også byder på håndspring op af platforme, som udgør en art trappe. Aften efter aften får han velfortjent spontan stående applaus. I 2022 vandt han guld ved European Youth Circus festivalen i Wiesbaden. Hans forældre er tidligere cirkusartister. De har imidlertid nu helliget sig at være der for sønnens ambitioner om at være en af verdens absolut bedste håndstands artister.

I forbindelse med prisuddelingen viste Gabriel sit imponerende nummer
Prisen for årets bedste nummer tilfaldt Quiny Azzario fra Cirkus Baldoni


QUINCY AZZARIO er datter af klovnen José Michel og fru Giulia. År tilbage havde Quincy sammen med søsteren Katie et helt fantastisk håndstandsnummer Azzario Sisters, som i 2012 indbragte dem en sølvklovn ved cirkusfestivalen i Monte Carlo. Duen blev opløst, da Katie blev gift. Quincy fortsatte med sit solonummer med håndstand, men var dog også med i andre numre. I 2023 fik Quincy således sammen med René Casselly Junior og hans søster Merrylu en guldklovn for deres ”pas de trois” på hesteryg. I årets forestilling i Cirkus Baldoni viser hun sit flotte og tempofyldte håndstandsummer. Hendes sluttrick er et, vi aldrig før har set en kvindelig artist udføre: det berømte Encho-trick, hvor hun står i håndstand på en stabel murstensformede klodser og skubber dem væk for med hænderne at lande på håndstandsstængerne. Fantastisk. Og med ikke mindre end 8 klodser, hvilket vist nok har indbragt hende en Guinness rekord.
Indsatsprisen til teaterchef Kaspar Holten


Benny Berdino, Kasper Holten og cirkusdirektørforeningens formand Martin Arli
Kasper Holten har siden 2018 været teaterchef på Det Kongelige Teater. Tidligere har han været operachef på Det Kongelige Teater (2000-2011) og på Royal Opera House, Covent Garden Operaen i London (2011-2017).
Prisoverrækkelserne fandt sted i Fægtesalen på Cirkusmuseet i Hvidovre.

Fra Fægtesalen
Klik her for at se Jacob Boas Leitissteins fotos fra prisunddelingen

15. august 2025
Statstøtte til de danske cirkus. I forbindelse med uddelingen af årets cirkuspriser sagde kulturminister Jacob Engel-Schmidt blandt andet:
”Cirkus er rejsende – det er scenekunst i hele landet. Cirkus har det måske mindre nemt i disse år, end det har haft før. Det har vi opdaget på Christiansborg. Det ved I, fordi vi sidste år tog det første skridt med at støtte cirkus, og i år er der flere politikere, der har ytret ønske om at gøre det samme. Det synes jeg man skal se som et meget kraftigt signal om, at gode mennesker gerne vil sørge for, at en kulturarv, vi har haft i Danmark i flere hundrede år, fortsat vil være i landet.
Jeg ville bryde en aftale med mine kolleger i regeringen, hvis jeg fortalte hvordan det endte, men jeg håber I kan fornemme på mig at der er mange gode viljer der er samlet, og jeg tror ikke I vil blive alt for skuffede, når vi den 29. august offentliggør regeringens forslag til finanslov.”

Kulturminister Jacob Engel-Schmidts tale blev mødt med bifald fra cirkusfolket

13. august 2025
Foredrag: På turne med Cirkus Benneweis. Cirkusmuseet i Rold skriver:
Torsdag 28. august byder Cirkusmuseet i Rold velkommen til Viggo Salting, der bærer tilnavnet KLOVNENS MESTER. Her holder han et levende og humoristisk foredrag, hvor han fortæller om livet i Cirkus Benneweis – set indefra.
Viggo Salting og Helle Abildgaard blev dybt fascineret af cirkus, da de i 1984 oplevede Cirkus Benneweis i Cirkusbygningen i København. Det gav dem lyst til at komme helt tæt på cirkuslivet, og derfor spurgte de Eli Benneweis om lov til at rejse med på sommerturnéen året efter.
De fik et forbeholdent ja. Sammen med deres tre sønner rejste de derfor i sommeren 1985 med ”på prøve” i tre uger hos Cirkus Benneweis, hvor de blandt andet knyttede bånd til direktør og familieoverhoved Eli Benneweis og sprechstallmeister Nelly Jane.
”Prøven” gik godt, og de efterfølgende år tog de med Benneweis på turné rundt i danske provinsbyer, og med skitseblok og blyant beskrev de livet på en cirkusplads, som de oplevede det med deres øjne.
Helle Abildgaard lod sig indfange af eventyret i cirkusteltet og malede især klovnemotiver, mens Viggo Salting tegnede skitser af livet blandt teltarbejderne, der ellers levede et liv i kulissen. Samtidig blev de langsomt venner med den ellers reserverede Benneweisfamilie.
Foredraget tager udgangspunkt i den aktuelle udstilling på Cirkusmuseet i Rold med værker af de to kunstnere samt en spændende fotoserie, der viser det autentiske liv på cirkuspladsen i årene 1985-1993 med telt, pløkker, tovværk, mandskab, dyr og klovne. Fotoserien er udarbejdet i samarbejde med museumsinspektør Lykke Olsen.
Foredraget er inkl. kaffe.
Pris: 70 kr. inklusiv 10 kr. i administrationsgebyr
Link til billetbestilling

Viggo Salting, Helle Abildgaard og Lykke Olsen

12. august 2025
Wallmans nye show. Når Wallmans den 29. august slår dørene op til deres nye dinnershow Konfetti, er aftenens værtinde sangeren og artisten Jasmin Gabay. Hun afløser den danske drag quinn Megan Moore, som har haft opgaven de seneste sæsoner. Jasmin Gabay var hos Wallmans for 10 år siden som medlem af ensemblet. Hun blev landskendt, da hun 2018 nåede frem til finalen i DR-hittet Den store bagedyst. Året efter var hun med i Dansk Melodi Grand Prix. Tidligere i år har hun været med i Sønderborg Sommer Revy Show og aften efter aften høstet stort bifald.

Jasmin Gabay. Foto fra Wallmans
Om det nye show skriver Wallmans:
Musik, der får dig op af stolen - Fra gåsehudsfremkaldende ballader til vilde beats – vi fortolker tidens største kunstnere. Oplev bl.a. et medrivende Robbie Williams-medley med hits som Let Me Entertain You og Angels, en rejse gennem Anne Linnets særlige univers, et cool country-medley med både klassikere og nye favoritter – og et brag af britiske pophits fra navne som Take That, Spice Girls og Phil Collins.
Vild akrobatik, dans og cirkusmagi - forvent det uventede, når vores fantastiske artister præsenterer højtflyvende akrobatik, smukke koreografier og spektakulært artisteri.
Årets artister er: Dmitriy Karpenko, Daniel Rosenfeldt og Michael-Anthony Bonnici-Erichsen
Det er den muskelsvulmende ukrainske artist Dmitriy Karpenkos tredje sæson hos Wallmans. I sæson 2023/24 optrådte han i tissue og aerial ring. I sæson 2024/25 optrådte han i strapater. I den kommende sæson viser har et helt nyt nummer.

Dmitriy i strapater I 2024. Pressefoto fra Wallmans. Fotograf John Resborn.
Daniel Rosenfeldt var hos Wallmans i sæson 2019/20. En sæson der på grund af coronaen måtte afbrydes i utide. Han er født i Sydafrika, men har i flere år boet i Danmark, hvor han blandt andet har medvirket i et af Rune Klans show, lige som han har været med i Danmark har Talent. Ud over close up magi ved bordene, viser han tricks på scenen midt i den gamle manege, lige som han optræder med “orbit juggling”, hvor lysende kugler danser i luften.
Michael-Anthony Bonnici-Erichsen er ny hos Wallmans. Han er også kend som DynaMike og har blandt andet arbejdet som street performer og gadegøgler og har optrådt ved den internationale gadeteaterfestival. Han er født i Canada, men bosiddende i Danmark. Siden 1996 har han leveret mere end 5.000 live comedy stunt shows til alverdens begivenheder; alt fra festivaler, kunstudstillinger, skole- og universitetsfester og nærmest ethvert tænkeligt privat og offentligt arrangement i mere end 30 lande verden over.
Årets gæster vil i øvrigt opleve en hel nyistandsat bygning. Wallmans og bygningens ejer Balder Danmark A/S har genskabt Verner Pantons ikoniske farve- og lysunivers i foyerområderne. De har moderniseret foyer, garderober, barer, toiletter og billetsalg og restaureret facaden og den ikoniske Alexander-frise. Samtidig har de opgraderet teknik, akustik og ventilation.
I salen er der kommet nyt gulvtæppe og dansegulv samt en ny flot rig i loftet.

8. august 2025
Cirkussæsonen lakker mod enden. De danske, svenske og norske cirkus slutter snart sæsonen. Så skynd dig, hvis du vil nå at se årets forestillinger.
Cirkus Krone slutter sæsonen 16. august i Herskind. Cirkus Arli slutter sæsonen 18. august i Sengeløse. En uge senere, 25. august, slutter Cirkus Arena sæsonen i Sorø. Cirkus Baldoni har årets sidste teltforestilling 3. september i vinterkvarteret i Ulstrup. Cirkus Mascot, der spiller i haller, har årets sidste forestilling 19. oktober i hjembyen Roslev. Cirkus Trapez har endnu ikke oplyst dato for sæsonslut.
Det svenske Cirkus Olympia, som er det nordiske cirkus, som har flest dyr med i forestillingen, slutter sæsonen i Klippan den 14. september. I dagene 1. til 3. september kan du opleve dem i Malmö på Ribbersborg ved Funkisbadet.
Sveriges største cirkus Brazil Jack slutter sæsonen i Malmø, hvor der er forestillinger på Møllepladsen i dagene 18. til 21. september.
I Norge slutter det stationære Cirkus Jesper sæsonen 10. august. Cirkus Agora slutter vist nok sæsonen 21. august i Kongsvinger og Cirkus Arnardo 7. september i Oslo. Cirkus Merano har endnu ikke oplyst dato for sæsonslut, men de spiller i hvert fald til og med 31. august.

8. august 2025
Cirkus i Danmark i 25 år. ”Hvorfor laver vi ikke en hjemmeside om cirkus?” spurgte min yngste søn Lars i sommeren 2000. Lars, der arbejder med IT, tilbød samtidig at tage sig af det praktiske. I løbet af sommeren fik vi lavet hjemmesiden med en lang række facts om danske cirkus m.v. samt enkelte nyheder. De allerførste nyhedsopslag blev lagt på nettet 13. august 2000. Det lød:
For femte år i træk blev der holdt international klovnefestival på Bakken fra 7. - 13. august. 12 klovne af verdensklasse deltog i festivalen. Initiativtageren til festivalen er Benny Schumann. Den hvide klovn Fransesco Caroli (født 1922), som i år fejrer sit 60 års artistjubilæum, blev tildelt Charlie Rivel-prisen. Sidste år I 1998 gik prisen til den verdensberømte russiske klovn Oleg Popov, og i 1999 til Konrad Thur.
”I skal være glade, hvis I får 10 besøgende inden jul”, drillede min ældste søn Morten.
Men inden jul havde der været næsten 1.000 besøg på siden, som i modsætning til klovnefestivallen har overlevet. De senere år med godt 20.000 besøgende om året. Hvor sidens fokus oprindelig var facts om de enkelte cirkus, er fokus i dag nyhedssiden, som normalt opdateres hver lørdag. Det er muligt at finde alle de nyheder, der gennem årene har været lagt på siden. Se nederst på nyhedssiden.
Tidligere bragte nyhedssiden også en række historiske opslag. Men de findes i dag i Facebook-gruppen Dansk Cirkus Forum, som har knap 600 medlemmer og normalt har et nyt opslag hver mandag til fredag.


6. august 2025

Danmarks Internationale Gadeteaterfestivaler. Helt gratis for publikum og med fokus på verdensmålene fejrer Danmarks Internationale Gadeteaterfestivaler deres 10-års jubilæum med 350 forestillinger i 34 byer fra 11. til 31. august. Med temaet "GOAL IS ONLY A WISH UNTIL YOU ACT” kombinerer festivalerne kunst og aktivisme ved at gøre komplekse globale mål forståelige og relevante for alle borgere gennem forestillinger, der inspirerer til refleksion og handling.
Danmarks Internationale Gadeteaterfestivaler tilbyder gratis scenekunst af international særklasse midt i gadebilledet. Deres forestillinger falder inden for genrer som nycirkus, akrobatik, jonglering, gadeparade, marionetteater, komedie og meget mere. Se mere på www.gadeteaterfestival.dk
3. august 2015
Den Danske Cirkuspris 2025 - nomineringer
Til årets talentpris er nomineret:
ZANYA ABELGREN, Cirkus Mascot.
GABRIEL DELL’ACQUA, Cirkus Arena.
GLENN FOLCO, Cirkus Arli
Til prisen for årets bedste nummer er nomineret:
QUINCY AZZARIO, Cirkus Baldoni.
STEVEN FERRERI, Cirkus Arena
DUO SILVER POWER, Cirkusland
Årets prisuddeling finder sted fredag den 15. august kl. 12:30 i Fægtesalen ved Cirkusmuseet i Hvidovre under medvirken af kulturminister Jakob Engel-Schmidt. Alle er velkomne.

Om de nominerede
ZANYA ABELGREN. Gennem årene har der været mange danske kvindelige trapezstjerner. La Norma, Gretha Frisk, Conny Hende og Isabella Enoch for at nævne nogle få. Der er stadig unge danske piger, som med talent optræder i trapez. En af dem er Zanya Abelgren, som kan opleves i årets forestilling i Cirkus Mascot. Hun er et klart talent, som vi kan vente os meget af i fremtiden. Sæsonen hos Cirkus Mascot er Zanyas første sæson med et turnerende cirkus. Den 24-årige Zanya har ikke sit talent fra fremmede: hendes mor er skuespilleren m.v. Jenny Abelgren, og hendes far er René fra Cirkus Baldoni.
GABRIEL DELL’ACQUA. I Cirkus Arenas jubilæumsforestilling møder du den kun 15 år gamle akrobat Gabriel Gabriel Dell'acqua, der viser et fabelagtigt flot håndstandnummer, der også byder på håndspring op af platforme, som udgør en art trappe. Aften efter aften får han velfortjent spontan stående applaus. I 2022 vandt han guld ved European Youth Circus festivalen i Wiesbaden. Hans forældre er tidligere cirkusartister. De har imidlertid nu helliget sig at være der for sønnens ambitioner om at være en af verdens absolut bedste håndstands artister.
QUINCY AZZARIO er datter af klovnen José og Michel og fru Giulia. År tilbage havde Quincy sammen med søsteren Katie et helt fantastisk håndstandsnummer Azzario Sisters, som i 2012 indbragte dem en sølvklovn ved cirkusfestivalen i Monte Carlo. Duen blev opløst, da Katie blev gift. Quincy fortsatte med sit solonummer med håndstand, men var dog også med i andre numre. I 2023 fik Quincy således sammen med René Casselly Junior og hans søster Merrylu en guldklovn for deres ”pas de trois” på hesteryg. I årets forestilling i Cirkus Baldoni viser hun sit flotte og tempofyldte håndstandsummer. Hendes sluttrick er et, vi aldrig før har set en kvindelig artist udføre: det berømte Encho-trick, hvor hun står i håndstand på et stabel murstensformede klodser og skubber dem væk for med hænderne at lande på håndstandsstængerne. Fantastisk. Og med ikke mindre end 8 klodser, hvilket vist nok har indbragt hende en Guinness rekord.
STEVEN FERRERI er 23 år gammel og søn af Miguel Ferreri, der i sine unge dage var en af verdens bedste linedansere. Miguel døde i 2023. Han blev kun 58 år, men havde i mange år trænet med Steven, som har arvet sin fars talent. Og som sin far mestrer Steven med spansk temperament både at sjippe, hoppe over forhindringer samt såvel den baglæns som den meget svære forlæns saltomortale. Med sit uforlignelige talent udfordrer han tyngdekraften og imponerer med fænomenal og nervepirrende linedans.
GLENN FOLCO. Bettina og Martin Arli faldt for 29-årige Glenn Folco, da de sidste år så ham i det berømte Cirque d’Hiver i Paris. Det lykkede dem at overtale ham til at tage en sæson med Cirkus Arli, selv om han normalt optræder i langt større cirkus. Hos Arli viser han et nummer, hvor han jonglerer med tennisketsjere. Der er andre jonglører, der bruger tennisketsjere, men det er mange år siden vi her i landet har set en, der gør det med samme talent og udstråling som Glenn Folco. Ud over tennisnummeret vise han et flot nummer i Chinese pole.
DUO SILVER POWER kommer fra Ungarn. I Cirkusland viser de i år et imponerende adagio-nummer i flot samspil mellem maskulin styrke og kvindelig ynde. De to akrobater Anita & Krisztian viste tidligere nummeret som et nummer som levende statuer, hvor de var indsmurt over hele kroppen med sølvbronze iblandet ”diamantstøv”. I Cirkusland viser de deres imponerende nummer i sølvfarvede kostumer. For nummeret modtog de en guldmedalje ved Cirque Auvergne Rhone-Alpes Festival i 2024.

1. august 2025
En gadegøgler fylder rundt.
Fredag den 8. august fylder Jean Ascher, Blommenslyst, 80 år. Han er blandt
kendt under navnet Dr. Chango som manden bag Cirkus ChangHigh. Det lille cirkus
eksisterede i mere end 40 år og har rejst rundt ikke blot her i landet, men også
i Skandinavien, Europa og Israel, og optrådt ved festivals, børne- og
ungdomsfester, julefester, firmaarrangementer, bryllupper, skoler, karneval,
byfester m.v.
Børnene i Cirkus ChangHigh var nogle af Danmarks og Europas bedste ethjulede børne-artister og flere af dem har vundet danske mesterskaber i unicykling på ethjulede cykler.
Dr. Chango alias Jean Ascher kalder sig Danmarks ældste gadegøgler. Han
fortæller:
”Jeg forlod Danmark med skib som 17 årig kammerdreng. Da skibets koksmat blev
agterudsejlet, overtog jeg jobbet, som på fire år bragte mig gennem 4-5
forskellige skibe og rederier, indtil jeg en dag var uddannet som kok på A. P.
Møller store tankskibe. Efter hjemkomst blev jeg ansat i flere forskellige
restaurationsjobs i København. Jeg ansøgte og fik stilling på Vesterbros
kommunistiske byggelegeplads som pædagogisk kok med børnene. Derfra gik jeg
videre som frivillig hjælpelærer under statens åndssvageforsorg til uddannet
fritidspædagog og musikterapeut. Et år som trappevasker til murarbejde i
Rockwools brændeovne i Roskilde og videre til vognmand med egen varebil hos
Westend transport firma til selvstændig vognmand i eget firma, der som den
første private transport-chauffør fungerede med egen mobiltelefon allerede i
1974 for flere grafiske firmaer i Stor København.
Senere køb af Macintosh PC og fremstilling af reklamer o.a. salgbart materiale
til selvudviklet grafiker, til køb af en ethjulet cykel til min datter til
gadegøgler & cirkus artist med eget cirkus -"Cirkus ChangHigh", der som ejer af
mere end 77 forskellige ethjulere og som gennem mere end 42 år rejste i
Skandinavien, Europa og Mellemøsten med omkring 2.000 levende forestillinger
sammen med mine private kvindelige bekendtskaber og omkring 250 børn.
Ved årtusindeskiftet købte jeg en landbrugsejendom på Fyn, hvor jeg slog mig ned
som hønseavler, ægte bonderøv, rottefænger og statslegaliseret, lovliggjort kniv
& øksekaster med ret til offentlig undervisning.”
Ud over at drive Cirkus ChangHigh var Jean Ascher også hovedmanden bag
Københavns Cirkus Klub, KCK , tidligere kendt som Københavns Unicykel Klub. De
stod bl.a. for Rundetårn Uniracer Rally, der fra 1982 og mange år frem blev
afholdt en lørdag i maj. Deltagerne var både børn og voksne, og de ræsede
udklædt op og ned ad Sneglegangen i håb om at slå rekorden fra 1989 på 1,48
minutter.
Ved siden af gøglerlivet er Jean Ascher stærkt religiøst engageret. Han har oversat Urantia-bogen m.fl. flere bøger til dansk. Urantia Bogen, der først blev udgivet af Urantia Foundation i 1955, beskriver en endeløs skæbne for menneskeheden, idet den lærer at levende tro er nøglen til personlig åndelig fremgang og evig overlevelse. Ingen kender identiteten på den person, der stod bag teksten, men det fortælles, at den blev frembragt af en kreds af himmelske væsener via et sovende medie, og siden nedskrevet og redigeret af en større gruppe.

Fotos: Jean Ascher og Cirkus ShangHigh på Bellahøj kræmmermarked i 2013. Foto:
Ole Simonsen. Jean Ascher jonglerer med fakler. Cirkusmuseets samling.

1. august 2025
Årets cirkuspriser uddeles fredag den 15. august kl. 12:30 i Fægtesalen ved Cirkusmuseet i Hvidovre. Alle er velkomne – gratis adgang. Dørene åbnes kl. 12, hvor museet byder på et glas bobler.
Den fornemste pris, hædersprisen, overrækkes af kulturminister Jacob Engel-Schmidt. Det er 10. gang, prisen uddeles, og det er altid den siddende kulturminister, der har overrakt prisen. Navnet på prismodtageren offentliggøres først i forbindelse med prisuddelingen. Det samme gælder navnet på modtageren af Indsatsprisen, der uddeles efter indstilling fra foreningen af cirkusdirektører.
Til hver af de to sidste priser, talentprisen og prisen for årets bedste nummer, nominerer prisjuryen tre artister/numre. Navne på de nominerede offentliggøres 4. august. Er du nysgerrig, kan du dog allerede 3. august fra kl. 16:00 se navnene på de nominerede på sidste nyt-siden.

Fra den allerførste prisoverrækkelse, som fandt sted 21. september 1968, hvor kulturminister Kristen Helveg Petersen overrakte prisen til Albert Schumann. Cirkusprisen bestod den gang af en sølvstage, udarbejdet af Bjørn Wiinblad og sølvsmeden Karl Gustav Hansen. Siden prisuddelingerne blev genoptaget i 2016, har prisen bestået af et maleri udført af klovnens mester, den internationalt anerkendte maler Viggo Salting. Prisjuryen fandt, at klovnen i dag var er et bedre symbol på cirkus end hesten. Alle cirkus har klovne eller komikere, men ikke alle har dyr med i forestillingerne.

29. juli 2025
Cirkus Solvej. Jørgen Lorenzen så forestillingen i Ridehuset, Cirkusmuseet i Rold, 27. juli kl. 15 og skriver:
Omkring 100 mennesker havde taget plads i det traditionsrige og stemningsfyldte ridehus. Cirkus Solvej var på besøg. Og den 2 timer lange forestilling – med 5 artister og en del dyr, både ægte og kunstige – blev en lang, festlig parade med indslag, der røbede dyb respekt for og kærlighed til den gamle cirkuskultur.
Direktøren hedder Victor Abrahamsen. Han har blandt andet fået sin ”cirkusopdragelse” i praktik hos Cirkus Mascot og hos Katja Schumann og Luffe Bøgh på Cirkusgården i Løkken. Altså en perfekt start for den, der vil cirkus. Endnu er han ikke fuldtids cirkusdirektør, men har et pædagogjob uden for sæsonen.
I begyndelsen lød der filosofiske guldkorn ud af højtalerne: ”Nogle drømmer om at vinde – nogle drømmer om at være til – og nogle drømmer om cirkus”.
Både Victor Abrahamsen og formanden for museumsforeningen, Niels Chr. Hansen, bød velkommen. Den sidste fortalte, at forestillingen var kommet i stand efter en donation fra sparekassen Danmark.

Victor Høeg Abrahamsen kalder sig Danmarks yngste cirkusdirektør. Til dagligt er han pædagogmedhjælper i Skolecenter Hirtshals. Men 4 uger i sommerferien turnerer han med sit lille cirkus Solvej. Alle fotos er smartphonefotos, taget af Jørgen Lorenzen
Og så var vi i gang. Bugtaleren Preben Palsgård havde fået en pakke med en kødædende plante fra Grenå, eller var det Ny Guinea? Planten kunne både bide, skælde ud og vise tænder. Den blev dog tæmmet og sendt tilbage til dyrehandler Clausen på Christianshavn.

Preben Palsgård og den talende og kødædende plante
Direktøren kom ind med ponyen Mattias, Det er altid morsomt, når dyr optræder, som om de havde menneskeforstand (selv om dyreværnsaktivisterne protesterer!) Den kunne gøre bordet rent – og gøre rent bord, når der blev lagt rugbrød hen til den. Den kunne sidde mageligt i en lænestol og drille Victor.


Victor og hans pony.
Derefter kom jongløren Jonas Alich med et poetisk nummer med ringe – nærmest et dansenummer, hvor han gjorde opmærksom på, at ringe består af en radius med et hul igennem.
Bettina (Bettina Lindskov Dyrholm Nørskov) havde en levende hund, der blev forvandlet til en hot dog, dog uden at lide overlast. Og derefter et nummer med duer, hvor duerne dog ikke blev forvandlet til duesteg.
Og atter en filosofisk kommentar: ”Cirkus sniger sig ind i kroppen, i bevægelsen, i åndedrættet. Dette er ikke et farvel til det gamle cirkus – men en tak”
Frida (Frida Lindskov Dyrholm Nørskov) er et ungt talent i luftakrobatikken – med en stor karriere foran sig. Hendes første nummer var akrobatik i en stor, roterende snegl, mens farfar stod uden for manegen og spillede guitar og sang en vise med teksten: Vi tror på bedre tider. Ja tak, også bedre tider for cirkus!
Efter pausen kom en udgave af den gamle klovneentre: Ikke spille musik her, hvor Victor blæste i trompeten. Og en gammel, rystende olding forvildede sig ind i manegen, men gradvist smed han sin maskering og bag facaden befandt Frida sig.
Og atter et samspil mellem Victor og en pony, og atter en pony, der tænkte og opførte sig som et menneske, der – selvfølgelig – er klogere end de rigtige mennesker. Preben Palsgård viste sin sketch med de to talende, kærestesyge sko, inden Bettina slukkede en ildebrand i sit hår.
Jonas Alich jonglerede med diabolo-rekvisitter, Preben tryllede dyr frem og sang sammen med dem.

Jonas Alich med diabolo
Slutnummeret var Fridas hovednummer: et flot nummer i ringtrapez. Nummeret blev udført med styrke, sikkerhed og elegance – sådan, at den professionelle artist sikkert ville karakterisere nummeret som færdigudviklet, og det vil jo sige klar til de store maneger ude i den store verden.

Frida i ringtrapez. Frida er netop fyldt 15 år. På grund af den lave telthøjde i cirkus Solvejs lille telt viser hun ikke trapeznummeret i teltforestillingen
Forståeligt, at mor Bettina sluttede forestillingen med en hyldestsang til sin datter, som sad ved hendes fødder.
I finalen blev der skrevet cirkushistorie. Preben Palsgård tog ordet, hyldede Victor Abrahamsen, som blev synligt berørt, da han fik overrakt den fløjte, som Bent Soelberg i mange år brugte i cirkus Arena, når han fløjtede forestillingen i gang.
Kort sagt: en fyldig, flot og festlig forestilling med kun 5 medvirkende. Cirkus for alle, både børn og voksne. Cirkus, der havde hænderne nede i den gamle cirkuskultur, men som alligevel forekom moderne – og minder os om, at cirkus er tidløst. Vi er så heldige at få lov til at se, at traditionen bliver ført videre, og nogle er endnu heldigere: de bliver bærere af traditionen.

Victor og hans 4 artister

25. juli 2025
Den Danske Cirkuspris 2025. Årets prisuddeling finder sted fredag den 15. august kl. 12:30 i Fægtesalen ved Cirkusmuseet i Hvidovre under medvirken af kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Der uddeles 4 priser:
• HÆDERSPRISEN ”DEN DANSKE CIRKUSPRIS”
• TALENTPRISEN
• ÅRETS BEDSTE NUMMER
• INDSATSPRISEN
Prisjuryen nominerer tre artister/numre til talentprisen og tre artister/numre til prisen for årets bedste nummer.
Der foretages ikke nominering til hædersprisen og indsatsprisen.
Cirkusprisens jury består af skuespilleren og sceneinstruktøren Jan Hertz, formanden for Cirkushusets museumsforening Niels Chr. Hansen samt Ole Simonsen, der har en fortid som artistisk og kunstnerisk rådgiver for Cirkus Benneweis og er redaktør af cirkus-dk. Ole er tillige formand for juryen.
Medlemmer af juryen har i år besøgt
Cirkus Arena
Cirkus Arli
Cirkus Baldoni
Cirkus Krone
Cirkus Mascot
Cirkus Solvej
Cirkus Trapez
Cirkusland
Cirkusgården i Løkken
Circus of Torment
Volantes
Wallmans i Cirkusbygningen
Besøgene har budt på mange herlige oplevelser og mange gode artister, som kunne fortjene det skulderklap, en nominering til en af årets cirkuspriser er. Men juryen skal jo træffe et valg.
Navnene på de nominerede offentliggøres mandag den 4. august. Du kan dog allerede 3. august om aftenen se navnene på sidste nyt-siden.
Billedet nedenfor er fra prisuddelingen i 2016, hvor man efter en pause på 47 år genoptog prisuddelingerne. Det er i år 10. gang, der er prisuddeling. De første to gange – 1968 og 1969 – blev der ”kun” uddelt en hæderspris. Da prisuddelingen blev genoptaget i 2016, blev der tillige uddelt en talentpris og en pris til årets bedste nummer. Siden 2017 er der tillige uddelt en indsatsatspris. Pga. corona var der ikke prisuddelinger i 2020 og 2021.

Der har altid været flot fremmøde til prisuddelingerne. På billedet, som er fra 2016, ses på scenen dagens konferencier Jan Hertz. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press

23. juli 2025
X-Circus på turne i Sverige. I august tager endnu et cirkus på teltturné i Sverige. Det kommer fra Tyskland og kalder sig X-Circus. Det drives af et firma registreret i Sverige, MJ Entertainment AB, med base i Älvsered. Søstrene Michelle Dornseiff og Jasmin Dornseiff Köllner står bag. Ifølge det tyske cirkusblad Circus Zeitung kommer materialet fra Kalli Köllner, der har turneret i Tyskland under navnet Circus Corelli. Kalli Köllner junior deltager også i det svenske foretagende. Det bliver en kort turné, der starter i Göteborg den 8. august og derefter fortsætter i Karlstad, Stockholm og Norrköping. Sæsonen slutter i Malmø, hvor de i dagene 3. till 12. oktober spiller på pladsen ved Jägersro trav & galopp, Jägersrovägen 212.
Den ca. 2 timer lange forestilling byder bl.a. på dødshjul og dødsdrom. Jasmin fortæller:
Vi har mange sydamerikanske artister, der optræder med Globe of Death (Team Nogueira), Wheel of Death (også Team Nogueira), danske David Sosmann med jonglering, japanske Yuchan Iizuka med et nummer i strapat og pole og jeg selv Jasmin med fodjonglering. 4 dansere.
Jasmin tilføjer, at det ikke er første sæson for X Circus. De var i Ruhr i 2009/2010 og 2010 i Unna. ”Min far Kalli Köllner lavede showet sammen med Hartmund Hofmeister fra Circus Travados,” skriver Jasmin.
Søstrene Michelle og Jasmin Dornseiff tilbragte deres unge år i Cirkus Maximum, hvor deres stedfar Anton Frank var chefdressør. Efter at Cirkus Maximum stoppede med udgangen af 2017, studerede Jasmin i tre år på artistkolen i Berlin. Dette blev efterfulgt af en international turné sammen med hendes sin mand og optræden med dødsglobe og fodjonglering. De medvirkede blandt andet medvirket i tyske produktioner som Afrika Afrika og Classic Circus. Michelle blev i Sverige og studerede teknologi på Falkenbergs Gymnasium, efterfulgt af universitetsstudier i eventmanagement på Borås Universitet. Under sine studier gennemførte hun en praktikplads som eventmanager hos World of Volvo i Göteborg. Sammen med sin mor Silke Dornseiff og stedfaderen Anton Frank har hun drevet Franks Äventyrspark, som er et sommerland, der ligger 10 minuters kørsel fra det kendte shoppincenter Gekås i Ullared.

X-circus må ikke forveksles med Circus X, der har fokus på LGBTQ+ artister.
X-circus præsenterer forestillingen således:
Innovativ Cirkusunderhållning.
X CIRCUS är en helt ny typ av live underhållning i Sverige.
En extrem och adrenalin fylld cirkusshow som kombinerar motorcross-stunts, dans inslag, Wheel of death och den spektakulär Globe of Steel i ett pulshöjande scenkoncept.
Showen är skapad för att ge hela publiken – barn, vuxna, familjer och företag – en oförglömlig kväll fylld av spänning, skratt och gemenskap.
Vi turnerar i Göteborg, Karlstad, Stockholm, Norrköping och Malmö i ett specialbyggt cirkustält utrustat med modern tekniken för ljud och visuella effekter.
Med X CIRCUS vill vi föra människor samman genom spektakulär underhållning som berör, engagerar och skapar minnen för livet.
I en tid då allt fler nöjen blir digitala – och där kostnader för familjeaktiviteter stiger – vill vi erbjuda ett nytt koncept: en fysisk, levande show full av energi, adrenalin och glädje, till ett pris som alla har råd med
Nu förenar vi våra unika erfarenheter och passion för underhållning för att förverkliga vår livslånga dröm och skapa magiska upplevelser för den svenska publiken.

18. juli 2025
Bonbon fylder 60.
Søndag den 20. juli fylder Lasse Nørager, bedre kendt som klovnen Bonbon, 60 år. Lasse er opvokset i Værløse. Hans far Arne var formningslærer på KDAS, Københavns Dag og Aftenseminarium i Skovlunde, og mor Nina var skolelærer. Lasse var meget musikinteresseret og kom i som 9-årig ind i Tivoli-garden, hvor han blev janitshar. I den forbindelse traf han tidligere artister, der nu havde job som kontrollør m.v. i Tivoli. Da han gik i 10. klasse kom han hjem og fortalte forældrene, at han kunne skrive kontrakt med et lille svensk cirkus, Cirkus Regal. Lasse havde sendt Cirkus Regal en video med sine numre, og det var både jonglør, trylle, fakir og klovnenumre. Forældrene vidste, hvad Lasse brændte for, og gav ham grønt lys. På den måde startede Lasse kun 16 år gammel sin artistkarriere.
Senere kom Lasse til Cirkus Finlandia i Finland. Det var under denne turne, at han i 1986 mødte sin kone Tiina. Første gang vi oplevede Lasse i et dansk cirkus var i Cirkus Benneweis 1992, hvor han var repriceklovn og sammen med Tiina viste den nu så berømte badminton-entré. I 1993 var Lasse ”Bonbon” tilbage i Cirkus Benneweis. I 1999 optrådte han for første gang i Cirkus Arena, og fra 2001 til 2009 turnerede han og Tiina hver sommersæson med Arena, hvor Bonbon ikke blot klovnede, men også tog sig af lyd- og lyssætning m.v. Siden var parret i flere sæsoner i det store finske Cirkus Finlandia. I vintersæsonerne har Bonbon og Tiina optrådt i andre cirkus i Europa. Blandt andet har de optrådt i Europas største cirkus, Cirkus Krone, som om vinteren giver forestillinger i cirkusbygningen i München. I januar 2007 optrådte Bonbon ved Cirkusfestivalen i Monte Carlo, hvor han fik en af særpriserne.
De senere år har Lasse Nørager været kunstnerisk leder af Sirkus Jesper i Kristiansand Dyrepark. Derudover har Lasse Nørager i forbindelse med sæsonstart hjulpet såvel Cirkus Arena som andre cirkus med en række opgaver.
Når familien ikke er på turne, bor de i Slangerup. Men den runde dag tilbringes i Kristiansand.

Lasse Nørgager i civil

5 x Bonbon

Fra Bonbons mimiske entre med kufferten

Hov, der er jo ild i tommelfingeren …

18. juli 2025
Cirkus Arena til Færøerne. Som nævnt her på siden den 19. juni har Cirkus Baldoni droppet årets gæstespil på Færøerne, som de ellers har besøgt hvert år siden 2007. Men færingerne skal ikke snydes for cirkus. Derfor har Cirkus Arena besluttet at spille i en hal i Thorshavn 6. og 7. september. Blandt de optrædende er topnummeret fra årets forestilling i Cirkus Landino i Cirkusland: Duo Silver Power. Endvidere møder publikum blandt andre klovnene Bonbon og Don Christian, Los Ortiz med deres dødshjul og diabolo-mesteren Pierre Marchand. Sidstnævnte husker det danske publikum fra Cirkus Arena 2017, hvor han var blandt de nominerede til prisen for årets bedste nummer fra Den Danske Cirkuspris.

Duo Silver Power

Don Christian i Cirkusland i 2017

Los Ortiz med vilde spring på dødshjul. Foto fra årets Arena-forestilling

Pierre Marchand i Cirkus Arena 2017. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Spillestedet er den helt nye multiarena Við Tjarnir, som er Færøernes nye samlingssted til sportslige og kulturelle begivenheder. Den nye arena er blandt andre finansieret af Tórshavn Kommune, Lagtinget, Folketinget og Betri Fonden. A.P. Møller Fonden har støttet byggeriet med 25 millioner kroner. I den pladsomsætning, som Cirkus Arena bruger, er det plads til 2.500 tilskuere.
I begyndelsen af oktober gæster Cirkus Arena traditionen tro også Grønland.

16. juli 2025
Lille programændring i Cirkus Krone. Ved premieren i Hovedgaard den 17. maj bestod de optrædende af Frank Thierry, hans mor Irene Thierry, klovnen Allando samt artistparret Aurelie Brua og Sacha Yenivatov, der også var med i 2024. Alle med andre entréer end sidste år. Endvidere mødte du jongløren Kasparas Bujanauskis, der jonglerede med cigarkasser, kegler og ringe. De fem førstnævnte er stadig med i den børnevenlige forestilling. Men Kasparas Bujanauskis er afløst af to unge elever fra artistskolen i Budapest. De skal nu for første gang at prøve kræfter med artistlivet og lære lidt om, hvordan man præsentere et nummer. Den ene, Daniel, jonglerer med bolde og kegler. Den anden unge mand, Zsolt, laver stigebalance og jonglerede også lidt stående på toppen af stigen. Ikke mindst Daniel havde god publikumskontakt.

Daniel og Zcolt
”En rigtig familieforestilling, og det var alt i alt en dejlig oplevelse i Cirkus Krone - som jo er kendt for at lave cirkus med hjertet,” skrev Joan Dansberg på Facebook.
Irene Thierry kan i øvrigt i år fejre sig 75 års artists-jubilæum. Joan Dansbergs velskrevne bog om Irenes liv Jeg er født optimist kan købes i boghandlen. Besøger du Cirkus Krone, kan du også købe bogen, når Irene efter forestillingen sælger små plakater for Cirkus Krone. Og så kan du endda få bogen signeret.

15. juli 2025
Cirkus for hele familien – Oplev årets forestilling med Cirkus Flik-Flak! Det fynske børne- og ungdomscirkus skriver:
Mine damer og herrer – velkommen i manegen!
Traditionen tro slår Cirkus Flik-Flak teltpløkkerne i jorden i uge 31 og inviterer endnu engang publikum indenfor til en fortryllende cirkusforestilling for hele familien. Med 170 sprudlende børn og unge i manegen er der lagt op til et brag af et show!
Forestillingen er skabt af artisterne selv, og programmet byder på alt det bedste fra cirkusverdenen:
Farverigt klovneri
Svimlende luftakrobatik
Illusioner, der trodser virkeligheden
Stemningsfuld livemusik
Og ikke mindst – en stor portion glæde og fællesskab!
Cirkus Flik-Flak handler først og fremmest om at skabe glæde – blandt artister, instruktører og hjælpere – og ikke mindst for publikum, der fylder teltet med latter og begejstring. Det er en forestilling, hvor livsglæden bobler, og hvor man kan hente en god portion gåpåmod og positiv energi med hjem.
Publikum kan glæde sig til at opleve artister i flotte, farvestrålende kostumer, et velspillende cirkusorkester og en forestilling fuld af varme, humor og imponerende talent.

Forestillinger:
Herluf Trolles Vej 138, 5220 Odense SØ
Fredag d. 1. august kl. 10.00 og 13.30
Lørdag d. 2. august kl. 13.30
Søndag d. 3. august kl. 10.00 og 13.30
Billetter: Børn: 120 kr. Voksne: 140 kr.
Køb billetter online på: www.cirkusflikflak.dk
Tag familien, børnene eller kæresten under armen – og lad jer rive med af årets cirkuseventyr. Med popcorn i hånden, candyfloss i skødet og smil på læben lover Cirkus Flik-Flak en uforglemmelig oplevelse for både store og små.

11. juli 2025
Cirkusland sommeren 2025. Temaparken Cirkusland i Cirkus Arenas vinterkvarter i Årslev åbnede sæsonen 28. juni. Til og med 10. august er der åbent hver dag fra 10 til 16. Parken har en lang række kørende forlystelser så som karruseller og radiobiler.
For cirkusinteresserede er det vigtigste nok de tre daglige show: et trylleshow, et børneshow og den ca. 45 minutter lange forestilling i Cirkus Landino.
I trylleshowet oplever du lige som sidste år den ungarske illusionist Christofer Eötvos (Christofer Eötvös Dobritch), der assisteret af 3 unge kvindelige artister tryller dem ind og ud af kasser m.v. Flere at årets illusioner er nye og altså ikke de samme som sidste år eller dem, Christofer eller hans afløser Vanessa Berousek viser i årets forestilling i Cirkus Arena.

Trylleshowet indledes med, at Suzanne Berdino taler lidt med børnene blandt publikum om, hvad trylleri og illusioner er. Suzanne har i øvrigt en travl dag i Cirkusland: det er hende der præsenterer trylleshowet, er med i børneshowet, er leder af Cirkusskolen og optræder i Cirkus Landino.
I børneshowet oplever du Suzanne Berdino sammen med klovnen Michael (Michael Alves) i en forestilling, hvor Michael blandt andet optræder som elefantdomptør og Suzanne laver ballondyr og spiller An der schönen blauen Donau på klokker. Hun vil også gerne kaste balloner ud til publikum, men dem får Michael hele tiden punkteret.

Den ca. 45 minutter lange forestilling i Cirkus Landino er den bedste de har vist i mange år. Cirkushallen har i øvrigt fået et gevaldigt facelift med nyt gulv, bedre lyd og professionelt scenelys med bevægelige lamper.
Forestillingen starter med, at de optrædende i mørke komme ind i manegen og står som statuer, indtil klovnen Michael ved at berøre dem får vakt den til live.
Første nummer er et, jeg har set på varieteer, men aldrig i et cirkus: Kelly Folco med et flot nummer med Sand Art. Ikke fisken, men et nummer hvor Kelly tegner med sand og billedet projekteres op på en skærm. Se fotos.

Næste nummer er Anita med et nummer i aerial ring (aerial hoop).

Hun afløses af klovnen Michael i den kendte entre med hajen i badekarret. Michael laver entreen på sin egen måde og bedre end de fleste andre.

Suzanne Berdino, som også præsenterer forestillingen, fremviser derpå sine 3 hunde på en charmerende og børnevenlig måde. Hun fortæller i øvrigt, at beboere på de plejehjem mv., hun gæster med sit Cirkus Berdino, også holder af at se et nummer i roligt tempo og med hunde, som har det godt og mere eller mindre gør, hvad de har lyst til.

Nu kommer Michael igen i manegen, denne gang i en entre som ballerina.
Næste nummer er forestillingens topnummer: Duo Silver Power – de ungarske akrobater Anita & Krisztian i et flot adagio-nummer. Tidligere viste de nummeret som et nummer som levende statuer, hvor de var indsmurt over hele kroppen med sølvbronze iblandet ”diamantstøv”. I Cirkus Landino viser deres imponerende nummer i sølvfarvede kostumer.



Derpå komme Suzanne igen i manegen, denne gang sammen med en californisk minigris, der blandt andet kan score mål.
Forestilling sidste nummer er veteranen blandt trampolinkomikere, den nu 61-årige Max Veldy, i entreen hvor trampolinen er maskeret som et svømmebassin med en tremetervippe for enden. Han er stadig en formidabel kaskadør.


Som tidligere nævnt her på siden har Jackie Berdino købt udstyret fra det konkursramte Zirkus Nemo. Størstedelen af udstyret, herunder teltet, står derfor på parkeringspladsen ved Cirkusland. Der er dog stadig god plads til de besøgendes biler. En del af Nemo-udstyret er allerede videresolgt.




9. juli 2025
Boganmeldelse: Vivi Rufford: Et liv præget af cirkus – når udtryk bliver til aftryk, E-bog. 128 sider. Illustreret, Kan købes i netboghandler som Saxo m.fl. Forlaget Blyanten. Anmeldt af Jørgen Lorenzen. ★★★★☆☆

Vivi Rufford har levet i det stille – uden at skilte med sin cirkusbaggrund. Og hun findes ikke i Anders Enevig: Danske rejsende.
I forordet til sin bog fortæller hun, at hun har haft ambivalente følelser over for den del af sit liv. Men nu træder hun frem, og minderne vælder frem. Heldigvis og tak for det!
Joan Dansberg har skildret cirkuslivet i sine to dokumentariske romaner Bag portieren og Et trut for livet. Og hun fortsætter med Irene Thierry-biografien Jeg er født optimist.
Men her er vi tættere på. Det er Vivi Rufford selv, der fortæller – altså en, der har levet i miljøet i hele sin ungdom. Og hendes klare, velskrevne fortælling er et vægtigt bidrag til cirkushistorien og cirkuslitteraturen.
Hun har været tæt på cirkusfolkene, først og fremmest familien Bruun i cirkus Royal, hvor hendes familie var engageret i 1952 og 1959. Hun skildrer familien, og der er flere træk, som andre helt sikkert kan nikke genkendende til. Og andre, kendte personligheder har krydset hendes vej: Raymond Steckel, Addie Jepsen, professor Tribini og Benny Berdino – og andre.
Hendes far var multiartist. Men familiens cykelnummer var nok det bærende. Men han kunne alle fagets discipliner: klovn (både August og den hvide – sammen med Vivis bror Villy), hypnotisør, bugtaler, julemand, hvor hele familien var nissefamilie - m.m. Og han rejste med tivoli. Og når han og familien ikke var i engagement, ernærede han sig med arbejde uden for forlystelsesbranchen - en overgang som taxachauffør.
Vivi Ruffords skildring giver et autentisk, ærligt og troværdigt billede af cirkuslivet og af cirkusfolk, sådan som de var: stolte og selvhjulpne. Aldrig klagende eller ynkværdige. Men folk, som undertiden måtte gå meget igennem: levede nøjsomt og primitivt, undertiden på tærsklen til fattigdom. Deres liv kunne være præget af usikkerhed om fremtiden og til tider manglende forståelse fra omverdenen. Det er måske skyggesiden, der har fået Vivi Rufford til at tøve med at skrive sine erindringer.
Men nu træder hun frem. Og hun bør være stolt – af sin opvækst og sin cirkustid – og af at have givet vi andre indblik i hendes liv – som i dag leves helt uden for rampelyset med en helt anden karriere.
Og hun har gjort den erfaring, at har man først prøvet cirkuslivet, er man mærket for altid. Mest på den gode måde.
Og så er bogen illustreret med herligt fotos fra familiealbummet – fotos, som aldrig er set før, men som gengiver stemningen i cirkusmiljøet på en aldeles fremragende måde.
Det er dyrt at udgive bøger, især papirbøger. Det er sikkert årsagen til, at denne bog kun findes som e-bog.

8. juli 2025
Benny Schumann optræder på Frilandsmuseets Frøsnapperfestival. Museet skriver:
Velkommen til Frilandsmuseets frækkeste festival, hvor der altid er plads til slyngler, rødder og finurlige fiduser
Igen i år byder Frøsnapperfestivalen på et finurligt program for frække børn og deres voksne. Oplev teaterstykker inspireret af Ole Lund Kirkegaards bøger, lav kartoffeltryk i de kreative værksteder, udforsk Hjallevad Marked, bliv cirkusartist for en dag, prøv slyngelstien og meget mere.

Benny Schumann fortæller, at han fra torsdag 24 juli til og med søndag den 10. august hver dag kl. 12:40 laver sit soloshow på en hyggelig gammeldags cirkus scenevogn på Hjallevad Marked pladsen i Frilandsmuseet. Der er andre, der står for cirkusskole ved cirkusteltet.

3. juli 2025
Cirkus Flik-Flak på Island. Tommy Hardam skriver:
Igennem de sidste mange år har Cirkus Flik-Flak flere gange været på cirkusturne i Island.
Vi har fået pakket og sendt alt vores cirkusudstyr afsted så det er klart når vi ankommer til Island på lørdag d. 28. juni med vores lille cirkustrup på 24 personer.
Vi glæder os til at kunne vise vores nye forestilling følgende steder på Island:
Fjölskyldu- og húsdýragarðinn: Søndag d. 29. juni kl. 14.00
Mosfellsbær: Mandag d. 30. juni kl. 16.00
Keflavík: Tirsdag d. 1. juli kl. 16.00
Vallaskóli Selfoss: 3 juli kl. 14 og 17
Vestmannaöerne: Søndag d. 6. juli kl. 14.00
Hvolsvöllur: Tirsdag d. 8. juli kl. 16.00
Vatnaskógur (KFUM lejr): Onsdag d. 9. Juli

Klik her for at se indslag fra Islandsk tv omkring Cirkus Flik-Flaks Islandsturne.

2. juli 2025
Cirkus Landino har fået en vild makeover! Cirkusland skriver:
Vores elskede cirkushal er blevet totalt renoveret – og vi tør godt sige: den har aldrig set flottere ud!
Der er støbt helt nyt betongulv
Ny publikumstribune giver bedre udsyn og komfort
Lyden er markant forbedret.
Og så har vi fået et hav af prof. scenelys med bevægelige lamper og effekter, som får forestillingen til at stråle som aldrig før!
Glæd dig til at opleve Cirkus Landinos nye forestilling i de flotte nye rammer, der matcher den magi der foregår i manegen.

Til og med 10. august er der forestilling i Cirkus Landino hver dag kl. 15:15. De medvirkende er Suzanne Berdino og hendes dyr, klovnen Michael, veteranen blandt trampolinkomikere Max Veldy, Kelly Folco på ethjulet cykel, akrobaterne Anita & Krisztian (Duo Silver Power). Anita viser tillige et luftnummer.

1. juli 2025
The Genesis. Forpremiere på Cirkusfabrikken – 26. juni kl. 17. Jørgen Lorenzen så forestillingen og skriver:
Der var godt 100 tilskuere i det gamle cirkus Charlie-telt. Det store ensemble – i forestillingen var der 17 artister – havde i flere uger været i træningslejr på Cirkusfabrikken, inden truppen drager på verdensturne. Der er premiere i Montreal den 3. juli. I forestillingen medvirkede en enkelt dansker, Alfred Kriegbaum.
Forestillingen foregik på et stort kvadratisk felt. Der var ingen rekvisitter, og lyssætningen var uforandret forestillingen igennem. Artisterne optrådte alle i sort – sort og bar hud.
Forestillingen bar navnet the Genesis – altså skabelse. Man ledte forgæves efter de store religioners skabelsesmyter. I stedet fik man noget andet – en nyskabelse!
De 17 artister bevægede sig i en stor, pulserende og glidende rytme, som i flere sekvenser nærmede sig dans. Bevægelse, stilstand, kollektivet over for den enkelte. Hele tiden liv, nyskabelse, søgen efter nye udtryksformer og nye muligheder.

Fotos: Anny Schaldemose
Temaet: for mig at se helt klart temaet: den enkelte over for de mange. Der var udstødelse og forening. Had og forsoning. Forkastelse og accept. Hele tiden en bevægelse – et spil mellem individet og kollektivet. Som endte i en hyldest til fællesskabet, samarbejdet og det kollektive. En rejse hen mod det, vi deler med hinanden og inderst inde lever af.
Artisterne var fremragende par terre-akrobater, som kunne springteknik på et højt niveau. Kombineret med flot håndstandsarbejde og pyramideformationer, ofte i synkrone opstillinger.
En artist kunne stå i håndstand på undermandens hoved. Og videre: håndstand på 2 mand høj. Og spring op til 4 mand høj – fra gulvet.

Fotos hhv. Jørgen Lorenzen og Anny Schaldemose
Helt klart ville de noget – mere og andet end, hvad man ser i det ”gamle” cirkus. Et forsøg på at bryde ud – tænke videre. Men altså bruge de gode, gamle artistiske færdigheder.
Tilskueren kunne glæde sig over et spektakulært skue. Og vel ikke undgå at overveje, hvad de medvirkende ville udtrykke med deres ekspressivitet. Flere tolkninger er sikkert mulige og brugbare. I det, der er skrevet her, er en tolkning lagt for dagen.
Og et råd, når de nu skal ud i verden: lær af den professionelle cirkusartist. Forestillingen var meget introvert. Den gode artist forstår at give udtryk for følelser, der når ud over manegen/scenen. Det kaldes vist for salgbarhed, og består i, at artisten hele tiden har et blik ud mod publikum: så I mig? Var det ikke flot? Hvad siger I så? Stolthed uden at blive pralende eller blasert.
Først, da truppen tog applaus i slutningen, kom de medvirkendes glæde og stolthed tydeligt til udtryk

29. juni 2025

Nyt telt til Flying Superkids. De skriver: Vores spritnye telt er ikke bare flot at se på, det gør også oplevelsen endnu bedre for dig og hele familien! Det er det eneste telt i hele Nordeuropa, hvor masterne er udenpå, så der ikke er nogen master indeni, der blokerer udsynet. Lige meget hvor du sidder!
25. juni 2025
Cirkusland 2025. Cirkusland i Cirkus Arenas vinterkvarter i Årslev ved Slagelse holder sommeråbent fra 28. juni til 10. august, alle dage fra kl. 10 – 16. Ud over en række tivoliforlystelser, et legeland, et museum og en bistro byder Cirkusland på flere shows. Hver dag kl. 12 er det trylleshow med tryllekunstneren Christofer Eötvös. Han var også i Cirkusland i 2024. Han er med i Cirkus Arenas 2025-forestilling. Men ikke engang en tryllekunstner kan være to stedet på en gang. Så medens han er i Cirkusland, afløser Vanessa Berousek ham som tryllekunstner i Cirkus Arena.

Kl. 13:15 er der børneshow med Suzanne Berdino og klovnen Michael (Michael Alves). De var også i Cirkusland i 2024.

Suzanne og Michael
Klokken 14:45 er der forestilling i Cirkus Landino. Ud over Suzanne Berdino og hendes dyr byder forestillingen på kloven Michael, Kelly Folco på ethjulet cykel, akrobaterne Anita & Krisztian (Duo Silver Power) samt trampolinakrobatik.

24. juni 2025
Zirkus Nemos telt og andet udstyr solgt. I marts i år blev Zirkus Nemo erklæret konkurs. Kurator i konkursboet, advokat Morten Bøgenskjold, Roskilde, har nu solgt telt, gradin, vogne og andet udstyr. Køber er et selskab ejet af familien Berdino. Men Benny Berdino og hans søn Jackie har ingen planer om at sende Zirkus Nemo på turne. Benny fortæller, at noget af materiellet vil blive brugt i Cirkusland, medens det øvrige vil blive videresolgt.
Telt, vogne mv. er i første omgang kørt til Cirkus Arenas vinterkvarter i Aarslev.

Zirkus Nemo i Køge 19. juli 2024. Teltet er et 4-masters Cannobio telt fra 2016 og havde i Zirkus Nemos opsætning plads til 588 tilskuere.

23. juni 2025
Volantes med forestillingen Slabam.
★★★★★☆ Flot og humørfyldt nycirkusforestilling.
Lørdag den 21. juni optrådte nycirkustruppen Volantes på den bemandede legeplads i Kildevældsparken. Volantes præsenterer sig selv som et innovativt scenekunstkoncept med særligt fokus på cirkusfærdigheder, bevægelse, musikalitet og humor. De er et team bestående af tre multidisciplinerede cirkusartister. Volantes blev stiftet i 2019 af brødrene Daniel og Jonathan Bendtsen med en vision om at udbrede kendskabet til moderne cirkus. De er født i henholdsvis 1997 og 1993. Senere gik de sammen Mads Panik, som er vokset op i familiens Cirkus Panik – han er søn af Tatiana og Poul Panik Steen. Volantes har optrådt på nationale og internationale scener. Daniel var med i truppen Scandinavian Board, som fik en sølvklovn ved cirkusfestivalen i Monte Carlo i januar i år.
Deres forestilling Slabam består af individuelle artistnumre, bundet sammen med en lille historie om en cirkusforestilling hvor de tre artister kommer ud for uheld, tekniske problemer og interne stridigheder. Du møder de tre artister som akrobater, med hattejonglering, med formationsjonglering, med et hestenummer (se foto), med diabolo, som balletdansere – den ene på ethjulet cykel - til Dmitrij Sjostakovitjs vals nr. 2, med en klovneentre med stigebalance, med cyr wheel, som kaskadører og til sidste med et springbrætnummer, hvor de bruger brættet som vippe og ikke som i de klassiske springbrætnumre til at sende en artist op på ryggen af en anden.
Alt serveres med charme, humør og talent og uden den selvhøjtidelighed, vi undertiden møder i nycirkusforestillinger. Og alle numre vises med egne ideer og ikke bare som kopi af andre artisters entreer. Fx er det skønt at se et 3-personers diabolonummer i stedet for det vanlige solistnummer med den rekvisit. Og med akrobatiske islæt og diaboloer, der når meget højt op. En diabolo når ved brug af det, tryllekunstnere kalder misdirection, til Mars før Elon Musk!
Og kaskadør-indslagene er andet og mere end det traditionelle bordnummer.
Det afsluttende springbrætnummer er helt fantastisk. Ved at bruge springbrættet som vippe med en hoppende artist i hver ende , bliver der mulighed for meget høje spring, herunder spring med saltomortaler og skrue. Nummeret er utvivlsomt også fysisk krævende.
Nedenfor en række fotos fra forestillingen.
Klik
her for at se en trailer fra en tidligere version af Slabam.




21. juni 2025
Et dødsfald: Per Krogh Petersen, også kendt som fotografen Mr. Sputnik. Vi har fået den triste meddelelse at Per er afgået ved døden for nogle måneder siden. Han havde i nogle år boet i Humble på Langeland. Per optog mange fine billeder og videoklip fra cirkus og havde en nu lukket hjemmeside www.realshowtime.com
En af hans yndlingsartister var Benny Schumann, og han tog mange fotos af Bennys forestillinger, både på Bakken og andetsteds. "Det er trist at han er død. Han var en sød og betænksom person, der har taget mange fine cirkusbilleder," skriver Benny Schumann.

20. juni 2025
The Genesis – internationalt cirkusshow. Torsdag 26. juni kl.17 kan du opleve showet The Genesis på Cirkusfabrikken i Lindum ved Roslev. De skriver:
”20 verdensartister fra Irland, Portugal, Canada, Danmark, Chile, Argentina, Uruguay, Australien, England, Skotland, Frankrig og Peru optræder med et spektakulært show i cirkusteltet på Cirkusfabrikken. Entre 125 kr. ”
Klik her for link til billetbestilling.

Forestillingen havde premiere sidste år, hvor ISCENE gav den 5 stjerner og skrev:
” Genesis – komplekse samtidsproblematikker i et forrygende og originalt artistisk sprog. Det spritnye danskbaserede, internationale cirkuskompagni Copenhagen Collective debuterede forleden på Baltoppen LIVE med tårnhøjt niveau i den idealistiske og samtidig forførende gennemførte Genesis, der i både tema og formsprog gør op med fastlåste positioneringer og blind individualisme.”
Klik her for at læse hele anmeldelsen.
Einar Trie fra Cirkusfabrikken fortæller, at artisterne fra The Genesis skal på verdensturne. Lige nu træner de op til et nyt show, der skal vises på stor festival i Montreal/Canada MONTRÉAL COMPLÈTEMENT CiRQUE den 3.-6. juli. De træner på Cirkusfabrikken i to uger, og inden de forlader Nordsalling viser de 26. juni deres nye show i cirkusteltet.


19. juni 2025
Cirkus Baldoni dropper årets gæstespil på Færøerne. I 2003 besøgte Cirkus Baldoni for første gang Færøerne. Siden 2007 har de hvert år besøgt Færøerne, når deres danske teltsæson er slut. På Færøerne har de spillet i haller. Men i år dropper de besøget på Færøerne. På deres Facebook-side skriver de bl.a.:
Det er med stor beklagelse, at vi må meddele, at Cirkus Baldoni ikke besøger Færøerne i 2025.
Denne beslutning er ikke truffet med let hjerte vi har nemlig haft den store fornøjelse at besøge Færøerne hvert eneste år siden 2007. Det har været en helt særlig tradition, hvor vi har delt grin, magi og cirkuseventyr med tusindvis af børn og familier over hele øgruppen.
Men desværre har nogle politiske og kommunale beslutninger gjort det umuligt for os at gennemføre turnéen i 2025.
Sportshallerne i Tórshavn må fra 2025 ikke længere anvendes til andet end sport, hvilket betyder, at vi ikke får adgang til de faciliteter, vi plejer at benytte.
I Runavík og Skála er lejen på hallerne desværre blevet mere end fordoblet, hvilket gør det økonomisk urealistisk for os at afholde forestillinger dér.
Vi har fuld forståelse for, at kommunerne har deres egne prioriteringer – men vi er samtidig oprigtigt kede af, at det betyder, vi må aflyse en mangeårig tradition og ikke får mulighed for at møde vores trofaste publikum i 2025.
Vi håber inderligt, at dette ikke er et farvel, men blot et på gensyn. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at finde nye løsninger i fremtiden, så vi kan vende tilbage til Færøerne med hele vores farverige cirkusunivers.

Arkivfoto fra forestilling i Torshavn i 2013. I år må færingerne undvære cirkus

17. juni 2025
Cirkus Charles Knie. Jørgen Lorenzen har besøgt cirkus Charles Knie i Hamborg og skriver:
Er cirkus i krise? I hvert fald ikke, hvis man besøger cirkus Charles Knie i Hamborg. For her bliver svaret et rungende nej.

Jørgen Lorenzen, fotograferet af Anny Schaldemose
Charles Knie ligger i Hamborg fra 22. maj til 22. juni. Hvis man ser på forsalget, som man kan følge på nettet, er der mange solgte billetter og en del udsolgte forestillinger. Teltet er 38,5 meter i diameter. Det kan rumme 1.400 tilskuere. Lørdag den 14.juni var begge forestillinger udsolgt. Og enhver kan regne ud, at der er en betydelig indtægt på blot en enkelt dag.
Charles Knie blev grundlagt i 1995 – af ægteparret Dorina og Charles Knie, som kom fra Australien. Programmet var i de kommende år godt, men materiellet blev mere og mere nedslidt. Og i 2006 solgte de cirkus og rejste til Australien. Køberen var Sascha Melnjak. Tyske cirkusvenner sagde dengang: hvis ikke han kan drive cirkus, så er der ingen, der kan! Men det kunne han – og det kan han.

Pressefoto af cirkusplads med telt i Aschaffenburg

Foto Anny Schaldemose
I dag stråler cirkus af potens og et velholdt materiel. Forestillingen er fremragende, og mon ikke Charles Knie sammen med cirkus Krone og cirkus Roncalli er de førende cirkus i Tyskland? I en del år var rovdyrdomptøren Alexander Lacey en af hovedattraktionerne, men det måtte ophøre, fordi presset fra dyreværnsaktivisternes hetz blev for stort. I dag er der stadig dyr med – men smådyr. Papegøjer og hunde. De indgår i et 2 ½ timers brag af en forestilling – med dansetrup og topartister – enkeltvis og i trupper. Med dragter, de leder tanken hen på cirkus Roncalli. Og med lys og lyd, der er gennemarbejdet og virker ud i detaljen. Og med en koreografi, der ikke fås bedre. Der er ikke livemusik, men det mærker man næsten ikke. Charles Knie har overtaget den ældgamle forestillingsform, der hedder cirkus under vand. Her bliver det til et farverigt vandshow, der styres med moderne, computerteknik. De enkelte numre er indlejret i dette vandshow – meget med hav og havdyr. Men også med sekvenser, hvor man befinder sig på landjorden. Og første række i logen får også del i vandshowet! Det regner nemlig ud over tilskuerne.

Pressefotos fra Cirkus Charles Knie
Charles Knie købte i 2012 cirkus Barums hovedkvarter i Einbeck. Fint nok, fordi der er mange lighedspunkter mellem de to gode cirkus. Forskellen er, at Barum havde mange dyr med – og selvfølgelig Gerd Simoneits rovdyr i centrum. Nu må man ”nøjes” med smådyr.
Så Sascha Melnjak kunne trække cirkus Charles Knie i gang. Og uden for de egentlige cirkussæson driver han to julecirkus, i Offenburg og Heilbronn.
Cirkus Charles Knie skifter hvert år en trediedel af programmet ud – altså en løbende proces. Så programmet var altså til en vis grad det samme, som blev vist i Flensburg sidste sommer.
Og efter publikums reaktion at dømme går cirkus en lys fremtid i møde.
Ud over det turnerende cirkus og de nævnte julecirkus driver Sascha Melnjak temaparken Circus-Land i Einbeck. Se nærmere på www.circus-land.de

12. juni 2025
Aarhus Festuges Internationale Natcabaret 2025. ’International Natcabaret - A Show for the Ages' kan opleves i dagene 29. august til 6. september i Hermanns i Tivoli Friheden i Aarhus
Aarhus Festuge skriver:
I 1997 kunne man for første gang opleve International Natcabaret under Aarhus Festuge med magi og artisteri fra hele verden. Siden starten har især et navn stået højt på ønskelisten over artister på scenen: Søren Østergaard.
Et særligt ønske, der har ladet vente på sig. Indtil nu.
For i anledning af Festugens 60-års jubilæum er det en stor ære at præsentere skuespilleren og entertaineren Søren Østergaard.
Udover Søren Østergaard kan du glæde dig til at opleve følgende verdensartister:
Den finske tryllekunstner Marko Karve har vundet nogle af de fornemste priser inden for magi og er i magikerkredse hyldet på linje med David Copperfield.
Duo YingLing fra Kina, som er kendt for deres prisvindende akrobatik.
Krisztina Vellai fra Ungarn har med sin halsbrækkende akrobatik bl.a. optrådt i legendariske Cirque du Soleil.
Domitil Aillot fra Frankrig trodser tyngdekraften med sin overmenneskelige optræden på en såkaldt Chinese Pole.
De canadiske springartister Maxim Laurin og Guillaume Larouche – sidstnævnte indehaver af verdensrekorden i baglæns saltomortaler.
Under Natcabareten spiller Marc Thierrys trio, som udover Marc Thierry selv består af Jesper Daus og Jesper Gruschy.

Til og med 2024 drev Søren Østergaard sit eget Zirkus Nemo, hvor man blandt andet oplevede ham som Bager Jørgen. Efter et par besøgsmæssigt dårlige sæsoner gik Zirkus Nemo konkurs tidligere i år. Men nu kan du opleve ham i natcabaretten.

Markko Karvo og hans elegante trylleri med duer og papegøjer har det danske publikum oplevet flere gange i Zirkus Nemo, senest i 2019. Billedet er fra 2019 og taget af Rud Kofoed/Ajour Press

Duo YingLin har danskerne oplevet i Cirkus Dannebrog i 2004, i Zirkus Nemo 2013 og ved Aarhus Festuge i 2017. Billedet er fra 2004.

11. juni 2025
Volantes med forestillingen Slabam. Lørdag 21. juni kl. 13 kan du ganske gratis opleve de tre unge danske artister fra nycirkuskompagniet Volantes med deres forestilling Slabam. Steder er Kildevæld Kulturcenter, Bellmansgade 5C, 2100 KBH Ø. Hvis vejret er godt i de grønne omgivelser ved Kildevangsøen. Skulle vejret drille, rykker vi indenfor i kulturcenteret.
En af de tre medvirkende, Daniel Shamitha Bendtsen, var med i truppen Scandinavian Boards, som i januar fik en sølvklovn i Monte Carlo.
Volantes præsenter deres forestilling således:
Tre cirkusartister kæmper ihærdigt med at spille deres show, men kommer konstant ud for uheld, tekniske problemer og interne stridigheder bag scenetæppet. De gør alle tre deres ypperste for at showet fortsætter uforstyrret for publikum, men de tre artister ender i stedet med at skabe total kaos, hvor backstage og frontstage smelter sammen i et. Det hele kulminerer i en stor finale, med hæsblæsende akrobatik i op til 8 meter højde. I Slabam kommer publikum helt tæt på de dramaer og magtkampe som udspiller sig foran og bagved scenetæppet, da scenografien giver og direkte udsigt til backstage.
Forestillingen er pakke med cirkeldiscipliner som partner-akrobatik, danse-akrobatik, teeterboard, jonglering, objekt-manipulation, cyr wheel og ethjulet cykling. Alt sammen skarpt koreograferet, udført med højt teknisk niveau i en humoristisk dynamik med publikum, som går lige i latter musklerne hos både børn og voksne.
Klik her for at se en trailer for forestillingen

10. juni 2025
Cirkus Solvej 2025. Det ganske lille Cirkus Solvej har landspremiere i Løkken den 10. juli. Turneen slutter i Ebeltoft den 5. august. Deres lille telt har plads til omkring 60 tilskuere. Det betyder, at det ikke lige som større cirkustelte skal certificeres, hvilket er en bekostelig affære. Det lille cirkus ejes af Victor Høeg Abrahamsen, der arbejder i en daginstitution i Hjørring, når hans cirkus ikke er på turne. Tidligere år har Cirkus Solvej primært spillet på campingpladser, men i år spiller de også i en række jyske byer. Primært i Nordjylland.

Victor præsenterer årets forestilling således:
Årets forestilling i Cirkus Solvej bærer titlen: "The New Generation – en hyldest til det klassiske cirkus"
Det er præcis, hvad den er: En kærlig og energisk fejring af cirkustraditionen, fortalt af en ny generation af artister og med hjertet dybt forankret i cirkushistorien.
I 2025 præsenterer vi vores største program nogensinde! Hele fem personer er aktive i manegen, og som altid er vores skønne dyr en vigtig del af oplevelsen. Det hele foregår i vores lille telt, hvor publikum kommer helt tæt på – og hvor den særlige Solvej-stemning fylder
hvert hjørne.
Forestillingen i år er en levende blanding af nye talenter og kære gensyn. Publikum kan glæde sig til den skøre og elskelige bugtaler Preben Palsgaard, som med sine mange karakterer skaber latterkramper og varme smil hos både børn og voksne.
Den unge cirkusprinsesse Frida (Frida Lindskov Dyrholm Nørskov) viser helt nye sider af sit talent – blandt andet i det elegante og moderne "Lolly Pop"-nummer. Hun bringer ynde, styrke og fornyelse til manegen – og er et stærkt symbol på netop den nye generation i klassisk cirkus.
Fra Tyskland har vi hentet den imponerende jonglør Jonas Alich, der tryllebinder publikum med et lynhurtigt diabolo-show samt et koreografisk stærkt og teknisk nyskabende ringjongleringsnummer.
Så er der selvfølgelig vores skøre og uundværlige rekvisitør Bettina. Hun har styr på det meste bag kulisserne – men kan også finde på at stjæle rampelyset i ny og næ, især når hun driller direktøren midt i forestillingen!
Hos Cirkus Solvej er dyrene ikke bare en del af showet – de er en del af familien. Vores ponyer og andre firbenede venner skaber tryghed og begejstring og er med til at fortælle historien om det klassiske cirkus, hvor dyrene altid har haft en særlig plads.
Selvom teltet er lille og manegen tæt på, er det netop her, magien opstår. Forestillingen føles som at være til stede i en stue, hvor artisterne optræder kun få meter væk – ægte, ærligt og uimodståeligt.

9. juni 2025
Sirkus Jesper 2025. Det norske Sirkus Jespers forestillinger er temaforestillinger, bygget over persongalleriet fra Folk og røvere i Kardemomme by, hvor røveren Jesper ender med at blive cirkusdirektør. Det er et stationært teltcirkus, som ligger i Kristiansand Dyrepark. I år er der forestillinger fra 14. juni til 10. august. De medvirkende er professionelle artister og skuespillere.
Forestillingerne skifter normalt i lige år, og årets forestilling minder derfor meget om 2024-forestillingen. Lasse ”Bonbon” Nørager, der er kunstnerisk leder af Sirkus Jesper, fortæller: ”Programmet er det samme, men der er et par nye skuespillere, og vi justerer / fintuner, en del på forestillingen.”

Ensemblet i Sirkus Jesper 2024. Pressefoto/Dyreparken

8. juni 2025
Et dødsfald: Nora Chabri. Odette Dedesus le Moutier, bedre kendt som Nora Chabri, er afgået ved døden. Hun blev 87 år. Hun var gift med klovnen Toto Chabri og var med i mange af hans entreer, herunder hans entre som ballerina og hans musikalske entreer. Nora kom fra en gammel fransk cirkusfamilie, hvis oprindelse er belgisk, og havde mange talenter og har optrådt både som akrobat, antipodist, rytter og musiker.
Toto Chabri og hans kone optrådte mange gange i Danmark som Toto Chabri & company. De havde vist nok deres danske debut hos Schumann i Cirkusbygningen i 1966. De var med i Cirkus Benneweis’ teltforestilling i 1969. I perioden 1970 til 1990, hvor Benneweis drev bygningen, var de med i 7 sæsoner. I 1980 og 1998 var de med i Benneweis’ teltforestilling. I 1986, 1987 og 2012 optrådte de i Cirkus Arena. I foråret 2006 var de i en periode i Cirkus Dannebrog som erstatning for et andet klovnenummer, som havde brændt Haddy Enoch af. De optrådte også flere gange ved Benny Schumanns klovnefestivaler på Bakken og i 2010 i vinterforestillingen i Benny Schumanns mini cirkus.
”Nora var familiens omdrejnings punkt… Et dejligt og skønt menneske!” skriver Diana Benneweis.
Nora Chabri efterlader sig ud over ægtefællen Toto børnene Line Caroll, Martyn Chabri og Alain Gombert Chabri.
Klik her for at se videoklip med Toto og Noras ballerinaentre.


6. juni 2025.
Spændende særudstilling på Cirkusmuseet i Rold. Grundlovsdag, den 5. juni, åbnede Cirkusmuseet i Rold en ny kunstnerisk cirkusudstilling På turné med Cirkus Benneweis, hvor cirkus beskrives gennem to kunstneres øjne. Helle Abildgaard og Viggo Salting rejste med Cirkus Benneweis fra 1985 frem til Eli Benneweis´ død i 1993. I tegninger og malerier dokumenterede de cirkus bag manegen. Udstillingen viser et udsnit af værkerne og giver indblik i den indsigt, som kunstnerne fik i livet på cirkuspladsen.

Museumsinspektør Lykke Olsen bød velkommen.

I forbindelse med åbningen fortalte Viggo Salting om, hvordan deres kontakt med Cirkus Benneweis startede med et tilfældigt besøg i Cirkusbygningen i København i 1984. De blev fascineret af cirkus og tog kontakt Eli Benneweis, som efter nogen overtalelse gav dem lov til at komme med på turne i 1985, men i første omgang kun på tre ugers prøvetid. TV2 Nord bragte et indslag om udstillingen og skrev: ”Det var en speciel oplevelse, for vi havde i princippet intet at gøre der, men vi fik alligevel lov at komme med, og vores ´opgave´ blev at tegne og male, det vi så, siger Viggo Salting og fortæller, at folkene i cirkustruppen længe kiggede lidt underligt på de to kunstnere, der pludseligt var med” Klik her for at se TV2 Nords omtale.

Billederne i udstillingen er ledsaget af forklarede tekster, både på dansk og engelsk


Helle og Viggo i snak med cirkusdronningen Katja Schumann

Viggo Salting i snak med cirkusprisens formand Ole Simonsen. Foto: Anny Schaldemose

Francisco Carli var hvid klovn hos Benneweis i 1985. Helle Abildgaard blev fascineret af Francisco i hans smukke kostume. Helle fortæller: ”Hans musikalske entre fyldte mangen med en magisk atmosfære, der tryllebandt publikum . Hans nysgerrighed i kunsten og vores i klovnen førte os sammen.”
Helle Abildgaard og Viggo Salting er begge internationalt anerkendte kunstnere, der gennem en årrække har udstillet flere steder i Europa samt i New York. Deres kunstneriske karriere har taget udgangspunkt i cirkusmiljøet – og især klovnen er med tiden blevet en central figur for Viggo Saltings billeder. Han er også maleren bag det billede af en klovn, som modtagerne af hædersprisen Den Danske Cirkuspris har modtaget siden 2016.
I 2019 udgav Helle Abildgaard og Viggo Salting bogen Kom Klovn – en cirkuskrønike. En humoristisk cirkuskrønike om deres rejser med Cirkus Benneweis gennem ni sæsoner. Bogen er illustreret med en række af deres billeder.
Kunstnerparret boede i mange år i Kerteminde. Men for et par år siden flyttede de til Rødhus i Nordjylland, hvor de driver galleri Skovklovnen på Rødhusvej i Pandrup. Du kan læse mere om galleriet og om mulighederne for at besøge det på www.viggosalting.dk
Udstillingen på Cirkusmuseet i Rold kan opleves frem til 30. september 2025. Museet har åbent tirsdag, onsdag, torsdag, lørdag fra kl. 10-16. Adressen er Østerled 1, Rold, 9510 Arden. Og museet er bestemt værd at besøge, både på grund af særudstillingen og på grund af deres faste udstilling samt Cirkus Miehes gamle ridehus.

4. juni 2025
AFUK FESTIVITAS – 12.-13 juni. AFUK skriver:
AFUK FESTIVITAS 2025 – FRA FAMILIECIRKUS TIL NORDENS SEJESTE ARTISTER

Tiden er kommet til årets AFUK Festivitas. I år byder vi på hele rejsen gennem moderne cirkus. Fra cirkusworkshops for børn, og vores ungdomskompagni – til afgangsforestillinger fra AFUK og professionelle artister der blæser dig bagover. Alt sammen i forrygende selskab, inspirerende omgivelser og med god mad og drikke til. Du kan bl.a. opleve:
-Byens sejeste elever fra AFUK daghøjskole begejstrer, rører og forfører dig med deres afgangsforestillinger, udstillinger, sideshows, film, m.m.
-En perlerække af gæstestjerner blæser dig bagover med deres scenekunst. I år vil du bl.a. opleve Kajsa Bohlin, Sunniva Byvard, Elise Reine, Julie Bergez og GRAND DANOIS.

-Vores cirkusworkshop for hele familien der begejstrer, inspirerer og underholde børn og barnlige sjæle – og giver muligheden for at lave cirkus ligesom dem man har set optræde.
-Foreningens ungdomskompagni, holdet Tirsdagsklovn og Rose viser dig hvad næste generation af kommende cirkusartister er i gang med.
-Inspirerende omgivelser, skønne mennesker og god mad giver dig muligheden for at pakke det hele ind i en uforglemmelig eftermiddag og aften der varmer dig helt ind i hjertet.
Pris:
1 krone pr. leveår – dog maks. 50 kr.
Har du ikke råd? Så er det gratis. Festivitas er for alle!
AFUK Festivitas er et samarbejde mellem AFUK Daghøjskole, Foreningen Circle of Arts og AFUK Scene, og er støttet af Statens Kunstfond og Vesterbro Lokaludvalg.
Vi glæder os til at se dig – og fejre kunsten, kreativiteten og fællesskabet!
Klik her for at læse nærmere.

3. juni 2025
Hr. Plys i Marielyst. Fra 1990 til udgangen af 2024 oplevede hundredtusindvis af børn og deres forældre/bedsteforældre entertaineren Hr. Plys i Lalandia Rødby og Lalandia Billund. Men med udgangen af 2024 gik Hr. Plys går på pension fra Lalandia. Du kan dog fortsat opleve hans ballon, trylle- og bugtalershow rundt omkring i landet i butikscentre og på institutioner. Og hver tirsdag, onsdag og torsdag i uge 27 til 32 optræder Hr. Plys på Restaurant Larsens Plads i Marielyst. Hr. Plys underholder bl.a. ved bordene med sjov og løjer, og fra scenen laver Hr. Plys kl. 18 sit berømte familieshow. Han varmer op allerede fra kl. 17, og efter hans show laver han ballondyr og walkaround ude og inde.


2. juni 2025

Cirkusuge i Haderslev. I uge 27 slår Cirkus Trapez et af deres telte op på cirkuspladsen på Sydhavnsvej i Haderslev. I den uge kan børn og unge i alderen 7 til 17 år prøve livet som artist i Cirkus Trapez cirkusskole, der ledes at Katja Enoch. Fredag eftermiddag viser de unge artister forældre og venner, hvad de har lært i ugens løn. Der er plads til 80 deltagere, og det er gratis at deltage.

30. maj 2025
Cirkus Trapez 2025, set i Køge 29. maj 2025.

Cirkus Trapez ved Ravnsborghallen i Køge
Forestillingens gennemgående figur er den ungarske klovn Gabor, der også var hos Cirkus Trapez i 2023 og 2024. Han er det, man i gamle dage kaldte pauseklovn, og har mange udmærkede repriser (indslag) mellem forestillingens øvrige numre og er i øvrigt en ganske alsidig akrobat.
Han indledte kort forestillingen inden alle de medvirkende artister kom i manegen til et charivari, hvor de viste korte smagsprøver på deres kunnen, og hvor cirkusprinsessen Stine-Marie Greisen færdigsminkede Gabor og gav ham den røde klovnenæse på, inden Isabella Enoch Sosman bød velkommen.

Første artistnummer var Duo Variety, som består af Bini og Hiwi. De kommer fra Etiopien og viste formationsjonglering med kegler.

Gabor havde herefter et kort indslag, hvor han bl.a. balancerede en kegle på panden.
Dernæst kom Bernhard Kaselowsky i manegen. Først med en flot sort frieserhest, dernæst med en pony sammen med hesten og til sidst med tre ponyer.

Efter et kort orientalsk indslag med Gabor, Stine-Marie og Bini var Bernhard tilbage, denne gang som fakir og ildsluger.

Men bistand af en tilskuer lavede Gabor akrobatik, se foto.

Duo Medini kommer fra Italien. De viste et pænt, traditionelt nummer med papegøjer. Noget vi vist ikke har set i en dansk cirkusmanege siden 2015, hvor der var papegøjer i manegen hos Benneweis.


Men bistand af en par tilskuere lavede Gabor igen lidt akrobatik.
Artister som dansere var indledningen til Binis antipode-entre, hvor hun først jonglerede med tørklæder og siden med en tønde og et bord.

Ved hjælp af en tromme havde Gabor en kort klappeentre, inden Hiwi kom i manegen med cube-jonglering.

Næste nummer var forestilligens topnummer, Andrei Bocancea med hunde, hvoraf et par stykker er nogle han har overtaget fra sin afdøde kæreste Rosi Hochegger. Et elegant nummer, hvor han kombinerede akrobatik med hundestriks. Efter at hunde var sprunget gennem en ring syntes Gabor, at Andrei skulle gøre det samme. Og det gjorde han!

Save my love, my darling er en kendt klovneentre, hvor klovnen mimer til Renée and Renatos gamle hit. Gabor havde en udmærket version af entreen, hvor han gjorde andet og mere end bare at kopiere de andre.

Forestillingens luftnummer var et udmærket trapez-nummer med Stine-Marie Greisen, som har afløst Lilje Bekholt, der var med den første del af sæsonen.
Med bistand af Stine-Marie og siden en pige fra publikum havde Gabor en reprise, hvor han blandt andet stod på hænder på et rola rola bræt.

Forestillingens sidste nummer var bouncing-jonglering, udført af Duo Variety.


Finale
Efter Køge gæster Cirkus Trapez Haslev, Næstved, Sorø, Holbæk og Skævinge, inden de i pinsedagene viser korte forestillinger ved Græsted Veterantræf. Dernæst en forestilling i Nykøbing Sjælland, inden de 17. juni vender tilbage til Jylland. Fra 5. juli til 3. august kan du opleve dem med let forkortede forestillinger i Madsbyparken i Fredericia. Tidligere år har det været en separat enhed, som havde forestillinger i Madsbyparken, medens teltturneen fortsatte. Men i år er der ingen teltturne, medens de ligger i Madsby-parken.

26. maj 2025

Ved omtalen 11. april 2025 af årets Baldoni-forestilling var der et nummer, som ikke blev nævnt: Rubel Medinis nummer med rola rola. På grund af andet engagement kunne han nemlig først starte hos Baldoni den 15. april. Men nu er han med i forestillingen med sit forrygende nummer, som Cirkus Baldoni har valgt at lade været sidste nummer i den ca. 2 timer lange forestilling. 2025 er i øvrigt et rola rola år i de danske cirkus: du oplever det både hos Arena, Arli og Baldoni. Hos Cirkus Trapez har klovnen Gabor også en reprice med rola rola.

23. maj 2025
Cirkus Krone 2025. Jørgen Lorenzen skriver:
Premiere, Hovedgård, 17. maj kl. 14. Genset 21. maj kl. 17 i Horsens.
Cirkus Krones motto er: cirkus med hjertet. Og hjerteligheden mærkes, når man bliver budt ind i teltet, hvor teltdugen er en farvesymfoni af gult, blåt – og rødt, som er hjertets farve.
Frank Thierry byder velkommen med Krones traditionelle bukke-entre, hvor publikum hilser på sidemændene og bukker for direktøren. Og han præsenterer sin mor Irene, som i år har 75 års jubilæum – efter hans udsagn i det kostume, hun havde på, da hun debuterede som 3-årig! Det er nok ikke helt rigtigt, men hun var iført en mellemting mellem en rumdragt og en kedeldragt. Børnene omkring mig fortalte, at det var en Minion-figur.
Første nummer var Aurelie Brua, i et nummer i dobbelt pole Hun ledte tanken hen på et insekt, et overjordisk væsen eller en eksotisk fugl, som let og ubesværet kravlede, hang, svævede og balancerede på og omkring de to master. Bl.a. stod hun i spagat op ad den ene mast og stod i næste øjeblik i strakte arme vandret ud fra samme mast.

Aurelie Brua. Foto: Anny Schaldemose
Hun blev afløst af en drabelig giraf, som skred værdigt gennem teltet og hilste på de børn, den kom forbi. Lydbilledet var fint: smaske- og gnaskelyde, ræb og bøvs, sådan som en giraf kan. Klovnen Allando forsøgt at drive den ud, men den svarede med så heftige pruttelyde, at Allando dejsede om i manegen og måtte hjælpes ud.

Giraffen. Foto: Anny Schaldemose
Jongløren Kasparas Bujanauskis jonglerede med cigarkasser – klædt i sort, som er gentleman-jonglørens vanlige kostume. Det er altid et træfsikkert nummer med balance, bevægelse, rytme og spænding – især når han som sluttrick samler 15 kasser op fra manegegulvet – og holder dem samlet i rad og række.

Kasparas. Foto: Anny Schaldemose
Og tempoet skiftede. Frank Thierry åbnede sin artistskole, og børn blev inviteret ind og udstyret med passende prins – og prinsessekostumer, inden de skulle lære balancens svære kunst. En stod på hænder – Franks hænder! En anden stod på hans skuldre, og Frank ledsagede præstationerne med muntre og opmuntrende underfundige kommentarer. Nummeret fungerer jo fint, hvis børnene er med på spøgen. Sværere bliver det, hvis de føler sig utilpasse og bliver bange. Frank forsøger med hele sin energi at afdramatisere og jævne ud, så det alligevel lykkes.

Frank med elev i artistskolen. Foto: Henrik Andersen
Og der var mere Ninja. Sacha Yenivatov var klædt ud i samme outfit som Irene – banan i pyjamas. Han dansede, steppede, gik i spagat – og endte som banana-split - som Frank Thierry kaldte det.

Frank og Sacha. Foto: Henrik Andersen
Allandos hovedentre var den, hvor han går på jagt. Der er en rar og kælen isbjørn, der er hans mål, men børnene holder med isbjørnen, og en af børnene råbte: du kan skyde dig selv! Og naturligvis endte det godt, og både isbjørnen og Allando slap med livet i behold.

Allando og isbjørnen. Foto: Henrik Andersen
Slutnummeret var et flot jonglørnummer med kegler og ringe. Det var Kaspar(as), der viste klassisk, stilrent jonglage. Alle rutiner og variationer synes at være med. Men et enkelt trick brændte sig fast: en kegle stod på højkant på hans pande. Han kaster den bagover, og den falder ned langs hans ryg – hvorpå han med et kast med hælen sætter den i spil igen. Han kunne sætte 8 ringe op, men han fortalte, at hvis teltet havde været lidt højere, havde han sendt 9 op.

Kasparas. Foto: Henrik Andersen
Og så var det tid til finale. Ekstranummeret var den velkendte Krone-pyramide, hvor alle artister deltager.
Lydbilledet var fint, afstemt efter de enkelte numre, så musikken fremhævede og understregede stemningen og artisternes præstationer. Det var Kate Thierry, som betjente lydanlægget.
Det hele varede en time, og en time er tilstrækkeligt for børnene. De har suget til sig og er ved at blive trætte af de mange indtryk. Konceptet med kun en – lang – afdeling er sikkert et godt valg for et cirkus, der gerne vil være børnevenligt. Børnene morede sig højlydt, og de store børn frydede sig. Og en af glæderne ved at gå i cirkus er jo at se børnenes reaktioner. De lever med i eventyret – på en gang helt opslugt, og dog indforstået, fordi fantasiens rige jo er deres på en måde, som vi voksne glemmer eller er vokset fra. Tror vi da!

22. maj 2025
Dynamo Circus Festival 18. - 21. juni 2015. Sidst blev billetterne revet væk, og folk stod i kø for at komme ind. Nu er DYNAMO Circus Festival tilbage og forvandler Odense Havn til et vaskeægte cirkus-wonderland. Med to store cirkustelte og et sprudlende program fyldt med spektakulære forestillinger under åben himmel, intime teateroplevelser og magiske øjeblikke i byens gader, skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Publikum kan glæde sig til akrobatik i verdensklasse, cyr wheel, jonglering, klovne, peep-show og meget mere, når den hæsblæsende cirkuscyklon ruller ind over Odense fra den 18.–21. juni.

Byens Ø i Odense omdannes igen til et cirkus-galore af scenekunst, musik og fest, hvor et internationalt line-up af artister står klar med storslåede, nærværende og rørende scenekunstoplevelser, fortæller kunstnerisk leder Gry Lambertsen:
“I år satser vi stort med tårnhøje kunstneriske ambitioner, spektakulære forestillinger og hele to cirkustelte, der vil omdanne Odense havn til en midlertidig cirkus-drømmeby. Vi håber at gæster fra Odense, Fyn, ja hele Danmark vil komme og tage del i festen.
Vi har udvalgt en række artister til festivalen, der både vil vise store spektakulære shows for hele familien, små, fine poetiske og skæve værker, punk og fuld smadder-cirkus, og alt midt i mellem. Det bliver sjovt, smukt, skørt og fuldstændig fantasis at være en del af. Så skynd dig at få din billet.”
Programmet byder blandt andet på
Spektakulære LOW COST PARADISE af Cirque Pardi! (FR / ES / AR / NL), der kommer med eget cirkustelt
Gakket cirkus med teknisk højt niveau med OPA FASHION af Grind Art Club/Vejde & Mischa (SE)
Poetiske og imponerende teltforestiling WINTER af My!Laika (DE / IT)
Klovneforestillingen og publikumshittet B.O.B.A.S af Cia Jimena Cavalletti (ES / DK / AR )
Sublim jongleringskunst med GO THROUGH THE WINDOW AND RUN af Cie Happy Face (FR)
Vanvid og fræsende cirkushumor med forestillingerne RAPIDO Y BURACHA og PETROLEO af de altid suveræne Los Putos Makinas (ES)
Pikant dukke-peep show med nonner i THE SINNER
Hæsblæsende koncert med SMAG PÅ DIG SELV (DK) i samarbejde med Posten
Klik her for at se det fulde program og læse om forestillingerne.


19. maj 2025
STUUR, STUUR NUMMER.... Cirkus Flik-Flak i Odense skriver:
Mine damer og herrer.
Må vi præsentere jer for alletiders bedste sommerferieaktivitet for børn og unge: Cirkusugen hos Cirkus Flik-Flak.

Cirkus Flik-Flak har nu i 38 år arrangeret Cirkusugen. Et sommerferietilbud til børn og unge i Odense Kommune, for børn i alderen 8-15 år. Hvert år deltager næsten 200 børn og unge som er sammen om at sætte en hel cirkusforestilling op. Med alt hvad hjertet begærer af cirkusnumre; klovne, tryllerier, linedansere, jonglører, artister på et-hjulede cykler, akrobatik, graciøse numre i trapez og ringe – og meget, meget mere. Kun fantasien sætter grænser og deltagerne er langt hen ad vejen selv med til at sammensætte deres numre, godt hjulpet og vejledt af et team af engagerede instruktører. Mange instruktører har selv været med i manegen som yngre og er således med til at føre den helt specielle Flik-Flak ånd videre.
I Cirkusugen er der mange muligheder for at opbygge nye venskaber. Med sjove, udfordrende og kreative aktiviteter. Med fysisk aktivitet, leg og læring. Med garanti for personlig udvikling, styrkelse af selvværd og selvtillid. Med teambuilding-øvelser og ”learning by doing” erfaringer.
Det hele sluttes af med forestillinger i et rigtigt cirkustelt, hvor familie og venner har mulighed for at komme og opleve cirkusartisterne og mærke cirkusstemningen. ”Jeg er med på grund af venskaberne”
”Man møder mange nye mennesker”
”Det er sjovt at optræde”
”Det er fedt at vide, at hvis jeg bliver nervøs inden jeg skal optræde, så er de andre der til at opmuntre mig og heppe på mig”
Cirkusugen afholdes i uge 31, fra d. 28.juli til d. 3.august og det er stadig muligt at tilmelde sig.
Træningen foregår på Cirkus Flik-Flaks område på Herluf Trolles Vej 138, 5220 Odense SØ.
Har man lyst til det, er der også mulighed for at overnatte.
Tilmelding kan ske på vores hjemmeside: www.cirkusflikflak.dk
Yderligere oplysninger omkring Cirkus Flik-Flak kan fås hos Tommy Hardam på info@cirkusflikflak.dk

16. maj 2025
Benny Schumann 80 år.
Benny Schumann er født 23. maj 1945 i Gøteborg, Sverige. Ved dåben fik han navnet Carmelo José Bienvenido Schumann. Det spanskklingende navn skyldes, at hans mor Paulina var spansk, datter af den verdensberømte klovn Charlie Rivel. Til dagligt er han aldrig blevet kaldt andet end Benny eller Benni.
Benny Schumann blev oplært som hestedressør, rytter og multi-artist i Cirkus Schumann i Cirkusbygningen i København. Hans læremestre var forældrene Paulina og Albert Schumann. Sin debut fik han i 1950. Fra 1951 var han hvert år med i matinéforestillinger i Cirkus Schumann med forskellige numre, bl.a. som 9-årig cowboy stående på to ponyer i fuld galop og som klovn i håndstand på sin morfars arm. Fra Benny var 12 år blev han en fast del af Cirkus Schumanns program.
Som Paulina og Albert Schumanns ældste søn lå det i kortene, at han på sigt skulle være med i ledelsen af Cirkus Schumann. Men efter sæson 1967 forlod han familiens cirkus. Det stoppede i øvrigt to år senere, da familien Schumann ikke kunne enes med Cirkusbygningens daværende ejer, Stormagasinet Anva, om lejens størrelse, og Anva derfor i stedet lejede bygningen ud til Cirkus Benneweis.
Fra 1967 og 10 år frem turnerede Benny Schumann under kunstnernavnet Ric Benny med et tallerkenjonglørnummer i Europa, USA, Canada og Afrika. I Danmark oplevede man ham blandt andet i det turnerende cirkus M. Schumann, som blev drevet af hans onkel Max Schumann. Bennys far Albert Schumann var ikke involveret i Max’ cirkus, som lukkede med udgangen af sæson 1982.
I 1980 begyndte Benny Schumann og hans hustru Marianne at optræde i Danmark med artist- og klovneforestillingen Cirkus Klovn. I 1984 havde Benny premiere på sit one-man show "Hej Clown!", hvor han optræder som jonglør, bugtaler, linedanser, tryllekunstner og klovn med gags og musik, han selv har skabt. I 1993 udvidede Benny Schumann programmet til også at omfatte gæsteartister.

Benny Schumann med tallerkenbalance og knivbalance i hjemmet i Hørsholm. I baggrunden maleri af Adi Holzer
Ud over at optræde med sit one-man show blev Benny Schumann i 1996 kunstnerisk leder af Den Internationale klovnefestival, som i årene 1996 til 2006 blev afholdt hvert år i august på Dyrehavsbakken. I 2005 modtog han Bakkens Oscar. Fra 2008 til 2012 bød Bakken i stedet for en festival med internationale klovne, præsenteret af Benny Schumann. I 2010 blev han udnævnt til æresmedlem af Dansk Artistforbund som anerkendelse af hans store karriere som artist og createur og for hans faglige engagement i en årrække i forbundets bestyrelse.
Selv om Benny Schumann siden engang i 1980’erne mest har været kendt for sine børnevenlige forestillinger, fik han i sæson 2017/2018 et gevaldigt comeback som ”voksenunderholder” hos Wallmans i Cirkusbygningen med det tallerkenjonglørnummer, han 50 år tidligere have haft sin debut med i samme bygningen. I en af anmeldelserne af Wallmans-showet hed det: ”Som den eneste af premiereaftenens optrædende blev Benny belønnet med stående applaus. Min sidedame nægtede at tro mig, da jeg fortalte at Benny var 72 år og dermed aldersmæssigt kunne være far eller bedstefar til en stor del af de øvrige medvirkende.”
I august 2019 modtog Benny Schumann dansk cirkusverdens fornemste pris, Den Danske Cirkuspris, som blev overrakt ham af den daværende kulturminister Joy Mogensen. Hans far Albert Schumann var i øvrigt den allerførste modtager af prisen helt tilbage i 1968. Senere på året modtog Benny Schumann tillige Truxas Mindelegat. I 2022 modtog han DFF-Fondens Hæderslegat.
Schumann-slægtens kunstneriske gener er gået i arv til Bennys og fru Mariannes yngste datter, den Reumert- og Bodilpris belønnede skuespillerinde Patricia Schumann. Den ældste datter Julia var ligesom Patricia som barn med i nogle af Bennys forestillinger, men valgte som voksen som sin mor at blive sygeplejerske.
Benny Schumann er fortsat aktiv som artist med engagementer rundt om i landet. Fra torsdag 24. juli til og med søndag 10. august kan du hver dag opleve ham med solo forestillinger på Frilandsmuseet i Lyngby. 6. september medvirker han i Hørsholm Kulturdage.

Benny Schumann ved Trommen i Hørsholm i september 2024
Ud over at optræde har Benny Schumann brugt meget tid på at få digitaliseret og redigeret en lang række smalfilmsoptagelser m.v. fra Schumanns forestillinger og træning i Cirkusbygningen. Baseret på disse optagelser har han også holdt foredrag om sit liv og om Cirkus Schumann.
Fødselaren er bortrejst på den runde dag.

16. maj 2025
Cirkus Mascot 2025. Kan man lave cirkus i en hal? Svaret må være et klart ja. Fra 1920 til 1966 viste engelske Bertram Mills juleforestillinger i Olympia Hallen i London. Det store amerikanske cirkus Ringling Bros. and Barnum & Bailey gik i 1958 over til at optræde i haller. I en del år havde Cirkus Schumann forestillinger i haller i Odense, Aarhus og Aalborg, efter at de havde sluttet sæsonen i Cirkusbygningen i København. Og Baldoni’s julecirkus er siden 2007 blevet vist i haller.
Så jeg er bestemt ikke enig med dem, der hævder, at man kun kan vise rigtigt cirkus i et telt eller en cirkusbygning.
Cirkus Mascot var i mange år et teltcirkus. Efter corona-nedlukningen prøvede de i efteråret 2021 lykken med en turne i sportshaller m.v. Det gik så godt, at de siden 2022 har valgt at lade teltet blive hjemme i vinterkvarteret i Roslev og i steder have forestillinger i jyske og fynske sportshaller m.v.
Et problem i sportshallerne har været, at man ikke kunne vise luftnumre. Men det har Cirkus Mascot nu fundet en løsning på: de har købt en kæmpemæssig trefod (Aerial Tripod), se foto, der muliggør optræden i såvel trapez som slør (tissue), og som ikke kræver forankring i gulvet.

Det er derfor med god grund, at Cirkus Mascot kalder årets forestilling Luft under vingerne.
Første nummer er Oleksi Trunov med en jonglørentre, der slutter med cube juggling. Endda med et afsluttende lasershow.

Dernæst byder Daniel Deleuran velkommen, inden han overlader manegen til sin gode ven Gulio, som siden 2003 har været Cirkus Mascots højtelskede klovn. I Gulios første entre er han en orientalsk tryllekunstner med komisk trylleri, herunder såvel sabelslugning som ballonslugning.

Daniel byder velkommen

Næste nummer er et helt uundværligt islæt i enhver Mascot-forestilling: Marianne Deleuran og hende legesyge hunde. Et fremragende nummer, hvor publikum bliver imponerede og hundene morer sig.

Hunde kan skam også køre bil

Hunde på vippen
Efter hundenummeret kommer Oleksi igen i manegen, denne gang med en slaskedukke. Imponerende som slaskedukken kan bukke sig sammen! Entreen slutter med et kort quick change nummer, der afslører at det er Oleksis partner Gereltuya ”Gegee” Ganbold, der har været inde i slaskedukken.

Nu kommer Gulio i manegen med en popcorns-sulten stork, mens rekvisitørerne stiller trefoden til luftnummeret op.

Første nummer i trefoden er et trapez-nummer med den unge danske artist Zanya Abelgren. Hun er et klart talent, som vi kan vente os meget af i fremtiden. Sæsonen hos Cirkus Mascot er Zanyas første sæson med en turnerende cirkus. Zanya har ikke sit talent fra fremmede: hendes mor er skuespilleren m.v. Jenny Abelgren, og hendes far er René fra Cirkus Baldoni.

Dernæst er Gulio tilbage i manegen, hvor han med hjælp fra et par fra frivillige fra publikum skal lave et maleri af dem, medens manden med en rose i hånden frier til pigen. Jeg vil ikke afsløre, hvad tegningen forestiller.
Efter en kort entre med Marianne og en gås kommer endnu et luftnummer: Gereltuya ”Gegee” Ganbold i tissue, dvs. nedhængende stofbaner.

Marianne og hendes gås

Gegee
Efter en pause med mulighed for æselridning kommer Gulio i manegen, denne gang som cowboy med en mimisk entre, hvor har får hjælp af frieren fra hans foregående entre.
Så er turen kommet til endnu et dyrenummer: Marianne med en pony. Tidligere år har ponyen vist sig som regnekunstner. I år optræder den i frihedsdressur.

Efter ponyen kommer Gulios datter Juliya i manegen med et hula-hop nummer.

Hun bliver afløst af Gulio, der jonglere med tørklæder. Først alene, siden sammen med en lille pige fra publikum. Hun viser sig senere at kunne jonglere med tre bolde. Du skal se forestillingen for at opdage, hvordan det går til.

Dernæst møder vi Marianne med grisen Sille. I år i et nyt nummer, hvor Sille blandt andet slår på tromme, og hvor Marianne senere putter Sille og læser godnathistorie for ham. Selvfølgelig den om Store Stygge Ulv og de tre små grise. Et sjovt islæt i grisenummeret.

Nu kommer Gulio endnu engang i manegen, denne gang i samarbejde med Daniel i den kendte du må ikke spille her-entre. Men i Gulio og Daniels helt egen version!

Sidste nummer er Oleksis og Gegee med et fint rulleskøjtenummer, som de har indstudere siden sidste år, hvor de også var hos Mascot, men med helt andre numre end i år.

Ingen tvivl om at den vel sammensatte forestilling vil glæde det publikum, der går til halcirkus i en af de ofte mindre byer, som får besøg af Cirkus Mascot. Og glæde dem, der mener at der skal være dyr med i en rigtig cirkus forestilling. Og som nævnt oven for: ingen grund til at hævde, at cirkus kun kan foregå i et telt.

Finale

15. maj 2025
Søren Østergaard modtager Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse
Statens Kunstfonds repræsentantskab har efter indstilling fra legatudvalgene hædret fem kunstnere, som har givet et enestående bidrag til kunst- og kulturlivet i Danmark. Ud over scenekunstens Søren Østergaard er Pipaluk Lake, Henrik Vibskov, Line Tjørnhøj og Thomas Vinterberg blevet hædret. Leder af Statens Kunstfonds Repræsentantskab, Henrik Tvarnø, siger:
“Det er en stor glæde at kunne hædre kunstnere, som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for dansk kulturliv og sat markante aftryk inden for hver deres felt. De kunstnere, der denne gang modtager Statens Kunstfonds hæder, fortjener alle denne helt særlige, nationale anerkendelse for deres kunstneriske virke og betydning.”
Søren Østergaard foran Zirkus Nemo, som han drev til og med 2024. Tidligere i år blev Zirkus Nemo erklæret konkurs. Trist for Søren Østergaard, der brændte for sit zirkus og i øvrigt døjer med helbredsmæssige problemer. Som det hedder i sangen There's No Business Like Show Business: “The opening when your heart beats like a drum. The closing when the customers don't come”.
I begrundelsen for indstillingen af Søren Østergaard lyder det:
Vi hylder en klovn!
Danmarks éner og helt særlige kunstner, Søren Østergaard, hyldes for sin lange karriere som skaber af Cirkus Nemo og som artist for sine utallige karakterer og figurer, der har underholdt hele Danmark siden 1980’erne.
Der er ikke mange som Søren, der i bedste commedia dell'arte-stil har skabt sketches, hvor han har fået lattermusklen til at krampe og hjertet til at banke. Søren har standhaftigt kastet sin kærlighed på cirkusgenren, og i manegen har han spillet næsten alle arketyper. Han er en ægte cirkushest med kæmpe kærlighed til publikum, som af og til også får en fuck-finger, når han gestalter sin ikoniske ’Smadremanden’. Derudover har han også fortryllet og forført med figurerne ’Baglænsmanden’ eller ’Manden der ikke kan fløjte’. Listen er lang.
Søren har engang sagt, at det handler om ”at gøre en bagatel til det største, bedste og sværeste.” Hans komiske timing og risikovillighed rammer plet. Også når han rammer ved siden af, er han en mesterlig improvisator. Han går planken ud med alle sine figurer, som spejler den danske folkesjæl.
I alt 275 kunstnere modtager Statens Kunstfonds hædersydelse fordelt på billedkunst, litteratur, scenekunst, film, musik, arkitektur samt kunsthåndværk og design.
Ydelsernes størrelse bliver reguleret efter modtagerens øvrige indtægt.
Kunstnere, der har en gennemsnitlig skattepligtig indkomst på cirka 463.000 kr./år eller derover, modtager ingen ydelse. Den maksimale ydelse udgør cirka 186.000 kr./år før skat.

13. maj 2025
Cirkusuge i Cirkus Arcus. Årets absolutte højdepunkt i Cirkus Arcus, som er Hvidovres børne- og ungdomscirkus, er cirkusugen, som i år løber fra d. 17.-23. maj. Cirkus Arcus byder både på klassisk cirkus og eksperimenterende nycirkus. Forestillingerne, der foregår i
Arcus eget cirkustelt bag Avedørelejren, har i år titlerne Bag lukkede døre, Captiva og Drømmen. Klik her for at læse hele programmet og købe billetter.
Holbæks børne- og ungdomscirkus, Cirkus Kæphøj, byder på forestillinger i dagene fra 24. maj til 12. juni. De skriver: ”Teltet er hejst og Cirkus Kæphøj´s artister træder snart ind i de sidste forberedelser til årets forestilling. I år er jo et helt særlig år, da Kæphøj har 40 års jubilæum og børn, unge og voksne glæder sig til at byde indenfor i teltet til årets forestilling "Galla Cirkus" 2025”. Klik her for at læse mere programmet og købe billetter.

12. maj 2025
CPH Stage program på AFUK Scene, Enghavevej 82B, 2450 Kbh. SV (nycirkus). I forbindelse med CPH Stage viser AFUK scene nogle nycirkusforestillinger
Going Nowhere, produceret af scenekunstensemblet Out of Balanz
26.05 kl. 21:00, 27.05 kl. 17:00 og 28.05 kl. 14:00.
En morsom og grotesk fortælling om individets kamp for at lægge mobiltelefonen væk. Vi lever i accelerationens tidsalder, hvor fremgang og konstant bevægelse er på sit højeste. Hvad er mere presserende (men dog så utænkeligt) end at stoppe op, og stå stille et øjeblik? Medvirkende: Villads Bugge Bang, som blandt andet er uddannet på det nu nedlagte AMoC (Akademiet for Moderne cirkus). AFUK viste også forestillingen i marts 2023.


Fotos fra forestillingen i 2023
FALDET
29.05 kl. 20:00
30.05 kl. 18:00
31.05 kl. 14:00
Oplev tre af landets fremmeste artister, når de indtager scenen i den absurde, humoristiske og rørende cirkusperformance “Faldet”. I forestillingen møder vi tre kvinder, som gennem hele deres liv har øvet sig i (ikke) at falde. Nu går de på opdagelse i faldets anatomi og mytologi med inspiration fra selvbiografisk materiale. Fra litteraturen og sproget til Einstein, Ikaros og syndefaldet. Forestillingen er kurateret og præsenteret af CPH STAGE i samarbejde med Cikaros og AFUK Scene. Medvirkende: Signe Løve Anderskov, Henriette Aarup og Kajsa Bohlin
The Shedding med Elise Reine
29.05 kl. 22:00
30.05 kl. 21:00
Et eksperimenterende samtidscirkusværk for voksne. THE SHEDDING handler om at skifte ham, skifte liv og søge kærligheden til døden. I en bifrontal opsætning sidder publikum over for hinanden med performeren i midten, hvilket skaber et intimt rum for denne eksplicitte udforskning af kroppen og tilskueren.

10. maj 2025
Ny særudstilling på Cirkusmuseet i Rold. Grundlovsdag, den 5. juni, åbner Cirkusmuseet i Rold en ny kunstnerisk cirkusudstilling På turné med Cirkus Benneweis, hvor cirkus beskrives gennem to kunstneres øjne. Helle Abildgaard og Viggo Salting rejste med Cirkus Benneweis fra 1985 frem til Eli Benneweis´ død i 1993. I tegninger og malerier dokumenterede de cirkus bag manegen. Udstillingen viser et udsnit af værkerne og giver indblik i den indsigt, som kunstnerne fik i livet på cirkuspladsen.
Helle Abildgaard og Viggo Salting er begge internationalt anerkendte kunstnere, der gennem en årrække har udstillet flere steder i Europa samt i New York. Deres kunstneriske karriere har taget udgangspunkt i cirkusmiljøet – og især klovnen er med tiden blevet en central figur for Viggo Saltings billeder.
Udstillingen kan opleves frem til 30. september 2025.


9. maj 2025

I 1935 realiserede en gruppe herrer fra forlystelsesbranchen et nyt tiltag på Bakken: Cirkusrevyen. Det var den folkekære Osvald Helmuth, skuespilleren Oscar Holst, harmonikavirtuosen Herman Gellin og restauratøren Carl Petersson. At drive revy i et cirkustelt med master, gradin (cirkusbænkerader) og manege var skuespilleren Poul Guldagers ide. Sammen investerede de i et gammelt cirkustelt. Cirkusrevyen 2025 er revyens 90 års jubilæum. Teltet er lige som i 1935 et gammelt cirkustelt, nemlig Cirkus Dannebrogs telt. Det har Torben "Træsko" Pedersen, der siden 1985 har været direktør for revyen, lejet af Enoch Show Production siden revyens eget telt blev ødelagt af stormen Otto i februar 2023. Torben "Træsko" bød selv premieregæsterne velkommen. Efter finalen fik samtlige 1.300 tilskuer en lille flaske bobler (cava), så de kunne skåle med Torben "Træsko" og de optrædende.

8. maj 2025
Cirkus Arli og Copenhagen Maraton. Cirkus Arli ligger frem til 15. maj på pladsen ved Frederiksberg Runddel. Søndag den 11. maj er der forestillinger kl. 12 og 15. Samme dag afvikles Copenhagen Maraton, hvilket giver trafikale problemer både i København og på Frederiksberg, hvor ruten blandt andet går af Allegade og Frederiksberg Alle. Det påvirker trafikken i området, og det kan være svært eller umuligt at komme frem til Frederiksberg Runddel i bil. Cirkus Arli anbefaler derfor at tage offentlig transport til forestillingerne søndag den 11. maj.

8. maj 2025

I min omtale 29. maj af det svenske Cirkus Brazil Jacks forestilling skrev jeg blandt andet: ”Dernæst fulgte et bordnummer med tre kaskadører, som jeg desværre ikke har fået navnet på” og ”senere kom de tre kaskadører tilbage i manegen, denne gang med break dance”. Truppens leder Gabor Mayer har fortalt mig, at det var den ungarske trup Artists of Dance, som danskerne sidste år så i Cirkus Baldoni. Hos Baldoni bestod truppen af Gabor, Daniel og Ronald. Hos Brazil Jack er Ronald erstattet af en ny artist Gergo.

4. maj 2025
EN PLADS I MANEGEN - Film- og teaterforestilling med levende cirkusheste på scenen.

Vendsyssel Teater i Hjørring skriver:
Tag plads i manegen til denne dobbelte verdenspremiere og et sansebombardement af en forestilling. Alt imens en film om den verdensberømte cirkusprinsesse Katja Schumann ruller på det store lærred, vil duften af savsmuld, suset fra prustende cirkusheste og Katjas fysiske tilstedeværelse holde liv i en århundreder gammel cirkustradition — lige for øjnene af dig.
Katja Schumann har boet i Løkken siden 2016. Hendes kærlighed og enestående forbindelse til heste rækker tilbage til barndommen — og opvæksten i dynastiet Cirkus Schumann har siden bragt hende rundt i hele verden. For Katja er cirkus mere end glitter og strudsefjer — det er en dybt rodfæstet kulturarv og en unik måde at arbejde med heste på. Men hvordan viderefører man et livsværk, når der ikke er nogen naturlig arvtager? Publikum bliver taget med i en fortælling om arv og mødet mellem fortidens håndværk og fremtidens muligheder —mellem alt det der var, og alt det der kommer.
Oplev en forestilling, hvor teatrets nærvær, filmens visuelle kraft og cirkuskunstens overraskende karakter væves sammen på scenen.
Forestillingen er en co- produktion med filmselskabet Dune Productions i Løkken, hvor filminstruktør Anne Svejgård Lund har fulgt Katja Schumann gennem 6 år og skabt dokumentarfilmen ‘En plads i manegen’. Urpremieren på forestillingen bliver således også verdenspremiere på selve filmen – en helt unik en af slagsen.
Katja Schumann er som 5. generation af det verdensberømte Cirkus Schumann født til et liv i manegen. Cirkus Schumann blev stiftet i 1893 og var et ægte familiedynasti med tråde i hele verden — en epoke i dansk kultur- og cirkushistorie. Indtil 1969 havde Cirkus Schumann fast base i Cirkusbygningen i København, og de næste 25 år turnerede Katja rundt i USA, optrådte fast på Broadway, blev verdensmester og fik senere — som den første kvinde — Den Danske Cirkuspris. Katja er en direkte linje til en svunden tid og repræsenterer en efterhånden sjælden cirkustradition.
For Katja har en særlig forbindelse til heste — hendes arbejde med dem både i og uden for manegen har gjort hende verdensberømt. Den dag i dag betragtes hun som en levende legende blandt verdens største og mest prestigefyldte cirkus. I en alder af 76 år driver hun nu Cirkusgården i Løkken, hvor man kan opleve cirkusforestillinger og et cirkusmuseum med kostumer og billeder fra et helt liv i cirkus.
Der er premiere på film- og teaterforestillingen den 12. september. Den spiller frem til 4. oktober. Cirkusgården i Løkken har sæsonpremiere 28. juni. Fra denne dag og frem til 10. august er der forestillinger tirsdag til søndag kl. 16. Ingen forestillinger om mandagen.

3. maj 2025

Vintercirkus i Malmø. I december 2024 præsenterede Albin Ganovic vintercirkus på Barnens Scen i Folkets Park i Malmø. Der var 5 forestillinger plus et par solgte forestillinger. Det blev en succes, som Albin gentager til december i år, hvor der er 10 åbne og 2 solgte forestillinger i dagene 12. til 21. december.

30. april 2025
Lille programændring i Cirkus Arli. Der er sket en lille programændring i Cirkus Arli, idet Gallingani søstrenes flotte hånd-til-hånd nummer er erstattet af et tallerkenjonglørnummer med pigernes far Davide Robert. Forklaringen på ændringen er, at den ene søster Shelby er gravid. Og så er det ikke forsvarligt at udføre et så krævende nummer som de to søstres.

Fotos fra 2015, hvor Davide Robert også turnerede med Cirkus Arli.

29. april 2025
Cirkus Brazil Jack 2025 – cirkus med kanonkonge og dødsglobe. Cirkus Brazil Jack er Sverige største. Og direktøren, Trolle Rhodin III, som er Brazil Jacks oldebarn, er den yngste af de skandinaviske cirkusdirektører. Det mærker man også på forestillingerne, der afvikles i ung stil: hurtigt tempo, ingen sprechstallmeister og fornem lys- og lydsætning og med forudindspillet musik, der ligger noget fra, hvad det klassiske cirkusorkester plejer at spille.

Cirkus Brazil Jack på Møllepladsen i Malmø. I baggrunden anes møllevingerne. Teltet, som første gang kom i brug i 2022, har en diameter på 36 meter, svarende til den teltstørrelse, Benneweis og Dannebrog brugte.
Som tidligere år har Trolle Rhodin fravalgt at have dyr med i forestillingen.
Et af de numre, som den unge del af publikum i dag foretrækker, er dødsgloben. Nummeret har i flere år været det sidste i Brazil Jacks forestilling og således, at der normalt hvert år har været en rytter mere i globen end året før. I år var de oppe på 5 ryttere i globen, der som tidligere år kan splittes i 2 halvdele. Et nummer, som igen i år begejstrede ikke mindst den yngre den af publikum. Et medlem af motorcykeltruppen havde ud over at være med i dødsgloben sit eget nummer som den menneskelige kanonkugle, der fra en kanon placeret ved artistindgangen blev skudt hen i et net ved publikumsindgangen. Ikke nogen lang flyvetur, men ganske spektakulært og afviklet i kvikt tempo.

Kanonkongen
Årets forestilling blev indledt af Mr. Fantastic med det borgerlige navn Robert Muraine. Han er en internationalt kendt danser, komiker og mimiker og havde flere fine entreer i løbet af forestillingen. Den 37 år gamle amerikaner har optrådt i shows, på varieteer og i cirkus m.v. over hele verden.

Robert "Mr. Fantastic" Muraine
Efter Trolle Rhodins velkomst kom jongløren Juan Pablo Martinez i manegen. Først med kegler og siden med bortennisbolde, som han brugte munden til at jonglere med. Nummeret sluttede med jonglering med hatte, som han kastede op i luften, medens han løb rundt mellem rækkerne på gradinnet. Det danske cirkuspublikum mødte ham i Cirkus Arena i 2005 og 2018. I 2012 turnerede han med det nu lukkede svenske Cirkus Maximum.

Trolle Rhodin byder velkommen

Tempojongløren Juan Pablo Martinez
Dernæst fulgte et bordnummer med tre kaskadører, som jeg desværre ikke har fået navnet på. Cirkus Brazil Jack har ikke et trykt program.

Næste artist i manegen var den unge Sophie Alton med et udmærket håndstandsnummer. Nummeret sluttede med, at hun med fødderne, stående i håndstand, skød til mål fra en bue med ryggen til målet.

Med bistand af Trolle Rhodin og en kvindelig assistent viste Robert Muraine den kendte restaurationsentre, hvor tjeneren skal servere et lækkert måltid for en kvindelig gæst. Set før, men Robert Muraines version af nummeret blev afviklet elegant og var ikke så langtrukkent, som man kan opleve andre steder.

Sidste nummer før pausen var den oven for omtalte kanonkonge.

Første nummer efter pausen var Isabela og Ernesto Alves i det, der i fagsproget hedder Russian cradle. Ernesto kastede fra sin cradlestol rundt med Isabela og slap og greb hende, når hun slog den ene salto efter den anden. Imponerende. Og uden sikkerhedsnet – dog med oppustelig gummimadras i manegen, hvis det skulle glippe med at gribe hende. Imponerende! Det danske publikum så sidste år parret i Zirkus Nemo.

Næste nummer var også i luften: Et gensyn med Sophie Alton, denne gang sammen med Susan Jasters. De viste et fint og poetisk nummer i strapater.

Filmsketchen er et klassisk klovnenummer. Hos Brazil Jack blev den vist af Robert Muraine sammen med 4 frivillige, der så ud til at more sig. Entreen kan somme tide være lidt langtrukken, men i Robert Muraines elegante version var den ikke længere, end den kunne bære.
Dernæst kom de tre kaskadører tilbage i manegen, denne gang med break dance.

Robert Muraine kom derefter igen i manegen, nu solo med en elegant mimisk danseentre.

Forestillingens sidste nummer var som nævnt ovenfor dødsgloben. Vist nok med medlemmer fra Diorios-truppen, som danskerne flere gange har oplevet i Cirkus Arena.

5 ryttere i the splitting globe

Et fast indslag i finalen i Cirkus Brazil Jack er, at Trolle Rhodin tager en slurk flybenzin og sætter ild til den, medens han spytter benzinen ud

Forestillingen varede inkl. pause 1 time 45 minutter. Men hellere en forestilling, hvor man siger ”er det allerede forbi”, end en langsomt afviklet forestilling, hvor publikum med børn begynder at udvandre inden forestillingen er slut.
Cirkus Brazil Jack har nu forladt Skåne. Men de plejer i september at komme tilbage til Malmø, hvor de har deres vinterkvarter.

28. april 2025
International Cirkusdag 2025. Traditionen tro fejrede Cirkusmuseet i Hvidovre i samarbejde med Danske Cirkusvenner den internationale Cirkusdag World Circus Day. Normalt fejres dagen 3. lørdag i april. Da det i år var påskelørdag, valgte museet og cirkusvennerne at udskyde fejringen en uge til lørdag den 26. april.
Dagen bød blandt andet på et underholdende foredrag, hvor skuespilleren Jenny Abelgren fortalte om sit spændende liv, hvor hun har lavet mange forskellige ting i underholdningsbranchen. Senere på dagen var der trylleshow med Sunny Cagara. Der var også åbent på museet med rundvisning, cirkusleg og gratis adgang.

I forbindelse med årets cirkusdag holdt Jenny Abelgren et muntert og underholdende foredrag om de mange oplevelser, hun har haft i ind- og udland. Som tak fik hun blomster og vin fra Danske Cirkusvenner. Her ser Jenny sammen med Irene Hansen fra cirkusvennerne. Det var Jennys debut som foredragsholder. Foredraget, som var ledsaget af slides, kan anbefales til foreninger mv.

Børn og voksne nød trylleshowet med Sunny Cagara
I forbindelse med dagen holdt Danske Cirkusvenner generalforsamling. 16 af foreningens medlemmer deltog i generalforsamlingen. Bente Puggaard-Müller blev genvalgt til bestyrelsen, der herefter uændret består af Lotte Ramsing (forperson), Irene Hansen og Bente Puggaard-Müller. Bestyrelsen er normalt på 5 personer, men det var ingen kandidater til de ledige pladser. Som suppleanter skete der genvalg af Jacob Boas Leitisstein og nyvalg af Martin Tot Petersen. I forbindelse med generalforsamlingen oplyste Lotte Ramsing, at foreningen har omkring 100 medlemmer.

28. april 2025

Cirkusbladet 2025. Cirkusbladet er et årsskrift, som udgives af Cirkusmuseet i Hvidovre og Danske Cirkusvenner. Årets blad er på 24 sider i A5-format. Det indeholder:
Et interview med Freddi Steckel, som i august sidste år modtog hædersprisen Den Danske Cirkuspris.
Et interview med Artistforbundets forperson Sara Indrio om, hvordan man sikrer den danske artiststand
Et essay af Jørgen Lorenzen ”Gøgler eller artist”
En artikel om Suzanne Berdino og hendes syn på fremtiden for cirkus med dyr
Omtalt af Den Danske Cirkuspris 2024
En artikel om vagabondklovnen Linon og hans linenummer
Omtale af museets nye udstilling Magiens verden
En artikel ”Tillykke til Arena” i anledning af 70 års jubilæet
Runde dage i perioden april 2025 og et år frem.
Medlemmer af Danske Cirkusvenner fik bladet udleveret i forbindelse med generalforsamlingen. De medlemmer, som ikke var til stede, vil i løbet af maj modtage bladet med DAO.

18. april 2025
Ulla Steckel 70 år.
Tirsdag den 29. april fylder Ulla Rønde Steckel, af nogle kaldet Ulla Spinoza,
70 år. Hun er datter af tryllekunstneren Spinoza, hvis borgerlige navn var
Johannes Rønde Kristensen. Ofte havde Spinoza både sin kone og døtrene Karina og
Ulla med på scenen. I 1981 blev Ulla gift med Jacki Steckel, søn af klovnen
Frederik ”Gugele” Schmidt.
I 1983 startede Jacki og Ulla Steckel et cirkus i Finland, Sirkus Stella Nova. Sirkus Stella Nova var en pæn, mellemstor forretning. I flere sæsoner var Ullas far Spinoza, af familien kaldet Spi, med i Finland, dels som tryllekunstner og dels som regnskabsfører.
I mange år klarede Sirkus Stella Nova sig fornuftigt. I begyndelsen af 1990’erne
var der imidlertid økonomisk krise i Finland og tilskuerantallet faldt. Jacki og
Ulla besluttede derfor i 1993 at tage deres cirkus til Danmark. Her var
imidlertid også økonomisk krise, og de måtte efter nogle måneder indstille
driften. Siden arbejdede såvel Ulla som Jacki Steckel for familien Berdino. I
flere sæsoner var Jacki turnechef i det nu lukkede svenske Cirkus Skratt, hvis
forestillinger blev produceret af familien Berdino, der også ejede telt og
materiel.


17. april 2024
Cirkus Olympia 2025 mot nya höjder! Martin Lasson Berglund var til premieren i det svenske Cirkus Olympia og skriver:
Årets föreställning hade precis som tidigare år sin premiär i Oskarström utanför Halmstad.

Cirkus Olympia på pladsen i Oskarström. Alle fotos: Martin Lasson Berglund
Det finns inte många cirkusar kvar i Skandinavien och därför blir det extra roligt med en cirkus som fortfarande håller en hög kvalitet men som ändå tänker nytt.
Cirkus Olympia 2025 är något som ni inte ska missa! Det är en föreställning som bjuder på allt möjligt och med ett härligt nytänkande.
Istället för att alltid ha en reprisclown har man i år gitarristen Paul Szabo som både sjunger och spelar gitarr i föreställningen.
På orkestertribunen har man en digital skärm som visar namnet på artisten och cirkusen namn. Det är troligtvis den enda cirkusen i Skandinavien som har detta nya häftiga system. Under ett par säsonger har man haft tre musiker som spelat till inspelad musik via dator, i år har man utökat till fyra musiker.

Direktör Niklas Bengtsson presenterade ett nytt nummer med åtta nya ponnyhästar som verkligen har tränat under vintern då premiären gick som en dans i manegen.

Hans fru Natasha, visade hur man tränar getter, vilket också var ett uppskattat inslag i föreställningen på premiären.
Svenskan Frida är tillbaka med ett nytt nummer där hon arbetar med en stång och finskan Ester gör också comeback efter några års frånvaro. Värt att nämna är också cykelakrobaterna på BMX och språngbrädes familjen Guerrero! Dessutom, vad vore Olympia utan Henrikas charmiga hundar.

Sammanfattningsvis kan man säga att årets produktion är väldigt stark! Det låter väldigt bra när du kommer till musik och ljud och känslan av cirkus dvs stämningen är kanon!
Missa alltså inte årets föreställning! Det är värt ett besök om man vill se modern cirkus med klassiska inslag som djur och live musik.

16. april 2024
Bødekrav mod Cirkus Arena. Flere medier har på baggrund af en Ritzau-meddelelse skrevet om et bødekrav på 2, 7 mio. kr. mod driftsselskabet bag Cirkus Arena, International Entertainment ApS, og direktør Benny Berdino. Anklagemyndigheden mener, at de har overtrådt udlændingeloven ved i en periode på godt 5 måneder i 2024 at have beskæftiget ni georgiske statsborgere som arbejdsmænd uden at have den nødvendige tilladelse. Anklagemyndigheden mener endda, at det er sket under "særligt skærpende omstændigheder".
Retssagen mod cirkusdirektøren og selskabet er berammet til blive behandlet ved Københavns Byret i april 2026.
Det er altafgørende for et turnerende cirkus, ikke mindst et storcirkus som Arena, at man har det nødvendige antal arbejdere til at få sat teltet op, brækket ned og transporteret til næste spilleplads. Det nytter ikke at have gode artister, hvis de ikke har et telt at optræde i. De senere år har det ikke været helt let at få fat i det nødvendige antal cirkusspecialister, hvilket er den officielle betegnelse for det, vi andre kalder teltarbejdere, rekvisitører og knyster. Traditionelt er de kommet fra Polen og behøver derfor iflg. EU-reglerne ikke arbejdstilladelse. Kommer de fra ikke-EU lande skal de have arbejdstilladelse. Og det er det, anklagemyndigheden mener, at Cirkus Arena har forsyndet sig imod.
Over for Sjællandske Medier betegner Benny Berdino det som en administrativ fejl, at Cirkus Arena ikke fik de nødvendige tilladelser. Han har i 30 år haft en mand, der skaffer arbejdskraft til ham, og var i 2024 ikke opmærksom på, at ni af arbejderne kom fra et ikke-EU land. Det er ikke noget, man har gjort bevist, og arbejderne har fået den løn, de skal have. Benny Berdino garanterer, at man i år overholder reglerne.
Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), som behandler ansøgninger om arbejdstilladelse. Regelsættet og ansøgningsprocessen er mildt sagt gumpetungt!

14. april 2025
Cirkus Rhodin 2025 – pæn forestilling uden de helt store overraskelser.
Medlemmer af den svensk Rhodin-familie driver to cirkus: Brazil Jack, som er Sveriges største, og Cirkus Rhodin, som er det mindste af de svenskejede cirkus. Brazil Jack drives af Trolle Rhodin III og Cirkus Rhodin af hans tante Diana Rhodin.
Cirkus Rhodin har et to-masters telt af nogenlunde samme størrelse som Cirkus Arli. I mange år brugte de faktisk gamle telte, som de havde købt af Cirkus Arli. Det nuværende telt, som vist nok er fra 2022, er købt som nyt. Inde i teltet er der to rækker stole og 3 bænkerækker. Lysanlægget har nogle år på bagen. Cirkus Rhodin turnerer primært i de lidt mindre byer. I påsken ligger de dog ved indkøbscenteret Mobilia i Malmø.


Cirkus Rhodin ved premieren 12. april 2025 på Cirkuspladsen i Åkarp
År tilbage optrådte Diana Rhodin i en række cirkus med sine to elefanter, skoleridt samt heste i frihedsdressur. Fx var hun hos Cirkus Dannebrog i 2000 og i Cirkus Benneweis i 2002. I 2007 prøvede hun lykken med et turnerende hesteshow, Hästpalatset, der dog ikke blev den store succes. I de senere år har den nu 67-årige Diana Rhodin turneret i Sverige med sit eget lille cirkus, der viser pæne forestillinger uden de helt store overraskelser. Det er også tilfældet i år, hvor de havde premiere i Malmø-forstaden Åkarp den 12. april. Dyreholdet er nu indskrænket til tre hunde.

Diana Rhodin
Forestillingens gennemgående figur er Cirkus Rhodins husklovn, den bulgarske klovn Dimo. Han indledte forestillingen med lede efter en plads mellem publikum, inden alle de medvirkende kom i manegen og Diana Rhodin bød velkommen. Senere viste han korte repriser mellem de øvrige numre. Pænt, uden at være nyskabende.

Dimo
Nye hos Cirkus Rhodin var Duo Baer. De indledte forestillingen med den rekvisit, som mange vist i dag kalder en Lollipop, fordi den ligner en gammeldags slikkepind. Det fleste, der optræder med den rekvisit, gør det solo. Forfriskende at den også kan bruges af en duo. Totti og Rhea er uddannet på artistskolen i Lahti, Finland, hvor de afsluttede den 3-årige uddannelse i januar 2024.

Duo Baer. Lysforholdene i det lille cirkus gør det svært at tage gode fotos uden
et professionelt kamera.
Næste artistnummer var den unge danske Nynne Hulsig Samuelsen. Nynne startede med som 6-årig at træne hos Einar Trie på Cirkusfabrikken i Salling og deltog i alle deres træningslejre. Da Bangsbostrand Skole havde 100 års jubilæum var Katja Tomasevic Olsen og Einar Trie undervisere på et stort cirkusprojekt på skolen, hvor Nynne gik. Hun lavede dengang et fantastisk luftnummer og blev skolens store stjerne, og herefter tog det fart - mere træning på Cirkusfabrikken. Og så gik hun ud af skolen for at turnere med Cirkus Trapez, hvor hun var tre sæsoner. I 2022 var hun for første gang i Cirkus Rhodin. Nynnes hovednummer er et luftnummer. Men i et lille cirkus skal man have flere entreer, så i årets forestilling i Cirkus Rhodin mødte man hende også med hula-hop ringe.

Nynne Hulsig Samuelsen med det, svenskerne kander rockringe
Efter en reprise med Dimo kom de 4 medlemmer af Wolf-familien i manegen med deres piratentre, der også bød på synkron stigebalance. De var også hos Cirkus Rhodin i 2022. I Danmark har vi oplevet dem i Cirkus Dannebrog, Cirkus Krone samt i Cirkusland.

Wolf family sluttede stigenummeret med jonglering med fakler
Forestillingens første del sluttede med et kort hundenummer, fremført af Diana Rhodin med assistenter. Blandt andet sprang en hund fra toppen af en trappestige ned i et springlagen.
Første nummer efter pausen var Nynne Hulsig Samuelsens luftnummer i en lysekronelignende rekvisit. Et flot nummer, hvor Nynne fuldt ud udnyttede de muligheder, som rekvisitten gav. Sidste vinter var hun i Geneve, og det var her, hun udviklede sit nummer i "lysekronen".

En dansk stjerne i en lysekrone
Efter en klovnereprise med Dimo kom de to unge finner fra Duo Baer igen i manegen, denne gang med et adagio/hånd-til-hånd-nummer.

Duo
Baer
Nu var turen kommet til Diana Rhodin og hendes tre hunde. Nummeret sluttede med, at hundene en efter en løb rundt i et hamsterhjul i hundestørrelse. ”Benzinen” var godbidder, som Diana holdt foran snuden af dem. Et trick, jeg ikke mindes at have set tidligere.

Hund i hamsterhjul
Efter endnu en klovnereprise kom forestillingens sidst nummer: Wolf familien med imponerende formationsjonglering. Nummeret sluttede med, at tre af truppens medlemmer med stor hast kastede tallerkener til truplederen, der skulle nå at gribe dem. Det mislykkedes i første omgang, men gik fejlfrit ved næste forsøg. Jeg gætter på, at det første kiks var indstuderet og gentager sig ved samtlige forestillinger …


Publikum i de mindre byer, som Cirkus Rhodin besøger i sæsonens løb, vil sikkert være velfornøjede med forestillingen i det, Diana Rhodin kalder Cirkus Som På Farfars Tid.

Fra finalen

11. april 2025
Baldoni i topform.
Baldonis 2025 forestilling er den tredje danske cirkusforestilling, jeg har set i år. Som hos de to andre, Arena og Arli, er kvaliteten i år tårnhøj. Alle tre kunne fortjene 5 anmelderstjerner, hvis jeg brugte det system. De har alle tre deres helt egen stil.
Baldonis forestilling er en flot og vel iscenesat forestilling. Lige som sidste år er den sat i scene af Peter Nørgaard og præsenteres af den unge syngende sprechstallmeister Mickey Juel Prüssing.

Ved indgangen til teltet byder cirkusdirektør René Baldoni, klovnen José Michel og sprechstallmeisteren Mickey Juel Prüssing velkommen
Efter åbningssangen kom alle artisterne i manegen, inden scenen blev overladt til Lénárd og Daniella Metos med deres flotte og tempofyldte cykelnummer, hvor Lénárd hoppede rundt på sin ethjulede cykel. De var også hos Baldoni i 2022 og med i Baldoni’s julecirkus i 2023. Men nummeret er så godt, at det sagtens kunne tåle et gensyn.

Indmarch

Sådan går Lénárd op af en trappe
Næste nummer var også en genganger: Nandor Varadi med et jonglørnummer. Først med kegler. Derpå med bolde. Så med ringe for at slutte med jonglering med fakler. Der skyldes sikker premierenervøsitet, at en par trick kiksede. Nandor og hans partnerske Diana Boiachin var også hos Baldoni i 2023 og 2024.

Ikke så ringe …
Efter en kort reprise med klovnen José Michel kom et både smukt og klassisk nummer: Ballerina på line, stilfuldt udført af Marine Durand Rech fra Frankrig. Nummeret bød på både stolebalance og spagat og sluttede med, at hun gik hen over linen på tåspidserne! Godt nok med specielle sko, hvor der var en rille i skosnuderne.

Ballerina på line
Efter er kort intermezzo med Mickey Juel Prüssing og forestillingens trommeslager, var vi nået til forestillingens topnummer: Quincy Azzarios håndstandsnummer. I særklasse det bedste håndstandsnummer, jeg har set en kvindelig artist udføre. År tilbage havde Quincy sammen med søsteren Katie et helt fantastisk håndstandsnummer Azzario Sisters, som i 2012 indbragte dem en sølvklovn ved cirkusfestivalen i Monte Carlo. Duen blev opløst, da Katie blev gift med rovdyrdomptøren Alexander Lacey. Quincy fortsatte med sit solonummer med håndstand, men var dog også med i andre numre. I 2023 fik Quincy således sammen med René Casselly Junior og hans søster Merrylu en guldklovn for deres ”pas de trois” på hesteryg. Hos Baldoni viser hun sit flotte og tempofyldte håndstandsummer, der også indeholder elementer af contortion. Hendes sluttrick er et, jeg aldrig før har set en kvindelig artist udføre: det berømte Encho-trick, hvor hun står i håndstand på et stabel murstensformede klodser og skubber dem væk for med hænderne at lande på håndstandsstængerne. Fantastisk. Og med ikke mindre end 8 klodser, hvilket vist nok har indbragt hende en Guinness rekord. Fantastisk!

En verdensstjerne i manegen
Quincy er datter af forestillingens klovn José Michel og fru Giulia, der utvivlsomt nyder en sæson sammen med deres datter.
Første nummer efter pausen var af en type, vi ikke har set i danske cirkus de sidste mange år: et nummer med en stige som roterer på samme måde som et dødshjul, udført af Lénárd og Daniella Metos. Flot nummer udført i højt tempo!

Akrobatik på roterende stige er ikke noget vi ser hver dag
Nu kom en kort reprise med indianeren José Michel som knivkaster og med en publikummer foran skydeskiven. Set før, men verdensklovnen José gør det langt bedre end de fleste andre.

José Michel som knivkaster
José blev ved premieren afløst af Nandor med et lidt langtrukkent
tallerkenjonglørnummer, som niveaumæssigt ikke helt var på højde med
forestillingens øvrige numre. Det er dog en midlertidig foranstaltning, idet en
af årets artister Rubel Medini på grund af andet engagement først kan starte hos
Baldoni den 15. april. Han er kæreste med Quincy Azzorio og viser ifølge Camilla
og René Baldoni et helt fantastisk rola rola-nummer. Så fra 15. april udgår
tallerkennummeret til fordel for rola-rola nummeret.
Nu kom José og Giulia Michel i manegen med deres hovedentre: vandentreen, der både blev indledt og afsluttet med at de spillede på henholdsvis tenorsax og sopransax. Jeg har set vandentreen udført af andre, men aldrig så godt som José og Giulia gør det. De var helt forrygende! De viste også nummeret hos Baldoni i 2024, men nummeret kunne sagtens bære et gensyn.

En våd omgang!

Dejligt at opleve musikalske klovne
Efter klovnenummeret havde Diana Boiachin en kort entre i tissue (nedhængende
stofbaner). Den slags entreer kan undertiden være lidt langtrukne, men
instruktøren Peter Nørgaard havde ikke ladet nummeret trække længere ud end det
kunne bære.

Diana i luften
Forestillingen sidste nummer var et nummer i særklasse. Den spanske jonglør
Alfio Macaggi med ”bouncing balls”, som med stor sikkerhed både blev kastet op i
luften og ned i gulvet. Nummeret sluttede med et par rundture i manegen, hvor
Alfio samtidig jonglerede med hatte, der både bliver grebet med hænderne og
hovedet. Et både flot og tempofyldt nummer, der var den helt rigtige måde at
slutte forestillingen på.

Han kan med rette kalde sig tempojonglør

Fra finalen
Som sædvanligt tog den dygtige unge fotograf Jacob Boas Leitisstein en række fotos fra forestillingen. Sikkert lang bedre end mine ovenfor viste fotos. Jacobs billeder var dog ikke klar ved redaktionens slutning, men kan om kort tid ses på Jacobs hjemmeside Cirkusportalen under Cirkusgalleriet.
De tre cirkusforestillinger, jeg indtil nu har se, er alle flotte forestilling, som fortjener at folk strømmer til teltet. Men det er dyrt at producere og turnere med den slags forestillinger. Vi må håbe på politisk forståelse for, at offentlig støtte bliver mulig under en eller anden form. Ellers risikerer vi, at cirkus ender som noget, vi kun kan se på et museum. Landets kommuner har i øvrigt mulighed for at værdsætte at cirkus bringer god underholdning ud til deres borgere ved enten af frafalde pladsleje eller stille pladser til rådighed på rimelige vilkår. Desværre er det nogle kommuner, fx Aarhus, som opfører sig som om de et flintrende ligeglade med, om der kommer cirkus til byen. Der var ellers en gang Aarhus blev kaldt sig smilets by …

8. april 2025
Boganmeldelse: Joan Dansberg: Jeg er født optimist.
★★★★★☆
Biografi om cirkusartisten Irene Thierry, fortalt til Joan Dansberg. Forlaget Lunden 2025. Indbundet. 258 sider. Rigt illustreret. Anmeldt af Ole Simonsen. Fås i boghandlen eller hos www.joandansberg.com
Mange kendte personer har gennem årene udgivet deres erindringer. Tit sådan, at en ukendt ghostwriter har bistået dem med at få en sammenhængende historie ud af det. I de senere år er det dog blevet almindeligt, at erindringer udgives som fortalt til en professionel skribent.
Det er også tilfældet med den foreliggende bog om den jyske cirkusdronning Irene Thierry og det lille Cirkus Krone. Det startede som en markedsfremvisning, men endte takket være Irenes indsats som et rigtigt cirkus. Cirkus med hjertet, som Cirkus Krone kalder sig. Et cirkus, som i dag drives af 3. generation: Irenes ældste søn Frank Thierry.
I bogen fortæller Irene om sin far Regner Thierry, som efter at have været i købmandslære valgte at gå artistvejen og deltog i forskellige amatørkonkurrencer, hvor han optrådte med stepdans. Både på fødderne og på hænderne! Han mødte senere den jurastuderende Ebba. Der opstod sød musik, og Ebba opgav studiet og begyndte at optræde sammen med Regner, som hun blev gift med i 1939. Parret optrådte blandt andet på markeder, og det blev starten på Cirkus Krone, der i mange år måske mere var en markedsfremvisning end et cirkus.
Regner og Ebba fik to børn: Irene, født i 1947 og Ricard, født i 1950.
I bogen fortæller Irene om sin barndom og opvækst. Hun optrådte i trapez og i svajmast og havde flere gange uheld, som dog ikke tog modet fra den viljestærke pige. Irene fortæller også åbenhjertigt om en uventet graviditet – lægerne havde fortalt hende, at hun efter et styrt ikke kunne få børn – og om hvordan hun senere mødte en turistguide, som hun blev gift med og som blev en fantastisk far for sønnen Frank. Senere fik de sønnen Marc, som fra fødslen havde en alvorlig hudsygdom, hvor huden faldt af i flager. En sygdom, som der den gang ikke var den store viden om. Irene havde kun en ting i hovedet: Marc skulle overleve. Og i mange år havde Irene en næsten uoverkommelig opgave med at pleje og behandle sit syge barn. Heldigvis overlevede Marc, men han har fortsat nedsat bevægelighed på grund af sin sygdom.
Så Irene har bestemt ikke haft et let liv. Ud over ulykker og Marcs sygdom er der også udfordringer ved at drive et cirkus. Det er ikke et 9-16 job, og der er også økonomiske udfordringer og kamp mod bureaukratiske regler. Men Irene har altid været en optimist, for hvem glasset snarere er halvfuldt end halvtomt. Hun nyder for resten ikke alkoholiske drikke.
Ud over at drive sit cirkus drev Irene Thierry en periode en artistskole, og mange danske artister har trådt deres børnesko der eller hos Cirkus Krone.
Den velskrevne bog indeholder et hav af anekdoter og giver et billede af et både varmt og spændende menneske.
I cirkussammenhæng er forfatteren Joan Dansberg kendt for sine to romanbiografier om Irma Altenburg: Bag portieren og Et trut for livet. Med den foreliggende bog viser hun, at hun også mestrer kunsten at skrive en biografi.


Joan Dansberg og Irene Thierry

Udgivelsen af bogen blev markeret med en reception 7. april i foyeren hos Hermans i Tivoli Friheden i Aarhus. I forbindelse med receptionen var der både taler og optræden, først af Kim Kenneth og senere af Marie Netterstrøm og Janne Kofod fra Frueflæsk og bøffer. I forbindelse med receptionen var det muligt at få bogen signeret både af Irene Thierry og af Joan Dansberg.

I forbindelse med receptionen fortalte Irenes ældste søn Frank, at Cirkus Krone kommer på turne med premiere 17. maj i Hovedgaard og sæsonslut 13. august i Randers. Konceptet er som i 2024 børnevenlige forestillinger af ca. 1 times varighed og uden pause. Ud over medlemmer af familien Thierry møde du igen i år Oleksandr Yenivatov og Aurelie Brua, men med andre numre end i 2024.

8. april 2025
Cirkus Trapez 2025. Vi har tidligere fortalt, at et af de numre, Isabella Enoch Sosman glædede sig til at præsentere for sit publikum, var Rafaela Hondens nummer med store, hvide schweiziske hyrdehunde. Et nummer, der fik prisen som årets bedste, da det i 2017 turnerede med Cirkus Mascot. Rafaela skulle tillige have vist et nummer med papegøjer. Men på grund af sygdom i familie har Rafaela Honden meldt afbud. Isabella har derfor fundet andre artister.
Hendes publikum kan glæde sig til et se en papegøje-nummer, fremført af Duo Medini fra Italien. Fra Rumænien kommer Andrei Bocancea, afdøde Rosi Hockeckers kæreste, der har overtaget Rosis hunde. I luften møder publikum en ung dansk artist, Lilje Bekholt, der sidste år optrådt hos Katja Schumann på Cirkusgården i Løkken.

Lilje Bekholt hos Katja Schumann
Der er premiere 16. april i Tønder. Derefter fortsætter turneen til en række jyske og fynske byer. I pinsedagene optræder de på Græsted Veterantræf, og på vejen til og fra Græsted besøger de nogle få byer på Sjælland.

8. april 2025
Foredrag med Irene Thierry på Cirkusmuseet i Rold. Cirkushuseets museumsforening skriver: Kære alle.
Den 24. april kl. 19.00 holder Irene Thierry foredrag på Cirkusmuseet i Rold. Hun er ejer af Cirkus Krone - et mindre cirkus, som genopstod sidste sommer.
For en del år siden gav hendes cirkus forestilling i Cirkushuset.
I går den 7. april udkom en bog om Irene Thierry.
Med i billetprisen er kaffe og småkager, som Cirkushusets Museumsforening giver.
Link til billetbestilling

7. april 2025
Galleri Skovklovnen. Cirkuskunstnerne Helle Abildgaard og Viggo Salting flyttede for et år siden til Rødhus 10 km. syd for Blokhus.
Her indrettede de et sommeratelier, hvor besøgende kunne opleve deres malerier inspireret fra mange års glæde og inspiration fra store til mindre cirkus i Danmark og arbejdsophold i den legendariske cirkusbygning Cirque D´Hiver I Paris.
I påsken indvier Helle og Viggo deres nybyggede atelier og inviterer til Galleri Skovklovnen skærtorsdag, langfredag, lørdag og påske søndag kl. 12 – 16. Adressen er Rødhusvej 245 9490 Pandrup.
Vil du besøge Skovklovnen på andre tidspunkter er det muligt efter aftale. Tlf. 28141049


6. april 2025
Nyt fra Cirkusmuseet – påske og international cirkusdag. Cirkusmuseet i Hvidovre skriver:
MAGISK PÅSKESJOV
Tag hele familien med på Cirkusmuseet til en hyggelig dag i påskeferien fyldt med fælles aktiviteter, magiske oplevelser og gode grin.
Mandag d. 14. april og tirsdag d. 15. april kl. 11 byder Cirkusmuseet, sammen med Magisk Cirkel, indenfor til et unikt show, hvor tryllekunstneren Anders Lilleøre vil præsentere nye unge talenter, som har udviklet deres evner i foreningen Magisk Cirkel. Foreningen er en global forening for tryllekunstnere, hvor etablerede kan udveksle erfaringer, og nybegyndere kan lære magiens kunst. Link til billetbestilling.

Anders Lilleøre. Pressefoto fra Cirkusmuseet
I museets udstilling kan de mindste tage på Æggejagt og være med til at trylle en lille præmie frem, når alle æg er fundet. På Kreaværkstedet kan du slippe fantasien løs og lave fin og farverig påskepynt til dit helt eget påskeris.
Har du lyst til at afprøve dine talenter i manegen byder vi på Cirkusleg mandag d. 14/4, tirsdag d. 15/4 og onsdag 16/4 kl. 12-14 samt søndag d. 13/4 og d. 20/4 kl. 10.30-12. Her vil museets artist stå klar med inspiration og vejledning til alt fra jonglering til trapez.
Museet holder også påskeåbent torsdag d. 17. april og mandag d. 21. april dog uden Cirkusleg.

INTERNATIONAL CIRKUSDAG 26/4
Normalt fejres den internationale cirkusdag World Circus Day den 3. lørdag i april. Men det er i år påskelørdag, så museet og Danske Cirkusvenner har valgt at skubbe fejringen en uge, dvs. til lørdag den 26. april. Museet skriver:
Lørdag d. 26. april kan du opleve den eminente tryllekunstner Sunny Cagara, lære at jonglere, gå på line eller optræde i trapez, når Cirkusmuseet byder indenfor til International Cirkusdag.
Sunny Cagara er en af Danmarks bedste tryllekunstnere, og han har bl.a. slået sit navn fast igennem flere TV-optrædener. Sunny er særligt kendt for sine kvikke replikker samt evner ud i tankelæsning og tricktyveri, som du blandt andet kunne opleve i TV2´s Knæk Cancer finaleshow i efteråret. Der er fri entré til det magiske show med Sunny Cagara kl. 13 i Fægtesalen.

Sunny Cagera. Pressefoto fra Cirkusmuseet
Fra kl. 10.30-12.30 vil der være åbent i Fægtesalen til Cirkusleg, hvor hele familien kan prøve forskellige cirkusdiscipliner med hjælp fra Cirkusmuseets artist. Museet lover, at der er garanti for gode grin og fælles succesoplevelser for store som små.
På selve Cirkusmuseet kan du se museets nye udstilling ”Magiens Verden”, hvor du blandt andet, via skærme, kan blive ført ind i tryllekunsten af Rune Klan og en række af de største danske tryllekunstnere. Kl. 11 vil museumschef Mikkel Knudsen lave en rundvisning, hvor du kan få sjove historier fra den forunderlige cirkusverden. Familien kan også slå sig løs på Kreaværkstedet, hvor alle materialer er til rådighed til at lave alt fra din egen cirkusplakat til en sjov cirkushat. Museet er åbent fra kl. 10-14 med fri entré.
Kl. 11.30 kan særligt den voksne gæst få en indblik i de optrædendes verden, når foreningen Danske Cirkusvenner inviterer til foredrag med Jenny Abelgren, der har lavet mange forskellige ting i underholdningsbranchen. Blandt har hun ageret nissepige i 28 år på Bakken til Julemændenes Kongres og været kostumier i cirkus. Foredraget finder sted i Auditoriet 100 m. fra Cirkusmuseet.
Dagen bliver sluttet af med at Cirkus Baldoni gæster Hvidovre og spiller ved Frihedens Butikscenter. Baldonis forestilling starter kl. 14.
International Cirkusdag er arrangeret af Cirkusmuseet og Danske Cirkusvenner. Der er fri entré til alle aktiviteter på Cirkusmuseet, i Fægtesalen og i Auditoriet. Billetter til Cirkus Baldonis forestilling skal købes direkte hos Baldoni.

6. april 2025
Cirkusbygningen i historisk forvandling. Wallmans skriver:
Vi har nu midlertidigt lukket dørene – og overladt scenen til håndværkerne.
Cirkusbygningen gennemgår de næste fem måneder en omfattende restaurering, hvor bevaring og fornyelse går hånd i hånd.
Målet? At føre den ikoniske bygning tilbage til sin oprindelige pragt – med respekt for arkitekturen og historien – og samtidig tilpasse huset til tidens krav og muligheder, så det står stærkt til fremtidens mange nye, spændende aktiviteter.
Gæster kan se frem til:
Genskabelsen af Verner Pantons ikoniske farve- og lysunivers i foyerområderne
Modernisering af foyer, garderober, barer, toiletter og billetsalg
Restaurering af facaden og den ikoniske Alexander-frise
Opgradering af teknik, akustik og ventilation
Bag initiativet står Christian Sunn, CEO for Cirkusbygningen, der i mere end 3 år har arbejdet på projektet sammen med bl.a. bygningens ejer Balder Danmark A/S.
Vi glæder os til at åbne dørene igen den 29. august – i nye smukke rammer.
”Cirkusbygningen er en enestående del af Københavns kulturarv. Målet er at føre bygningen tilbage til sin fordoms pragt – med respekt for arkitekturen og historien – og samtidig tilpasse huset til tidens krav og muligheder. Det skal give gæsterne endnu bedre oplevelser og samtidig åbne Cirkusbygningen op for flere aktiviteter og muligheder.” siger Christian Sunn.

Cirkusbygningen. Foto fra september 2024. Du kan læse om bygningens historie i bogen Københavns Cirkusbygning og andre artikler om cirkus og artister. Bogen udkom i 2017. Den fås ikke længere i boghandlen, men kan købes hos Den Danske Cirkuspris for 200 kr. Er du interesseret, så send en mail til info@danskecirkuspris.dk
Når Wallmans den 29. august slår dørene op til deres nye dinnershow Konfetti er aftenens værtinde sangeren og artisten Jasmin Gabay. Hun afløser den danske drag quinn Megan Moore, som har haft opgaven de seneste sæsoner. Jasmin Gabay var hos Wallmans for 10 år siden som medlem af ensemblet. Hun blev landskendt, da hun 2018 nåede frem til finalen i DR-hittet Den store bagedyst. Året efter var hun med i Dansk Melodi Grand Prix. Inden jobbet hos Wallmans skal hun være med i Sønderborg Sommer Revy Show, der spiller fra 23. maj - 28. juni.

4. april 2025
En akrobat runder 95. Den 6. april fylder Leif Conradi, Valby, 95 år. Leif Conradi er ud af en artistfamilie og storebror til skuespilleren Bent Conradi. Som ung var han piccolo i Statsanstalten for livsforsikring, det nuværende Danica. Men han havde mod på at blive artist og kom i lære hos den tyske artist Chester Dieck, der optrådte med et cykelnummer. Øvelser og træning foregik i en sal i Peter Lieps Hus i Dyrehaven, og han fik 5 kr. om dagen. Efter en tid kom Leif Conradi med i Chester Diecks trup og fortsatte senere sammen med to andre med et cykelnummer, Les Conradi, hos Cirkus Benneweis. Det samarbejde holdt nu ikke længe, men i mellemtiden havde han truffet sin senere ægtefælle Anna. Fra 1950 til 1988 turnerede de som kunstcyklistparret Les Conradis i Europa, Mellemøsten og Japan. I Danmark optrådte parret blandt andet i Cirkus Arli, Cirkus Arena og Cirkus Belli.
Parret optrådte også som jonglører under navnet 2 Maxelli. Men hovednummeret var cykelnummeret, som de udviklede hen ad vejen og som sluttede med, at Leif på en-hjulet cykel hoppede op ad en trappe med mange trin. Imponerende!
Efter at have stoppet turnelivet tog de i en periode rundt i Danmark og optrådte til byfester mv.. Senere fik de begge som flere andre gamle artister job som kontrollører i Tivoli. I mange år var Leif Conradi fanebærer for Artistforbundet ved bisættelse af forbundets medlemmer. I 2015 blev Leif Conradi udnævnt til æresmedlem af Dansk Artistforbund som anerkendelse af hans omfattende karriere og store trofasthed over for artistfaget og kollegaerne. I 2020 blev han udnævnt til æresmedlem af Danske Cirkusvenner.

Leif Conradi og hans ægtefælle Anna.
Leif bærer med stolthed den lille medalje, som er det synlige bevis for, at han
er æresmedlem af Danske Cirkusvenner. Foto: Lise Kokholm

2. april 2025
Cirkus-sjov i Cirkus Arli.
Flot cirkusforestilling med dygtige artister og sjove klovne.

45 minutter inden landspremieren i anlægget ved Møllebakken i Fløng øsregnede det. Men samtidig med, at de tændte deres gadeorgel, brød solen frem, så tilskuerne kunne komme tørskoet ind i teltet. Foto: Ole Simonsen
”Hvor møder man altid det gode humør – her i Cirkus Arli”. Sådan starter Martin Arlis velkomstsang. Og årets forestilling lever fuldt op til cirkusdirektørens løfte: en humørfyldt og godt sammensat forestilling, som byder på dygtige artister. Herunder flere, som vi ikke tidligere har set i et dansk cirkus.

Den syngende Martin Arli byder velkommen. Foto: Jacob Boas Leitisstein
Nyt i år er, at den traditionelle klovneentre er erstattet af flere gode repriser med Alexander Arli, i en enkelt reprise bistået af Sergey Polupan. Og Martin Arlis hyggetrylleri er erstattet af et illusionsnummer med Jelena og Sergey Polupan.
Lige som sidste år har direktørparret delt opgaverne med at præsentere numrene mellem sig: Bettina præsentere 1.afdeling og Martin 2. afdeling.
Forklaringen hedder Jamie og Noah, som er henholdsvis 3 og 4 år, og er Martin og Bettinas børnebørn, som de ofte passer, når deres far Alexander er i manegen og hans ægtefælle Tara Toya er på teateret. Tara er skuespillerinde og p.t. med i Sound of Music. Når det er slut, skal hun med i Lion Musicals opsætning af Skønheden og Udyret på Det Kongelige teater. Så Martin kigger efter Jamie og Noah under første del af forestillingen og farmor Bettina under anden del.

Kun få gange i løbet af forestillingen møder vi Bettina og Martin Arli sammen i manegen. Foto: Jacob Boas Leitisstein
Efter Martins velkomst viser Duo Polupan et fint illusionsnummer. Vi ved godt, at Jelena er inde i kassen, men svært at forstå hvordan det kan lade sig gøre. Efter ”kassenummeret” viser parret den det kendte substitution trunk-nummer, der altid gør sig godt. Til sidst kort jonglørentre, hvor Jelena svinger rundt med lysende kugler. Spektakulært!

Hvor mon Jelena Polupan gemmer sig? Foto: Jacob Boas Leitisstein
Dernæst kommer en kort entre med den trompetspillende Alexander Arli.

Mr. Trompet. Foto: Jacob Boas Leitisstein
Glenn Folco er ny i en dansk cirkusmanege. Han har tidligere optrådt i storcirkus som Cirque d’Hiver Bouglione i Paris, Blackpool Tower Cirkus i England, Gt. Yarmouth Hippodrome i England og Flic-Flac i Tyskland. Fornemt, at familien Arli nu præsenterer ham for det danske publikum.
Glenn Folcos første entre er et fint nummer i pole.

Kan man gå i luften? Foto: Ole Simonsen
Han bliver afløst af de to unge Gallingani Sisters, der også er nye i en dansk manege. Nathalie og Shelby er henholdsvis 20 og 23 år gamle. De kommer fra Italien og er døtre Davide Gallingani og hans ægtefælle Tatiana Caveagna. Under kunstnernavnet Davide Robert var Davide hos Arli i 2015. Døtrene var med, men de var den gang ikke i manegen. Det er de i år, hvor de viser et imponerede hånd-til-håndnummer, som også byder på elementer af contortion. Skønt at opleve unge talenter i en dansk manege.

Unge rising stars. Foto: hhv. Jacob Boas Leitisstein og Ole Simonsen
Nu kom Alexander Arli igen i manegen og ville stepdanse på en medbragt skive. Men hver gang han kom i gang, flyttede spotlightet sig, så han måtte flytte rundt i manegen. Til sidst ramte spotlightet en af masterne!

Alexander kan rent faktisk steppe! Foto: Jacob Boas Leitisstein
Næste nummer var et nummer i stil med det, Bettina Arli år tilbage fik sin manegedebut med: er knivkasternummer. Denne gang dog ikke med Bettina og Martin, men med Duo Montico, hvor den mandlige partner ud over at kaste med knive også skød med armbrøst. Lidt utraditionelt var det ved flere trick den kvindelige partner der flyttede sig til højre og venstre. Normalt står pigen ved skydeskiven musestille. Deres sidste trick var, at den mandlige partner med bind for øjnene stod på en skive, der drejede rundt, og kastede knive tæt forbi partnersken. Også Duo Montico er nye i en dansk manege.

Kast med bind på øjnene fra en roterende skive. Foto: Jacob Boas Leitisstein
Første nummer efter pausen var Davide Robert med et flot og dristigt rola-rola nummer, udført på toppen af en 2 meter høj piedestal. 2025 er åbenbart en rola-rola-sommer i de danske cirkus, da både Arena, Arli og Baldoni har sådan et nummer med i forestillingen. Da Baldoni endnu ikke har haft premiere, skal jeg lade det være usagt hvis nummer der er bedst.

Det turde jeg ikke! Foto: Ole Simonsen
David Robert blev afløst af en hula hop entre med Miss Teylor, den kvindelig partner i Duo Montico.

Hula hop med Miss Teylor. Foto: Jacob Boas Leitisstein
”Vil I se klovne”, spurgte Martin Arli. Svaret var selvfølgelig et rungende ja. Og så kom Alexander Arli i manegen sammen med Sergey Polupan i en humørfyldt og flot koreograferet entre som mini-klovne. En entre, hvor de brugte hænder som fødder. Tilsvarende er set før i andre cirkus, men som jeg husker det aldrig som en duo, hvilket gav nummeret en ekstra twist.

To små klovne. Foto: Ole Simonsen
Årets luftnummer var et nummer i tissue (nedhængede stofbaner) med den alsidige Jelena Vasiljeva Polupan.

Luftens dronning. Foto: Jacob Boas Leitisstein
Dernæst havde Alexander en kort komisk jonglørentre, hvor han ville vise, at han kunne have 9 bolde i luften på en gang. Når du ser forestillingen vil du opdage, hvordan han løser den opgave.

Alexander kan jonglere med 3 bolde. Kan han også gøre det med 9 bolde? Foto: Jacob Boas Leitisstein
Forestillingen sidste nummer var et topnummer af internationalt format: Glenn Folco med en fremragende entre som tennisjonglør. Han startede med en art develstick-jonglering og endte med at have 5 ketsjere i luften. Suverænt det bedste tennisjonglørnummer jeg har oplevet, siden Serge Percelly for mere end 20 år siden. Serge, som var søn af den hvide klovn Bruno Stutz fra Chicky & Co, trak sig på grund af skulderproblemer tilbage for snart mange år siden. Så mon ikke Glenn Folco i dag er verdens bedste tennisjonglør? Glæd dig til at opleve ham i Cirkus Arli!

Kan han vinde et tennismesterskab? Fotos: Jacob Boas Leitisstein. Klik her for at se flere af Jacobs fotos fra forestillingen
Og glæde dig i det hele taget til årets forestilling, som både byder på dygtige artister og sjove klovnerier. Og viser, at man sagtens kan møde internationale stjerneartister i et lille cirkus som Arli.

Mange cirkusdirektører besøger hinanden, når der er premiere. Cirkus Arli havde blandt andet besøg af Benny Berdino og Carmen Rhodin, der begge to gange har haft det ærefulde job af være medlem af prisjuryen ved cirkusfestivalen i Monte Carlo. Foto: Ole Simonsen.

31. marts 2025

Nyt lys i Cirkus Arena. De, som allerede har set årets forestilling, har måske bemærket at Cirkus Arena har investeret i et helt nyt digitalt styret lyssystem. Væk er de 4 polakker, som klatrede op i hvert sin mast og styrede spotlights. Nu sker det hele digitalt og med spots, der styrer efter en brik i artisternes kostumer. Det giver mulighed for en langt flottere lyssætning end i gamle dage. Det har ikke været helt billigt, fortæller både Benny Berdino og hans søn Jackie. Foto: Jacob Boas Leitisstein
27. marts 2025
Cirkus Arenas jubilæumsforestilling.
Årets Arena-forestilling er en kanonflot forestilling, som fortjener at folk strømmer til teltet.
Der er ikke mange cirkus, som klarer sig i 70 år. Og da slet ikke med en direktør, der har været med fra den spæde start. Men Berdino-familiens Cirkus Arena har klaret det og er i dag både Nordens største og Nordens ældste cirkus. Og et cirkus, som i de seneste mange år har budt på flotte forestillinger med internationale artister af verdensklasse.
Årets forestilling vil ikke skuffe dem, der holder af cirkus. Og heller ikke dem, der ikke er faste cirkusgængere, men har lyst til at se, hvad man kan opleve i et cirkustelt. De vil blive vildt imponerede!
Sidste år modtog de danske cirkus for første gang nogensinde støtte fra kulturministeriet. Som Benny Berdino skriver i det trykte program, var det en milepæl for cirkus’ fortsatte plads i det danske kulturliv og en anerkendelse af den kunst, de udøver hver eneste dag og den unikke oplevelse, cirkus givet sit publikum.
2024-støtten var et engangsbeløb. Vi må håbe, at cirkus fremover får rammer, der sikrer at denne del af den danske kulturarv lever videre. Ganske som de rammer, Folketinget har givet ballet, opera og teater. Uden disse rammer ville vi hverken have ballet eller opera og kun ganske få teaterforestillinger. Kulturlivet i Danmark vil blive fattigere, hvis cirkus bliver noget, man kun kan opleve på et museum.
Årets Arena-forestilling præsenteres ligesom 2024-forestillingen af Bubber og Malene Qvist. De gør det fremragende. Malene er nok den bedste af de partnere, som Bubber gennem årene har haft som medvært i manegen. Børn i dag kender og elsker Bubber som Arenas ikoniske sprechstallmeister, ganske som tidligere generationer huske Nelly Jane fra Cirkus Benneweis og Werner Knipschildt fra Schumann i Cirkusbygningen. Og i øvrigt husker noget med Bubber og et badekar …

For 35 år siden var Bubber kendt fra børne-tv-programmet Sytten-nul-dut, som i folkemunde blev kaldt Bubbers Badekar. I 1991 var han for første gang med i Cirkus Arena, som det år præsenterede Cirkus under vand, og hvor Bubber kom sejlende ind i sit badekar. I resten af 1990’erne var han fast sprechstallmeister hos Arena. En rolle, han vendte tilbage til i 2019. Bortset fra corona-årene 2020 og 2021 har han siden været en uundværlig del af forestillingerne i Cirkus Arena. Foto: Ole Simonsen
Forestillingen blev indledt med et illusionsnummer, som ifølge det trykte program skulle præsenteres af Christoffer Eötvös. Han var dog ikke med ved premiereforestillingen på Bellahøj. Forklaringen er, at han er med i det tyske Cirkus Krones vinterforestilling i cirkusbygningen i München, hvor sæsonen først slutter 5. april. Christoffer optrådte sidste år på scenen i Cirkusland. Det kan være svært at få et scene-nummer til at fungere i en manege. Det nummer, som blev vist ved premieren hos Arena var vist nok med nogle af Christoffer rekvisitter og bød på flotte illusioner, som desværre kunne være lidt svære at se for de tilskuere, der ikke sad midtfor på parket-pladserne.

Magi i manegen – i hvert fald for dem, der sad på parketpladserne. Foto: Jacob Boas Leitisstein
Dernæst bød Malene og Bubber velkommen. Den syngende Malene kom iført en flot rød kjole ned fra en trappe fra orkestertribunen. Mens jeg husker det: stor ros til det velspillende cirkusorkester!

Malene på trappen. Foto: Ole Simonsen
Første akrobatnummer var den unge Steven Ferreri med et flot og særdeles veludført nummer på line. Nummeret bød både på baglæns og forlæns salto. Steven var også hos Arena i 2023.

En mester på line. Foto: Ole Simonsen
Dernæst fulgte en kort entre med Cirkus Arenas mangeårige husklovn Jimmy Folco, som gerne ville hyldes, når Bubber bød ham velkommen i manegen. Bubber måtte derfor flere gange sende ham tilbage og opfordre publikum til mere hyldest, når Jimmy igen kom ind. Herunder til sidst på Bubbers opfordring stående ovation.
De alsidige artister Leonardo og Vita Costache var første gang hos Arena i 2017. Deres speciale er perchnumre samt luftnumre med brug af mundbid. I år der det deres 6. sæson hos Arena, og de viser et imponerende perchnummer, der først bød på at Leonardo gik op af stiger, medens han på panden balancerede en perch med Vita. Deres entre sluttede med, at Leonardo bar en perch på skuldrene. En perch, som på toppen bar et ’dødshjul’, som Vita kørte dødsdrom i. Særdeles spektakulært, når nummeret sluttede med lys i hjulet og Vitas kostume!

Duo Costache. Fotos hhv. Ole Simonsen og Jacob Boas Leitisstein.
Cirkus Arena har ikke længere egne dyr, men lejer dem i stedet fra andre. Sidste år var der nogle, der var skuffede over, at der ikke var heste med i forestillingen. Derfor har de i år lejet 6 flotte frieserheste fra det svenske Cirkus Olympia. De blev fremvist af Karsten Berdino, som har været på et kort træningsophold i Olympias vinterkvarter for at lære hestene af kende.

I år var der heste i manegen. Foto: Jacob Boas Leitisstein
Næste nummer i manegen var med en artist, vi ikke før har mødt i Danmark. Og med et nummer, vi heller ikke har set magen til. Det var franske William Tournoud, der optrådte med rola-rola på en svingende platform. De sidste tricks viste han dog, medens platformen hang stille.

Rola Rola på svingende platform har vi aldrig før set i Danmark. Fotos hhv. Jacob Boas Leitisstein og Ole Simonsen
Derpå fulgte en kort wild west entre med den fjerprydede Jimmy Folco og hans piskesvingende kone Claudia. Den entre, hvor Jimmy ender med at tabe alle fjerene. Jimmy og Claudia havde forresten sølvbryllup sidste år.

Jimmy Folco inden han taber fjerene. Foto: Jacob Boas Leitisstein
Sidste nummer før pausen var to medlemmer af Ortiz-truppen i dødshjul, der opnåede stor hast. I nummeret sidste halvdel løb den ene på ydersiden af hjulet, medens den anden fungerede som ’motor’ inde i sit hjul. Ydermanden mestrede både løb med bind for øjnene, at sjippe samt nogle drabelige spring, dog uden kolbøtter.

Vilde spring på dødshjul. Foto: Ole Simonsen

Lige før pausen blev der udloddet er flot æske med Nørregade Guf. Det skete ved at Malene med ryggen til dirigerede Bubber rundt på rækkerne. Bubber bar samtidig sin 2 år gamle datter Rosa på armen. Foto: Ole Simonsen
Efter ca. 20 minutters pause kom den unge svenske artist David Hammarberg i manegen, ridende på en kamel. Ved hjælp af et tov klatrede han op til et reb, hvis ender var fæstnet til cirkuskuplen, således at rebet hang ned i V-form. Han viste derefter et nummer i det, som hedder cloud swing, hvor artisten gynger i rebet og gang på gang lader sig falde, således han fanger rebet med fødderne eller laver en saltomortale. I dag en relativt sjælden disciplin. Sidst vi så det hos Arena var vist nok i 1986. I tidligere sæsoner hos Arena har den alsidige David Hammarberg optrådt i tissue og i bungee-trapez. Dejligt, at han i år viser os noget, vi ellers sjældent ser. Som afslutning på nummeret kom Karsten Berdino i manegen med 3 kameler, der lige som hestene er lejet hos det svenske Cirkus Olympia.

Det er næsten 40 år siden vi sidst så cloud swing i Arenas manege. Fotos hhv. Jacob Boas Leitisstein og Ole Simonsen
I pausen havde Malene Qvist skiftet til en blå kjole. Bubber drillede hende med, at hun så kunne kaldes Madam Blå, der som den ældre del af publikum ved er navnet på en gammeldags kaffekande. Malene ville nu hellere være lille frøken Himmelblå. Så sammen med Bubber sang hun Gitte Hænnings og Dirch Passers gamle hit om frøken Himmelblå.

Lille frøken Himmelblå, sæt din skæve hat på skrå … Foto: Jacob Boas Leitisstein
Nu kom den unge jonglør Michael Ferreri i manegen og jonglerede med bolde, hvis antal steg og steg hver gang en bold faldt ned fra en boks under cirkuskuplen. Lige som sin bror Steven Ferreri var han også hos Arena i 2023. Han mestrede at have 9 bolde i luften på en gang. Et forsøg på også at klare 10 bolde kiksede ved premieren, men lykkes utvivlsomt mange gange løbet af sæsonen.

Svært at holde alle boldene i luften … Foto: Jacob Boas Leitisstein
Jimmy Folco har været kendt og undertiden kritiseret for at slæbe tilskuere ind i manegen. I år klarede han sig uden andre hjælpere end fru Claudia. Parrets sidste entre i forestillingen var den kendte restaurationsentre, hvor Jimmy skulle servere for sin gæst Claudia. Jeg røber næppe noget ved at afsløre, at Jimmy til sidst fik en lagkage i hovedet. Efter at have smidt spaghetti-stumper i hovedet på tilskuere på logepladserne!

På restaurant i manegen. Foto: Jacob Boas Leitisstein
Næste artist i manegen var den kun 15 år gamle Gabriel Della’Acqua, det viste et fabelagtigt flot håndstandnummer, der også bød på håndspring op af platforme, som udgjorde en art trappe. Efter nummeret fik han velfortjent spontan stående applaus. Mon ikke han er en oplagt kandidat til nominering til årets talentpris fra Den Danske Cirkuspris? I 2022 vandt han guld ved European Youth Circus festivalen i Wiesbaden.


Gabriel Della’Acqua – en rising star! Fotos: Jacob Boas Leitisstein
Forestillingens sidste nummer var den 7 mand store tårnlinetrup Los Ortiz. De var også hos Arena i 2023, hvor Den Danske Cirkuspris kårede dem som årets bedste nummer. Som i 2023 sluttede de entreen med den berømte 7-mands pyramide, hvor artister i 3 etager går over linen. Imponerende! I 2023 var masterne til linenummeret som jeg husker det stillet op ved siden af teltmasterne til højre og venstre for artistindgangen. I år det de stille op således at linen spænder tværs over manegen, hvilket er en fordel i forhold til 2023-opstillingen.

Los Ortiz, som for 2 år siden vandt prisen som årets bedste nummer. Fotos: Jacob Boas Leitisstein
I finalen ved premiereforestillingen omtalte Bubber, at manden bag det hele, Benny Berdino, har været med i alle Cirkus Arenas 70 leveår. En dybt bevæget Benny Berdino takkede og udtalte samtidig en varm tak til sine børn Suzanne og Jackie Berdino.

Benny Berdino har været med i Cirkus Arena lige siden hans far startede det i 1955. Benny var den gang 8 år gammel. Foto: Jacob Boas Leitisstein. Klik her for at se flere af Jacobs foto fra forestillingen
Årets Arena-forestilling er en kanonflot forestilling, som fortjener at folk strømmer til teltet. Men sådan er forestilling er dyr at producere og rejse rundt med. Vi må håbe på politisk forståelse for, at offentlig støtte bliver mulig under en eller anden form. Ellers risikerer vi, at det bliver sidste gang, vi her i landet kan opleve en forestilling som Arenas.

24. marts 2025
Cirkus Merano endelig tilbake. Thorbjørn Klæbo Flo skriver:
Siste sesong for Norges National Cirkus Merano var 2014.
Nå tilbake i helt ny form og helt nytt format. Tilpasset 2025. I nytt telt med opphøyet manesje for første gang i Norge. Et konsept som er vel utprøvd i andre land som f.eks Danmark med Arli, Baldoni og Nemo.
Merano i nytt telt på 28 meter, bare stoler i losje og tribune med 650
sitteplasser. Et komplett nytt Merano tilpasset dagens tid. Lette
mannskapsvogner, få transporter kutter utgifter og bruk av mange sjåfører.
Teknikere.

Cirkus Meranos nye telt. Alle fotos: Thorbjørn Klæbo Flo
Merano for første gang uten orkester men teknisk svært bra lyd og gode musikk
arrangement styrt av Lasse Nørager. Hans datter Julia Myllykangas stod for lys
design.
En godt sammensatt og variert forestilling med flere solide artister i regi av
Christian Hofer. Varighet 1 time og 55 min med 20 min pause. Følelsen av det
genuine fra Meranos storhets tid er der fortsatt. Færre firbeinte artister men
høy kvalitet på de som er med.

Christian Hofer, også kendt som klovnen Don Christian, sammen med årets klovn
Tonito, som er søn af klovnen Toni Alexis og bror til Totti Alexis
Meranos røde nese i år er klovnen Tonito, som innleder mens publikum er på vei
inn. Sminker seg til slutt i manesjen foran publikum. Godt tak på publikum under
hele forestillingen, en tydelig favoritt. Særdeles bra på både trompet og
saksofon. Og lekent hundenummer med Elvis.

Tonito med hunden Elvis
Merano har alltid åpnet med fantastisk lys show på de aller fleste av sine
forestillinger.
I år med lysende droner framført av artisten Lugo som bla.
har
jobbet med Zirkus Flic Flac og Circus Charles Knie i Tyskland.
Darwin Pellergini tempo jonglør med virkelig tempo, særdeles god artistisk start
på Merano 2025.

Kimberly Zavatta i strapat, noe av det beste jeg har sett på mange år i denne
disiplin i Norge. Noe mørkt lyssatt ellers svært godt utført. Merket at publikum
likte hva de så.

Som led i nummeret hænger Kimberly Zavatta også i tænderne ved hjælp af et
mundbid
Stefania Jarz med klassisk fotjonglør act med baller og kluter. Opp til 5 baller
på en gang, imponerende.

Nicol Nicols på stram line med framlengs og baklengs salt som høydepunkter, også
her noe svak lyssetting. Noe jeg regner med kjøres inn til det bedre.

20 minutter pause, publikum kan benytte seg cirkusets 2 velfylte kiosker.
Klovnen Tonito i samspill med Stefania, lyn skift illusjons act i svært høyt
tempo. Svært god regi med dansetrinn og høy humorfaktor. Her satt og lyset og
musikken helt perfekt til bublikums stor begeistring.
Sangers hundenummer vil jeg påstå er en levende legende i cirkus. Har arbeidet
på alle de store Europeiske cirkus. Et av de aller best hundenummer som er å
oppdrive. Mye latter og glede blant publikum. Tydelig en av mange favoritter i
årets Merano program.
Lugo med lasershow, passet mulig best for ungdommen blant publikum. Flammer,
laser lys, røyk og heftig musikk. Uansett noe som ikke er vist i Norge før.

Nicol og Kimberly med armbrøst act I høyt tempo. Flotte kostymer og bra lys
satt. Kimberly jobbet i hengende stang og hengende etter tenner. Både roser og
ballonger ble truffet som det skulle.

Klovnen Tonito avslutter det hele med sin Elvis parodi, god sådan.
Grande finale med dansende artister og presentasjon av enkelt nummer.
Uvanlig i Norsk cirkus så leder ikke Dir. Knut Dahl forestillingen lenger. Hans
stemme er lest inn og spilt av i innledning av show og i finalen.
Merano 2025 er et cirkusshow i tiden, fin variasjon artistisk. Lyset på
premieren var nok noe som er jobbet med til det bedre i ettertid.
Bare det å komme ut med et flunkende nytt cirkus på så relativt kort tid står
det stor respekt av.
Herved anbefalt å se Norges National Cirkus Merano 2025.

Grand Finale
Blant publikum på premieren var det Svenske Bengt Kjellquist, Anton Frank,
Helena Schicht, Ingo Stiebner.
Fra
Finland Dir. Kalle Jernstrøm med frue. Gjester fra Engelsk cirkus. Roy Bjerke,
tidligere Merano artist og sekretær. Og mange flere i et fullsatt telt med
stående applaus i finalen.

Cirkusdirektøren Knut Dahl

23. marts 2025
Et dødsfald: Omar Liazeed.
Det engelske cirkusblad King Pole fortæller, at Omar Liazeed afgik ved døden i
november 2024. Han blev 78 år. Danskerne oplevede ham flere gange med det
fantastisk flotte håndstandsnummer The Liazeed, hvor hans partnere oprindeligt
var hustruen Ketty Jarz og datteren Zaida. Ketty Jarz trak sig tilbage fra
manegen i 1999. Omar og Zaida forsatte derefter som duo. Under er engagement
2002 i det amerikanske Universoul Circus mødte de den cubanske trapezartist
Francisco Arano Aleman, som i 2003 kom med i nummeret, som dermed igen blev en
trio. Francisco og Zaida blev senere gift.
Første gang vi så The Liazeed her i landet var i 1991, hvor de optrådte på
Plænen i Tivoli. De var tilbage i Tivoli i 1998. I 2001 optrådte de på
friluftsscenen på Bakken. I 2008 optrådte de i Cirkus Benneweis og i 2012 i
Cirkus Dannebrog. Senere fortsatte The Liazeed som en duo bestående af Zaida og
Francisco. Francisco døde i 2022.
1991 var ikke første gang Omar Liazeed var i Danmark. Han og fru Ketty optrådte nemlig hos Benneweis i Cirkusbygningen 1976 som medlemmer af truppen The Flying Jarz. Ketty var den første kvindelige flyver, der mestrede den 3-dobbelte salto. Et styrt i 1979 satte imidlertid en stopper for Kittys kariere som luftakrobat, og det var derefter de udviklede deres håndstandsnummer.

The Liazeed hos Cirkus Dannebrog i 2012.
21. marts 2025
Cirkus Trapez 2025. Det lille jyske cirkus skriver:
Kom med ind i magien og eventyrets verden, når Cirkus Trapez byder indenfor i teltet til årets forestilling 2025 “Sikke et Cirkus”
Årets forestilling handler om vores søde klovn Gabor`s rejse ind i cirkussets
magiske verden og byder på imponerende akrobatik, tempofyldt jonglering i
særklasse, smukke luftnumre, flotte schweiziske hyrdehunde, (som i 2017 vandt
årets bedste cirkusnummer i Danmark), papegøjer, heste, ponyer og meget mere.
Selvfølgelig vil vores populære og elskelige klovn Gabor også indtage manegen
med helt nye klovnerepriser, som vil få både store og små til at smile og grine.
I kan godt begynde at glæde jer til en magisk og eventyrlig cirkusoplevelse for
hele familien. Vores Danmarksturne starter d. 16. april i Tønder, hvorefter vi
igen i år turnerer i både Jylland, på Fyn, Lolland-Falster og Sjælland, til og
med d. 14. september.

Det omtalte prisbelønnede hundenummer er Rafaela Hondens nummer med store, hvide
schweiziske hyrdehunde, som tydeligvis elsker at være i manegen. I 2017
turnerede Rafaella med Cirkus Mascot, hvor hun også optrådte med papegøjer samt
med et komisk hestenummer.

18. marts 2025
Cirkus Brazil Jack 2025.
Det store svenske cirkus, som kalder sig verdens ældste turnerede cirkus, har
landspremiere 18. april på Møllepladsen ved slottet i Malmø. De bliver i Malmø
til 27. april. Møllepladsen ligger ca. 20 minutters gang fra Centralstationen i
Malmø.
Derfor er det let for cirkusinteresserede danskere at besøge det svenske cirkus.
Cirkusdirektør Trolle Rhodin III præsenterer årets forestilling således:
Cirkus Brazil Jack, världens äldsta turnerande cirkus, är tillbaka med en ny,
spektakulär föreställning fylld av nervkittlande nummer och magiska ögonblick.
En djurfri föreställning med fantastiska artister som trotsar det omöjliga!
Håll andan när Trolle Rhodin presenterar den mänskliga kanonkulan som skjuts
genom luften! Fascineras av otrolig akrobatik, där kroppar virvlar i en symfoni
av styrka och smidighet både på marken och i luften. Se jonglören som leker med
gravitationen i en fängslande dans av hastighet och precision. Hör motorernas
vrål när dödsglobens förare utmanar ödet i en våghalsig explosion av
skicklighet!
I vårt stjärnprydda tält väntar en föreställning fylld av skratt, spänning och
ren cirkusmagi – en kväll du sent kommer att glömma!
Föreställningen är ca 1 timme och 45 minuter lång inkl 20 minuters paus.

Dødsgloben er altid en publikumsfavorit. I 2024 afsluttede Diorios-truppen forestillingen i Cirkus Brazil Jack med 4 ryttere i globen. Også i 2025 kan du opleve dødsgloben i Cirkus Brazil Jack.
Navne på de optrædende vil blive offentliggjort i begyndelse af april.
Brazil Jack med det borgerlige navn Carl Max Alexander Rhodin startede sit cirkus i 1899. Det har dog ikke turneret hvert år. Det nuværende Cirkus Brazil Jack har bortset fra corona-årene turneret hvert år siden 1982. Det drives i dag af Brazil Jacks oldebarn Trolle Rhodin III og er Sveriges største cirkus.
Der er to andre svenske cirkus: det mellemstore Cirkus Olympia, som drives af familien Bengtsson, og det lille Cirkus Rhodin, som drives af Trolle III’s tante Diana Rhodin. Derudover er det 2 små tyskejede familiecirkus, som plejer at turnere i Sverige: Cirkus Popcorn og Cirkus Bambino.

16. marts 2025
Heste og kameler i Cirkus Arena. Tidligere havde Cirkus Arena mange dyr, som dels blev brugt i forestillingen og dels lejet ud til andre cirkus. Det blev dog sværere og sværere at få udlejet dyrene, og de skal fodres og plejes, også selv om de ender med at stå hjemme i stalden i vinterkvarteret i Aarslev. Derfor solgte Cirkus Arena for nogle år siden deres dyr, for så i stedet for at vise lejede dyr i deres forestillinger. I år kommer dyrene – 6 heste og 4 kameler – fra det svenske Cirkus Olympia, der er kendt for at have flotte og velplejede dyr. Både til eget brug og til udlejning. Hestene og kamelerne præsenteres i Cirkus Arena af Karsten Berdino, der flere gange tidligere har præsenteret Arenas egne heste. Det er i øvrigt ikke første gang et dansk cirkus lejer dyr hos Cirkus Olympia. Cirkus Benneweis lejede således kameler fra Olympia i 2014 og Tinkerheste i 2015.

I 2023 præsenterede Karsten Berdino Cirkus Arenas araberheste. Foto: Jacob Boas Leitisstein. I år kommer hestene fra det svenske Cirkus Olympia.

16. marts 2025
Zirkus Nemo. Det fremgår af Statstidende fra 13. marts, at Sø- og Handelsrettens skifteret ved dekret af 10.03.2025 har taget ZIRKUS NEMO ApS under konkursbehandling på grundlag af en begæring modtaget den 13.02.2025. Som kurator er udpeget advokat Morten Bøgenskjold, Algade 55, 3., 4000 Roskilde. Morten Bøgenskjold er partner i advokatfirmaet Njord. Enhver, der har en fordring eller andet krav mod skyldneren, opfordres til inden 4 uger efter bekendtgørelsen i Statstidende til boets kurator at anmelde sit krav opgjort pr. konkursdagen. Anmeldelsen bør være vedlagt dokumentation for kravet.
Zirkus Nemo oplyste allerede 18. februar, at de var erklæret konkurs, selv om det formelle konkursdekret altså først blev afsagt 10. marts.

14. marts 2025
★★★★★☆
Circus of Torment – spændende og vel iscenesat forestilling.
Årets første cirkuspremiere var 13. marts, hvor det hollandsk ejede Circus of Torment havde premiere på Trianglen i København. Med en forestilling, som bestemt ikke minder om de familievenlige forestillinger, vi kender fra de danske cirkus. Circus of Torment beskriver deres forestilling således:
”I dette horror-cirkus vender den afdøde cirkusdirektør Alexander Ferlucis rastløse sjæl tilbage fra de døde. Men han er ikke alene! Sammen med sine tidligere artister hjemsøger de mørket i deres forheksede cirkustelt! Rejs med tilbage til en mørk tid og oplev det spektakulære freak-show, hvor uhyggelige spåkoner, sindssyge akrobater og skræmmende klovne holder dig på kanten af dit sæde…”


Circus of Torment på pladsen ved Trianglen i København
Hvis du holder af en klassisk cirkusforestilling og egentlig mener, at de forestillinger du så for 20 år siden var bedre end i dag, er forestillingen i Circus of Torment næppe noget for dig. Det samme gælder, hvis du synes, at en cirkusforestilling er noget, du skal se med et barn eller et barnebarn i hånden.
Men holder du af Halloween-stemning og har lyst til at se, hvad cirkus også kan være, er et besøg hos Circus of Torment en oplevelse. De skriver selv, at forestillingen ikke er egnet for børn under 12 år. Jeg ville sætte aldersgrænsen lidt højere og tro, at den primære målgruppe er unge fra tyve til midt i trediverne. En aldersgruppe, der ellers ikke ville finde på at sætte deres ben i cirkus. Derfor er Circus of Torment heller ikke en konkurrent til de danske cirkus.
Inden selve forestillingen er der uden for teltet en art pre-show CarnEvil.
I det lille 2-masters telt er der to billletkategorier: RIP-billetter, hvor tilskuerne sidder på stole rundt om den lille runde scene, og almindelige billetter, hvor tilskuerne er placeret på fem bænkerækker, hvor kun den bagerste har ryglæn. Ved indlukning kommer VIP-tilskuerne først ind til et kort pre-show, inden de andre lukkes gruppevis ind i det dunkelt belyste telt. Det gør, at indlukningsproceduren er lidt tidskrævende, men bidrager til fra starten at skabe en helt særlig stemning. Der er plads til 250 tilskuere.

I det mørke telt bliver man omgivet af skræmmende freaks, psykopatiske artister og morderiske klovne, som bestemt ikke er bange for at komme helt tæt på publikum.
Som normalt i nycirkusforestillinger, skal forestillingen ses som en helhed og ikke et show, der fokuserer på de enkelte artister, som da heller ikke præsenteres ved navn. Der er heller ikke en sprechstallmeister.
Det rokker dog ikke ved, at forestillingen byder på udmærkede artistnumre. Med flere artister, som også har optrådt i traditionelle cirkus.
Den gennemgående figur er en dygtig mimiker med flere gode entreer som komisk tryllekunstner. Herunder en entre, hvor han tager en publikummer op på scenen, uden af det virkede pinligt.
En pige i hårhang kombiner sin entre med contortion. En spændende kombination, som jeg ikke før har set.
Fra markedsgøglets verden møder vi ildslugere, hvor den ene vender tilbage som fakir og sabelsluger og slutter med ved hjælp af en krog gennem næsen at trække en pige op i en trapez.
En jonglør, som bliver præsenteret som sindssyg, bouncer sine bolde ned i sit podium.
En diabolo-jonglør, som mestrer at få 3 diabloer op i luften på en gang.
En duo viser et flot og særdeles tempofyldt rulleskøjtenummer.
En af forestillingens sidste entreer er den kendte knivkasterentre, hvor en klovn stiller en tilskuer med bind for øjnene foran skydeskiven, og hvor det er klovnens makker. der punkterer ballonerne. Hvis forestillingen skal strammes en smule op, kan den entre efter min mening udgå uden større skade.
Alle de medvirkende er imponerende flot sminket, se fotos. Bortset fra foto fra finalen, er alle artistfotos pressefotos fra Circus of Torment, da der ikke er tilladt at fotografere under forestillingen.


Fra finalen lige efter, at cirkusdirektøren Alexander Ferluci har hængt sig, Måske en lidt makaber måde at slutte forestillingen på.
Som nævnt bliver artisterne ikke præsenteret ved navn. David Sosman har dog givet mig navnene på hovedkræfterne:
Hårhang - Alénee Aisha, som tillige er fakirens partner i ildslugernummeret.
Jonglering – David Sosman. Danskerne har tidligere oplevet ham i Cirkus Dannebrog og i Cirkus Trapez, der er ejet af hans mor Isabella Enoch Sosman.
Contortion - Juma
Mimiker - Kevinski Gorczyński
Diaboli – Michaël Betrian, som tillige er ejer af Circus of Torment. Danskerne har tidligere oplevet ham i Cirkus Dannebrog og i Cirkus Trapez.
Fakir - Zeno Sputafuoco
Rulleskøjter - Skating Nistorov. Hos Circus of Torment er de en duo. I 2017 oplevede svenskerne dem som trio i Cirkus Olympia. De har også optrådt i det berømte Cirque d’Hiver i Paris
Cirkusdirektør og andre roller - Nigel Vos
Lyssætníngen er imponerende, og der er glidende og elegante overgang mellem de enkelte numre. En række monstre, der løber rundt mellem publikum, fungere også som rekvisitører. Imponerende at de kan klare det i den dunkle belysning.
Jeg giver normalt ikke anmelderstjerne til cirkusforestillinger i Danmark. Men der så meget nytænkning og spændende elementer i forestillingen i Circus of Torment, at jeg for en gangs skyld fraviger mit princip. Så fem flotte stjerne!
Efter København besøger Circus of Torment Odense, Vejle og Aarhus. Se nærmere i Cirkuskalenderen.
11. marts 2025
Flere artister til Cirkus Arnardo. Det norske cirkus har offentliggjort yderligere nogle navne på medvirkende i årets forestilling. Flere af de medvirkende er de samme som dem, danskerne netop har opleves i Cirkus Trapez’ vinterforestilling.

Årets klovn er nemlig Rudi Brukson, der som hos Cirkus Trapez i sine entreer får bistand af sin kone Irina Skuratova. Med i Arnardo-forestillingen er som hos Trapez parrets to børn: sønnen jongløren Rico Brukson og datteren Elena Brukson, der optræder i tissue.
Der er flere gengangere fra Trapez, nemlig 6 katte og 6 ildere. Hos Trapez blev de fremvist af Swetlana Roslyakova. Hos Arnardo præsentes de af hendes datter Anelya Roslyakova, da Swetlana skal være barnepige for Anelyas ældste datter, der er fyldt 4 år og skal i skole i Frankrig. Danskerne oplevede i 2014 Anelya og hendes fritter i Cirkus Benneweis.
Ud over Brukson-familien og Anelyas entreer med katte og fritter byder forestillingen på et helt nyudviklet magi- og illusionsnummer med direktørparret Are og Paola Anardo. Ares bedstefar, Cirkuskongen Arne Arnardo, var i sin tid Norges mest berømte tryllekunstner.
Direktørparrets søn Arne Otto Luigi Folco Arnardo er 25 år og opkaldt etter sin oldefar Arne Arnardo. Sidste år optrådte han med diabolo. Til 2025 har han udviklet et helt nyt nummer.
Ligesom i 2024 byder forestillingen på Kevin Probst og hans papegøjer. Sidste år viste han også et hundenummer. I år er det hans kæreste Isabelle Hostettler, som præsenterer hundenummeret.

Kevin Probst med papegøjer. Foto: Thorbjørn Klæbo Flo
Ud over de nævnte artister byder forestillingen på Alina Malko i flying pole. Dvs. en pole, som er fri fra underlaget og hænger i luften.

I den kommende sæson bruger Cirkus Arnardo det det ikoniske 4-masters blå teltet, som senest blev brugt i 2019. Det har en diameter på 30 eller 32 meter. Det er dermed støre end Cirkus Meranos telt, der har en diameter på 28 meter. Fra 2021 til 2024 brugte Cirkus Arnardo Kevin Probsts hvide telt, som har en diameter på 26 meter. Det tredje norske cirkus, Cirkus Agora, bruger et telt med en diameter på 24 meter. Det sidste norsk cirkus, Sirkus Jesper, som ligger stationært i Kristiansand Dyrepark, har et telt med en diameter på 21,6 meter. Billedet ovenfor viser Arnardos telt ved premieren 2018, hvor der lå sne pladsen i Arendal. Fotograf: Thorbjørn Klæbo Flo.

10. marts 2025
Jimmy og Jeremy Enoch i Britain’ Got Talent. I det danske talentprogram Danmark har Talent, som blev sendt fra 2014 til 2019, var deltagerne danske. Udsendelserne var bygget over konceptet fra det engelske Got Talent, som fortsat bruges i såvel England som i en række andre lande. Flere steder med deltagere, som ikke kommer fra vedkommende land. For nylig har Jimmy Enoch og hans søn Jeremy således været med i årets udgave af Britain’ Got Talent med Jimmys glasbalancenummer på ethjulet cykel.

Jimmy Enoch med glasbalance. Foto fra forestilling i Enoch’ Cirkus Show uge 7 i Rosengårdcentret i Odense.

9. marts 2025
Cirkus Rhodin 2025. Diana Rhodins lille svenske Cirkus Rhodin har premiere i Malmø-forstaden Åkarp den 12. april kl..16. I påskedagene spiller de i Malmø i pladsen ved Mobilia.
Forestillingens gennemgående figur er lige som i 2022, 2023 og 2024 klovnen Dimo. Han kommer fra Bulgarien.

Klovnen Dimo
Cirkusdirektøren Diana Rhodin præsenterer sit hundenummer – små stjerner med stor charme. Fra Finland kommer Duo Baer, som har to numre: et med hånd-til-hånd/adagio akrobatik og et med akrobatik i en rekvisit med roterende ringe. Undertiden kaldet en lollipop, da faconen kan minde om en kæmpe slikpind. Totti og Rhea er uddannet på artistskolen Koulutuskeskus Salpaus i Lahti, Finland, hvor de afsluttede den 3-årige uddannelse i januar 2024.
Klik her for at se 1 minut videoklip fra deres numre.
Wolf-familien, som også var i Cirkus Rhodin i 2022, har også to numre: formationsjonglering og stigebalance kombineret med jonglering med fakler. Den unge danske luftakrobat Nynne Hulsig Samuelsen viser et nyuviklet nummer med luftakrobatik under en glitrende krystallysekrone. Ud over det nævnte byder forestillingen på en hula-hop entre.

Wolf family som jonglører

7. marts 2025
Circus of Torment 2025. Circus of Torment viste i februar 2023 horror-cirkus forestillinger i Vejle og Aalborg. I efteråret 2023 var de tilbage med forestillinger i Esbjerg, Aarhus og Odense. I år er de tilbage i Danmark med forestillinger i København, Odense, Vejle og Aarhus med premiere i København den 13. marts. De skriver:
Circus of Torment er en unik teateroplevelse, der vil bringe spænding og gys til alle de modige gæster, der tør tage plads i det hjemsøgte cirkustelt. Med en international cirkustrup af cirkusartister, der har optrådt på nogle af de mest populære TV-talentshows verden over såsom “America’s Got Talent” og “Britain’s Got Talent”, vil gæsterne opleve underholdning i verdensklasse gennem utrolige optrædener omkring en specialdesignet scene, der giver et spektakulært 360 graders udsyn til de skræmmende vovestykker!
Efter den første succesfulde danske turne i 2023, vender Circus of Torment nu tilbage til Danmark som led i dets 2025 Europa turne.
Vov dig ind i den ildevarslende tåge, hvor en trup af fordømte cirkusartister venter. Bliv en del af historien – grin, skælv og skrig, mens spøgelser og dæmoner vækkes til live fra deres mørke fortid. Oplev deres fantastiske og betagende cirkusnumre i dette nervepirrende og hæsblæsende live gyser-show!
Circus of Torment er et live horror show fyldt med nervepirrende optrædener, komik og medrivende teaterelementer gennem hele showet.
Om forestillingen i Aalborg 2023 skrev det digitale medie migogaalborg ”Perfekt kombination af gys, grin, skræk og skrig” og gav forestillingen 5 stjerner.
Her på siden skrev Jørgen Lorenzen bl.a.: ” Der var så meget, at man ved udgangen fik lyst til at gense det hele. Og som i en god teaterforestilling stillede forestillingen spørgsmål til publikum: hvad var det, vi så her? Hvordan skal vi fortolke det? Der var ikke blot, som i en god cirkusforestilling, et bombardement af sanserne, en frydefuld demonstration af cirkuskunstens mange facetter og dens skønhed”.


I Circus of Torments 2-mastede telt er der en lille cirkelrund scene omgivet af
2 rækker med stole og gradin med 6 rækker bænke. Foto fra Odense oktober 2023
Der er premiere i København på Trianglen torsdag den 13. marts. Som mange cirkusvenner kan huske, lå Cirkus Dannebrog i mange år på Trianglen, når de gæstede København. Men fra 2011 kunne pladsen ved Trianglen ikke bruge på grund af metrobyggeriet. Så når Circus of Torment har forestillinger på Trianglen, er det 15 år siden, der sidste var cirkus på pladsen. Men der er en verden til forskel på Cirkus Dannebrogs klassiske familievenlige forestillinger og på forestillingerne i Circus of Torment, hvis primære målgruppe er unge mennesker. De skriver, at oplevelsen ikke er egnet for det yngre publikum, og at den anbefalede minimumsalder er 12 år.
Både i England, Tyskland og Holland har man i en del år kunne opleve horror cirkus. Med Circus of Torments besøg i Danmark i 2023 var det første gang vi oplevede et rigtigt horror cirkus i Danmark. Et horror cirkus blander horror med sort humor, rockmusik eller gyserfilmsinspireret elektronisk musik og artisteri.
Circus of Torment er produceret af Dark Thrills Entertainment med hollandske Michaël Betrian i spidsen. Danskerne kunne opleve hans diabolo nummer i Cirkus Dannebrog i 2014 og i Cirkus Trapez i 2021. David Sosman har rollen som Gustavo, den sindssyge jonglør.

David Sosman i rollen som Gustavo, den sindssyge jonglør

6. marts 2025
Foredrag med Søren Østergaard. Onsdag den 5. marts holdt Søren Østergaard det sidste af fem planlagte foredrag om sit liv. Steder var kulturhuset i Portalen i Greve. Søren fortalte om sin barndom og drømmen om at blive skuespiller. Om Østergaard og Jensens Store Hundeshow og om starten på Zirkus Nemo. Og om hvor trist det var, at Nemo lige som hundeshowet skulle ende med en konkurs. Han har et lille håb om, at Zirkus Nemo vil genopstå i 2026. Et spørgsmål fra salen om mulighed for soloshows med nogle af Sørens karakterer blev besvaret med, at det da ikke var umuligt. Søren Østergaard fortalte i øvrigt, at hans egen yndlingsfigur er Målermanden.

Der var omkring 100 tilhørere, næsten alle i pensionistalderen. Søren Østergaard lagde ikke skjul på, at han var ramt af Parkinsons syge, og valgte at sidde ned under foredraget.
I forbindelse med foredraget blev der vist videoklip fra et par af Sørens entreer: Bager Jørgens entre med dansende koteletter fra en gallaforestilling, som blev overværet af flere medlemmer af kongehuset, og hvor man så at ikke mindst dronning Margrete og hendes to sønner morede sig kongeligt. Samt klip fra Smadremandens optræden i 2018 for dronning Margrethe og hele den danske politiske elite ved et aftenselskab i Riddersalen på Christiansborg Slot. Søren fortalte, at det ud over ham og dronningen kun var hofmarskalen, der viste at Smadremanden kom.

5. marts 2025
Cirkus Olympia.
Cirkus Olympia er Sveriges næststørste og viser klassiske cirkusforestillinger
med mange dyr: heste, geder og hunde.
Der er landspremiere 5. april i Oskarström.

Cirkus Olympias telt har en
diameter på 28 meter og plads til 600 tilskuere.
Pressefoto fra Cirkus Olympia. Fotograf Linda Himsel
Cirkus Olympia præsenterer årets forestilling således:
En cirkusföreställning är alltid en kollektiv prestation, men om det är viktigt för Cirkus Olympia att alltid bjuda på någon spännande nyhet som aldrig förr har visats i Sverige. I år är det Team JanShow från Ukraina som utför två unika cykelnummer ... Det ena i romantisk stil och det andra en truppakt i högt tempo. Ingen cirkus utan en clown och i år är Clownen Tumpy från Chile tilbaka för att locka barn i alla åldrar till skratt.
Frida Evelina Persson är internationell luftakrobat, från Sverige, som är utbildad i Spanien där hon också har arbetat som artist i stora internationella uppsättningar bl a producerade av Cirque Soleil. Hon uppträder i år med pole acrobatics Från Sydamerika kommer tempojonglören Rafael Gil. Guerreros uppträder med ett spännande och vackert språngbrädesnummer. Cirkus Olympias egna hästar och hundar har såklart sin självklara plats även i årets föreställning. Niklas Bengtsson presenterar i år sina vackra ponnyhästar och Henrika Bengtsson uppträder med Cirkuspatrullen, dvs sina busiga och leksugna hundar. Natascha Jarz har tränat in ett helt nytt nummer med getter från 4H-gården i Malmö.
Cirkus Olympia kännetecknas av traditionsrik cirkusunderhållning för hela familjen, inramad av vacker musik och modern showteknik.

Team JanShow.
Pressefoto fra Cirkus Olympia
2025 programmet ser således ud:
Musikalsk
ouverture
Team JanShow, Cykelakrobater
Klovnen Tumpy
Cirkuspatruljen - Henrika Bengtsson med hunde
Ester i trapez
Paul, guitarsolo
Rafael Gil, tempojonglør
Klovnen Tumpy
PAUSE
Ouverture
Niklas Bengtsson - med ponyer
Klovnen Tumpy
Familien Guerrero, springbrætsakrobater
Natascha Jarz - med legesyge geder
Frida Evelina Persson - Pole acrobatics
Klovnen Tumpy
Team JanShow, BMX stunt bikes
Grand Finale

Klovnen Tumpy var også hos Cirkus
Olympia i 2024. Smartphonefoto, taget af Jörgen Börsch.

I 2023 viste Frida Evelina Persson et nummer i strapater og i 2024 et nummer i
aerial ring. I år viser hun pole acrobatics. Pressefoto fra Cirkus Olympia.
Fotograf
Emelie Kindblad

3. marts 2025
Cirkus Merano 2025. Knut Dahls norske cirkus Merano har holdt pause siden 2014. Men i år kommer de på turne igen med et helt nyt telt, tribune og øvrige udstyr. Teltet er et 2-masters telt, der vist nok har en diameter på 28 meter. Dvs. mindre end det gamle Merano-telt og samme størrelse som det svenske Cirkus Olympia. Der er landspremiere i Fredrikstad fredag den 14. marts. Medens de to andre norske cirkus Arnardo og Agora holder sig til den sydlige del af landet, er det vist nok Knut Dahls plan også at besøge byer i det nordlige del af Norge, hvor det er flere år siden der sidste har været cirkus på besøg.

Cirkus Meranos nye telt. Foto fra Knut Dahls Facebook-side, hvor han skriver. «Cirkus Meranos nye telt lyser nå mot himmelen i Fredrikstad. Et magisk øyeblikk for en cirkusveteran. Helt fantastisk, dette hadde jeg aldri trodd jeg skulle få oppleve igjen! Gleder meg til i morgen når barnebarna Kevin og Mathias kommer. De har aldri opplevd et virkelig cirkus før, og utrolig nok blir det bestefars Cirkus Merano.»
I forestillingen mødet du følgende artister:
Tonita Alexis, også kendt som Clown Tonito. Han er født i 1992 i Düren, Tyskland og er søn af klovnen Toni Alexis og bror til klovnen Totti Alexis. Tonito Alexsis deler både manegen og livet med Stefania Jarz, som også er med i årets Merano-forestilling.
Lindanseren Nicol Nicols, som ud over at optræde på line også viser er ambrøstnummer sammen med sin kone Kimberly. Nicol Niclos optrådte i Cirkus Dannebrog i 2007. I 2016 turnerede han med det svenske Cirkus Brazil Jack.
Kimberly Zavatta viser ud over armbrøstnummeret et luftnummer i aerial straps. For sit nummer modtog hun i 2023 en bronzemedalje i kategorien New Generation i Monte Carlo.
Darwin Pellegrini kommer fra Italien og er tempojonglør. Han jonglerer blandt andet med ”cigarkasser” med lys i.
Stefania Jarz er antipodist, dvs. fodjonglør. Ud over denne entre viser hun et quick change nummer sammen med sin partner Tonito Alexis.
Mike Sangers hundeshow er et komisk hundenummer. Mike Freeman Sanger er en af cirkusverdenens veteraner. Hans nummer er inspireret af det nummer Old Regnas, som hans far Patrick Freeman viste og som hans storebror Peter Freeman overtog efter faderens død. Mike Sanger optrådte på Plænen i Tivoli i 1998. I 2010 viste han sit komiske hundenummer på Friluftsscenen på Bakken i forbindelse med Benny Schumanns Klovnerier i verdensklasse, lige som han var med i Benny Schumanns vinterforestilling i Helsingør Bycenter i 2011. I 2012 turnerede han med det svenske Cirkus Maximum. Mike Sanger bliver assisteret af sin kone Pascale.

Mike Sanger udgav i 2007 bogen Two Dogs, a Donkey and a Frenchwoman: The Life, Legacy and Adventures of a Traveling Canine Comedy Act om sit liv i cirkus
Duo Lugo viser et lasershow. Cirkus Merano skriver, at det et første gang et sådant nummer vises i Norge,

3. marts 2025
Cirkusrevyen og Dannebrog-teltet. I februar 2023 ødelagte stormen Otto Cirkusrevyens telt. De lejede derfor det telt, som Cirkus Dannebrog brugte til og med 2016, og som efterfølgende blev overtaget af Enoch Show Production. Oprindelig handlede lejemålet kun om sæson 2023 og 2024. Men det gamle rød-hvide Dannebrog telt har fungeret så godt, at lejemålet er forlænget med yderligere 3 år. Så når Cirkusrevyen har premiere den 8. maj, er det i det gamle Dannebrog-telt.

Cirkus Dannebrogs telt i 2016, som blev det hæderkronede cirkus sidste sæson. I
dag står teltet på Bakken, hvor det igen i år danner rammerne om årets
cirkusrevy.

Uden for indgangspartiet til Cirkusrevyen kan man skimte toppen af de gamle
Dannebrogtelt

1. marts 2025
Gøglerkorset til Leif Dahlgård. Tivoli-legenden Leif Dahlgård blev i går hædret med gøglerkorset – den største hædersbevisning man kan få inden for det rejsende folk – ved Danmarks Tivoli Forenings generalforsamling. Leif drev i mange år Dahlgårds Tivoli. Tv-udsendelsen Dahlgårds Tivoli gjorde den i dag 80-årige Leif Dahlgård landskendt. Selv om det er mange år siden, at serien blev sendt, så har Dahlgård-familien stadig fans over hele landet. Tv-serien, hvis seks afsnit blev bragt i 1999, kan streames fra DR tv. Leif Dahlgårds tivoli lukkede i 2012, da børnene ikke havde lyst til at drive det videre. Men selvom det lukkede, lagde Leif Dahlgård aldrig tivolilivet fra sig. Han er stadig aktiv på markedspladserne og ved byfester, hvor han blandt andet sælger pizza og churros. Blandt tidligere modtagere af gøglerkorset er den nuværende kong Frederik X, Eli Benneweis, Benny Berdino og MF Anders Kronborg.

2. marts 2025
Et dødsfald: Björn Gammals. ”The Grand Old Man of Finnish juggling” Björn Gammals, som optrådte under artistnavnet Henrico, er afgået ved døden i en alder af 89 år. Ud over at optræde som jonglør var han i mange år PR-chef for det store finske Cirkus Finlandia, hvor han både var den praktiske person uden for manegen og stod i manegen og viste sin kunnen som mesterjonglør. Björn Gammals var tillige en passioneret samler.
I Danmark kunne Henrico og hans daværende partnerske og ægtefælle Briitta bl.a. opleves på varieteen Lorry august 1953. I Norge har han optrådt i Cirkus Löwe og i Sverige i Cirkus Ray Miller. Derudover optrådte han i årene fra 1951 og mange år frem på varieteer m.v. over det meste af Europa samt medvirket i flere tv-programmer.

Henrico foran en del af sin samling

Henrico. Foto fra Cirkus Ray Millers 1971-program

2.marts 2025
Marts-møde i det svenske cirkusakademi. De skriver:
Lördagen den 29 mars 2025 kl. 14.00 har vi bjudit in journalisten och författaren DANIEL RYDÉN till ”Stallet” på Kaplansbacken 3-4B vid Kungsholms kyrka på Kungsholmen i Stockholm. Daniel har nyligen publicerat en mycket intressant artikel i tidningen Populär Historia med en imponerande noggrant genomförd research. Artikeln är på 12 helsidor och benämnes ”Så föddes cirkusen”. Cirkusakademiens direktör Janne Näsström kommer att intervjua Daniel om bl.a. hans cirkusintresse.
Alla Cirkusintresserade är alltid välkomna till Cirkusakademiens månadsmöten, så tag gärna med vänner och bekanta! Kaffeservering utlovas. Med res. för ev. ändringar.
Mötet kommer också att sändas via Zoom.
Anmälan om deltagande (även via Zoom) till Hans Lindgren senast den 27 mars 2025. E-post: hans.k.lindgren46@gmail.com

27. februar 2025
Cirkus Arnardo 2025. Cirkus Arnardo, som kalder sig Norges største cirkus, har premiere i Kristiansand den 14. marts. Blandt de optrædende er Anelya Roslyakova med dresserede katte. I 2014 optrådte hun med fritter i Cirkus Benneweis. Hendes mor Swetlana optrådt sidste år i Cirkus Trapez med katte og fritter og var også med i deres nyligt afsluttede vinterforestilling. Navnene på de øvrige optrædende hos Arnardo er endnu ikke offentliggjort.
I december sidste år oplyste Knut Dahl, at hans Cirkus Merano efter en pause på 11 år ville komme på turne i 2025 med turnestart i marts. Der er endnu ikke offentliggjort nærmere om turnestart eller medvirkende årets forestilling.

26. februar 2025
Cirkusdag i Odense. Lørdag den 22. februar havde Danske Cirkusvenner arrangeret en cirkusdag i Cirkus Flik-Flaks lokaler i Odense.
Hovedbegivenheden var kl. 13, hvor der med økonomisk støtte fra Spar Nord Fonden var en 1 time lang cirkusforestilling.
Inden da Tommy Hardam fra Cirkus Flik-Flak vist rundt i det fynske børne- og ungdomscirkus, ligesom interesserede kunne høre et foredrag med Benny Berdinos barnebarn Oliver med overskriften Fra artist til privat. Det var Olivers debut som foredragsholder. Han gjorde det godt og fortalte op opvæksten i Cirkus Arena og hvordan det var at forlade familiens cirkus og lave noget helt andet. Foredraget var ledsaget af slides.

Dagens største trækplaster var den gratis cirkusforestilling, hvor der var godt fyldt på bænkerækkerne af både børn og voksne.

Indlukning (einlass) til cirkusforestillingen
Forestillingen blev præsenteret af Brian ”Briano” Behrendt, som brugte artistnavnet Mr. Tik Tak. Han blev godt assisteret af Katja Enoch og Preben Palsgård. Efter Mr. Tik Taks velkomstsang viste Kaya fra Cirkus Flik-Flak er fint nummer i tissue.
Hun blev afløst af en diabolo-entre med den 11 år gamle Joseph Enoch. Ham er søn af Katja Enoch.
Næste nummer var Mr. Tik Tak med en entre med sæbebobler.

Nu kom bugtaleren Preben Palsgård på scenen sammen med gribben Galle. Preben er en af Danmarks bedste bugtalere, og slutnummeret, hvor han synger og spiller i kor med sin dukke, er imponerende.

Mange mener, at der skal være dyr med i en cirkusforestilling. Cirkusvennerne
havde derfor fået kontakt med to fynske piger, Linda og Anna Louise, som
optrådte med det, som kaldes dog dancing. En hundesport, som Dansk Kennel klub
præsenterer således: ”Dog Dancing er en hundesport, hvor hund og fører sammen
udfører en koreografi, som passer til et stykke musik. Der er to discipliner.
Heelwork To Music, hvor hunden hele tiden arbejder tæt på hundeføreren, og
freestyle, hvor alt er tilladt”.
Ingen tvivl om, at først Linda sammen med hunden Karla, og siden Anna Louise sammen med hunde Sirius vakte lykke.

Dernæst var det igen en af de unge Flik-Flak artister, der kom i manegen: Viktor, med et fint nummer i rola rola. Imponerende så dygtige de unge artister fra det fynske børne- og ungdomscirkus er.

Næste artist i manegen var Katja Enoch, som startede med at spille på saxofon, hvor hun blev distraheret af Mr. Tik Tak med en kort fuldemandsentre. Dernæst viste Katja et fint hula hop-nummer.

Katja blev afløst at Oliver Berdino med en udmærket jonglørentre med bolde og kegler.

Dernæst havde Mr. Tik Tak en kort entre som sabelsluger, hvor han sluttede med af afsløre, at sablen var fake.

Det var derimod ikke tilfældet i forestillings sidste nummer, hvor italienske Jessica Caveagna vist sabelbalance med ægte sabler. Først balancerede hun en sabel på panden. Siden gik hun op over en stige, medens hun balancerede en sabel på en kniv holdt i munden. Sluttricket var, da hun balancerende en sabel på panden gik op over den brændende stige.

Selv om forestillingen artistmæssigt set ikke var på niveau med den forestilling, Jimmy Enoch i vinterferien præsenterede i Odenses Rosengårdcenter, var der tale om en udmærket forestilling. Ikke mindst i betragtning af, at der ikke havde været mulighed for en forudgåede prøve. En anmelder kunne godt forsvare at give forestillingen 4 ud af 6 mulige stjerner.
Den gratis forestilling var kun mulig fordi Cirkus Flik-Flak lagde lokale til og Spar Nord Fonden sponserede gager til de optrædende.

21. februar 2025
Baldoni’s vintercirkus. Siden 2016 har Cirkus Baldoni hvert år i uge 8 produceret vinterforestillinger for Ishøj Bycenter. Bortset fra i 2021, hvor coronaen hærgede.
Også i år viste Baldoni forestillinger i Ishøj Bycenter fra 13. til 21. februar. Forestillinger, som trak mange kunder til centeret.
Den ca. 30 minutter lange forestilling blev indledt af jongløren Nandor Varadi med ægtefællen Diana Boiachin som assistent. Nandor er en alsidig jonglør. Han jonglerede først med køller, siden med bolde og til sidst med ringe.

Nandor blev afløst af sin far, klovnen Michi Varadi. I 2008 og 2010 samt i julen 2014 oplevede vi ham i Cirkus Baldoni med et hundenummer og et tallerkenjonglørnummer. I årets vintercirkus havde han også en hund med. En tøjhund, som ved hjælp af at springbræt skulle springe gennem en ring.

Ingen Baldoni-forestilling uden Leonardo. Så selvfølgelig oplevede man ham i selskab med René Baldoni. Og med nogle af de replikker, som publikum elsker at høre.

René og løven blev afløst af de to ungarske kaskadører Gabor og Seena med et bordnummer. Gabor var også hos Baldoni i sommerforestillingen 2024, hvor han sammen med to andre under navnet Artist of Dance viste et bordnummer samt et breakdancenummer.
Sidste år viste Diana Boiachin et fornemt nummer i aerial ring i Cirkus Baldoni. Forholdene i Ishøj Bycenter muliggør ikke luftnumre. I stedet viste Diana et fint nummer i en rekvisit med en roterende ring på toppen, se foto.
Derpå fulgte en tallerkenjonglørentre med komiske indslag, vist af Nandor og Michi Varadi.

Forestillingens sidste nummer var Artist of Dance (Gabor og Seena) med et forrygende breakdance nummer. Camille Frimann Baldoni fortæller, at Seena er 3. gange verdensmester i Karate/Martial Arts!

Ingen tvivl om, at publikum følte sig godt underholdt af den ca. 30 minutter lange forestilling!


18. februar 2025
Zirkus Nemo konkurs. Zirkus Nemo skriver:
MIT LIVSVÆRK STÅR I VAND TIL KNÆENE
Det er med blødende hjerte vi meddeler at Zirkus Nemo er blevet erklæret konkurs.
At det er slut med de lysende Zirkus sommeraftner landet rundt. Slut med Bagerjørgen, Smadremanden, Målermanden, Marianne, Kim Tim, Baglænsmanden, Baconmanden og manden der ikke kan fløjte og alle de andre der hver og en er udsprunget af Sørens, i ordets egentlige forstand, enestående hjerne…
Slut med Sørens perlerække af skiftende makkere og vilde verdensartister fra hele kloden.
Slut med Verdens bedste Zirkusorkester og med Verdens allerbedste og mest trofaste publikum
Slut med teltet, forteltet, beboelsesvognene, isvaflerne, popkornene, fadølsanlægget og den stille tåre på kind under sommermånen.
Og TAK til jer, kære trofaste umistelige medarbejdere. TAK for fanden til jer alle sammen og vores sammentømrede venskaber.
Vi havde håbet at kunne holde en afskedsfest for hele flokken med medbragte madpakker og de sidste hostende dråber fra vores elskede, hendøende fadølsanlæg.
——-
Hvad var det der skete?
Corona med 2 års lange blytunge økonomiske efterveer kombineret med den seneste, evindelige, uforudsigeligt plaskende våde sommer med deraf følgende alvorlige vandskader og ekstra ekspres flytninger af Zirkus teltet ved hjælp af akut indforskrevne cirkus teltarbejdere fra rundt omkring i Europa.
” Mit livsværk står i vand til knæene” siger Søren.
På en drivvåd dag, som en isnende kold pil, kommer meddelelsen: Pengene er brugt op.
Søren er knust
Søren der skabte Zirkus Nemo på egen hånd fra ende til anden og dermed har bidraget til vores kulturhistorie. Ham der lykkelig og drivsvedende hver eneste aften fra April til September i 25 somre efter aftenens slutnummer er løbet frem i manegen med udbredte arme råbende ”TAK for i AFTEN!!! til et hujende stående publikum
Det er os der takker dig Søren!
——
Vi beder om forståelse for at der ikke er yderligere kommentarer herfra.

Søren Østergaard foran sit cirkus
Zirkus Nemo ApS er etableret som et anpartsselskab. Alle anparter ejes af Fasø Holding ApS, der har Søren Østergaard som eneanpartshaver.
Zirkus Nemo så dagens lys i 1999. Det var den gang ejet af Søren Østergaard og Anders Lund Madsen. Siden blev Søren Østergaard eneejer. Man kan med nogen ret sige, at Zirkus Nemos rødder går tilbage til 1994 og 1995, hvor Søren Østergaard og Flemming Jensen turnerede med det nycirkus inspirerede show "Østergaard og Jensens Store Hundeshow".
Da Søren Østergaard og Anders Lund Madsen i 1999 lagde ud med Zirkus Nemo, var der mange der syntes, at det var lidt for gakket. En skuespiller og en journalist i en crazy forestilling helt uden artister kunne ikke have meget at gøre med cirkus. Med tiden kom der flere og flere artister med i forestillingerne, og mange faldt for Søren Østergaards kombination af entreer med hans egne karakterer med optræden af rigtige artister. Hvor andre cirkus havde mange endagsbyer, lå Zirkus Nemo mindst 4 dage på en plads og havde normalt to spillefri dage om ugen. Og aldrig mere end en forestilling om dagen. Hvor andre cirkus satsede på et familiepublikum, kaldte Nemo sig zirkus for voksne. Deres seneste telt var et 4-masters Cannobio telt fra 2016 med plads til 588 tilskuere.
Som turnerende cirkus holdt Zirkus Nemo pause 2004-2006, hvor Søren Østergaard stod bag Søren Østergaards Tivoli Varieté i Tivoli i København med et program i bedste Nemo-stil. Med Søren Østergaard som eneejer var Zirkus Nemo igen på turne i 2007. I 2008 og 2009 var Søren Østergaard tilbage i Tivoli, igen med et Nemo-show.
I Tivoli-årene begyndte Søren Østergaard at have internationale topartister med i forestillingerne, hvilket han fortsatte med, da Zirkus Nemo i 2010 genoptog teltturneen. Flere gange var det Nemo-artister, der indkasserede prisen for årets bedste nummer fra Den Danske Cirkuspris. I 2017 overrakte kulturministeren Søren Østergaard hædersprisen Den Danske Cirkuspris.
I mange år havde Zirkus Nemo en belægningsprocent, som var højere end i de fleste andre cirkus. Men de sidste par år faldt tilskuerantallet, og driften var tabsgivende. I sæson 2022 var det et underskud på næsten 1,6 mio. kr. og i 2023 et underskud på 869.000 kr. Resultatet for sæson 2024 kendes ikke, men selv kulturstøtten på 800.000 kr. var ikke nok til at få det til at løbe rundt.
Trist for Søren Østergaard, der brænder for sit zirkus og i øvrigt også døjer med helbredsmæssige problemer. Som det hedder i sangen There's No Business Like Show Business: “The opening when your heart beats like a drum. The closing when the customers don't come”.

14. februar 2025
Cirkus Agora 2025. Jan Ketils norske Cirkus Agora har premiere 7. marts i Bergen. Årets artister præsenteres således:
Claudia. Bare 15 år gammel, men allerede en av Europas sprekeste artister. Hun gir oss akrobatikk og sprell på en 6 mm stram line.
Daniel. Daniel gir oss akrobatikk, gjøglerier, afrikanske rytmer i et hesblesende tempo.
Rico. Cirkus Agoras egen humørspreder med herlige og uttrykksfulle klovnerier til glede for små og store cirkusbarn.
Marco. Møt årets debutant – Marco, en sjarmerende, imponerende jonglør og spilloppmaker som gir en opplevelse av de sjeldne!
Helene. Vår egen Helene fra Bergen har vært en del av byens cirkusmiljø og Cirkus Agora i en årrekke. Nå får vi henne endelig tilbake der hun hører hjemme – i luft
Jan Ketil. Vår egen direktør Jan Ketil gir deg cirkuskunster som faktisk er vist Europa rundt, for kongelige og på BBC.
Helena. Helena kombinerer lek, agility og akrobatikk i et fantastisk og kjærlighetsrikt samspill mellom seg og sin beste venn.

Helena Rappoli viste sit charmerende nummer med akrobatik sammen med hund i Cirkus Arli i 2020.
Axel Gottani. Axel Gottani leverer spektakulær balanseakrobatikk på frittstående og frittgående stige!
Postmannen Peter. Når Peter og hans hunder entrer manesjen er det vanskelig å si hvem av dem som er mest sjarmerende.
Duo Rappoli. Møt våre tjekkiske tempojonglører Duo Rappoli. Med sitt tempo og presisjon kan de ta pusten fra de fleste!

Duo Rappoli optrådte i Cirkus Arli i 2020.
Adriana. Adriana er en antipodist i verdensklasse som opphever forestillingen om det umulige!
Antonín. Antonín er luftens baron i Washington trapez. Spektakulært, rått og vakkert!

Antonin Navratil var hos danske Cirkus Arli i 2024. Foto: Jacob Boas Leitisstein. Antonin er gift med Adriana Wolf, som også var hos Cirkus Arli i 2024, hvor hun optrådte arial ring og som slinky. Hos Agora skal hun vise et fodjonglørnummer.

14. februar 2025
Cirkus Trapez vintercirkus 2025. Finn Stendevad så forestillingen i Blue Water Dokken i Esbjerg 11. februar kl. 16 og skriver:

Atter engang er det lykkes for Isabella Enoch at engagere nogle gode familietruppe, som kan en del numre, og som gør det godt. Længde små to timer.
Forestillingen indledtes med pauseklovnen Rudi Brukson, som varmede publikum op med klapsalver og organiserede dem fra alle sider. Herefter bød Bella velkommen. Hun afløstes af Nicolina Bak i et smukt vertikalseil nummer. Efter dette kom Svetlana med er forrygende show med hendes frittere. Ja, kære læser, du læste rigtigt. Disse små væseldyr, fik hun faktisk meget ud af.
Nu kom pauseklovnen ind og legede stoleleg med en række børn fra publikum. Det var hurtigt og velafviklet. Derefter fulgte en fremragende ung pige Elena Brukson i en trapez, formet som en hula hoop ring. Fint lille nummer, som afløstes af den oversavede mand, udført af Bella selv. Også OK.
Herefter viste i dygtig kvindelig artist et bedårende hundenummer med en lille hvid puddel. Det tog kegler. Så fulgte et fremragende nummer med en menneskelig slaskedukke/kautsjuk i en kasse, der gik videre over i et klassisk kontorsionist nummer med de samme to artister.
Bernhard førte nu sine ponyer frem. Mage til velplejede dyr skal man lede længe efter.
Nu var der pause, hvor børnene kunne få en ridetur på ponyerne. En kæmpesucces med kilometerlang kø. Der gik over en halv time før køen var afviklet, og det i ulvetimen. Men det gik godt.
Efter pausen indledte Svetlana med er rigtigt godt kattenummer. Det er vist næsten ikke set siden Brdr. Overgaards tid, herhjemme. Det fungerede hele vejen igennem. Katte er svære, så hatten af for den præstation.
Kontorsionisten og pauseklovnen lavede et godt nummer sammen. Det involverede bl.a. en guldfisk i et akvarium. Fint nummer.
Ovenpå dette temponummer passede det fint med regneheste, som Bella og Bernhard nu lavede. Kluge Hans effekten.
Til slut lavede pauseklovnen sjov med publikum på en imaginær scooter.
Inden slutparaden fik vi et forrygende tempojonglørnummer.
To særdeles underholdende timer i godt selskab.

Cirkus Trapez i sportshallen Blue Water Dokken. Foto: Finn Stendevad

13. februar 2025
Enoch’s Cirkus Show – en times cirkus i verdensklasse. I mange år og frem til 2009 producerede Haddy Enoch under navnet Cirkus Kenny flotte vinter- og efterårsferie forestillinger for Rosengårdcenteret i Odense. I 2010 og 2011 var der ikke cirkus i Rosengårdcenteret. Men mange af kunderne savnede forestillingerne, og siden 2012 har Haddys barnebarn Jimmy Enoch produceret vintercirkus for det store fynske indkøbscenter. Han har brugt navnet Enoch’s Cirkus Show og vist en række flotte forestillinger med det, som i cirkusverdenen kaldes internationale topartister.
Årgang 2025 levet fuld ud op til forventninger om at kunne se cirkus i verdensklasse og med numre af en kvalitet, som sagtens kunne gøre sig i Cirkus Arena eller i de desværre hedengangne Cirkus Benneweis og Cirkus Dannebrog. Flere af artisterne har for resten optrådt i et eller flere af de nævnte cirkus.
Forestillingen blev indledt af den østrigske klovn Don Christian med hans egen version af klappeentreen, hvor han brugte en stor tromme. Don Christian har været 3 sæsoner hos Benneweis og en enkelt sæson i Cirkusland. Han er en af de klovne, som har vagt størst begejstring hos det danske publikum. Og det gør han stadig. Don Christian har også optrådt i norske og svenske cirkus.

Don Christian – en af danskernes favoritklovne
Efter Jimmy Enoch velkomst med alle de medvirkende i mangen, mødte vi Jimmys svoger, jongløren Eddy Carello, der bl.a. optrådte med balance med stok med hat på panden, med hattejonglering, med cigarkassejonglering samt til sidst med stråhatte, som blev hvirvlet op i luften og grebet igen. I cigarkasseentreen var også den unge Stefan Dvorak i manegen.

Dernæst kom Don Christian igen i manegen med sin herlige version af klokkespilsentreen. Hvor han bl.a. har spændt et bækken på numsen, som en lille pige fra publikum skal slå på med en kæmpe kølle. En slag, der vælter ham omkuld. En entre, som altid vækker begejstring.

Næste artist var Joel Lutzny med håndstand på stole. Til sidst 7 stole stablet oven på hinanden. Imponerende. Det generede ikke, at han brugte longe, som der dog ikke blev brug for. Vi går i cirkus for at blive underholdt, ikke for at artisterne skal sætte liv og lemmer på spil.

Nu fulgte Pat Harrisons humørfyldte hundenummer Hot Dogs. Et nummer, som altid gør lykke, og som han har overtaget fra sin far Peter Harrision. Pat, der undertiden bruger artistnavnet Pat Clarrison, har optrådt hos både Benneweis og Arena.

Næste nummer var et rola-rola nummer i verdensklasse, udført af den unge Stefan Dvorak fra Østrig. Utroligt, at han kan holde balancen på så mange ruller.

Dernæst kom Don Christian tilbage. Denne gang med dirigententreen med tre frivillige orkestermedlemmer fra publikum. Nogle klovne er slemme til i den entre kun at gøre de frivillige publikummer grin uden selv at være sjove. Men Don Christian går ikke over grænsen og er selv aktivt med i entreen, når han spillet på båthorn.

Forestillingens sidste nummer var Jimmy Enochs glasbalance på ethjulet cykel. I løbet af nummeret stabler hans datter Emily flere og flere glas op, og Jimmy ender med at køre rundt med glas i 14 etager! Imponerende. Jimmys 9 år gamle søn Jeremy havde også et par indslag i nummeret. Måske tager han traditionen op fra oldefar Haddy, bedstefar Dennie og far Jimmy og bliver cykelakrobat af verdensklasse.

Som nævnt: en times cirkusdunderholdning i topklasse. Jeg glæder mig allerede til næste års vintercirkus i Odense.

Fra finalen i Enoch’s Cirkus Show

13. februar 2025
Cirkus Mascot. Jørgen Lorenzen så forestillingen i Herningcentret 10. februar kl. 14 og skriver:
Cirkus er bundet til traditioner. Og bundet af traditioner. Det kom til udtryk i Herning, hvor cirkus Mascot – traditionen tro – gav forestillinger på centrets centraltorv.
Der var reserveret plads til de mange børn, som kunne stå tæt på manegen foran de voksne. Klovnen Gulio varmede op. Han kunne ikke finde vej gennem fortæppet og måtte have børn til at hjælpe sig. Og her hørte man en lyd, som hører sig til i cirkus: børn, der hviner af fryd. Gulio har et åbent ansigt med et fiffigt, finurligt glimt i øjenkrogen. Han nyder at optræde, og han kan lide børn. Det mærker de – og derfor kan de også lide ham. Han er deres ven - og de svarer ham med henrykte bifaldsytringer, jubel, latter og hvin.
Forestillingens første nummer var multiartisten Gegei i et smukt nummer i slør.

Gegei i slør, også kaldet tissue. Smartphonefoto taget af Jørgen Lorenzen
Dernæst bød Daniel velkommen. Han blev afbrudt af Gulio, som dog havde glemt at børste tænder – viste det sig. Og uden rene tænder kan man da ikke vise sig i en manege, hvor der er brug for tandpastasmil. Men redningen var nær, da et mægtigt, levende gebis løb rundt efter ham med en tandbørste i overstørrelse. Stor jubel, og Gulio flygtede ud af manegen.

Gulio og gebisset. Arkivfoto fra 2024.
Mariannes hunderevy er en selvfølge i Mascot. 10 kåde pudler – flere end i de fleste hundenumre. De kan både lave hundekunster og opføre sig, som om de havde menneskeforstand. Og hvor ser man et hundenummer med hele 10 dyr, som alle er aktive med trick på trick? Vist ikke andre steder.

Marianne og hundene. Smartphone foto taget af Jørgen Lorenzen
Og en detalje – vigtig. Musikken er afstemt efter nummeret – forhøjer nummeret og sætter det i relief. I det hele taget kan man i en forestilling altid høre, hvis musikken ikke er afstemt efter nummeret. Det mærker man – bevidst eller ubevidst. Men når musikken – som her – er tilpasset nummeret, forøger det tilskuerens oplevelse og giver nummeret et ekstra tilskud, uden at man nødvendigvis registrerer det.
Gulio går i gang igen. Den gang som en bager, der jonglerer med hatte og med suppeskeer, og til sidst med katapult sender en stor grydeske ud universet.

Gulio som bager. Smartphonefoto taget af Jørgen Lorenzen
Gegei og Oleksi runder forestillingen af med et akrobatisk kombinationsnummer, hvor løfteteknik, smidighed, styrke og balance forener de to artister i et nummer, der vistnok i artistfaget hedder et parterre-nummer. Forståeligt nok, da begge artister arbejder direkte på manegens gulvareal. Ordet hebeakrobatik kommer vist også på tale, fordi de to artister løfter hinanden og balancerer med og på hinanden.
Gegei og Oleksi er unge, alsidige og meget sympatiske artister, som kan mange discipliner på et fint niveau. Oleksi kan også jonglere, Gegei kan vise håndstand og akrobatik som slangemenneske. Og sammen kan de lave rulleskøjtenummer – som de ville gøre i den senere forestilling kl. 17.
Traditioner – ja. Både i Herningcentrets program for skolernes vinterferie. Cirkus Mascot hører til her. Og traditioner i Mascots program. Artisterne er set før, men på samme tid som deres præstationer er udtryk for en tradition, er de også forfriskende, nye og anderledes end sidst gang, man så dem.

11. februar 2025
Trylleshow på Cirkusmuseet. Mandag til fredag i uge 7 byder bød Cirkusmuseet i Hvidovre på en flot trylleforestilling med Kim Kenneth, også kendt som the Dane in the fast Lane. Jeg så forestillingen 10. februar. Kim vist både trylletricks og elegante illusionsnumre, bistået af 23-årige Zanya Abelgren, som Kim har kendt fra hun lå i sin mors mave. Zanya er relativt ny som assistent for Kim Kenneth. Men hun optrådte med en elegance og rutine, som om hun havde været med i mange år.
Det ca. 40 minutter lange show startede med, at der på en skærm blev vist klip fra Kim Kenneths optræden i et hollandsk julecirkus.
Dernæst kom Kim på scenen med lidt korttricks, hvor han i sin hat først greb kort, som han med fingrene knipsede op i luften, og senere fra en tom hånd fremtryllede det ene kort efter det andet og lod det falde ned i hatten.

Første illusionsnummer var det kendte med et tomt bur, som på magisk vis viste sig at indeholde en kat – Zanya i kattekostume.

Næste illusionsnummer var det, som i fagsproget hedder "Crusheren" og hvor assistenten ved hjælp af et stempel mases så meget sammen, at hun umuligt kan være der.

Senere viste Kim tricket med det flyvende bord, blandt andet assisteret af en pige fra publikum. Dernæst vist han tricket med det magiske puslespil, der ikke vokser i omfang, selv om man tilføjer flere nye brikker.

Næste trick var med en lille vaskemaskine, der på samme måde som den kendte changerpose forvandler de ting, der bliver vasket i den.

Efter et par yderligere tricks sluttede forestillingen med Kim Kennets egen version af det trick, som fagsproget hedder substitution trunk. Zanya blev anbragt i et terningformet bur, der blev pakket ind i papir fra en køkkenrulle. Kim sprang op på toppen af buret og trak et klæde op over kroppen. Og lod det sekunder senere falde ned – men nu var det Zanya, der stod der. Og det viste sig, at det nu var Kim som sad inde i det omhyggeligt indpakkede bord.

Et flot show, som imponerede både børn og voksne i den fyldte fægtesal.

Der var fyldt i Fægtesalen til trylleshowet med Kim Kenneth
Kim Kenneth havde sin cirkusdebut i 1989 hos Cirkus Dannebrog. Senere var han tre sæsoner hos Arena og tre sæsoner hos Benneweis, hvor han også var sprechstallmeister og i den seneste sæson satte forestillingen i scene. Han seneste sæsoner med en omrejsende dansk cirkus var hos Baldoni i 2018 og 2019. I dag har han lagt turnelivet på hylden, med har en række gallajobs. Derudover er han Pjerrot i Tivoli Friheden i Aarhus samt leder af Kalundborgs børne- og ungdomscirkus Cirkus O´Laiski.

8. februar 2025
To runde dage:
Suzanne Berdino 60 år. Søndag 9.februar fylder Suzanne Berdino 60 år. Som datter af Hanne og Benny Berdino voksede hun op i Berdino-familiens Cirkus Arena, som i hendes barndom var et af landets mindste cirkus. Som andre artistbørn fik Suzanne en allround artisttræning og optrådte med hunde, heste, som jonglør og med balance på rullende kugle, lige som hun var med i tryllekunstneren Tergovas numre. Suzannes største kærlighed var dog til hestene og de andre dyr. Efterhånden som Cirkus Arena voksede sig større blev det hende, som fremviste Cirkus Arenas heste samt red skoleridt. Efter en sygdomsperiode følte Suzanne, at hun trængte til en pause fra cirkus. Sammen med sine trillinger – to piger og en dreng – optrådte hun ved arrangementer i rideklubber m.v. og gav gode råd omkring træning af heste, hunde m.v. Hun udgav også et par bøger om hestekunster og hundekunster.
I 2009 tog hendes karriere en drejning, da den svenske instruktør Lars Rudolfsson skulle sætte Mozart-operaen Tryllefløjten op i Opera Hedeland. I starten af operaen ville han gerne have 6 hvide araberheste med. Han fik kontakt til Suzanne Berdino og blev så begejstret for hendes evner på en scene, at han engagerede hende til at optræde på Orionteatern i Stockholm. Her har Suzanne og nogle af hendes dyr siden været med i en række forestillinger, der er gået for udsolgte huse og har fået stor ros både fra publikum og anmeldere. Ikke mindst musicalen Hjälp sökes vakte international opmærksomhed, blandt andet fordi musikken og sangteksterne var skrevet af Benny Andersson og Björn Ulvaeus. Det danske publikum kunne se den på Østre Gasværk Teater i København i foråret 2015. Suzanne havde rollen som den stumme kvinde, der melder sig, da to ensomme bondebrødre søger en kvinde til at hjælpe sig på den fædrene gård i en kvindetom udkantsegn.
I nogle år var Suzanne Berdino parkchef i Cirkusland i Slagelse, hvor hun også var blandt de optrædende i 2024. Derudover optræder hun på plejehjem, i børneinstitutioner mv. med sit eget Cirkus Suzanne Berdino og i juleperioden med Cirkus Nissesjov. For tiden holder hun også sammen med sin far Benny Berdino en række foredrag om Cirkus Arena, gøgleri og dansk artistkultur i 70 år.

Susanne Berdino i Cirkusland 2018. Fotograf Jacob Boas Leitisstein
Dennie Enoch 70 år. Fredag den 14. februar fylder Dennie Enoch, Mølby pr. Sommersted, 70 år. Som barn rejste han verden rundt sammen med sine forældre Haddy og Solveig Enoch og kom i en ung alder med i deres cykelnummer The Haddies. Det samme gjorde hans tre yngre søskende Agnete Louise, Isabella og Katja. Da Haddy Enoch i 1977 genstartede Cirkus Dannebrog, der havde ligget i dvale i næste 50 år, var det med bistand af Dennie og hans søskende.
Dennie fik hurtigt ansvaret for alt det tekniske, lige som han med vekslende partnere – en eller flere – var med i cykelnummeret the Haddies og var en af cirkusverdenens bedste kunstcyklister. Efter er par tabsgivende sæsoner stoppede Cirkus Dannebrog med udgangen af 2016. Vinterkvarteret blev solgt til Dennies søn Jimmy Enoch, som bruger det som vinterkvarter til udstyr som tilhører Enoch Show Production, som blandt andet ejer og udlejer en række telte, herunder det kæmpetelt, som bruges af Cirkus Summarum. Dennie fører opsyn med pladsen, når Jimmy er på turne, og hjælper også med en lang række praktiske opgaver. Dennie har altid været kendt som det, man kalder en handymand.

Dennie Enoch som kunstcyklist. Foto fra Cirkus Dannebrogs forestilling i 2006

Dennie Enoch med barnebarnet Emily. Foto fra 2024, stillet til rådighed af Jimmy Enoch

8. februar 2025
Ny trylleudstilling på Cirkusmuseet i Hvidovre. Museet har netop åbnet en spændende og helt ny trylleudstilling i de lokaler i stueetagen, som rummede den mere end 10 år gamle trylleudstilling. Der var indvielse for inviterede gæster fredag den 7. februar.
Museumschef Mikkel Knudsen og museets artistfaglige formidler Line Vittrup holder den røde tråd, som museumsbestyrelsens formand Kenneth Bak klipper over. Af praktiske årsager skete det på 2. sal på museet og ikke ved indgangen til den nye udstilling. En af trylleverdenens grand ole men Joachim Solberg syntes, at de kunne have afsluttet med at trylle snoren sammen igen …
I den nye udstilling kan du på hologrammer opleve Rune Klan og Tryllestøv.

I en række båse er der udstillinger med plakater, effekter og fotos samt skærme og hovedtelefoner, så man kan se og høre lidt om det det udstillede.
Alt i alt en imponerende udstilling med god brug af moderne teknologi. En række af Danmarks bedste tryllekunstnere har bidraget med elementer, der skal vække nysgerrighed og inspirere til at prøve kræfter med egne magiske evner.

7. februar 2025
Cirkus Arli kalder årets forestilling for Cirkus-Sjov 2025. Sæsonen starter 29. marts ved Møllebakken i Fløng. Blandt de medvirkende er den spanske jonglør Glenn Folco og de italienske akrobater Gallingani Sisters. Hverken Glenn eller de to søstre, har tidligere optrådt i Danmark. Nye hos Arli er også Duo Montico med knivkaster nummer og hulahop. Gengangere i årets forestilling er de alsidige Jelena og Sergejs. I år med illusioner og tissue. Selvfølgelig møder du også medlemmer af familien Arli: Martin, Bettina og Alexander.


Cirkus Arli skriver: ”Glæd jer til at opleve en tennis jonglør i den absolutte topklasse. Glenn Folco viser med dygtighed jonglering på en meget underholdende måde. Artisteri fra den øverste hylde.” Glenn optræder også swinging pole.

Cirkus Arli skriver: ”Vi er i år glade for at kunne præsentere publikum for morgendagens artister, søstrene Nathalie og Shelby Gallingani - akrobatik i absolut særklasse.” De to søstre er hhv. 18 og 23 år gamle. Deres far Davide Robert var hos Arli for 10 år siden og er med igen i år.

5. februar 2025
Cirkus Mascot 2025. Sæsonen starter 29. marts i Borum. Herefter spiller de i 160 idrætscentre rundt omkring i Jylland og på Fyn, inden sæsonen slutter 19. oktober. Som tidligere år med pause fra midten af juni til begyndelsen af august. Årets forestilling hedder Luft Under Vingerne. På deres hjemmeside skriver de:
Gør dig klar til at lette fra jorden, når vi præsenterer vores helt nye forestilling, ”Luft Under Vingerne”! En eventyrlig cirkusoplevelse, der inviterer både store og små med på en rejse fyldt med akrobatik, sjov og magi.
I “Luft Under Vingerne” møder du en hel række fantastiske artister, som tryllebinder med deres imponerende færdigheder. Du vil blive taget med til vejrs af dygtige luftakrobater, der svæver over jorden og udfører stunts, der får hjertet til at hoppe en ekstra gang. Og hvad siger du til de seje artister på rulleskøjter? De kører og danser rundt i højeste gear og laver lynhurtige spins og vovede løft med sådan en fart og elegance, at du næsten tror, de er ude at flyve! Der er også en utrolig jonglør, som bringer en ekstra dimension af magi og præcision til manegen, når han manipulerer en stor metalterning. Og du kan godt glæde dig til at møde Klovnen Gulio, som altid får grinene til at flyve højt med sine skøre påfund og hjertevarme humor.
Men et cirkus uden dyr? Nej, det går jo ikke! I bedste Cirkus Mascot-stil får du også et gensyn med vores dejlige dyr, der altid er en del af showet. Lige fra Mariannes puddelhunde og den stædige pony Poker til de charmerende grise og gåsen Nemo, der beviser, at manegen er for alle!
Cirkus Mascot er noget helt særligt for børnefamilier. Det er en verden, hvor alle – både de helt små og de voksne – kan være med og være en del af magien. Forestillingen er fyldt med humor, varme og lys, og det er ikke bare en cirkusforestilling, men en fælles oplevelse, som I vil huske i lang tid.
Så kom med og få Luft Under Vingerne – en vidunderlig og farverig cirkusrejse, som både børn og voksne kan dele sammen!

Ud over Marianne Deleuran og hende dyr møder du Daniel Deleuran som sprechstallmeister samt klovnen Gulio. Endvidere møder du Oleksi Trunov og Gereltuya ”Gegee” Ganbold, som også tidligere har været hos Cirkus Mascot. Ny i manegen hos Cirkus Mascot er den unge danske artist Zanya Abelgren. Dejligt, at Cirkus Mascot også giver plads til et ungt dansk talent.

I årets Mascot-forestilling møder du Zanya Abelgren i trapez. Her ses hun mellem sin mor Jenny Abelgren og Aase Tribini

5. februar 2025
Cirkus Flik-Flaks vinterforestilling. Odenses børn- og ungdomscirkus skiver:

Cirkusforestilling for hele familien fredag d. 14. februar kl. 10.30 og 14.00
Inviter familien til en ekstraordinær vinterferieoplevelse med Cirkus Flik-Flak's årlige forestilling i Odense SØ. Gå ikke glip af muligheden for at opleve en forrygende blanding af akrobatik, klovneri og magiske illusioner, når børn og unge viser deres imponerende talenter. Forestillingen, der finder sted d. 14. februar, garanterer en dag fuld af latter, spænding og ikke mindst cirkusmagi for hele familien. Efter showet kan alle gæster prøve kræfter med cirkusrekvisitter og selv blive en del af den fortryllende verden. Dette er din chance for at give dem, du holder af, en oplevelse udover det sædvanlige. Billetter til denne festlige dag koster kun 50 kr. for voksne og 30 kr. for børn og kan købes online. Kom og tilbring en uforglemmelig dag med Cirkus Flik-Flak.
Arrangementet finder sted i cirkusbygningen på Herluf Trolles Vej 138, Odense SØ
Klik her for link til billetkøb

4. februar 2025
Foredrag med Søren Østergaard. Så vidt vides kommer Zirkus Nemo ikke på telt-turne i år. Men Søren Østergaard holder i slutningen af februar og begyndelsen af april en række foredrag om sit liv. Foredragene præsenteres således:
Fra Esbjergdreng til Zirkusdirektør.
Kom helt tæt på manden bag Zirkus Nemo de berømte karakterer som
Smadremanden, Bager Jørgen og Målermanden, når Søren Østergaard fortæller om
sine 25 år som direktør for Danmarks eneste zirkus for voksne
Skuespiller Søren Østergaard vidste fra barnsben, at cirkus var hans skæbne.
Vejen gik via mimeskole i Paris og Statens Teaterskole i København foruden en
lang række optrædener på landets teaterscener, i film fjernsyn, som har indbragt
ham massiv hæder flere priser
Ikke alle ved, at Søren Østergaard så er passioneret kunstsamler driver en
kunsthandel i København. Vær med, når han åbent uforfærdet fortæller om sin
passion sit virke. Om latter alvor, succeser fiaskoer - på scenen såvel som
privat.

Her kan du møde Søren Østergaard:
23. februar kl. 15: Horsens Ny Teater
27. februar kl. 20: Ringsted Kongrescenter, Nørretorv 55, Ringsted
28. februar kl. 20:30: Foderstoffen i Rudme, Rudmevej 121, Ringe
1. marts kl. 20: Spillestedet Generator, Kastengevej 3, Ringkøbing
5. marts kl. 19:30: Portalen, Greve
Om billetbestilling: Se under andet i Cirkuskalenderen

3. februar 2025
Cirkusfestivaler i 2026. Der er to internationale cirkusfestivaller, som plejer at få besøg af en del cirkusinteresserede fra Danmark og de øvrige skandinaviske lande.
Mest prestigefyldt er den årlige cirkusfestival i Monte Carlo. 48th Festival International du Cirque de Monte-Carlo & 13th New Generation finder sted i dagene 16. til 25. januar 2026. Festivalen i Monte Carlo byder altid på utroligt imponerede numre. Herunder numre, som er skabt specielt til festivalen og som man ikke ser andre steder. Men Monte Carlo er dyr, både hotel og cirkusbilletter, og nogle føler, at forestillinger af hensyn til tv-optagelserne er meget lange.
Klik her for at læse nærmere, herunder om billetbestilling. Der findes massevis af bookingplatforme, hvor du kan bestille fly og/eller hotel. For tiden er SAS det eneste flyselskab, som har direkte flyvninger fra København til Nice, som er den nærmeste lufthavn til Monte Carlo.

Festivalen i Monte Carlo i år havde blandt andet Carmen Lupasco Rhodin fra det svenske Cirkus Brazil Jack i juryen. Det var anden gang, hun havde den ærefulde opgave. På billedet af årets jury ses Carmen nederst til højre. De øvrige medlemmer af årets jury var ud over formanden, prinsesse Stephanie, Sujit Dilip fra det indiske Rambo Circus, Li Chi, præsident for National Acrobatic Troupe of China, Nadja Berger, direktør for festivalen "Young Stage" i Schweiz, Martin Burton fra det engelske Zippos Circus og Craig Bullen, dyretræner fra Australien.
En anden festival, som har tiltrukket mange skandinaver, er festivalen i Budapest. Den byder også på flotte forestillinger. Den afholdes i lige kalenderår, næste gang i januar 2026. De præcise datoer er endnu ikke offentliggjort. Men den plejer at ligge lidt forud for festivalen i Monte Carlo. Et godt gæt er, at det i 2026 bliver i dagene 8. til 12. januar. Budapest, både hotel og cirkus, er langt billigere end i Monte Carlo. En tur til Budapest kan typisk gøres for under det halve af, hvad en tur til Monte Carlo koster.
En finsk cirkusdirektør sagde for nogle år siden, at han kunne finde numre han kunne bruge og betale i Budapest. Det kunne han ikke i Monte Carlo.
Mange af de skandinavever, som har besøgt Budapest-festivalerne, har valg at bo på hotel IBIS Heroes Square, som ligger i gåafstand fra cirkusbygningen i Budapest. Også mange af de optrædende artister bruger dette hotel. Du kan vælge overnatning med eller uden morgenmad, og du kan vælge en overnatningstype, hvor der ikke kræves forudbetaling, og hvor du uden gebyr kan afbestille indtil dagen før. For tiden har både Norwegian, Ryanair og Wizz direkte flyvninger fra København til Budapest. Men flyselskaber kan med kort varsel beslutte at nedlægge ruter.
Nogle danskere har valgt at besøge en eller begge festivaler med ture, som er arrangeret af Briano’s Cirkusrejser, der så sørger for både hotel og billetter og i Budapest tillige transfer til og fra lufthavn. Hos Briano er det ikke muligt at afbestille, og du kan normalt gøre det lidt billigere, hvis du selv arrangerer rejsen.

31. januar 2025
Cirkusoplevelser i vinterferien. Selv om du i år hverken kan få cirkusoplevelser i Cirkusland eller i Vestsjællandscentret i Slagelse, er der heldigvis andre steder i landet, hvor du i februar kan nyde cirkus og artisteri.
Cirkus Trapez viser fra 7. til 23. februar vintercirkus i en række jyske haller. Om spillesteder og tidspunkter: Se i Cirkuskalenderen. De optrædende er Svetlana med fritter og katte, Rudi Brukson og Irina Skuratova med klovnerepriser, Rico Brukson med stigebalance, Elena Brukson i aerial ring og Bernhard Kaselowsky med ponyer. Den første uge af turneen oplever du yderligere Nicolina Bak som optræder i slør (tissue). Den næste uge er det Jasmin Nørgård, der viser et luftnummer.

Bambuskaen Svetlana med en af sine fritter
Cirkus Panik inviterer 9. til 16. februar til "Mormor Gir' Den Gas" i deres cirkusbygning i Vanløse. De skriver:

Tag børnene eller børnebørnene i hånden, og kom med til en magisk og hjertevarm forestilling i vinterferien! Traditionen tro åbner Cirkus Panik dørene i uge 7 til årets forestilling "Mormor Gir’ Den Gas" i vores stemningsfulde cirkusbygning på Skjulhøj Allé 21 i Vanløse. En forestilling, der bringer generationer sammen
"Mormor Gir' Den Gas" er en humoristisk og energifyldt cirkusoplevelse for hele familien. Uanset om I er forældre, bedsteforældre eller bare elsker cirkus, er der noget at glæde sig til:
Fantastisk jonglering, der imponerer og fortryller. Betagende luftakrobatik, der skaber sug i maven. Sprudlende klovneri, der garanterer grin for både små og store. Magisk illusion, der får både børn og voksne til at undres.Og selvfølgelig den traditionsrige ildfinale, der afslutter forestillingen med et spektakulært brag.
Alt dette bliver akkompagneret af Cirkus Paniks eget orkester, som sørger for den helt rette stemning.
Se nærmere i Cirkuskalenderen.
Cirkus Mascot. HerningCentret byder i dagene 10. til 16. februar på forestillinger med Cirkus Mascot. De optræder fra mandag til fredag kl. 11.00, 14.00 og 17.00 og weekenden kl. 11.00 og kl. 14.00. Gratis adgang.
I cirkusmanegen kan både børn og voksne glæde sig til at opleve Danmarks største hundeshow med cirkusdirektør Marianne Deleuran og hendes dejlige vovser. Den ca. 30 minutter lange forestilling byder yderligere på parterreakrobaterne Oleksi Trunov og Gereltuya ”Gegee” Ganbold. Og så selvfølgelig klovnen Gulio samt sprechstallmeisteren Daniel Deleuran.

Marianne Deleuran og hendes pudler er et uundværligt indslag i en Mascot-forestilling. Pressefoto fra Cirkus Mascot.
Enoch’s Cirkus Show. I Odense byder Rosengårdcentret i dagene 10. til 16. februar på Enoch’s Cirkus Show. Hver dag kl. 11, 14 og 17. Gratis adgang. Forestillingen er produceret af Jimmy Enoch. De medvirkede i årets forestilling er:
Jimmy Enoch ,Danmark - Konferencier
Jeremy, Emily & Jimmy - Danmark/Tyskland - Glasbalance på ethjulede cykel
Hunde nummer
Stefan Dvorak - Østrig - Rola Rola artist
Joel Lutzny - Tyskland - Håndstands artist på stole
Don Christian - Østrig - Comedy/klovn med 2-3 indslag
Eddy Carello - Schweiz - Jonglør med hatte

Cirkusmuseet i Hvidovre byder hver dag fra mandag den 10. til fredag den 14. februar kl. 11 på trylleshow med Kim Kenneth. Link til billetbestilling.

Kim Kenneth med sit flyvende bord
Cirkus Baldoni. 13. til 21. februar: Ishøj Bycenter på Bibliotekstorvet. Hver dag kl. 13 og 15. Ingen forestilling 16. februar. Gratis adgang.
De optrædende er Diana Boiachin og Nandor Varadi samt Nandors far Michi som klovn. Du møder også breakdanserne Artist of Dance. Og så naturligvis René og Leonardo. Gratis adgang.

Cirkusdag i Cirkus Flik Flak den 22. februar 2025 kl. 10:00 - 14:00
Foreningen Danske Cirkusvenner har et gratis arrangement i Odense lørdag den 22. februar. Du behøver ikke at være medlem af foreningen for at deltage. I en pressemeddelelse skriver Brian Behrendt fra Danske Cirkusvenner:

Ildsjælen Brian Behrendt har med støtte fra Spar Nord Fonden skaffet midler til at præsentere en Cirkusdag med foredrag, cirkusworkshop og en cirkusforestilling med dyr og kendte artister.
Værterne fra Cirkus Flik-Flak vil bidrage med 2 indslag. Flik Flak er et af Danmarks førende Børne/Ungdomscirkus, der med den meget aktive Tommy Hardam og hans team, har ledet dette cirkus gennem alle årene.
Vi kan med stolthed præsentere Katja Enoch, 8. generation af den kendte cirkusfamilie Enoch. Hvor hendes familie i mange år rejste verden rundt med cykel-nummeret, 4 Haddies. Senere havde hendes familie i mange år det kendte Cirkus Dannebrog. Vi vil opleve Katja med et hula-hop nummer og måske er vi også heldige at hendes søn kigger forbi for at imponere os med hans diabolo ekvilibrisme.
Oliver Berdino er en ung artist. Han er opvokset i Cirkus Arena og er 4. generation i Berdino Dynastiet. Han optræder gerne ved særlige lejligheder. Oliver vil med et spændende foredrag fortælle om at være opvokset i cirkus og blive privat. I cirkusforestillingen vil han vise et tempofyldt jonglør-nummer.
Jessica Caveagna kommer fra Italien men bor i Danmark. Hun er opvokset i en kendt Italiensk cirkusfamilie og er 8. generation. De har rejst i hele verdenen, og er internationalt anerkendte klovne.
Jessica er i dag underviser på ungdoms-cirkusskolen Cirkus O’Laiski i Kalundborg.
Vi skal opleve hende i et enestående og fabelagtigt nummer med stige-balance og sabler.
Vi har været så heldige at få fat i et nummer med 2 hunde. Noget du måske aldrig har set i cirkus, dogdancing. De tricks og elementer hundene viser er i stil med mange af de ting man oplever i et klassisk hunde-nummer i cirkus, men i en helt ny version.
I Cirkus skal der også være komik. Nogle cirkus har klovne, og andre har komikere af forskellig karakter. Vi vil påstå, at i vil opleve lidt af det hele med denne artist. Bugtaleren Preben Palsgård. Han har optrådt hele sit liv i mange forskellige sammenhænge. De sidste 10-15 år har mest været helliget faste engagementer i cirkus og varieté i hele Europa, men der har også været plads til sommerfester, skoler, ferielejre og biblioteker. Han er en af Danmarks bedste bugtalere, så glæd jer !. Han har den forunderlige evne at kunne få børn, voksne og ældre til at grine sammen.
Sprechstallmeister vil være Mister Tik Tak (Brian Behrendt). Han er ikke opvokset i cirkus, men har altid været bidt af en gal cirkushest. Han arbejdede i mange år som stallmeister for Benny Schumann, hvor han lærte at træne ponyer. Han trænede også selv den pony der var med i ”Sådan Cirkus“ med Bubber på TV2. Senere kom han til Cirkusland hos Berdino familien. Hvor han har været flere forskellige figurer, efter hvad temaet var i de forskellige forestillinger. Brian har i mange år arbejdet sammen med Suzanne Berdino udenfor Cirkusland. Derudover er han også julemand og arrangerer cirkusrejser i hele verden for alle der elsker cirkus.
Vi håber rigtig mange vil komme og deltage i en spændende dag med Cirkus i Centrum.
Der vil blive sat fokus på fællesskab og hygge for alle aldre, og måske er vi heldige at nye har lyst at være medlem af Danske Cirkusvenner.
Adresse: Cirkus Flik-Flak, Herluf Trollesvej 138, 5220 Odense
Link til billetbestilling (gratis)

30. januar 2025

Klovnen Gulio fylder 50 år. Gulio, hvis civile navn er Ulmas Gulyamov, fylder 50 år torsdag den 30. januar. Han har siden 2003 været knyttet til det lille jyske Cirkus Mascot. Dog ikke i 2011, hvor han optrådte i det nu nedlagte stationære No Name Cirkus. Gulio er født i Usbekistan, men boede indtil krigen brød ud sammen med sin kone Tatyana og parrets to børn Kyiv i Ukraine, når de ikke var på turne. Cirkus Mascots publikum elsker Gulio, som det lille cirkus kalder Danmarks sjoveste klovn.

30. januar 2025
Cirkustur til Budapest 12. til 16. marts. Briano’s Cirkusrejer arrangerer en tur til Budapest med besøg i cirkusbygningen, hvor forestillingen hedder Cirkus Prince. For nærmere information: Skriv til Brian på adressen brianbehrendt@ymail.com

26. januar 2025
Cirkusakademiets kommende program. Det svenske Cirkusakademi skriver:
Lördagen den 15 februari 2025 kl. 14.00 i Stallet på Kaplansbacken 3-4B vid Kungsholms kyrka på Kungsholmen i Stockholm.
Vi gästas då av Evelyn Scala Schreiber, som presenterar PRIVATFLICKAN, den första delen i trilogin baserad på familjens cirkushistoria.
Alla cirkusintresserade är alltid välkomna till Cirkusakademiens månadsmöten tillsammans med vänner och bekanta! Vi bjuder på kaffe med dopp!
Anmälan om deltagande till undertecknad senast den 12 februari 2025 til Hans Lindgren, E-post: hans.k.lindgren46@gmail.com
Lördagen den 29 mars 2025 har vi bjudit in journalisten och författaren Daniel Rydén. Daniel har nyligen publicerat en mycket intressant artikel i tidningen Populär Historia, med ordentligt noggrant genomförd research. Artikeln är på 12 helsidor och benämnes ”Så föddes cirkusen”.
Den tredje lördagen i april firas alltid Världscirkusdagen (World Circus Day) över hela vår värld, vilket i år infaller på lördagen den 19 april 2025, d.v.s. självaste Påskafton. Vår programkommitté har ännu inte presenterat någon aktivitet denna dag.
Naturligtvis kommer detaljerade och separata inbjudningar till dessa program.

24. januar 2025
Freddi Steckel 75 år. Onsdag den 29. januar fylder Freddi Steckel 75 år. "Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det", sang Osvald Helmuth for mange år siden. Det passer godt på Freddi Steckel, som er en af Danmarks ældste stadig aktive artister. Når man ser med hvilken lethed, han smider rundt med sine partnere og selv bliver smidt rundt med, skulle man ikke tro, at han nu runder 75! Senest fik danskerne en smagsprøve på det i forbindelse med uddelingen af cirkuspriser i 2024, hvor kulturministen overrakte ham Danmarks fornemste cirkuspris, Den Danske Cirkuspris.
Freddi Steckel er ældste søn af cirkusdirektør Frederik Schmidt, bedre kendt som klovnen Gugele, og hans norskfødte hustru Dina. Frem til 1950 drev Frederik Schmidt Cirkus Brødrene Schmidt sammen med broderen Arnold. Efter sæson 1952 blev Arnold eneejer af foretagendet, som fortsatte frem til 1955. Frederik tog sammen med fru Dina og parrets børn til Norge, hvor de optrådte i Cirkus Empress i 1953, 1954 og 1955. Efter engagementet i Norge fortsatte Frederik Schmidt i mange år med sit klovnenummer Gugele & Co., blandt andet bistået af fru Dina og børnene Randi, Freddi, Jacki og Heidi. De 4 søskende optrådte også selv. Blandt andet viste de under navnet 4 Steckels et nummer, som utvivlsomt havde indbragt dem en guld- eller sølvklovn i Monte Carlo, hvis festivalen havde eksisteret den gang. Mange husker endnu nummeret fra Cirkus Benneweis, hvis forestillinger blev vist i DR TV.
Freddi Steckel ændrede med årene sit nummer, og hans kaskadørnummer Steckel's blev et af de allerbedste på markedet. I 2004 turnerede han med Cirkus Dannebrog. I 2008 og 2009 kunne man opleve ham i Cirkus Baldoni. I 2013 var han tilbage i Cirkus Dannebrog, denne gang som sprechstallmeister og regissør. Han seneste cirkussæson i Danmark var i 2018, hvor han turnerede med Cirkus Baldoni og havde direktøren René Mønster Baldoni som partner. De seneste sæsoner har han optrådt i Sirkus Jesper i Kristiansand Dyrepark i Norge.


22. januar 2025
Cirkus Baldoni 2025. Sæsonen starter 5. april cirkuspladsen på hjørnet af Tulstrupvej / Kirsebær Allé i Hillerød. Cirkus Baldoni kalder årets forestilling Guld, Grin og Guinessrekorder. De skriver:

Velkommen til forestilling 2025 i Cirkus Baldoni, hvor vi tager dig med til den skønne og nostalgiske atmosfære, der er kendetegnende for Cirkus Baldoni. I 2025 emmer vores forestilling af ungdommelighed og energi og byder på en overflod af sjove indslag, der vil få både børn og voksne til at grine hjerteligt. Vi er stolte over, at præsentere en af Europas bedste klovner, José Michel, der mestrer kunsten at sprede smil og latter hos både børn og voksne i hele teltet.

José Michel og hans kone Giulia var også hos Cirkus Baldoni i 2024. Ikke mindst deres vandentre er helt forrygende. Foto: Jacob Boas Leitisstein
På det artistiske område kan du forvente at blive forbløffet af vores seje jonglører, imponeret af vores dygtige håndsstandsartist Quincy Azzario, der har vundet på sølv og guldklovnen ved det internationale Cirkusfestival i Monte Carlo.

Quincy Azzario er datter af Giulia og José Michel. Sammen med sin søster Katie vandt hun i 2012 en sølvklovn for deres nummer Azzario Sisters, som danskerne kunne opleve i Zirkus Nemo i 2014. Duoen blev opløst med udgangen af 2014, hvor Katie rejste til USA til sin kæreste, rovdyrdomptøren Alexander Lacey, som hun senere blev gift med. Han optrådte den gang hos Ringling Bros and Barnum & Bailey. Quincy fortsatte herefter solo med et håndstandsnummer. I 2016 var hun i det svenske Cirkus Brazil Jack. I en omtale af forestillingen her på siden hed det det: ”Med en skrigrød paryk – eller var det hendes eget hår der var farvet? – bød Quincy på et flot og tempofyldt håndstands/contortion nummer. Den slags numre kan være lidt stillestående. Men ikke med Quincy – der er go i pigen!” I 2023 fik Quincy sammen med René Casselly Junior og hans søster Merrylu en guldklovn for deres ”pas de trois” på hesteryg. Foto fra Cirkus Brazil Jack 2016.
Du møder også den fantastiske balancekunstner Rubel Medini, der er indehaver af 7 rekorder i Guiness book of records og ikke mindst de spektakulære numre i luften med Lenard og Daniella Matos. Vores cirkusprinsesse Diana Boiachin har et helt nyt nummer på programmet. Marine Durand er vores linedanser, der formår at gå på tåspidserne på den tynde line. Så har vi en spansk mesterjonglør på programmet, Alfio Macaggi, der jonglerer ikke bare i luften men også med bolde, der “bouncer” på gulvet. Vi har nøje udvalgt de bedste kunstnere til at skabe en uforglemmelig oplevelse for dig og din familie.

Alfio Macaggi og Marine Durand turnerede sidste år med det norske Cirkus Arnardo. I november og december 2024 var de med i Cirkus Baldonis juleforestilling. Billedet af Alfio er fra forestillingen i Cirkus Arnardo. Fotograf: Thorbjørn Klæbo Flo.
Forestillingen præsenteres af den unge Mickey Juel Prüssing. Hans evne til at underholde både børn og voksne er enestående, og han har Leonardo, vores trofaste partner på armen. Mickey har trænet hårdt med vores dygtige instruktør og tidligere sprechtallmeister og bugtaler, Peter Nørgaard, for at levere en spektakulær præstation.

Mickey Juel Prüssing var også sprechstallmeister i 2024. Foto: Jacob Boas Leitisstein
Inden sommersæsonen starter kan du i uge 8 opleve Baldoni’s vintercirkus i Ishøj Bycenter. En ca. 30 minutter lang forestilling, hvor du møder Diana Boiachin og Nandor Varadi, samt Nandors far Michi som klovn. Du møder også breakdanserne Artist of Dance, som optrådte hos Baldoni i 2024.

21. januar 2024
Vinterferien på Cirkusmuseet. Cirkusmuseet i Hvidovre skriver:
I både uge 7 og 8 byder vi på masser af aktiviteter for hele familien.
Hver dag kl. 11 fra mandag den 10. til fredag den 14. februar venter en stor oplevelse, når Kim Kenneth, en af Danmarks mest anerkendte illusionister, optræder med sit fantastiske familievenlige show. Med en imponerende international karriere bag sig, hvor han har optrådt i nogle af Europas største cirkusser og varietéer, byder han på alt fra små underfundige tricks til store “Las Vegas-style” mirakler, leveret med en god portion humor.

Kim Kenneth optrådte senest på Cirkusmuseet i vinterferien 2018, hvor hans forestillinger trak fulde huse.
I vinterferien åbner vi dørene til en helt ny trylleudstilling, hvor I kan opleve både Rune Klan og Tryllestøv som gennemgående figurer. Nogle af Danmarks bedste tryllekunstnere har desuden bidraget med elementer, der skal vække nysgerrighed og inspirere til at prøve kræfter med egne magiske evner.
Har du nogensinde drømt om at være jonglør, linedanser eller trapezartist? I både uge 7 og 8 kan du afprøve dine evner til Cirkusleg, hvor vores artist står klar med gode råd og vejledning. Cirkusleg finder i uge 7 og 8 sted mandag til fredag kl. 12.30-14.30 og søndage kl. 11-12.30.
For dem, der søger lidt roligere aktiviteter har vi et hyggeligt legeunivers og et kreativt værksted, hvor du kan lave alt fra tryllehatte til cirkuscollager. De yngste museumsgæster kan også tage på en sjov cirkusjagt, hvor de kommer godt rundt i udstillingerne og til slut belønnes med en lille præmie.

20. januar 2025
Sølvklovn til trup med dansk medlem. Ved årets cirkusfestival i Monte Carlo fik den seks mand store trup Scandinavian Boards en sølvklovn for deres springbrætnummer. Et nummer, hvor de bruger deres springbræt som vipper. Se fotos gengivet fra de italienske cirkusvenners hjemmeside. De fleste andre springbrættrupper bruger et springbræt som katapult, der sender en artist op, så han lander på ryggen af anden artist – undertider op til fem mand høj.

Et af medlemmerne af Scandinavian Boards er dansker: Daniel Shamitha Bendtsen. Daniel er medlem og medstifter af den danske nycirkustrup Volantes, som ud over ham består af hans bror Jonathan samt Mads Panik fra Cirkus Panik. Trioen har optrådt på nationale og internationale scener, herunder i Cirque du Soleil. De har også været med i Danmark har talent. Daniel er tillige medlem af gruppen 6 Men, som kan opleves hos AFUK i København den 20. og 21. marts.
Ud over en sølvklovn fik Scandinavian Boards to at festivalens særpriser, nemlig
priserne fra det engelske Blackpool Tower Circus og den svenske Cirkus Brazil
Jack. Carmen Rhodin, som var direktør for Cirkus Brazil Jack indtil hun og
hendes mand for et par år siden gav tøjlerne videre til sønnen Trolle, var
medlem af prisjuryen.
Her er den fulde oversigt over årets vindere af en klovn af guld, sølv eller
bronze:
Guldklovn
Djiguites du Turkmenistan – kosakryttere
Troupe Nationale Acrobatique de Chine - cykelakrobater
Flying Caballeros – flyvende trapez
Sølvklovn
Scandinavian Boards - springbræt
Trio de la Troupe acrobatique Zheijang – balance med parasoller
Animaux Exotiques de la Famille Martini du Cirque Madagascar - eksoter
Pastelito de Chile et Junior - klovne
Bronzeklovn
Triple Breath - line
Duo Acero – håndstand
Wolfgang Lauenburger – hunde. Han var med i Benny Schumanns minicirkus i 2008 og
var hos Cirkus Arena i 2010 og 2015. Svenskerne oplevede ham i Cirkus Maximum i
2009 og 2011.
Alan Silva – tissue

Wolfgang Lauenburger i Cirkus Arena 2015. Foto: Rud Kofoed / Ajour Press
Desuden blev der uddelt nogle juniorpriser samt en lang række særpriser.

17. januar 2025
Pladsleje. Danske cirkus har før haft problemer, fordi nogle kommuner sætter pladslejen voldsomt op. Senest har Vordingborg kommune ifølge Sjællandske Medier hævet pladslejen fra 2.000 kr. til 5.000 kr., dvs. mere end en fordobling. René Baldoni, hvis cirkus plejer at spille på to pladser i kommunen (Vordingborg og Stege), kalder beslutningen kulturfjendsk og frygter, at det vil gøre det økonomisk uoverkommeligt for Cirkus Baldoni at besøge kommunen. Brit Skovgaard, der er formand for kommunens Kultur- og Fritidsudvalg, forsvarer stigningen som en del af generelle prisjusteringer og påpeger, at foreninger stadig kan bruge arealerne gratis. Det tyder på, at kommunen er ret ligeglade med, om der kommer cirkus til byen, men i et år med kommunevalg gerne vil tækkes de lokale foreninger.
Cirkus Baldoni fortæller, at de besøger samtlige kommuner øst for Storebælt. Med den nye prisstigning bliver Vordingborg Kommunes cirkuspladser klart de dyreste, som cirkusset besøger. Hvis de altså ikke fravælger at besøge Vordingborg og Stege. En anden mulighed er at have særligt høje priser i Vordingborg. Heldigvis er der stadig en række kommuner, der værdsætter, at der kommer cirkus til byen og enten stiller cirkuspladsen gratis til rådighed eller opkræver en mere rimelig leje, end man har tænkt sig at gøre i Vordingborg.

René Baldoni frygter at høj pladsleje kan gøre det umuligt for cirkus at besøge Vordingborg og Stege

17. januar 2025
David Sosman one man show. På Facebook fortæller David, at han altid har drømt om at få sit eget one man show. Nu er hans drøm gået i opfyldelse, efter at han i årevis ”bare” har været en del af større produktioner med blot et par minutters scenetid. I 2023 optrådte han for første gang på krydstogtskibe, hvor han havde fire forskellige 15-minutters entreer. Gennem det meste af 2024 fortsatte han med at optræde med lignende på forskellige skibe og fik lejlighedsvis chancen for at præsentere sit 45-minutters show i skibenes største teater.
Nu er han engageret til på NCL Norwegian Sky at optræde med to forskellige 45-minutter lange shows i skibets hovedteater. Dvs. i alt 90 minutters solo-underholdning. Skibet har plads til godt 2.000 passagerer og en besætning på knap 900.
Mange artister har i kortere eller længere perioder jobs på krydstogtsskibe.

David Sosman. Arkivfoto

16. januar 2025
Dansk Cirkus Forum. Mange følger med i de opslag, der mandag til fredag lægges op i Facebook-gruppen Dansk Cirkus Forum. Flere har spurgt, om det var muligt at søge i de mange opslag. Det er en gumpetung procedure på Facebook, hvor opslag står i omvendt kronologisk rækkefølge. Derfor har vi lagt opslagene fra 2024 ind i artikelsamlingen på denne side, som du finder ved at klikke her. Du kan søge i artiklen med opslagene ved hjælp af funktionen Ctrl + f. Vi har også lagt artikelserien om Cirkus Arenas historie ind i artikelsamlingen. Med fotos!

10. januar 2025
I år fylder Cirkus Arena 70 år. I den anledning har jeg lavet en artikelserie på 10 afsnit om Cirkus Arenas historie. Mandag til fredag i uge 3 og uge 4 lægger jeg dem med et afsnit om dagen på Facebook gruppen Dansk Cirkus Forum.

Dette galgetelt blev brugt at Cirkus Arena i nogle af deres tidligste år.

Cirkus Arenas nuværende telt er fra 2022. Det har en diameter på 40 m2 og er dermed Nordens største cirkustelt
Cirkus er heldigvis andet og mere end historie. Og Cirkus Arena satser på at fejre jubilæet med et brag af en forestilling, som både byder på nye artister og gensyn med artister, som vi før har oplevet i Cirkus Arena. Der er landspremiere på Bellahøj tirsdag de 25. marts. Derefter besøger de resten af landet. 2025-turneen slutter 25. august i Sorø.

Som i 2024 er det Bubber og Malene Qvist, som præsenterer forestillingen.
Med forbehold for mulige ændringer møder du følgende artister i årets Arena-forestilling:
Steven Ferreri - line
Michael Ferreri - jonglør
De to brødre var også hos Arena i 2023.
Christofer Eötvös med illusioner (magi). Christofer optrådte i Cirkusland i sommersæsonen 2024.
Cirkus Arenas husklovn Jimmy Folco
William Tournoud – rola rola i trapez. Han kommer fra Frankrig, og har ikke tidligere optrådt i Danmark.
David Hammarberg - luftnummer. Han var også hos Arena i 2023 og 2024. David fortæller, at han i år viser et helt nyt nummer.
Duo Costache. Det er Leonardo og Vita Costaches 6. sæson hos Cirkus Arena.
Los Ortiz optræder i dødshjul og på tårnline. De var også hos Arena i 2023, hvor Den Danske Cirkuspris gav dem prisen for årets bedste nummer.
Gabriel Dell'acqua - håndstand. Han har ikke tidligere optrådt i Danmark. I 2022 vandt han guld ved European Youth Circus festivalen i Wiesbaden. En af de mest prestigefyldte festivaler for unge artister.
Desuden byder forestillingen på heste i frihedsdressur. Det er tænkeligt, at det er Arenas gamle elefantmand Rudy Althoff, som står for dette nummer. Cirkus Arena har ikke længere egne dyr, så det er et hestenummer, der er engageret på lige fod med andre artistnumre. Det er forestillingens eneste dyrenummer.

10. januar 2025
Ikke cirkus i Slagelse i vinterferien. De sidste par år har Slagelse budt på cirkus i vinterferien. Mini Cirkus med Benny Schumann i VestsjællandsCentret og åbent i Cirkusland i Cirkus Arenas vinterkvarter i Årslev. Men i år har VestsjællandsCentret besluttet at prøve noget andet. Og Cirkus Arena har besluttet ikke at holde vinteråbent i Cirkusland, da vejr og vind ofte har betydet, at besøgstallene i vinterferien ikke var imponerende.

9. januar 2025
Nyt telt til Flying Superkids. Flying Superkids fortæller, at de får nyt telt. Et flot beige telt med plads til flere publikummer end i det gamle røde telt.

9. januar 2025
Cirkus Trapez vintercirkus kan opleves i en række jyske haller fra 7. til 23. februar. Isabella Enoch Sosman fortæller at artisterne i vintercirkus er:
Svetlana med fritter og katte, som vi også havde med på sæson 2024.

Swetlana med en af sine katte
Rudi Brukson og Irina Skuratova med nye repriser

Klovnen Rudy Brukson. Pressefoto fra Cirkus Trapez
Rico Brukson med stigebalance
Elena Brukson i aerial ring
Bernhard Kaselowsky med vores ponyer

Bernhard Kaselowsky og hans ponyer
Den første uge har vi Nicolina Bak med som laver slør (tissue). Den næste uge Frida Lindskov Dyrholm Nørskov, der optræder i aerial spiral.
Isabella er i øvrigt for nyligt blevet gift med sin mangeårige sambo Bernhard Kaselowsky. ”Det var da også på tide,” sagde Isabellas to sønner Edward og David. Et stort tillykke til de nygifte.

9. januar 2025
CIRCUSTRANSPORT DENMARK er titlen på et ny bog af hollandske Henk van den Berg. Den er på 112 sider, alle i farver, og indeholder 650 fotos og plakater fra cirkusserne Arena, Arli, Benneweis, Baldoni, Dannebrog, Krone, Nemo, Moreno, Mascot og Schumann. Bogen udkommer til februar og koster inkl. forsendelse til Danmark og øvrige europæiske lande 42,50 Euro. Bogen er på engelsk og kan bestilles hos www.circuswebshop.com

Henk van der Berg har tidligere udgivet en lang række bøger med fotos og plakater fra europæiske cirkus.

8. januar 2025
Zirkus Nemo 2025. I et opslag på Facebook skriver Peter Marrott, der var kapelmester hos Nemo i 2024, at Zirkus Nemo desværre ikke kommer på teltturne i år. Derfor har han tid til andre projekter. Han mener, at Zirkus Nemo prøver at lave noget i koncerthusene til efteråret. I cirkus- og artistkredse har det længe været kendt, at Nemo næppe kom på teltturne i 2025.
Der foreligger ikke nogen udmelding fra Søren Østergaard om sæson 2025. I slutningen af februar og begyndelsen af marts holder han flere steder i landet foredrag om sit liv. Se nærmere i Cirkuskalenderen.

3. januar 2025
Danske cirkus i 2025. Vi ved med sikkerhed, at mindst 5 danske cirkus kommer på turne i 2025: det store Cirkus Arena, det mellemstore Cirkus Baldoni og de lidt mindre Cirkus Arli, Cirkus Mascot og Cirkus Trapez. Landets to sidste cirkus, Søren Østergaards Zirkus Nemo og familien Thierrys Cirkus Krone, har endnu ikke offentliggjort noget om deres planer for 2025.
Tre af de nævnte cirkus byder på vintercirkus i februar. Cirkus Trapez har fra 7. til 23. februar en turne i jyske haller. Cirkus Mascot optræder i HerningCentret i uge 7 og Cirkus Baldoni i Ishøj Bycenter i uge 8.
I uge 7 præsenterer Jimmy Enoch cirkusshow i Rosengårdcenteret i Odense. Cirkusland i Årslev er åbent fra 8. til 16. februar.
Teltsæsonen starter 25. marts på Bellahøj, hvor Cirkus Arena har premiere på deres 70 års jubilæumsforestilling. Cirkus Arli og Cirkus Mascot har begge landspremiere den 29. marts. Cirkus Arli turnerer med telt. Cirkus Mascot lige som i 2023 og 2024 i sportshaller m.v. Cirkus Baldoni starter teltsæsonen 5. april.
Et såkaldt horror-cirkus, Circus of Torment, gæster Danmark i marts og april. Der er premiere i København 13. marts. Derfra fortsætter de til Odense, Vejle og Aarhus. De var senest i Danmark i 2024. Det er DarkThrills Entertainment med Michaël Betrian i spidsen, der står bag Circus of Torment.

3. januar 2025
Runde dage i 2025. Flere inden for den danske cirkus- og artistverden kan fejre en rund dag i løbet af 2025:
29. januar 2025: Freddi Steckel, 75 år
9. februar 2025: Suzanne Berdino, 60 år
14. februar 2025: Dennie Enoch, 70 år.
6. april 2025: Leif Conradi, 95 år
29. april 2025: Ulla Steckel, 70 år
23. maj 2025: Benny Schumann, 80 år
20. juli 2025: Lasse Nørager, 60 år
23. august 2025: René Mønster Baldoni, 60 år
14. december 2025: Helle Abildgaard, 70 år
Jeg vil blive glad for en e-mail, hvis du er opmærksom på andre runde dage, som jeg burde have haft med i oversigten.

1. januar 2025
Websiden Cirkus i Danmark har haft knapt 21.000 hits (besøg) i 2024. Tælleren kan ses øverst på den første side (den, hvor du vælger sprog). Tælleren registrerer ikke skift mellem de enkelte undersider eller deep-links til siden. Den får derfor ikke besøgende med, som fx via Google eller smartphone går direkte ind på nyhedssiden.
Siden har mange læsere, som besøger den en eller flere gange om måneden. Adskillige hver weekend, fordi siden med nyheder normalt opdateres hver lørdag. Til de faste læsere kommer et stort antal, som i anden forbindelse falder over siden, herunder journalister, som foretager research. På nyhedssiden bringer vi nyt fra den danske cirkusverden. Vi omtaler også cirkus i nabolandene Sverige og Norge. En særlig sidste-nyt side opdateres, hvis der er særlige nyheder siden seneste ugeopdateringer. Kalendersiden opdateres dagligt, hvis der er ændringer.
Ud over nyhedssiden og kalendersiden indeholder Cirkus i Danmark sider med historiske fakta om de enkelt danske cirkus, om cirkussamlinger og museer, om cirkuslitteratur på de skandinaviske sprog, om danske cirkusfamilier og om foreninger for cirkusinteresserede. Derudover findes der en underside med lidt længere artikler om cirkus. Klik her for at finde links til de omtalte undersider (findes et stykke nede på den side, der kommer frem).